38
sundhedsberedskabsplanerne4.
Flere interviewpersoner fra kommunerne tilføjer herudover, at øvelser af
sundhedsberedskabsplanen vil kunne hjælpe med at få skabt opmærksomhed om planen i resten af organisationen. Øvelsernes betydning omtales senere i rapporten.
39
af flere i de kvalitative interviews, er sektorernes opgaver og ansvar i hhv. den akutte fase og den opfølgende fase. En interviewperson fra en kommune i Midtjylland fortæller om en specifik oplevelse:
Vores kommunale psykosociale beredskab er pt. aktiveret grundet COVD-19 minksagen, hvor der alene i vores kommune er 300-400 personer, der er blevet berørt af dette, og som er blevet truet på deres eksistens. Regionen aktiverede deres kriseterapeutiske beredskab, så derfor valgte vi også at aktivere vores kommunale krisestøttende beredskab. Regionen nedlagde efterfølgende deres kriseterapeutiske beredskab igen i den opfølgende fase, hvorfor vi som kommune står alene med det.
Vi mener, at den opfølgende fase lige nu er rigtig vigtig, da mange kan blive psykisk ramt her efter at stormen har lagt sig. Det mener vi ikke, at vi alene som kommune har kapacitet til at varetage. (Kommune i Region Midtjylland)
Ovenstående citat afspejler en problematik i det delte sektoransvar mellem region og kommune.
Hvis regionens krisestøttende og efterfølgende kriseterapeutiske beredskab er aktiveret ved en hændelse, så er regionen jf. Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017 også ansvarlig for ledelsen af den opfølgende fase. Kommunen bringer en hændelse op, hvor koordineringen har manglet, og kommunen står derfor med et ansvar, som kommunen ikke selv vurderer, at den har kapacitet til at varetage.
Citatet viser betydningen af og de udfordringer, der kan være forbundet med den vertikale koordinering blandt region og kommune om det delte sektoransvar ved en indsats. Citatet rejser også spørgsmålet om, hvad regioner og kommuner forstår som deres eget ansvar og
opgavevaretagelse ved psykosociale indsatser. Som nævnt i afsnit 3.3 er det ikke klart defineret, hvem der varetager hvilke krisestøttende opgaver ved en fælles indsats mellem region og
kommune. Er det delte sektoransvar ikke defineret klart nok, kan der opstå problemstillinger og uklarheder i håndteringen af hændelser både i akutfasen, den opfølgende fase og i overgangen mellem disse. Det kan forårsage, at nogle berørte borgere ikke får den rette psykosociale støtte, fordi opgavevaretagelsen for hver sektor ikke er tilstrækkelig klart defineret.
Generelt ses en uklarhed omkring overgangen fra den akutte fase til den opfølgende fase af en indsats, hvor der ofte også sker et skift i ansvaret og opgavepådragelsen. Dette element er ikke særlig veldefineret eller konkret beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 og vejledning fra 2017. Den manglende specificitet kan medføre forvirring om ansvarets placering og koordinering af
40
indsatsens dele mellem de to sektorer (region og kommune), når det kommer til den konkrete opgavevaretagelse.
Figur 4: Fordeling af ansvar for opgavevaretagelse indenfor den psykosociale indsats
Den akutte fase Den opfølgende fase
Regioner Krisestøtte Kriseterapi
Kommuner Krisestøtte og social assistance
Henvisning til regionen
Figur 4: Tillempet efter SST ’Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner’ (2017)
Figur 4 viser opgavefordelingen blandt kommune og region ved en psykosocial indsats i hhv. den akutte fase og den opfølgende fase. Hvis den berørte borger skal have yderligere psykologisk hjælp, henvises der fra kommunen til regionen for opfølgende psykologisk/kriseterapeutisk behandling (i denne rapport omtalt som henvisningsvejen).
En social og krisestøttende tilgang behøver ikke kun at have fokus på det psykiske. Kommunen kan – hvis den har kapacitet til det – udfolde krisestøtten til også at dække andre behov, der måtte opstå for borgerne efter en kritisk hændelse. Det har en Midtjysk kommune et godt eksempel på:
Ved aktiveringen af vores psykosociale beredskab under minksagen var det vores beskæftigelsesafdeling, der hurtigt bemærkede, at dette ville gå ud over mange jobs.
De nedsatte derfor et beredskab, hvor berørte borgere kunne tage kontakt og få hjælp til deres fremtidige jobsituation. (Kommune i Region Midtjylland)
Ovenstående citat viser et eksempel på en kommune, der forsøger at tage nye initiativer og tænke i andre baner for, hvordan de som kommune kan styrke og udvide deres sociale assistance, så denne tilpasses behovet hos borgerne ved den konkrete hændelse. Kommunens beskæftigelse tog initiativ til at tilbyde hjælp til fremtidig beskæftigelse og uddannelse til de borgere, der måtte have brug for det. Social assistance og krisestøtte kan med andre ord godt række længere ud, end
41
hvad Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017 beskriver, så længe kommunen kan finde kapaciteten til at varetage de nye arbejdsopgaver, som et initiativ vil omfatte5.
Aktivering
Koordinering af det delte sektoransvar spiller altså en stor rolle for, hvordan en psykosocial indsats forløber. Det gælder i alle faser af den psykosociale indsats. Lige så vigtigt som det er, at både region og kommune er klar over hver deres opgaver og ansvarsområder i den psykosociale
indsats, lige så vigtigt er det også, at aktiveringen – og dermed det første led i indsatsen – forløber korrekt. Region Syddanmark uddyber:
Vores psykosociale beredskab var for nylig aktiveret i forbindelse med en ulykke, hvor en familie havde brug for psykosocial støtte. En problemstilling ved denne hændelse var, at det psykosociale beredskab ikke blev rekvireret korrekt gennem AMK. I stedet var det politiet, der ringede til skadestuen. Hvis alt vedrørende en indsats kommer rigtig fra start, kan det ses gennem resten af indsatsen. Det samme gælder, hvis der fra start bliver foretaget de forkerte steps, dette vil også kunne ses gennem resten af indsatsen. Aktiveringen af det psykosociale beredskab sker ofte tilfældigt og ikke via AMK. Dette er ikke kun gældende i Sønderjylland, men er en generel problematik i Region Syddanmark, og – uden ordentligt belæg – sikkert også i resten af Danmark. (Region Syddanmark)
Citatet peger på en gennemgående problematik ved aktiveringen af den regionale psykosociale indsats, som kan forårsage, at en indsats ikke håndteres som den skal fra start. Det har stor betydning for indsatsen, at indsatslederen ved, hvordan og hvornår man aktiverer det psykosociale beredskab korrekt. Dette så der ikke undervejs opstår strukturelle hindringer i dækning af det psykosociale behov ved en kritisk hændelse. Informanten tilføjer, at der skal være mere fokus på korrekt aktivering på indsatsleder uddannelsen.
5 Et repræsentativt dataudtræk med angivelse af kommunernes kapacitet til at varetage opgaver knyttet til det psykosociale sundhedsberedskab generelt, herunder specifikt krisestøtte og social assistance, vil kræve oplysninger, som analysen i denne rapport ikke har adgang til. Heriblandt landsdækkende oplysninger om kommunernes allokering af medarbejdere til psykosociale indsatser ved forskellige former for kritiske hændelser. Disse oplysninger fremgår ikke af de indsamlede sundhedsberedskabsplaner i et format, så sammenligning på tværs af kommunerne er mulig.
42
Af Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017 er det ikke klart defineret hvilken indsatsleder (ISL) der kan rekvirere det psykosociale beredskab. Aktiveringen af regionens psykosociale beredskab skal altid ske via AMK, uanset hvilken myndighed der fremsætter anmodningen. Dette bør fremgå af beredskabsplanlægningen (Sundhedsstyrelsen, 2014). Oftest vil det være ISL SUND der vurderer og beslutter behovet for indsættelse af psykosocialt beredskab. Er ISL SUND ikke aktiveret ved en indsats, hvor det vurderes at borgere har behov for psykosocial støtte i forbindelse med en
hændelse, kan andre myndigheder som ISL BRAND og ISL POLITI kontakte AMK, som kan aktivere regionens eller relevante kommuners psykosociale indsats/krisestøttende beredskab (REFIL, 2018).
Dette fremgår som nævnt ikke tydeligt af Sundhedsstyrelsens vejledning, hvilket kan være med til at forårsage forvirring omkring den korrekte aktiveringsvej for psykosocialt beredskab.