HELBRED
KOMPONENT 4: ALMENT HELBRED
SYMPTOMER
Den første indikator, vi inddrager til at belyse børns og unges almene helbredstilstand, omhandler ubehag i form af hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Indikatoren indgår som ét spørgsmål ud af et længere spørgeskemabatteri om børns styrker og van-skeligheder (Strengths and Difficulties Questionnaire), som præ-senteres og behandles under domæne 8. I undersøgelsen blev mødrene til de 3-7-årige samt de 11- og 15-årige selv bedt om at tage stilling til, i hvilken grad det passer, at de tit har mavepine, ondt i hovedet eller kvalme. Hovedpine, ondt i maven og kvalme kan både være symptomer på somatiske sygdomme eller være respons på uhensigtsmæssige forhold i børnenes og de unges omgivende miljø eller adfærd, fx dårligt indeklima, larm eller for lidt søvn. Symptomerne kan imidlertid også være af psykosoma-tisk karakter, fx bekymringer eller et stort eller længerevarende
pres. Vi undersøger ikke årsagerne til, at børn oplever disse gener, i denne rapport. Uanset årsagen er symptomerne ubehagelige og kan afhængigt af graden samt hyppigheden opleves som en be-lastning for det enkelte barn.
Figur 3.4.1 viser en højere forekomst af symptomer blandt piger i alle fem aldersgrupper. For pigerne er der desuden en udtalt aldersmæssig variation i symptomer. Andelen, hvor mor svarer
”passer godt” eller ”passer delvist” til, at deres barn tit klager over hovedpine, ondt i maven eller kvalme, stiger blandt begge køn fra 3- til 7-årsalderen, hvor 27 pct. af drengene og 31 pct.
af pigerne klager over disse symptomer. Efter 7-årsalderen er andelen af piger, der oplever symptombelastning jævnligt, støt stigende, mens andelen blandt drengene er relativt uændret. Ved 15-årsalderen, hvor vi også ser den største kønsmæssige forskel, svarer næsten halvdelen (48 pct.) af de unge piger, at det passer
TABEL 3.3.1: Dødsårsager blandt 1-19-årige, 2016. Procent og antal
Pct. Antal
Kræft 16 22
Infektionssygdomme, andre sygdomme,
misdannelser 52 74
Trafikulykker 12 17
Andre ulykker 4 6
Selvmord 8 11
Andre årsager 7 10
I alt 100 140
Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken.
7
1 2
6 6
7 9
5 14
4 7 8 7 6 10
7 4
22
7 12
21 25
24 29
21 34
17 23 20 23 25 25
22 32
72
92 86
73 69
69 62
74 52
79 71 72 70 68 66
72 65
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct
Køn og alder Drenge3 år Piger 7 år Drenge Piger 11 år Drenge Piger 15 år Drenge Piger Mors uddannelse MVULVU KVU Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
Grundskole Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen
Passer godt Passer delvist Passer ikke FIG. 3.4.1: 3-15-årige, der tit oplever hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Udvalgte baggrundsforhold 2017.
Procent
godt eller delvist godt, at de tit oplever symptomerne. Blandt de jævnaldrende drenge gælder det ca. hver fjerde.
Figur 3.4.1 viser også en social ulighed i symptombelastning i forhold til mors uddannelse samt fattigdom. Blandt børn og unge af højtuddannede mødre er det godt hver femte, der svarer, at det passer godt eller delvist, at de tit oplever symptomer. Blandt børn af mødre uden en ungdomsuddannelse gør det sig gældende for lidt mere end hver tredje (35 pct.). Social ulighed i symptombe-lastning ses også i andre danske og internationale undersøgelser (Inchley et al., 2016; Rasmussen, Pedersen & Due, 2015).
Figur 3.4.2 viser udviklingen i andelen af 3-15-årige, der har svaret, at det passer godt eller passer delvist, at de tit oplever hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Blandt de 3- og 11-årige er der ikke nogen statistisk signifikant trend i udviklingen siden 2009. Fælles for de 7- og 15-årige er imidlertid en stigende trend i andelen med symptombelastning siden 2009. Udviklingen er mest udtalt blandt de 15-årige, hvor andelen er steget fra 31 pct.
i 2009 til 38 pct. i 2017.
Internationalt set har to store studier, der tidsmæssigt grænser op til gennemførelsen af første runde af Børn og unge i Danmark, fundet en stigende trend i andelen, der oplever psykosomatiske symptomer blandt børn og unge i de nordiske lande. Baseret på HBSC-data fandt Ottová-Jordan et al. (2015) en svagt stigende lineær trend blandt 15-årige i fem lande i perioden 1994-2010.
Ud over i den flamske region af Belgien sås der en stigende trend i Danmark, Norge, Finland og Grønland. I en stor meta-analyse af 21 studier af forekomsten af psykosomatiske symptomer blandt 10-19-årige fandt Potrebny, Wiium & Lundegård (2016) på tilsva-rende vis en signifikant stigende trend blandt de nordeuropæiske børn og unge henover en lidt længere periode startende i 80’erne.
I de øvrige europæiske regioner, der indgik i meta-analysen, var der derimod ingen signifikant trend i udviklingen af psykosoma-tiske symptomer. Hvad angår selve andelen af unge, der oplever symptombelastning, tyder studier på, at flere af de nordiske lan-de ligger lidt lavere end blandt andre europæiske lanlan-de (Inchley et al., 2016; Potrebny, Wiium & Lundegård, 2016). I den interna-tionale HBSC-undersøgelse i 2014 er andelen af danske 15-årige, der oplever to eller flere symptomer mere end en gang ugentligt, den fjerdelaveste blandt undersøgelsens 42 lande. Norge og Finland har henholdsvis den femte- og sjettelaveste forekomst, mens Sverige derimod ligger i den øverste fjerdedel (Inchley et al., 2016). Det var dog stadig 39 pct. – mere end hver tredje – af de danske 15-årige piger og 19 pct. af de 15-årige drenge, der oplevede to eller flere symptomer mere end en gang om ugen.
OVERVÆGT
Overvægt har de seneste årtier været stigende blandt både børn og voksne i den danske befolkning. Internationale såvel som danske data tyder på, at der er sket en stagnering i væksten, dvs.
at udviklingen har nået et plateau (Morgen et al., 2013; Tetens et al., 2018). Overvægt i barndommen er dog stadig et vigtigt
0 5 10 15 20 25 30 35 40
2009 2013 2017
3-årige 7-årige 11-årige 15-årige
FIG. 3.4.2: 3-19-årige, der svarer ”passer godt” eller ”passer delvist” til, at de tit har hovedpine, mavepine eller kvalme 2009-2017. Procent
sundhedsmæssigt problem, som kan have store fysiske og psy-kosociale konsekvenser. Overvægt kan være en hæmsko for børn i dagligdagen, fordi de ikke på samme måde som deres jævnald-rende kan deltage i fysisk aktivitet og leg. Herudover oplever de i højere grad mobning og lav livsglæde end deres normalvægtige jævnaldrende (Brixval et al., 2012; Kelly et al., 2016). Endelig øger overvægt i barndommen risikoen for overvægt senere i livet. Det kan føre til øget sygelighed og for tidlig død.
For at få et billede af børns og unges vækstforhold (højde og vægt) blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at veje og måle sig, inden de gik i gang med at besvare spørgeskemaet. Det er således respondenternes selvrapporteringer, der ligger til grund for undersøgelsens resultater om overvægt blandt børn og unge.
Denne målemetode må anses for at være forbundet med en større usikkerhed, end hvis man havde udført målingerne under kontrollerede forhold. 4,4 pct. pct. af respondenterne oplyste ikke højde eller vægt. Hertil kommer, at der både blandt voksne og børn er en tendens til, at vægt underrapporteres, og at højde overrapporteres. Samlet set betyder dette, at forekomsten af overvægt sandsynligvis undervurderes.
På grundlag af respondenternes besvarelser har vi udregnet bar-nets eller den unges Body Mass Index (BMI), som ofte bruges til at vurdere en persons vægtstatus. BMI udregnes ved at dividere personens vægt (i kilo) med kvadratet på personens højde i me-ter (kg/m2). Herefter klassificerer vi personens vægtstatus på
baggrund af nogle på forhånd definerede grænseværdier i en af fire grupper: 1) undervægtig, 2) normalvægtig, 3) overvægtig og 4) svært overvægtig. De anvendte grænseværdier er fastsat af The International Obesity Task Force (World Obesity Federation, 2015) og tager højde for køn og alder, eftersom BMI ændrer sig henover børne- og ungdomsårene. Et forbehold er dog, at BMI ikke skelner mellem muskler og fedt. Således kan et muskuløst barn eller ungt menneske fejlagtigt blive klassificeret som over-vægtig. De 19-årige er i undersøgelsen behandlet som voksne, og for denne aldersgruppe tages der ikke hensyn til køn.
Samlet set er størstedelen, 71 pct., af undersøgelsens børn og unge normalvægtige. 10 pct. er overvægtige, 4 pct. er svært over-vægtige, mens 15,4 pct. er undervægtige. Undervægt falder med alderen fra 27 pct. blandt de 3-årige til 8 pct. blandt de 19-årige.
I dette afsnit fokuserer vi på de børn og unge, der er overvægtige eller svært overvægtige.
Figur 3.4.3 viser, hvordan overvægt og svær overvægt fordeler sig på alder og en række andre baggrundsforhold. Den laveste andel af overvægtige ser vi blandt undersøgelsens 7- og 11-årige (11 pct.), hvorefter andelen af overvægtige stiger med alderen. Mest markant er stigningen ved 19-årsalderen, hvor 22 pct. af de unge er overvægtige, heraf er de 6 pct. svært overvægtige. Det er en andel, der er sammenlignelig med nyeste runde af ’Danskernes Sundhed 2017’, hvor 25,9 pct. af de 16-24-årige klassificeres som moderat eller svært overvægtige (Jensen et al., 2018a). Svær
overvægt er dermed hyppigst blandt undersøgelsens 19-årige samt de 3-årige, hvor tilsvarende 6 pct. klassificeres som svært overvægtige. Derimod er der ingen signifikant forskel mellem piger og drenge.
På linje med andre nationale og internationale studier (Rasmus-sen, Pedersen & Due, 2015; Inchley et al., 2016) ser vi en mar-kant social ulighed i overvægt. Det gælder for mors uddannelse, social klasse og fattigdom. Overvægt, inklusive svær overvægt, forekommer desuden hyppigere blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 21 pct. Endelig viser figur 3.4.3 en geografisk variation, idet børn og unge, der bor i landdistrikter langt fra de større byer, hyppigere er overvægtige. Her er 19 pct.
overvægtige eller svært overvægtige mod 13 pct. af de børn og unge, der bor i byområder eller tæt på større byer.
Siden 2009 er der samlet set ikke sket nogen udvikling i andelen af undersøgelsens børn og unge, der er overvægtige eller svært overvægtige. Opdelt på aldersgruppe finder vi et lille fald i over-vægt/svær overvægt blandt de 7-årige (fra 14 pct. i 2009 til 11 pct. i 2017).
DELKONKLUSION
I forhold til alment helbred kan vi konkludere, at:
• Samlet set svarer 29 pct., at det passer eller delvist passer, at de tit har hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Der er dog store alders- og kønsforskelle, og blandt de 15-årige piger er det næsten halvdelen, der oplever symptombelastning. Børn af højtuddannede oplever i markant lavere grad symptombelast-ning end børn af mødre med lavere uddannelser.
• Andelen af 7- og 15-årige med symptombelastning har været jævnt stigende siden 2009, hvorimod der ikke er nogen tydelig trend i udviklingen blandt de 3- og 11-årige.
• Størstedelen af undersøgelsens børn og unge er
normalvægtige, 71 pct. 14 pct. er overvægtige, mens 15,4 pct.
er undervægtige. Andelen af overvægtige stiger fra 7-årsalde-ren, og blandt de 19-åriger er mere end hver femte overvæg-tige. Der ses desuden en tydelig social gradient i overvægt med den største andel af overvægtige blandt børn af lavt uddanne-de mødre samt i familier, hvor ingen i husstanuddanne-den er i arbejuddanne-de.
• Andelen af undersøgelsens børn og unge, der er overvægtige, er uændret over tid. Blandt de 7-årige ses en svagt, men signifi-kant faldende trend på 3 procentpoint siden 2009.
10 88
1011 16 1011
10 15
14 21
1720
89 912
10 15
810 1313
15 10 15
1010 1114
4 3 6
1 3
6 3 4
3 6
5 7
3 8
2 3
4 4
3 7
3 4
45 7
3 8
34
4 5
0 5 10 15 20 25 30
I alt pct.
Alder 3 år7 år 11 år 15 år 19 år DrengeKøn Piger Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype 19-årige Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse MVULVU Erhvervsfaglig udd.KVU Gymnasial udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
Overvægtig Svært overvægtig
FIG. 3.4.3: 3-19-årige, der er overvægtige eller svært tige målt ved BMI. Udvalgte baggrundsforhold 2017.
Procent