Indledning
Den følgende bibliografi forsøger at dække de områder, som jeg vurde
rersom de vigtigste til belysningaf den danske arbejderklasse og arbej derbevægelses historie. Disse områder er her opdelt i to hovedfelter, nemlig dels de forhold, der vedrører arbejderklassens reproduktion og dels arbejdernes forskellige kollektive manifestationer. Der er mange overlapningermellem de to hovedområder, menjeg finder alligevel me todisk en vis fornuft i opdelingen.
Bibliografien kan naturligvis ikke omfatte alt inden for disse rammer.
Der er imidlertid lagt vægt på at tage al væsentlig forskning med samt det, jeg opfatter som det bedsteinden for den omfattendelitteratur, der stammer fra organisationerne selv, oftest i form af festskrifter. Dele af den mindre gode festskriftlitteraturer ogsåanført forat udfylde nogle af de mange huller i forskningen.
Inden for de enkelte afsnit erder som regel opdelt efter to principper.
Dels er den litteratur, der stammer fra organisationerne opført samlet og gerne i begyndelsen af afsnittet, og dels er forskningslitteraturen anført såvidt muligt kronologisk efter indholdet. Der ligger ikke nogen klar periodisering i opdelingen, fordi litteraturen ikke gør det muligt, eller i hvert fald uhyre vanskeligt.
Som supplement til bibliografien kan jeg derfor anføre følgende pe- riodiseringsforsøg. 1. Arbejderklassen og arbejderbevægelsens etable ringsfase o. 1850 - o. 1890, hvorden endnu overvejendebefindersigiperi ferien og skyggen af det ikke fuldt udviklede borgerlige samfund. 2. Ar bejderklassen og arbejderbevægelsens gennembrudsfase o. 1890-o. 1930, hvor den socialdemokratiske bevægelseopbyggerenmeget stor masseba-
sis iforbindelse medperiodensindustrielle gennembrud og bliver knyttet tilenstatslig reformpolitik. Dette fører til sammenstød med de ret brede militante strømninger i arbejderklassen, hvoraf enmindre del bliverbasis foren ny selvstændig venstrefløj. Højdepunkterne er her 1917-22 og 1925.
3. Arbejderklassen og arbejderbevægelsens statslige integrationsfase o.
1930-o. 1960. Specielt ud fra erfaringerne fra første verdenskrigintegreres den socialdemokratisk styrede arbejderklasse fra trediverne i et stadig snævrere klassesamarbejde omkring en statsmagt, derbåret af Socialde mokratiet får voksende betydning for arbejderklassens reproduktion.
Med forskellige formerfor socialpolitik og repressiv undertrykkelselyk
kes det stort set at fastholde arbejderneiklassesamarbejdet og begrænse venstrefløjensudbredelse i denne overvejende kapitalistisk stagnerende periode, selv under den borgerlige og socialdemokratiskekrise i midten af 1940’emeog i 1956.4. Arbejderklassen og arbejderbevægelsens største gennembrudsfase ligger i 1960’eme. Den kapitalistiskehøjkonjunktur fø rer delstil en voldsom vækstog omstrukturering iden samledelønarbej
derklasse i form af en stigende dekvalificering af defaglærte arbejdere, en voldsom indsugning af ny og specielt kvindelig arbejdskraft og en meget kraftig vækst hos de statslige lønarbejdere. Dels resulterer den kraftige produktivitetsstigning i forbindelse med de produktivitetsfrem
mende lønsystemer i en fysisk og psykisk nedslidning af de egentlige industriarbejdere. Endelig udvikler staten sig som en aktiv styrer ikke blot af arbejdskraftens reproduktion, men også af dens tilpasning til ka pitalismens hastigt ændrende produktionsprocesser. Den voldsomme stigning i lønarbejderklassen under disse ekspansive kapitalistiske for
holdfører tilopbrud i det politiske mønster og ikke mindstfremkomsten afen bred venstrefløj omkring SF, båret af militante arbejderlag, men nok så meget de nye mellemlag uden for den egentlige arbejderklasse.
Socialdemokratiet opretholder dog sin dominans i arbejderklassen, sik
ret af tressernes omfattende lønfremgang og reformlovgivning. 5. Ar bejderklassenog arbejderbevægelsenskriseperiode i 1970’eme. Krisens gennemslag efterfølges af en borgerlig og statslig offensiv, der tilsigter en sænkning af arbejderklassens levefod for at bedre kapitalisternes profitter og en række disciplinære indgreb i arbejdernes rettigheder for at sikre gennemførelsen afdenne politik. Fra arbejderside reageres der på forskellig vis. Den fysiske og psykiske nedslidning fra tresserne af mange industriarbejdere sammen med den stigende skatteudskrivning radikaliserer ikke mindst arbejderne med de begrænsede faglige kamp traditioner til højre og ind i Glistrupbevægelsen. De vilde strejker ud
trykker disse arbejderesførste markante protest. I storbyerne sætter de store industriarbejdergrupper sig til modværge mod rationaliseringer og indskrænkninger, som f.eks. plattearbejdeme og BT-arbejdeme. Også blandt mellemlagene skaber nedskæringerne stærke protestbevægelser.
Socialdemokratiet raipmes i første omgang afkrisen, men styrkes siden som det stærke og midtersamlende parti, der går tilkamp mod Glistrup og venstrefløjen for at føre sin krisepolitik igennem. Forskellige
strøm-ninger på arbejdspladser, i beboerkvarterer, i miljøbevægelser og på uddannelsesstederne giver venstrefløjen ny politisk kraft, så den har kunnet stabilisere sig under krisen.
I forhold til dette periodiseringsforsøg falder den historiske litteratur, som omtales pådefølgendesider, ikkeså centralt, som det kunneønskes.
Deneksisterendehistorieskrivning om de danske arbejdere behandler først og fremmest organisationernes historie. Derimod har de klassemæssige modsætninger som historiens drivkraft, sådan som til dels er forsøgt i ovennævnte periodisering, først de seneste årfundet vej til historiebøgerne.
Det hænger sammen med, at forskning i undertrykkelses- og modstands-former, i leveforholdene ogbevidsthedsforholdenes udvikling hos arbej
derne harværet tilsidesat af de hidtil herskende politiske traditioner for historieskrivning om den danske arbejderbevægelses historie. Følgelig er forskningen temmelig spinkel og ofte af nydato indenfor fagbevægelsenog den faglige kamp, omkringforholdene påarbejdspladserne, forholdene i boligkvartereme og forholdenei arbejderhjemmene samt den kulturelle og ideologiske kampi hele fritidssfæren. Det er kort og godtdet,jegopfatter som væsentligt tilfremdragelse af de danske arbejderes historiske identitet, somførst så småt er vedat blive gravet fre m af fortidens mørke.Detmå man have sigfor øje vedbenyttelsen af den følgende bibliografi. Et indtryk af denne forskningssituation giver nr. 596-97. Vedrørende uddybende littera
tur og samtidigtkildemateriale henvises til det afsluttende afsnit om specielt bibliografier.
Indhold...
139I Arbejderklassens reproduktionsvilkår... 143 a) Generelle samfundsforhold... 143 b) Arbejdsløshed, arbejdstid, arbejdsløn... 148 c) Arbejdsmiljøet... 151 d) Socialpolitikken... 152 e) Boligen ... 155 f) Familien ... 157 g) Uddannelse... 157 h) Arbejdsmarkedet... 158 i) Arbejdsgiverne... 161 II Arbejderklassens organisations- og kampforhold... 162 a) Fagbevægelsen generelt... 162 b) Periferiproblemet... 170 c) Enkeltforbundene... 171 d) Funktionær- og tjenestemandsorganisationer ... 193 e) Socialdemokratiet... 195 f) Venstrefløjen...211 g) Ungdomsbevægelsen ...222 h) Kooperationen... 224 i) Pressen ...225 j) Arbejderkultur... 226 III Supplement ...228 a) Kildeudgivelser... 228 b) Opslagsbøger... 229 c) Bibliografier...230 d) Anmeldelser...231 e) Kildemateriale... 231 f) Tilføjelser... 232 Index... 233