DAGTILBUD, PASNING OG SKOLE
KOMPONENT 2: DELTAGELSE I UDDANNELSE MV
15-årige har knapt hver tiende valgt efterskole. Siden 2009 har der været en faldende trend i andelen, der går i folkeskole, mens andelen i privatskole er steget med 4 procentpoint.
Højtuddannede familier vælger i højere grad privatskole, end familier, hvor mor er lavt uddannet.
• 67 pct. af de 19-årige er under uddannelse. Hver fjerde har erhvervsarbejde, mens knap hver tiende er uden for ud-dannelse eller beskæftigelse. Unge, hvor mors højeste uddannelse er grundskole, unge fra arbejderklassen, el-ler hvor ingen i husstanden er i arbejde, vælger i højere grad en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse sammenlignet med andre unge. Siden 2009 er andelen, der har valgt en erhvervsuddannelse, faldet fra 16 til 8 pct.
• 9 ud af 10 7-årige går i SFO/fritidshjem, når skoledagen er slut.
Denne andel har ligget stabilt i 2009, 2013 og 2017. Børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn af mødre med en grundskoleuddannelse går i markant mindre grad i SFO/fri-tidshjem end hhv. danske børn og børn, hvor mor har en højere uddannelse.
• Godt hver tredje 11-årige går i klub. Denne andel er faldet siden 2013.
gelsen har vi desuden spurgt forældrene, hvor mange timer deres barn tilbringer i institutionen eller dagplejen. Figur 4.2.1 giver et billede af dette. Samlet set bliver 2 ud af 3 af de børn, der går i daginstitution eller dagpleje, passet mellem 6 og 8 timer, mens den sidste tredjedel er fordelt på 18 pct., der passes i kortere tid, og 15 pct., der passes i længere tid. Jo længere uddannelse mor har, jo højere er andelen, der passes mellem 6 og 8 timer. Børn med mødre, der har grundskole eller gymnasie som højeste ud-dannelse, tilbringer kortere tid i dagtilbuddet end børn af mødre med længere uddannelse. Vi ser også, at andelen af børn, der tilbringer ”lang tid” i dagtilbuddet, dvs. mere end 8 timer, er højest blandt mødre, som har en kort videregående eller en erhvervs-faglig uddannelse. Børn fra arbejderklassen har i lidt højere grad
”lange” dage (22 pct.), men også i højere grad ”korte” dage (21 pct.) sammenlignet med børn fra den højere serviceklasse (hhv.
14 og 13 pct.). Endelig ser det ud til, at børn fra landdistrikter i højere grad tilbringer mere end 8 timer i deres daginstitution eller dagpleje sammenlignet med børn fra byområder. Procentgrund-laget er dog relativt lille (170-180 børn i hvert af landområderne), hvorfor resultaterne bør tolkes med forsigtighed.
Andelen, der tilbringer mellem 6 og 8 timer i deres daginstitution eller dagpleje, har ligget relativt stabilt siden 2009, jf. figur 4.2.2.
Til gengæld har der siden 2009 været en signifikant faldende trend i andelen af 3-årige, der er i institutionen eller dagplejen 6 timer eller derunder, samt en stigende trend i andelen, der gen-nemsnitligt passes mere end 8 timer dagligt. Over en 8-årig
peri-ode ser vi altså, at der samlet set er en større andel 3-årige børn, der passes uden for hjemmet i 6 eller flere timer om dagen.
SKOLESKIFT
En del børn oplever i løbet af deres grundskoletid at skifte skole.
I denne undersøgelse har 31 pct. prøvet det, flest blandt de ældste. I figur 4.2.3 ser vi andelen af 7-19-årige, der har skiftet skole hhv. én og flere gange. Andelen, der har oplevet skoleskift, stiger naturligt med alderen, men der ses ikke ingen væsentlig kønsforskel.
Samlivsbrud mellem forældre kan betyde, at barnet oplever at skulle flytte (Ottosen et al., 2010). Skoleskift er således ikke nødvendigvis et tegn på mistrivsel, men indebærer stadig den turbulens, en flytning og skoleskift giver. I undersøgelsen ser vi en højere andel, der har skiftet skole mere end to gange, blandt
0 10 20 30 40 50 60 70
2009 2013 2017
Højst 6 timer 6-8 timer Mindst 8 timer i dagtilbud FIG. 4.2.2: 3-årige børn, der tilbringer mere end 8 timer i dagtilbud 2009-2017. Procent
21
6 20
2929
1922
2121
2831 30
1820 1622
2023
1819 2223
25
2027
1919 2323
10
5 15
19
9 10
9 16
11 29
23
87
6 9
9 19
67 811
24
8 25
812 812
0 10 20 30 40 50 60
I alt pct.
Alder 11 år7 år 15 år 19 år DrengeKøn Piger Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype 15-årige Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Mors uddannelse MVULVU Erhvervsfaglig udd.KVU Gymnasial udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
En gang To eller flere gange FIG. 4.2.3: 7-19-årige, der har oplevet et eller flere skoleskift.
Udvalgte baggrundsforhold 2017. Procent
børn, der lever i sted- samt eneforsørgerfamilier. Blandt de 15-årige, der bor i en stedfamilie, har 29 pct. skiftet skole to el-ler fel-lere gange mod 11 pct. af unge fra kernefamilier. Herudover er sandsynligheden for at have oplevet to eller flere skoleskift også højere blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Vi ser desuden en social skævhed i forhold til mors uddannelse, familiens socialklasse samt økonomisk fattigdom.
Andelen, der har to eller flere skoleskift i bagagen, er særlig stor i familier, hvor moren ikke har anden uddannelse end grundskole, hvor ingen i familien er i arbejde, og i familier, som lever i relativ fattigdom.
Der kan være flere grunde til et skoleskift, fx flytning eller andre skolepræferencer. Således behøver et skoleskift ikke at være en grund til bekymring. Skoleskift og i særdeleshed flere skoleskift kan imidlertid også være en indikator på mistrivsel og turbulens i et barns liv. 41 pct. af de børn, der havde skiftet skole, angav, at de mindst én gang havde skiftet skole, fordi de ikke trivedes der, hvor de gik. Som forventet stiger andelen, der angiver mistrivsel som årsag til skoleskift, med antallet af skoleskift, og mønsteret er det samme blandt 11-, 15- og 19-årige. Blandt de 15-årige, der har skiftet skole tre eller flere gange, angiver hele 65 pct., at de mindst én gang har skiftet skole pga. dårlig trivsel. Blandt unge med ét skoleskift er andelen 31 pct. Procentgrundlaget er relativt spinkelt (101 15-årige har skiftet skole tre eller flere gange), og den specifikke andel skal tages med forsigtighed, men mønsteret er tydeligt. Flere skoleskift må betragtes som en mulig indikator
på dårlig skoletrivsel. Skoleskift pga. dårlig trivsel er markant højere blandt 15-19-årige piger sammenlignet med de jævnald-rende drenge samt blandt børn og unge med dansk baggrund.
Siden 2009, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang, er der kun sket en beskeden stigning på 3 procentpoint i andelen, der har skiftet skole. Heller ikke andelen, der har været igennem to eller flere skoleskift, har ændret sig væsentligt. Fokuserer vi derimod udelukkende på de børn og unge, der har oplevet et skoleskift, og ser på andelen, der svarer, at mindst ét skoleskift skyldes dårlig trivsel, er billedet imidlertid mere blandet. Blandt de 7- og 11-årige er der ikke sket nogen udvikling i andelen, hvor mindst ét skoleskift skyldes dårlig trivsel, henover de 3 survey-år. Blandt de 15- og 19-årige ser vi imidlertid, at andelen, der har skiftet skole pga. af dårlig trivsel, er steget fra 35 til 42 pct. i beg-ge aldersgrupper. Vælbeg-ger vi ibeg-gen at se nærmere på denne gruppe, viser figur 4.2.4 imidlertid, at den stigende trend primært ses blandt pigerne, mens der ikke er sket nogen signifikant ændring blandt de 15-årige drenge. Andelen af piger, som har skiftet skole og svarer, at mindst ét af deres skoleskift skyldtes dårlig trivsel, er således steget fra 39 pct. i 2009 til 49 pct. i 2017.
STØTTE- OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND
Nogle børn har brug for støtte- eller specialpædagogisk bistand på grund af vanskeligheder med indlæring, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller manglende sproglige forudsætnin-ger. Støtte- og specialpædagogiske foranstaltninger skal således
25 30 35 40 45 50
2009 2013 2017
Drenge Piger
FIG. 4.2.4: Andel, hvor skoleskift skyldes dårlig trivsel blandt 19-årige, der har skiftet skole, fordelt på køn, 2017. Procent
1
5
2 1
1 5
1 0
1 2 3
1 1 2
3 4
4 5 5
4 3
3
8
2 3 2
5 4
7
2 3 5
5 6 3
3 5 2
3 2
3
2
2 2 2
3 3
5
2 3
2 4
3
0 5 10 15
I alt pct.
Alder 3 år 11 år7 år 15 år DrengeKøn Piger Etnicitet Dansk Anden baggrund Mors uddannelse MVULVU Erhvervsfaglig udd.KVU Gymnasial udd.
Grundskole Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
Støttepædagogisk bistand i dagtilbud Alm. undervisning med støttelærer Specialundervisning
FIG. 4.2.5: 3-15-årige, der modtager støtte- eller gogisk foranstaltning. Udvalgte baggrundsforhold 2017. Procent
betragtes som en inkluderende indsats, hvor formålet er at give børn med vanskeligheder de samme eller i det mindste mere ensartede forudsætninger for at klare sig på lige fod med andre i skolen og senere hen i livet. Som en del af inklusionsloven fra 2012 blev det besluttet, at en højere andel af børn med særlige behov end hidtil skulle inkluderes i folkeskolen fremfor at gå i specialskole.
I survey-undersøgelsen har vi indhentet oplysninger om, hvorvidt de 3-årige, der går i daginstitution, har en støttepædagog tilknyt-tet. Blandt de 7-15-årige har vi ligeledes spurgt om, hvorvidt de i grundskolen modtager støtteundervisning i kombination med almindelig undervisning eller modtager specialundervisning hele tiden. Størstedelen af undersøgelsens 3-15-årige modtager ikke nogen støtte eller specialpædagogiske foranstaltninger i deres dagtilbud eller i skolen. Figur 4.2.5 viser, at samlet set 8 pct. af de
3-15-årige modtager en eller anden form for støtte- eller special-pædagogisk foranstaltning i deres dagtilbud eller skole.
Aldersmæssigt ser vi den største andel blandt undersøgelsens 11-årige, hvor hvert tiende barn modtager en eller anden form for indsats. Det ses også, at en dobbelt så stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk modtager en eller anden form for støtte sammenlignet med børn med dansk baggrund. Endelig afspejler figuren en tydelig social gradient i støtte- eller special-pædagogiske indsatser samlet set, når vi ser på mors højeste uddannelse samt familiens socialklasse. Blandt børn af mødre, der udelukkende har en grundskoleuddannelse, er andelen, der modtager støtte, tre gange så stor som blandt børn af højtuddan-nede mødre.
Siden 2009 er andelen af undersøgelsens 3-årige, der har tilknyt-tet en støttepædagog i daginstitutionen, steget fra 3,7 pct. i 2009 til 5,5 pct. i 2017. Blandt de 7- og 11-årige ser vi jf. figur 4.2.6 i samme periode en lille, men statistisk signifikant faldende trend i andelen, der modtager specialundervisning eller har en støt-telærer i klassen. Ændringen blandt de 15-årige er ikke statistisk signifikant.
PJÆK
Pjækkeri er ulovlig forsømmelse fra den skolegang, man er ind-skrevet i og kan derfor fungere som en indikator på (selvvalgt) ekskludering i større eller mindre omfang. Skolefravær kan også
4 6 8 10 12 14
2009 2013 2017
7-årige 11-årige 15-årige
FIG. 4.2.6: 7-15-årige, der modtager støtte eller visning i skolen 2009-2017. Procent
være det første tegn på mistrivsel og sociale problemer. Der er påvist en stærk sammenhæng mellem problematisk skolefravær og lavere karakterniveau ved afgangseksamen samt med frafald i uddannelsessystemet (Undervisningsministeriet, 2014). Netop derfor har mange kommuner en nedskrevet politik for håndtering af skolefravær, ligesom flere skoler vælger at inddrage skole-fravær i deres lovpligtige kvalitetsrapport. I undersøgelsen har vi spurgt børnene og de unge, om de ”i løbet af det sidste år er blevet væk fra undervisningen (pjækket)”. Svarkategorierne var følgende: ”Nej”, ”Ja, i nogle få timer”, ”Ja, en hel dag” og ”Ja, flere gange”. Som ved de tidligere survey-undersøgelser finder vi også i 2017, at pjæk er stærkt aldersbetinget. Størstedelen af de 11-åri-ge (93 pct.) har ikke pjækket inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel er 66 pct. blandt de 15-årige. Ved 19-årsalderen er det kun 28 pct., der ikke har pjækket i denne periode.
Vi fokuserer i det følgende på de børn og unge, hvor pjækkeriet har et vist omfang eller hyppighed, dvs. hvor eleven er blevet væk en hel dag eller flere gange har prøvet at pjække. Figur 4.2.7 viser en kraftig stigning med alderen. Mens blot 4 pct. af de 11-årige har pjækket flere gange eller en hel dag i løbet af det sidste år, er andelen blandt de 19-årige 36 pct., og der er ingen kønsmæssige eller etniske forskelle i, hvem der pjækker. Derimod adskiller de 15-19-årige, der bor i en eneforsørgerfamilie, sig fra deres jævn-aldrende i kernefamilier ved, at en markant højere andel pjækker.
De 15-årige befinder sig på sidste trin af grundskolen, hvor der stadig bør være en relativt stærk skole-hjem kontakt vedrørende
fravær. Alligevel er det blandt 15-årige fra eneforsørgerfamilier næsten hver fjerde (23 pct.), som har pjækket flere gange eller en hel dag. Blandt børn fra kernefamilier er det godt hver tiende (11 pct.). Endelig ser vi også for pjæk en social ulighed i forhold til mors uddannelse, husstandens socialklasse og familiens økono-miske situation.
Henover undersøgelsens 3 survey-år er der ikke sket nogen statistisk signifikante ændringer i andelen, der har pjækket flere gange eller en hel dag. Heller ikke i forhold til køn og alder ser vi væsentlige ændringer.