1. Schultz9 Danmarkshistorie, bd. 4-6 (ca. 1770-1940), (1942-43), ca.
2.000 s.
Anm.: Behandler dels kampen omden politiske magt, udenrigspo
litikken, den »åndelige« udvikling og dels de social-økonomiske forhold. Specielt nyttige er de brede, sektorvise oversigter over den social-økonomiske udvikling fra 1860’eme til anden verdens
krig. Metodisk ingen egentlig kobling mellem den økonomiske, den politiske og den ideologiske udvikling. Forfatternes forståel sesramme er stærkt knyttet til det borgerlige demokrati. Littera turhenvisninger.
2. Politikens Danmarkshistorie, bd. 10-14, (ca. 1780-1977), (1977-78), ca. 2.000 s.
Anm.: Behandler de forskellige samfundslag fra konge til arbejder, det voksende sammenspil mellem interesseorganisationer og poli
tiske partier i den politiske kamp om magten og fordelingspolitik ken via staten - specielt i det 20. årh. - endvidere kortfattetuden rigspolitikken, den »åndelige« udvikling, ændringerne i de mate
rielle forhold og levevilkårene. Specielt bd. 12 (1870-1913) haren større behandling af leveforholdene. Metodisk knyttes den øko nomiske, politiske og ideologiskeudviklingmere sammenend i nr.
1, men resultatet bliver blot en endnu stærkere opslutning om det borgerlige demokrati. Litteraturhenvisninger.
3. S.Å. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark 1720-1975, bd. 1-2 (1972-1977), 3154-386 s.
Anm.: Ud fra en konjunkturopdeling behandles udviklingen i sam fundets forskellige økonomiske sektorer og i statens økonomiske politik. På mange måder en grundlæggende fremstilling, der byg
ger pået stort indsamlet statistisk materiale og den historiske litte
ratur, af industrialiseringens faser i Danmark. Fastsætter det første industrielle gennembrud til midt i 1890’eme og det andettil sidst i 1950’erne. Påpeger landbrugets og småvirksomhedernes store betydning som følge af den danske kapitals perifere place
ring på verdensmarkedet. Den stærke sektoropdeling gørhans hi
storiske forklaringer noget usammenhængende. Det er nærmest fornuftige virksomhedsledere og politikere, der sørger for samfun
dets materielle fremgang. De sociale og politiske kræfter og mod sætninger erfraværende. Mange notehenvisninger og bilag.
3a. E. Olsen: Danmarks økonomiske historie siden 1750 (1962), 305 s.
Anm.: Behandler i særskilte kapitler udviklingenindenfor: landbrug, industri og håndværk,arbejdsmarkedet, handel og transport, penge
væsenetog socialpolitikken. En nyttig oversigt medmangetabeller og litteraturhenvisninger skrevet ud fraet keynesiansk synspunkt, der udelader klassemodsætningerne som historisk drivkraft.
4. K.E. Svendsen m.fl.: Dansk Pengehistorie 1700-1960 (bd. 1-3 (1968), 390+356 + 270 s.
Anm.: Behandler både Nationalbanken og statens økonomiske po litiks historie. En grundig analyse af den konjunkturelle udvikling og de politiske indgreb samt deøkonomisk-teoretiske overvejelser i ledende kredse blandt politikere og specielt økonomer. Bygger i stor udstrækning på internt, utrykt materiale fra Nationalbanken suppleret med den videnskabelige litteratur. Mange notehenvis ninger og tabeller. Bd. 3 erbilagsbind.
5. C. Hald m.fl.: Danmark mellem feudalisme og kapitalisme (1974), 307 s.
Anm.: En bred historisk-materialistisk gennemgang af Danmark shistorien i den periode, hvor den feudaleopløsning sætter ind, og kapitalismen begynder at slå igennem, dvs. perioden fra midten af 1600-tallet til midten af 1800-tallet. Bygger på den eksisterende historieforskning.
6. S. Busck m.fl.: Klassestrukturen i Danmark 1870-1920, Den Jyske Historiker nr. 3-4, 1973/74, 117 s.
Anm.: Behandler den økonomiske udvikling, dvs. kapitalismens historie fra landboreformerne til første verdenskrig, dels staten og dels klassemodsætningerne i samme periode. Derefter gennemgås borgerskabet, småborgerskabet og arbejderklassens strukturelle og politiske udvikling i perioden. Fremstillingen er det første for
søg på en samlet oversigt over den pågældende periode ud fra en materialistisk historieopfattelse. Den manglende metodiske afkla ring og manglerne på forskning i klassernes sociale og politiske bevægelser spores. Byggerpå den eksisterende historieforskning.
7. E. Cohn: Danmark under den store krig 1914-1920 (1928), 334 s.
Anm.: Den bredeste samlede behandling afdenne centrale perio de, hvor den moderne statsmagt skyder frem og bliver afgørende for den samfundsmæssige reproduktion. Skildrer specielt udvik
lingen i den økonomiske politik og den kraftige udbygning af soci
alpolitikken, hvorimod de politiske modsætninger mellem klas serne ikke tildeles nogen historisk betydning. Bygger på et stort samtidigt trykt materiale.
8. J. Braskhøj m.fl.: Det danske klassesamfund 1920-1940, Den Jy ske Historiker nr. 9, 1976, 191 s.
Anm.: Omfatter dels enkort gennemgangaf klassestrukturen, dels en lidt længere oversigt over klassekampudviklingen. Derefter to større afsnit om den danske kapitalisme og om arbejderklassen,
specielt med henblik på Socialdemokratiets rolle i mellemkrigsti
den. Afslutningsvis tre afsnit om arbejderoppositionen, faserne i reformismen og småborgerskabet pålandet, specielt husmændene.
Fremstillingen er skrevet som en slags fortsættelse til nr. 6, men lægger i forhold hertil større vægt på klassemodsætningernes be tydning for samfundsudviklingen. De mange forfattere gør dog ikke fremstillingen helt sammenhængende, men dener ligesom nr.
6 nyttig ved sine synteseforsøg som alternativ til nr. 1-4. Bygger påden historiske forskning.
8a. V. Dybdahl m.fl.: Krise i Danmark. Strukturændringer og krisepo litik i 1930’eme (1975), 236 s.
Anm.: Bogens teoretiske grundlag er den borgerlige, økonomiske teori keynesianismen. Herudfra behandles kort »Kriser og krise teorier« samt »Den internationale økonomiske udvikling omkring verdenskrisen«. Derpå følger bogens fire hovedkapitler: »Krisen kommer til Danmark« om krisens gennembrudog krisepolitikken;
»Landbruget«, »Kriseogvæksti byerhvervene«samt»Udviklings
linierne i samfundet fortsætter«, der i en gennemgang af befolk
ningsforholdene og specielt de politiske bevægelser understreger kontinuiteteni forhold tildet foregående årti. Bogen indeholder me get nyttigt materiale, men når ikke særligt dybt i sine histo riske forklaringer. Bygger på samtidigt materiale, menudennoteap parat.
9. S. Jensen: Levevilkår under besættelsen. Trækaf den økonomiske og sociale udvikling i Danmark under den tyske besættelse
1940-45 (1971), 325 s.
Anm.: Behandler især de økonomisk-politiske forhandlinger, som staten og erhvervsorganisationerne førte med Tyskland efter af
brydelsen af forbindelserne til England og kravet om nærmere tysk tilknytning samt udviklingen i forhandlingerne og i de øko nomiske forbindelser under besættelsen. Endvidere behandles kort de sociale konsekvenser af besættelsen. De sociale modsæt ninger tillægges ingen større historisk betydning. Bygger på et storttryktog utrykt materiale.
10. H.J. Nielsen: Besættelse og befrielse. Den danske arbejderklasses historie 1940-1946 (1977), 160 s.
Anm.. Behandler arbejderklassens voksende modstand mod den materielle forarmning og den politiske undertrykkelse, der fulgte med den tyske besættelse og den nationale samlingspolitik, som gav borgerskabet gode tider. Belyser den voksende protestbevæ
gelses trussel mod den socialdemokratiske dominans i arbejderk
lassen og den hastigt stigendetilslutning til det illegale DKP. Der efter følges det kommunistiske arbejde i modstandsbevægelsens nationale front, et arbejde der efter krigen stillede partiet i et di
lemma mellem en radikaliseret arbejderklasse og et Socialdemok rati og et borgerskab, der var i fuld gang med atgenoprette deres
fulde samfundsmagt, og som allerede i 1946 havde trængt arbej
derne og DKP i defensiven. På mange måder en forbilledlig under søgelse af klassekampsudviklingen set ud fra arbejdernes stand
punkt. Samtidig en vigtig gennemhulning af det slør, som en om fattende forskning har kunnet lægge hen over denne periodes so ciale og politiske modsætninger. Bygger på et betydeligt kildema
teriale. Kommenteret litteraturliste. Jvf. også nr. 156, 419 og 479.
11. H. Knudsen m.fl.: Krisen og den statslige planlægning - mulighe
der og betingelser for en statslig udviklingspolitik, belyst ved en analyse af produktionens strukturelle udvikling i Danmark siden2.
verdenskrig (1976), 283 s.
Anm.: Behandler først gennemslaget af 1970’emes krise set i for hold til de særlige strukturelle forhold i den danske kapitalisme.
Gennemgår derefter bredt hovedtrækkene i landbruget og ind ustriens udvikling samt statens økonomiske politik fra 1930’erne til i dag. Derefter foretages en nærmere analyse af dels landbruget, dels industrien, dels håndværket og den mindre industri og dels den statslige politik, specieltover forindustrien- med hovedvægt på detkapitalistiske boom siden slutningenaf 1950’eme. Den hid
til grundigste undersøgelse af de strukturelle forhold og problemer i efterkrigstidens danske kapitalisme, der er blevet åbenlyse med den aktuelle krise. Klassemodsætningernes betydning for udvik
lingen spiller dogen noget uklar og sekundær rolle.
12. Fl. Arentoft m.fl.: Den lange vej gennem krisen - Særtræk i den danske kapitalisme og teser om klassekampen i Danmark (1976),
179 s.
Anm.: Behandler ligesom nr. 11 udviklingen i den danske kapita lisme siden 1930’eme med hovedvægt på de sidste to årtier. Men langt mere end denne peges på klassemodsætningerne som det drivende i periodens samfundsudvikling. Koblingen mellem øko nomi og politik mangler dogstadig noget i at være tilfredsstillende.
Den manglende forskning i klassemes sociale og politiske bevæ
gelser ogdermed den, efter min opfattelse, afgørende betydning af klassernes læreproces og erfaringsopsamling eller -nedbrydning for det danske klassesamfunds udvikling resulterer imidlertid fort sat i en noget strukturel betragtningsmåde. Specielt skal arbej derklassen nok tillægges en endnu mere central betydning.
13. Kapitalens krise. Arbejderklassens kamp, udg. af Tværfag O (1976), 396 s.
Anm.: Artikler og selvstændige analyser, der belyser kapitalstruk
turen, arbejdsprocessens udvikling, statens økonomiske politik, arbejderklassens strukturelle og organisatoriske sammensætning i efterkrigstiden. Endvidere et større afsnit om fagbevægelsens og strejkekampenes udvikling i 1975 som en slags konklusion på de foregående afsnit. Et væsentligt bidrag til forståelsen af det i for skningen forsømte felt, som hedder klassekampens historie i
Danmark siden krigen. Byggerpå trykt materiale.
14. Krise i Danmark. Socialistiske økonomers skrifternr. 2 (1977), 278 s.
Anm.: En grundig analyse af baggrunden for den danske krise og dens faktiske gennemslag inden for de vigtigste økonomiske sek torer samt en gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedet i første halvdel afårtiet. Uddybernr. 11-13. Bygger på trykt mate
riale.
15. S.Å. Hansen og P. Milhøj (red.): Erhverv og Samfund, bd. 1-17 (1973-1976), ca. 2.000 s.
Anm.: En aktuel samfundsbeskrivelse af de forskellige sektorer inden for det private og offentlige. Metoden er primært beskri vende ogder bygges på statistisk materiale og betænkninger samt andet offentligt materiale. Omfatter flg.: J. Wedebye: Befolknings
forhold - P. Wendt: Byggeri og boligforhold - P. Milhøj: Er hvervsstruktur og nationalindkomst - T. Henriksen: Handel og transport - S.Å. Hansen: Industri og håndværk - B.D. Nielsen:
Internationale forhold - G.V. Mogensen: Landbrug og øvrige pri
mære erhverv - S.L. Jeppesen: Løn og priser - E.H. Andersen.
A. Ejbye-Ernst og G. Smistrup: Massekommunikation som er
hverv - P. Wendt: Penge og kapitalmarked - S.Å. Hansen: Sam fundets organisation - J.B. Jensen og G.T. Jepsen: Skatter og of
fentlige finanser - K. Westergård og J.B. Christensen: Sociale forhold - H.C. Johansen: Udenrigshandel og betalingsbalance - B.D. Nielsen og E.S. Sørensen: Det europæiske fællesskab - T.
Skjøtt-Larsen: Transport - T. Skjøtt-Larsen: Handel m.v. - S.
Kuhlmann: Arbejdsmarkedsforhold. Serien, der jævnligt revide
res, skal ses som en ny og opsplittet udgave af tidligere tiders
»Danmarks Statistik«, fra 1800-tallets samleværker til den seneste af P. Milhøj. Jvf. også nr. 32, 78, 85, 99 og534.
16. A. Borchorst m.fl.: Hvor gik kvinderne hen, da de gik ud? Æn dringeri kvindearbejdet efter 1950 (1977), 332 s.
Anm.: Giver kort en oversigt over den politiske og økonomiske udvikling i Danmark efter krigen, dernæsten bredere gennemgang af udviklingen i lønarbejdernes reproduktionsbetingelser, et kapi tel om kvindernes generelle placering på arbejdsmarkedet, deref
ter en behandling af kvindearbejdet inden forenkelte industrier, i HK-området og i det offentlige. Tilsammen giver bogen måske den bredeste og bedste gennemgang af udviklingen i lønarbejder nes reproduktionsvilkår siden 1945. Bygger på samtidigt trykt kil
demateriale. Jvf. også nr. 74, 89, 202, 218, 232, 254, 301, 348 og 352.
17. Levevilkår i Danmark: Statistisk oversigt 1976. Red. af E.M.
Kjerkegård. Udg. af Danmarks Statistik og Socialforskningsinsti tuttet (1976), 303 s.
Anm.: En helt usædvanlig brugbar kilde til belysning afsnart sagt
alleforhold, som vedrører arbejdernesreproduktionsforhold17a.
18. P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940. Kilder og litteratur (1976), 145 s.
Anm.: Gennemgår »Generelle hjælpemidler« til den social-økono- miske historie i perioden (fremstillinger, bibliografier, tidsskrifter ogaviser, tryktog utryktkildemateriale fra den lokale og centrale administration), »Produktionsmiljøet« (litteratur om og samtidigt kildemateriale til industrihistorien, til enkelte virksomheder, en kelte kapitalisterog til arbejdsforholdene), »Boligmiljøet« (littera tur og samtidigt kildemateriale til byggeriets historie, til finan
sierings- og ejendomsforhold og til boligstandarden) samt »Detso cialemiljø« (litteratur ogsamtidigt kildemateriale til befolkningens udviklingog vandringer og dermed den skiftende sociale sammen sætningi byerne). Der er tale om et særdelesnyttigt hjælpemiddel, der behandler en meget stor del af den eksisterende litteratur og det eksisterende kildemateriale vedr. en række sider af arbejderk
lassens reproduktionsvilkår, selv om en sådan synsvinkel ikke lig ger til grund for fremstillingen.
19. G.V. Mogensen m.fl.: Socialhistorie. Kilder og studieområder ve
drørende dansk socialhistorie efter 1890 (1975), 168 s.
Anm.: Behandler dels kilderne til den socialhistoriske udvikling før 1890, dels den sociale udvikling og kilderne efter1890, dels det metodiske grundlag, dels indkomstfordelingen, dels formueforde
lingen, dels forbrugsforhold, dels boligforhold, dels sundhedsfor hold og dels politiske og kulturelle forhold. Der fremdrages her et stort materiale til belysning af de skiftende reproduktionsvilkår for den danske befolknings forskellige grupper. Der bygges næsten eksklusivt på statistisk materiale, der vedrører forskellige sider af den sociale virkelighed. Metoden er således rent kvantitativ uden nogen samlet forståelse af eller interesse for at forstå udviklingen mellem de modstridende sociale kræfter, der efter min opfattelse skaber de skiftende sociale forhold, derher søges målt. Nyttig ved sine mange litteratur- og kildehenvisninger.