7-19-ÅRIGE, DER IKKE HAR ET STILLE STED AT LAVE LEKTIER
Som i de to tidligere dataindsamlinger har vi spurgt til, om der i hjemmet er følgende redskaber, som kan være hensigtsmæssige at have i forhold til uddannelse: 1) en computer med tekstbe-handling, 2) internetforbindelse, 3) en ordbog, 4) et stille sted til at lave lektier, 5) et skrivebord, 6) bøger til hjælp for lektierne, og 7) Klassisk litteratur. Spørgsmålene er inspireret af PISA-undersøgelserne, der er et internationalt forskningsprojekt, der har undersøgt større skolebørns færdigheder (OECD, 2004).
Hypotesen er, at tilstedeværelsen af disse redskaber eller for-hold kan bidrage positivt til barnets skolegang – og at fraværet af dem omvendt kan være en indikator på, at der i hjemmet ikke er så meget fokus på skole og uddannelse. I 2017 er det de fær-reste 7-19-årige, der ikke har en computer med tekstbehandling (1,5 pct.) eller en internetforbindelse (0,5 pct.) i hjemmet. Ved de to tidligere dataindsamlinger spurgte vi også til, om der var en lommeregner i hjemmet. Her har den teknologiske udvikling over-halet os, idet rigtig mange nu har regnemaskine på smartphone, tablet, pc osv., hvorfor vi ikke har spurgt til dette i tredje omgang.
Tilsvarende kan man diskutere, om en ordbog er vigtig – eller kan barnet bruge ordbøger etc. via internettet? Eller er det vigtigt med en computer i hjemmet, eller har de fleste børn efterhånden adgang til det i skoleregi? At have et stille sted at lave sine lek-tier kan imidlertid spille en vigtig rolle for at kunne fordybe sig og være forberedt til timerne. Derfor er det vigtigt, at børn og unge vokser op i hjem, hvor der er plads til at være koncentreret om
skolearbejdet. Som det ses af figur 1.3.4, fremgår det, at det er de færreste 7-19-årige (4 pct.), der i 2017 ikke har et stille sted til at lave lektier, samme niveau de andre år (ikke vist). Signifikant flere børn og unge, hvis mor har grundskole som højeste uddan-nelsesniveau (9 pct.), har ikke et stille sted til at læse lektier, set i forhold til børn og unge, der har mødre med lang videregående uddannelse (3 pct.). Der er imidlertid ingen signifikant forskel mellem unge fra fattige (7 pct.) hhv. ikke-fattige familier (4 pct.).
Selvom der er forskelle mellem sociale lag, har langt den største del af de unge et stille sted at lave lektier i hjemmet.
Betragter vi først andelen, der har få bøger i hjemmet i figur 1.3.5, har 7 pct. af alle børn og unge i 2017 10 eller færre bøger i hjem-met – en andel, der er forblevet nogenlunde konstant over de sidste 8 år. Ikke overraskende er der en stor andel af de 19-årige, der ikke har så mange bøger, bl.a. fordi denne gruppe rummer en vis andel, der for nylig er flyttet hjemmefra (43 pct. af de ude-boende i 2017 har få bøger). De er i en fase af livet, hvor de skal til at orkestrere et hjem med dertilhørende udgifter – med eller uden fysiske bøger. Ser vi i stedet på uddannelsesbaggrund, vok-ser en forholdsvis høj andel af børn og unge, hvis mor højst har en grundskole uddannelse, op i et hjem med 10 eller færre bøger i hjemmet (21 pct.), sammenlignet med unge, der har en mor med lang videregående uddannelse (1 pct.). Markante forskelle er også tydelige, dels mellem familier med dansk baggrund (5 pct.
har 10 bøger eller færre) og efterkommer-/indvandrerfamilier (29 pct.), dels mellem fattige (30 pct.) og ikke-fattige familier (6 pct.).
Vi kan over tid spore en tendens til en større koncentration af børn og unge med adgang til få bøger hjemme i dels fattige fami-lier (fra 18 pct. i 2009 til 30 pct. i 2017), dels i famifami-lier, hvor mor ikke har uddannelse ud over grundskolen (fra 13 pct. i 2009 til 21 pct. i 2017). Alt i alt er der en tydelig social forskel, hvor de socio-økonomisk mest udsatte familie har færrest bøger i hjemmet.
Fokuserer vi på den anden ende af skalaen og familier med mange bøger – det vil sige med 251 eller flere bøger i hjemmet (se figur 1.3.6) – ser vi overordnet en generel tendens til et fald i familier, der har mange bøger i hjemmet (fra 29 pct. i 2009 til 23 pct. i 2017). Dette fald er især tydeligt for småbørnsfamilier (3-7-årige). På tværs af uddannelser ser vi samme fald i andelen med mange bøger, om end det største relative fald (en reduktion på 33-40 pct.) sker blandt familier, hvor mor højst har grund-skole, en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående
6
4
33
5 9 8
36
1 2
4 8 6
13
5
18 7
5
29
5 7
10
33
1 2
4 8 8
18
6
21 7
4 4 5
8 15
5
29
5 10 10
43
1 3
6 10 7
21
6
30
0 10 20 30 40 50
I alt. pct.
Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse LVU MVU KVU Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
Grundskole Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen
2009 2013 2017
FIG. 1.3.5: 3-19-årige børn og unge med 10 eller færre bøger i hjemmet. 2009-2017. Procent
29
32 34
30 7
31 23 16 5
58 40
23 17
26 15
29 18
25
25 32
27 8
27 21 15 6
55 33
22 13
24 11
26 10
23
21 25
24 8
26 17 15 5
46 28
20 11
21 9
24 11
0 10 20 30 40 50 60
I alt pct.
Alder 3 år 7 år Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse LVU MVU KVU Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
Grundskole Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen
2009 2013 2017
FIG. 1.3.6: 3-19-årige børn og unge med 251 eller flere bøger i hjemmet. 2009-2017. Procent
uddannelse (MVU). Der er ligeledes også et fald uanset familiens økonomi, men det relative fald er størst blandt fattige familier.
Også hvad angår det at have mange bøger i hjemmet må vi an-tage, at adgangen til e-bøger og lydbøger spiller ind, og måske er det starten på en udvikling, hvis omfang vi endnu kun har set konturerne af.
FAMILIER, DER HAR FÅ ELLER MEGET FÅ PENGE SAMMENLIGNET MED ANDRE
For at få et indtryk af, hvordan børnene (eller mødrene til de 3- og 7-årige) selv oplever familiens økonomi, har vi som noget nyt i 2017 spurgt til, om de oplever, at familien har mange eller få penge sammenlignet med andre familier, der hvor de bor. I alt 7 pct. svarer, at de har få eller meget få penge sammenlignet med andre (se figur 1.3.7).
Det gælder som forventeligt oftere for de yngste børn, hvis for-ældre er mindre konsoliderede på arbejdsmarkedet endnu (9 pct.
jf. forældrenes svar), end for de større børn, men hvor en supple-rende forklaring kan være, at vi her baserer os på mødrenes svar.
Forældre vil hyppigere end børn opleve en presset økonomi, som de imidlertid anstrenger sig for at kompensere for, således at det ikke går ud over barnet. Det gælder også hyppigere indvandrer- og efterkommerfamilier (16 pct. over for 6 pct. af familierne med dansk baggrund); for eneforsørgerfamilier, hvor 18 pct. oplever at have få penge mod 4 pct. af kernefamilierne og 9 pct. af sted-familierne; og for familier, hvor mor har grundskole som højeste uddannelse (15 pct. over for 3-7 pct., når forældrene har en er-hvervsfaglig eller videregående uddannelse). Af indlysende grun-de ses grun-der også et tæt sammenhæng med grun-de socioøkonomiske indikatorer. Blandt familier, hvor ingen voksne er i arbejde, hvor moren er på kontanthjælp, eller hvor familien er økonomisk fattig, oplever omtrent hver fjerde, at familien har få penge til rådighed.
Sammenlignet med de mere objektive beregninger af fattigdom, er der således pæn overensstemmelse: De familier, der objektivt set har relativt få økonomiske midler til rådighed, er i store træk også de familier, der selv oplever at have få eller meget få penge at gøre godt med. Det er dog væsentligt at have for øje, at 3 ud af 4 af børn og unge, der lever i fattige familier (målt i forhold til medianindkomsten), eller som har forældre uden beskæftigelse, ikke føler, at de har få eller meget få penge sammenlignet med andre. Det ser med andre ord ud til, at nogle familier er gode til
7
9 9 3
5 7
6
16
4 9
18 17
3 5 5
7 10
15
3 4
7 8
26
6
24
6
26
0 10 20 30
I alt pct.
Alder 3 år7 år 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse MVULVU Erhvervsfaglig udd.KVU Gymnasial udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen Mors forsørgelsesgr.
Ej på kontanthjælp På kontanthjælp
FIG. 1.3.7: 3-19-årige børn og unge med få eller meget få penge sammenlignet med andre. 2017. Procent
at håndtere deres objektivt set få ressourcer, og at forældrene skærmer børnene over for fattigdom (Benjaminsen, Enemark &
Birkelund, 2016; Ejrnæs, Larsen & Müller, 2015a).
OPSUMMERING OG KONKLUSION
Vi har i dette kapitel fokuseret på børnefamiliernes økonomiske og materielle velfærd. Siden 2008 kan vi kun spore marginale ændringer i børn og unges materielle velfærd og afsavn (jf. figur 1.3.8). Det er forventeligt i et samfund, der gennemsnitligt har et højt velstandsniveau – der skal meget til at ændre hele befolk-ningsgennemsnittet.
I forhold til potentielt udsatte grupper af børn og unge, der lever i en husstand med økonomisk fattigdom og uden tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor mor ikke har anden uddannelse end grundskole, viser der sig imidlertid en tendens til polarisering. Det
vil sige, at der populært sagt bliver større afstand mellem sam-fundets top og bund, og hvor forholdene blandt de mest udsatte grupper ydermere ser ud til at stramme til. Polariseringen viser sig ved, at en markant større procentdel børnefamilier med mor uden anden uddannelse end grundskolen kan karakteriseres som fattige; det gælder i langt mindre grad for børnefamilier, hvor mor har en videregående uddannelse (jf. figur 1.3.8).
Analysen viser desuden en ændret sammensætning i børnefa-milierne i Danmark, hvor den økonomiske fattigdom i højere grad koncentreres i familier, der allerede er udsatte på en række andre parametre. En større andel børnefamilier under fattigdomsgræn-sen er fx kendetegnet ved ikke at have nogen vokfattigdomsgræn-sen i beskæf-tigelse i 2016 og ikke have nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse tendenser skal ses i lyset af det forhold, at stadig flere børnefamilier har forældre med videregående uddan-nelse, hvilket alt andet lige må betragtes som en betydelig og langsigtet styrkelse af ressourcerne i familien, der også kommer børnene til gavn (jf. tabel 1.3.1). Særligt blandt mødrene finder vi en lille ”uddannelsesrevolution”, idet der på blot 8 år ses en 50 procents forøgelse i andelen af kvinder med en lang videregående uddannelse.
Samtidig med polariseringstendensen ser vi imidlertid også over undersøgelsens 8 år, at en faldende andel børn og unge i udsatte familier vokser op med det, vi har defineret som lav velstand. De materielle velstandsgoder, vi anvender i dette kapitel som indi-kator for lav velstand, er i stigende grad til rådighed for næsten alle børnefamilier uanset økonomisk råderum. Det kan ud fra et metodisk perspektiv indikere, at det anvendte mål for velstand er blevet overhalet indenom af virkeligheden. For når man måler et fænomen, er ønsket netop at finde ud af, hvor mange der gør ét, og hvor mange der gør noget andet, og hvad der karakteriserer de
10 6
16
10
36
8
30 32
15
40 10
5 19
12
41
8
28 32
13
43 10
4
25
12
48
7
24 25
13
51
0 10 20 30 40 50 60
Børn og unge i fam., der lever under fattigdomsgr. (register) I alt pct.
Mors højeste gennemførte uddannelse er KVU/MVU/LVU
Mors højeste gennemførte uddannelse er grundskolen
Børn og unge i familier uden én beskæftiget voksen (register)
I alt pct.
Under fattigdomsgrænsen
Børn og unge i familier med lav velstand (survey)
I alt pct.
Anden etnisk herkomst end dansk Mor er på kontanthjælp
Børn og unge i fam. u.
erhvervskompetenceg. udd. (reg.) I alt pct.
Under fattigdomsgrænsen
2009 2013 2017
FIG. 1.3.8: Udvikling i afsavn over tid på udvalgte indikatorer.
Register- og spørgeskemadata. 2009-2017. Procent
forskellige grupper. Det bliver svært, når de fleste har den sam-me adfærd. På sigt er det derfor værd at overveje, om man skal revidere velstandsmålet ved at finde nye indikatorer, der bedre er i stand til at vise forskelle i befolkningens velstand. Det anvendte velstandsmål viser dog stadig sociale forskelle, og selvom tren-den er faltren-dende over tid, lever børn og unge med antren-den etnisk herkomst end dansk samt børn og unge i familier med en mor på kontanthjælp, relativt oftere i en familie med lav velstand.
I undersøgelsen er der som noget nyt spurgt til, om respon-denterne oplever, at de har få penge sammenlignet med andre familier, der hvor de bor. Der er god overensstemmelse mellem de familier, der ud fra en objektiv beregning har relativt få midler tid rådighed, og som i denne undersøgelse karakteriseres som egentlig fattige på den ene side, og på den anden side de familier, der på et konkret spørgsmål om familiens subjektivt oplevede økonomi svarer, at de sammenlignet med andre familier har få eller meget få økonomiske midler til rådighed. Vi ser imidlertid også, at en meget stor andel af de børn og unge, der lever i fattige familier, ikke føler, at deres familie har få eller meget få penge sammenlignet med andre. Der er altså en stærk indikation på, at forældre er gode til at skærme deres børn mod oplevelsen af fat-tigdom.
Forklaringen på, at vilkårene skærpes i ”bunden af samfundet”
blandt dem, der allerede i forvejen lever på kanten af samfundet, er kompleks. På et realpolitisk plan har der været en kontant-hjælpsreform, der bl.a. har reduceret indkomsterne blandt en række af de socioøkonomisk mest udsatte børnefamilier. Denne reform har kun været i kraft i 3 måneder af 2016, som er indsam-lingsår for vores data om indkomst. Samtidig er vi aktuelt inde i en højkonjunktur, der på den ene side giver en meget høj beskæf-tigelse, men som på den anden side er med til at tydeliggøre,
hvem der udgør randarbejdskraft, og hvem der måske slet ikke er plads til på arbejdsmarkedet. Formentlig bliver det vanskeligere og vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet uden uddan-nelse.
Alt i alt må det konstateres, at velfærdsstatens vinger breder sig ud på fx uddannelsesområdet, hvor en større andel forældre over tid opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men skønt Danmark i internationale sammenligninger af børnevelfærd sammen med flere af de øvrige nordiske lande ligger meget højt (jf. det perspektiverende afsnit), så er der selv i et velfærdssam-fund små grupper af børn og unge, som vokser op i familier med så få midler, at de objektivt kan betegnes som egentlig fattige – og som tilmed også subjektivt selv oplever sig som økonomisk udsatte sammenlignet med andre familier. Familier, hvor foræl-drene har svært ved at komme i arbejde, og hvor uddannelse ikke nødvendigvis er vejen frem. På den måde må det konstateres, at der over undersøgelsens 8-årige periode både er negative og positive udviklingstræk i børnefamiliernes økonomi, materielle velfærd og oplevelse af afsavn.