DAGTILBUD, PASNING OG SKOLE
KOMPONENT 1: INDSKRIVNING I DAGPASNING OG SKOLETYPER
INDSKRIVNING I DAGINSTITUTION/DAGPLEJE
Alle børn har, fra de er 6 måneder, og til de starter i skolen, ret til en plads i et dagtilbud (Børne- og Socialministeriet, 2018), og andelen af småbørn, der er indskrevet i et dagtilbud, er høj i Danmark. Forskningen tyder på, at dagtilbud af høj kvalitet har langsigtede positive konsekvenser for børns liv, og at især børn fra mindre privilegerede familier har gavn af at komme i daginsti-tution (Dietrichson et al., 2018; Esping-Andersen et al., 2012).
Størstedelen af surveyens 3-årige bliver passet uden for hjem-met, 97 pct. (figur 4.1.1). Denne andel har været relativt konstant siden de to første runder i 2009 og 2013, hvor hhv. 98 og 99 pct.
blev passet uden for hjemmet. Selv når vi ser på andelen af børn, der bliver passet uden for hjemmet, opdelt på demografiske og sociale baggrundsforhold, er andelen, der går i dagtilbud, høj. Af figur 4.1.1 ser vi dog, at undersøgelsens børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end danske børn bliver passet i
hjemmet, 18 pct. Blandt danske børn er denne andel 2 pct. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at procentgrundlaget blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk (103 børn) er relativt lille, hvorfor resultatet bør tolkes med stor forsigtighed.
FORMEL UDDANNELSESDELTAGELSE
I undersøgelsen har vi indhentet information om de 7-15-åriges skolegang samt de 19-åriges uddannelsesdeltagelse. Efter endt undervisningspligt, som stopper efter 9. klassetrin, kan de unge vælge at fortsætte i et gymnasialt spor (STX, HHX, HTX og HF), som giver studiekompetence til videregående uddannelser, eller i et mere erhvervsrettet spor (EUD, EUX, EUV, Maritime og EGU), som primært giver de unge en uddannelse med erhvervskom-petence. Endelig kan de unge vælge at fortsætte direkte ud på arbejdsmarkedet uden yderligere uddannelse.
Der er 10 års undervisningspligt i Danmark. Undervisningspligten starter det år, hvor barnet fylder 6 år. Det betyder, at undersøgel-sens 7-årige som udgangspunkt bør gå i 1. klasse. Tidligere har en del børn imidlertid fået lov til at udskyde skolestart på grund af individuelle forskelle i skoleparathed. Ud fra et ønske om, at de
95
97
78
2
2
5 3
2
18
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Etnicitet
Dansk
Anden baggrund
Daginst. Dagpleje Hjemme
FIG. 4.1.1: 3-årige børns pasningsforhold opdelt på etnisk baggrund 2017. Procent
unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, er det blevet vanskeligere at udskyde skolestart. I perioden 2007 til 2013 faldt andelen af børn med udskudt skolestart således fra 17,6 pct. til 9,3 pct. (Statistikbanken, Danmarks Statistik). Grundet ændrin-ger i opgørelsesdato fra Danmarks Statistik er det ikke muligt at følge udviklingen frem til 2017. I survey-undersøgelsen ser vi ligeledes et fald. Mens 17 pct. af de 7-årige i 2009 gik i 0. klasse, faldt andelen i 2013 til 9 pct. I denne runde af undersøgelsen går 7 pct. af de 7-årige i 0. klasse. Kun en ganske lille andel, 0,5 pct., er startet tidligt i skole, dvs. at de som 7-årige går i 2. klasse.
Tabel 4.1.1 viser, at alle undersøgelsens 7- og 11-årige går i skole.
Blandt de 15-årige er det 97 pct., som stadig går i grundskole.
Udskolingen i denne aldersgruppe kan imidlertid være påbegyndt, idet undervisningspligten efter 7. klasse under visse betingelser kan opfyldes på anden vis. 3 pct. af de 15-årige går ikke længere i grundskole, heraf er 1 pct. under anden uddannelse.
Ligesom ved de to forrige undersøgelser er der en lille andel, der allerede som 15-årig helt har sluppet skolen, 2 pct. Disse unge er en særlig risikogruppe, der bør give anledning til bekymring, hvad angår deres risiko for senere i livet at blive marginaliseret.
Blandt de 19-årige er 67 pct. under uddannelse. Heraf har 7 pct.
allerede påbegyndt en videregående uddannelse, mens de 46 pct.
stadig er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er en lidt højere andel end ved undersøgelsen i 2013, hvor 41 pct.
var i gang med en gymnasial uddannelse. Til gengæld er andelen, der er i gang med en erhvervsuddannelse, faldet over tid fra 16 pct. i 2009 til 8 pct. i 2017. 25 pct. har erhvervsarbejde, mens 9 pct. hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse.
Figur 4.1.2 viser, at der, bortset fra, at en lidt højere andel af de unge mænd er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, ikke er kønsmæssige forskelle blandt de 19-årige. Samlet set er der hel-ler ikke væsentlige sociale forskelle i andelen af 19-årige unge, der er under uddannelse. Dog ser vi et forskelligt mønster, hvad angår type af uddannelse. Således er det fx blandt unge, som tilhører den højere eller lavere serviceklasse, godt halvdelen, der går i gymnasiet, mens andelen blandt de andre klasser svinger mellem 38 og 41 pct. Omvendt er der blandt disse unge en hø-jere andel, der er i gang med en erhvervsuddannelse. På samme vis ser vi den laveste andel (31 pct.), der går i gymnasiet samt højeste andel (20 pct.), som har valgt en erhvervsuddannelse, blandt unge, hvor mors højeste uddannelse er grundskolen. Der er ingen forskel på uddannelsesmønsteret afhængigt af, om de unge bor i kernefamilie, stedfamilie eller hos en eneforsørger.
Derimod er der en signifikant lavere andel, der går i gymnasiet (38 pct.) blandt unge udeboende, mens andelen, der går på hhv.
en erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, til gengæld er højere sammenlignet med de andre familietyper. En mulig for-klaring herpå kan være, at de unge er flyttet hjemmefra som led i deres uddannelse, fx på skolehjem eller kollegie.
TABEL 4.1.1: 7-19-årige i og uden for uddannelsessystemet 2017. Procent
Grund- Erhv. Videreg. Anden/uopl. Erhv. Uden
Alder skole Gymnasie uddannelse uddannelse uddannelse arbejde udd./besk. I alt pct. Pct. Grundlag
7 år 100 . . . 100 1.555
11 år 100 . . . 100 1.634
15 år 97 . . . 1 1 1 100 1.565
19 år . 45 8 7 6 25 9 100 1.386
Figur 4.1.3 viser, at der henover undersøgelsens 3 survey-år har været en signifikant stigende trend i andelen af de 19-årige, der går i gymnasiet, mens der ses en signifikant faldende trend i andelen af unge, der går på en erhvervsfaglig uddannelse. Mest markant er faldet i andelen af 19-årige, der går på en erhvervs-uddannelse, som er faldet fra 8 procentpoint siden 2009, og hvor det største fald fra 14 til 8 pct. er sket i perioden 2013 til 2017. Dette fald sker i samme periode, hvor der er sket en re-form af erhvervsuddannelserne. Her har en ændring bl.a. været indførelsen af et optagelseskrav på 02 i karaktergennemsnit i fagene dansk og matematik. Vi kan dog ikke på baggrund af denne undersøgelses analyser drage kausale sammenhænge mellem reformen og den udvikling, der er sket i andelen af 19-årige, der går på en erhvervsuddannelse. Det fald, vi ser blandt undersøgelsens unge, er dog i tråd med, at der også i hele populationen af 18-19-årige er sket et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne i samme periode (Undervisningsmini-steriet, 2017, 2018a).
SKOLETYPE BLANDT DE 7-15-ÅRIGE
Størstedelen af danske børn og unge har deres skolegang i folke-skolen. På nationalt plan gik 79 pct. af 0.- 9. klasses elever i fol-keskolen i 2016/2017 (Undervisningsministeriet, 2018b). Denne andel har været faldende i løbet af de sidste 10 år, fra at 83 pct.
af eleverne i 2007/2008 havde deres daglige gang i folkeskolen.
I samme periode er andelen af elever i privatskoler steget fra 13 pct. i skoleåret 2007/2008 til 17 pct. i 2016/2017, hvor der ses
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
2009 2013 2017
Gymnasie Erhv.udd. Videreg. udd
FIG. 4.1.3: 19-åriges deltagelse i uddannelse 2009-2107.
Procent
46
45 46
48 47 47 34
47 52 45 31
51 52 41 41 38
7
6 7
6 6 6 12
7 5 8 7
5 5 7 7 12
8
12 5
7 6 7 14
4 6 9 20
4 5 17 13
11
0 10 20 30 40 50 60 70
I alt pct Køn Drenge Piger Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse LVU MVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
Gymnasie Videreg. udd Erhv.udd.
FIG. 4.1.2: 19-åriges deltagelse i uddannelse. Udvalgte grundsfaktorer 2017. Procent
relativt stor geografisk variation i andelen. Også i denne under-søgelse ser vi en faldende trend i andelen af børn og unge, der vælger folkeskolen, samt en stigende trend i andelen, der vælger privatskole, jf. figur 4.1.4.
I 2017 gik 77 pct. af denne undersøgelses 7-, 11- og 15-årige i folkeskolen. 18 pct. gik i en privatskole, 3 pct. gik på efterskole, mens 2 pct. gik i specialskole.
Andelen af elever, der går i en privatskole, er ikke signifikant forskellig i de tre aldersgrupper, mellem 17 og 18 pct. Blandt de 15-årige falder andelen, der går i folkeskole, til 69 pct., hvor det blandt de 7- og 11-årige er hhv. 80 og 82 pct., der går i folkeskole.
Til gengæld er der blandt de 15-årige 9 pct., der har valgt efter-skole.
Figur 4.1.5 viser valg af skoletype blandt 15-årige fordelt på bag-grundsforhold. Her ser vi en forskel i valg af skoletype i forhold til køn. Flere piger (31 pct.) end drenge (24 pct.) går i privatskole eller på efterskole. Vi ser også, at unge uden for de centrale by-områder i lidt højere grad vælger at gå på efterskole. Herudover ses der en social ulighed i brug af folkeskolen. Mens 75 pct. af de unge fra en arbejderfamilie, eller hvor mors højeste uddannelse er grundskolen, går i folkeskolen, er det kun 61 pct. i den højere serviceklasse og 67 pct., hvor mor er højtuddannet, der har valgt folkeskolen. Dette kan muligvis skyldes, at privatskolerne er be-talingsskoler. Der er imidlertid ingen forskelle på tværs af etnici-tet i valg af folkeskole.
Et fysisk eller psykisk handicap eller andre særlige hensyn kan begrunde, at et barn har brug for specialundervisning. De mest vidtgående behov imødekommes i en specialskole. Andelen af
69
73 66
77 78
69 73 71
61 66
74 75
67 70
75 68
71 68 68 67
18
16 21
20 16 13
26 20
13 14
21 19
12 18
20 18 16 17
9
8 10
9 6 10
10 10 10 5
10 9 9 4
7 11 13 12
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.
Køn Drenge Piger Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Mors uddannelse MVULVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Arbejderklassen Ikke i arbejde Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
Folkeskole Privatskole Efterskole FIG. 4.1.5: Valg af skoletype for 15-årige. Udvalgte forhold 2017. Procent
82 14
1 3
85 14
86 13
71 15
10
80 15
2 3
86 13
82 16
73 15
9
77 18
2 3
80 18
82 17
69 18
9
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.
Folkeskole Privatskole Specialskole Efterskole
7-årige Folkeskole Privatskole
11-årige Folkeskole Privatskole
15-årige Folkeskole Privatskole
Efterskole
2009 2013 2017
FIG: 4.1.4: Valg af skoletype for 7-15-årige. 2009-2017. Procent
82 14
1 3
85 14
86 13
71 15
10
80 15
2 3
86 13
82 16
73 15
9
77 18
2 3
80 18
82 17
69 18
9
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.
Folkeskole Privatskole Specialskole Efterskole
7-årige Folkeskole Privatskole
11-årige Folkeskole Privatskole
15-årige Folkeskole Privatskole
Efterskole
2009 2013 2017
FIG: 4.1.4: Valg af skoletype for 7-15-årige. 2009-2017. Procent
børn i denne undersøgelse, der går i specialskole, er lidt højere blandt drenge, 3 pct. mod 1 pct. af pigerne (resultater ikke vist).
Andelen af elever, der går i specialskole, er steget 1 procentpoint siden 2009, og er dermed stort set uændret (figur 4.1.4).
SFO/KLUB
I 7-årsalderen er der stadig behov for pasning, når skoledagen er ovre. Her gik 9 ud af 10 af undersøgelsens børn i en SFO eller fritidshjem. Ved 11-årsalderen er skoledagen længere, og nogle børn vil derfor selv gå hjem, videre til legeaftaler eller fritidsak-tiviteter efter skole. Andelen, der går i klub, er i denne alders-gruppe 36 pct. Der er ingen kønsmæssige forskelle i brug af SFO og klub.
Figur 4.1.6 viser, at børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk i mindre grad benytter sig af pasningstilbud efter sko-letid. Mens 92 pct. af børn med dansk baggrund går i SFO eller fritidshjem, er andelen blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk 79 pct. Ligeledes ses en social gradient i forhold til mors uddannelsesmæssige baggrund og husstandens sociale klasse. Særligt udtalt er forskellen i forhold til mors uddannelse.
Blandt børn med en højtuddannet mor går næsten alle i SFO/fri-tidshjem (97 pct.). Blandt børn af mødre uden anden uddannelse end grundskolen gælder det kun 3 ud af 4.
Andelen, der går i SFO eller fritidshjem, er ikke ændret væsentligt over de 3 survey-år 2009, 2013 og 2017. Derimod ser vi samlet
set en signifikant faldende trend i andelen af 11-årige, som går videre i klub efter skole, jf. figur 4.1.7. Fra 2013 er andelen af 11-årige, som går i klub, faldet fra 42 til 36 pct. Her kan en for-sigtig overvejelse være, om den længere skoledag, som skolere-formen har indebåret for en del elever, betyder, at de 11-årige og deres familier i højere grad end tidligere vælger klubtilbuddet fra.
Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke kan sige noget om, hvordan udviklingen ville have set ud, såfremt der ikke havde fundet en skolereform sted, og derfor heller ikke noget sikkert om årsagssammenhængen.
DELKONKLUSION
Om indskrivning i dagpasnings- og skoletyper kan vi konkludere, at:
• Størstedelen af undersøgelsens 3-årige – 97 pct. – passes uden for hjemmet og fortrinsvis i en daginstitution. Andelen har dermed ligget stabilt siden 2009, hvor 98 pct. blev passet uden for hjemmet. 3-årige med anden etnisk baggrund end dansk passes i højere grad hjemme sammenlignet med deres danske jævnaldrende.
• Alle undersøgelsens 7- og 11-årige er indskrevet i en grund-skole. Blandt de 15-årige er der 3 pct., der ikke går i grundgrund-skole.
Den ene procent er under anden uddannelse, mens 2 pct. helt har sluppet skolen. 2 pct. af undersøgelsens 7-15-årige går på specialskole.
• Et flertal på 77 pct. af undersøgelsens 7-15-årige går i folke-skolen, mens 18 pct. går i privatskole. Blandt undersøgelsen
92 79
97 94 94 88 76
97 93 80
85 85 37
26
52 33
38 29
39
40 32 30
32 35
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Etnicitet:
Dansk Anden baggrund Mors uddannelse LVU MVU KVU Erhvervsfaglig udd Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
7-årige i SFO 11-årige i klub FIG. 4.1.6: 7- og 11-årige, der går i hhv. SFO og klub. Udvalgte baggrundsfaktorer 2017. Procent
93
41
94
42
92
36
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
7-årige i SFO/fritidshjem
11-årige i klub
2009 2013 2017
FIG. 4.1.7: 7- og 11- årige, der går i SFO/fritidshjem eller klub 2009-2017. Procent
15-årige har knapt hver tiende valgt efterskole. Siden 2009 har der været en faldende trend i andelen, der går i folkeskole, mens andelen i privatskole er steget med 4 procentpoint.
Højtuddannede familier vælger i højere grad privatskole, end familier, hvor mor er lavt uddannet.
• 67 pct. af de 19-årige er under uddannelse. Hver fjerde har erhvervsarbejde, mens knap hver tiende er uden for ud-dannelse eller beskæftigelse. Unge, hvor mors højeste uddannelse er grundskole, unge fra arbejderklassen, el-ler hvor ingen i husstanden er i arbejde, vælger i højere grad en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse sammenlignet med andre unge. Siden 2009 er andelen, der har valgt en erhvervsuddannelse, faldet fra 16 til 8 pct.
• 9 ud af 10 7-årige går i SFO/fritidshjem, når skoledagen er slut.
Denne andel har ligget stabilt i 2009, 2013 og 2017. Børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn af mødre med en grundskoleuddannelse går i markant mindre grad i SFO/fri-tidshjem end hhv. danske børn og børn, hvor mor har en højere uddannelse.
• Godt hver tredje 11-årige går i klub. Denne andel er faldet siden 2013.