BB har lavet et prisværdigt stykke arbejde med indsamling af kilder, som ikke tidligere har været bearbejdet; dette gælder specielt nogle pro tokoller fraDe Kvindelige Herreskrædderes Fagforening.
Med sit i øvrigt meget omfattende empiriske materiale laver BB en
beskrivelse af konfektionsindustrien og arbejdskraftens fordeling efter køn og arbejdssted inden for branchen. Dette følges op af en gennem gangaf kvindearbejdets udbredelse i almindelighed ogindenforkonfek
tionsindustrien i særdeleshed gennem perioden 1890-1914. På denne baggrund gennemgås denfaglige organisering af de kvindelige arbejdere inden for herrekonfektion. Endeligt diskuteres i et ikke særligt centralt placeret afsnit konjunkturudviklingens sammenhæng med fagforenings
aktiviteten og organisationsgraden. Disse afsnit bruges i en diskussion af, »hvilke faktorer, der er bestemmende for organisationsdannel- sen/organisationsgraden« (s. 12).
En bestemmelse af disse forholderbogens egentlige formål
Etandet formål ergennem en nærmere analyse af Dekvindelige Herre- skrædderes Fagforening at få »et nøjere kendskab til virksomheden og holdningerne indenfor denne fagforening, der var een af de førsteleve dygtige kvindelige fagforeninger« (s. 13). - Valget afnetop denne fag
foreningforekommer meget fornuftigt, idet den fungerede inden for een af de 3 brancher, der i den behandlede periode netop var mest domine ret afkvindelig arbejdskraft.
Hovedkonklusionen på bogen er, at organiseringen af arbejderkvin derne- og hermed den i forhold til mændene lave organisationsgrad - generelter bestemt af deres stilling inden for den kønsmæssige arbejds deling i familien, og dermed af forhold uden for produktionen. Men at fagforeningerne alligevel kunne opnå en høj organisationsprocent på trods af selv de gifte kvinders arbejde i familien; dette gjaldt for de Kvindelige Herreskræddere.
Kritik af BB’s teoretiske model:
Vi vil nu diskutere den teoretiske model, der ligger til grund for BB’s diskussion. - BB bunder sin argumentation i sin bestemmelse af 1) for holdet mellem produktion og reproduktion under kapitalismen og 2) be stemmelse af kvindelønnen. Ad 1) Under kapitalismen adskilles pro duktion og reproduktion. Reproduktionen afarbejdskraften foregår pri
vat, hvilket skulle betyde, at den »naturlige kønsbestemte arbejdsdeling inden for familien« (s. 71) fortsætter på trodsaf, at fabriksdriften tende rer mod at stille kønnene lige i produktionen (s. 72). Her er vi uenige:
For det første kan man ikke tale om en »naturlig« arbejdsdeling. Der
imod er der tale om en arbejdsdeling, som er bestemt af en historisk videreførsel afarbejdsdelingen fra en tid, hvor kvinden udførte traditi
onelt husholdningsarbejde inden for den feudale familieenhed. For det andeter dernetop ikke en tendens til ligestilling afden mandlige og den kvindelige arbejdskraft i produktionen: den kvindelige arbejdskraft har fra begyndelsen af kapitalismen en ganske speciel funktion i produkti
onen, som BB ikke behandler.
Ad 2) BB bestemmer kvindelønnen med »den kønsmæssige arbejds deling inden for familien som den materielle basisforkvindernes margi-
nåle placering på arbejdsmarkedet« (s.72). BB gennemgår ikkeden proleta
riske families historiske eksistens; hun har helt ret i, at det er meget besværligt at undersøge de faktiske familie- og boligformer på den tid, fordi der faktisk ikke endnuer fundetret megetkildemateriale om arbejdernes forhold på hjemmefronten (s. 86-87). Men hvorfor kan BB så alligevel entydigt konkludere, at de kvindelige arbejderesarbejdsvilkår »med andre ordkun kanbegribes gennem inddragelse af forhold u den for produktionens område, nemlig familieforholdene«?? (s. 85).
På samme måde forklarer BB, at uddannelse og organisering, dvs.
kvindernes generelt lave uddannelsesniveau og lave organiseringsgrad bunder i kvindens familie mæssige stilling. M.h.t. organisationsgraden diskuterer BB derfor som det vigtigste kvindernes ægteskabelige stil ling: ugift/gift; hvis gift så med faglært eller ufaglært mand. Vi mener bestemt, at dette er værd at diskutere under undersøgelsen af, hvilke faktorer, der er bestemmende for organisationsgraden. Men på bag grund af ovenstående artikel så afgjort ikke, at det kan være det afgø rende problem i forhold til arbejderkvindernes faglige organisering. Og det giver et forkert billede af den politiske aktivitet fra de kvindelige fagforeningers side. F.eks. skriver BB, at det udbredte hjemmearbejde (ikke at forveksle med husarbejde) hæmmer den faglige organisering (s.
77); deri har hun fuldstændig ret. Men umiddelbart derefter skriver BB, at »mange kvinder foretrak hjemmearbejdet«, hvilket dokumenteres med et citat af Andrea Brochmann, formand for De Kvindelige Herre
skrædderes Fagforeningfra 1897 til 1909. Hjemmearbejdet blev derved den individuelle løsning på et generelt socialt problem for kvinderne, nemlig børnepasningen, i en tid, hvor der ikke var noget, der hed børne
institutioner. At det dermed ikke var nogen særlig god løsning proble
matiserer BB ikke. Samtidigt overser hun, at hjemmearbejdet var det mest omdiskuterede og brændende problem for de kvindelige fagfore ninger i perioden. Tobaksarbejderforbundets første forbundskongres i 1887 havde endog afskaffelsen af hjemmearbejdet som eet af de vigtig
ste programpunkter. Kravet var også formuleret afDe Kvindelige Her reskrædderes Fagforening, støttet afDsF, hvilket BB selv nævner an
detsteds (s. 118).
Dette krav fremførtes for det første, fordi hjemmearbejdet var en uhyrlig udbytningsform, og for det andet fordi det hæmmede organise
ringen af arbejderkvinderne. Iden forbindelseer vihelt enige medBB i, at forsørgerideologien spillede en afgørende rolle for kvindernes lave organisationsgrad(jfr. afslutningen i artiklen).
Kapitlet som gennemgården faglige organisering af de kvindelige ar
bejdere inden for herrekonfektion erlangt det bedste ibogen. BB påvi serher på baggrund af et omfattendekildemateriale realiteterne i arbej
derkvindernes undertrykkelse i fagbevægelsen og reformismens succes
med at tæmme en utilfreds arbejderklasse. Og giver samtidig et billede af den ret store aktivitet, De Kvindelige Herreskrædderes Fagforening udviste i forhold til agitation og diskussioner i fagforeningen. Man får derved et temmeligt indgående billede afde forskellige opfattelser, der dengangprægedefagforeningen. Men BB går ikke ind i endiskussion af disse forskellige politiske holdninger; nævner kun i en indledende be mærkning til kapitlet, at den grundlæggende opfattelse i fagforeningen ikke anfægtede den kapitalistiske orden, og at kampen måtte stå inden fordenne orden mellem rig og fattig (s. 119).
Endeligt starterkapitlet med en almen bestemmelse af fagforeninger, der virker lidt påhæftet.
Bogen ergenerelt præget af et klart sprog, som holdergodt sammen på den til tider meget fortættede kildegennemgang. Alligevel retter den sig mest mod en universitær målgruppe.
Kirsten Geertsen: