FRITID

7-19-ÅRIGE, DER BRUGER MEGET FRITID PÅ COMPUTER For mange børn og unge udgør computerspil og tv et frirum, hvor man kan slappe af, uden at der stilles for mange krav om at skulle præstere. Men selvom både tv-forbrug (via konventionelle tv-programmer eller streamingtjenester) og digitale spil mv. in-deholder et stort element af rekreation og adspredelse, rummer disse også muligheden for at have en vis fokuseret social adfærd.

I nogle af de meget udbredte, konkurrenceorienterede computer-spil, som fx Counter Strike, Minecraft, Fortnite, Heroes & Gene-rals og World of Warcraft, udgør kommunikation og snak mellem spillerne et væsentligt element. Her kan man spille og samtidig chatte med sine venner og derigennem have et socialt samvær, der blot ikke kræver fysisk tilstedeværelse. Det er naturligvis også muligt at spille computerspil med anonyme og fremmede medspillere, hvor det sociale element potentielt reduceres til et niveau, hvor man primært konkurrerer mod – og ikke med – sine medspillere. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012¹ afdækker for både de 7-14-årige og de 15-19-årige et højt aktivitetsniveau på digitale medier. I 2012 spillede 90 pct. af de 7-14-årige digitale spil/computerspil dagligt eller ugentligt, 72 pct. brugte dagligt internettet i fritiden, og 46 pct. så dagligt eller ugentligt film.

For de 15-19-årige var der 77 pct. ugentlige spillere, hele 96 pct.

daglige brugere af internettet og 58 pct., der så film dagligt eller ugentligt (Epinion & Pluss Leadership, 2012).

Også en ny undersøgelse af 3.-7. klassers læse- og medievaner uden for skoletiden kan dokumentere et højt medieforbrug for denne gruppe. Blandt de markante resultater er, at 42 pct. af de adspurgte bruger 1-3 timer om dagen på film, video, streaming-tjenester etc. Mens 18 pct. af drengene spiller digitale spil over 5 timer om dagen, er pigerne mere aktive på de sociale medier, og 27 pct. af pigerne i denne gruppe, der knap har nået teenagealde-ren, bruger 1-3 timer dagligt på sociale medier (Hansen, Gissel &

Puck, 2017).

Vi har i tidligere år spurgt til et varieret udbud af digitale aktivite-ter i forbindelse med fx spil, e-mail, chat, skolearbejde, film eller musik. I 2017 er de 7-19-årige blevet spurgt mere snævert til, hvor meget tid om dagen de bruger på at se tv eller spille compu-terspil. Man kan altså ikke sammenligne udviklingen over tid helt direkte. Selvom vi ikke kan vide, om de unge bruger tv eller com-puter som individuel adspredelse, som led i deres skolearbejde, eller som led i socialt samvær sammen med andre, kan vi ikke desto mindre tilvejebringe et øjebliksbillede af den tid, børn og unge samlet set anvender på disse aktiviteter.

Af figur 7.1.1 fremgår det, at to tredjedele (67 pct.) af alle 7-19-årige bruger mere end 1 time om dagen på at se tv eller spille computerspil. Det er især 11-årige, og især drenge, der bruger mere end 1 time (begge andele 76 pct.). Fokuserer vi udelukkende på de børn og unge, der har, hvad man objektivt kan betegne som et omfattende tidsforbrug på tv eller computerspil

67

58

76

67

69

76

59 14

8

19

17

15

7

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

I alt pct.

Alder

7 år

11 år

15 år

19 år

Køn

Drenge

Piger

Mere end 1 time Mere end 4 timer

FIG. 7.1.1: 7-19-årige, der bruger mere end 1 time eller mere end 4 timer om dagen på computer. 2017. Procent – 4 timer eller mere om dagen – viser det sig ikke overraskende, at det især er de 15- og 19-årige, der fylder i besvarelserne. Så-ledes svarer hhv. 17-19 pct., at de bruger 4 eller flere timer på tv eller computerspil om dagen. Det samme gælder for 8 pct. af de 11-årige og praktisk talt for ingen af de 7-årige. Alt andet lige må man betragte 4 timers dagligt computerspil og tv-brug som et virkelig højt forbrug, og med mindre den unge hverken går i skole eller har arbejde, er det svært at forestille sig, at der levnes plads fx til megen fysisk aktivitet eller skolerelaterede opgaver.

Opdelt på køn har drengene i signifikant højere grad et omfattende tidsforbrug på computer: 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper (figur 7.1.1). Tallene afspejler, at tilgangen til IT-brugerfladerne stadig er meget kønnet, og at udbuddet af spil etc. relativt ofte retter sig mod

aktiviteter, hvor der – også før de digitale spils tid – var en overvægt af drenge (fx kamp- og krigsspil, fodboldspil, racerløb etc.).

Vi finder ikke nogen forskelle betinget af socioøkonomiske bag-grundsforhold såsom familietype eller mors uddannelsesniveau (ikke vist i figur 7.1.1) – heller ikke, når vi udelukkende fokuserer på dem med et omfattende medieforbrug på 4 eller flere timer om dagen. Det tyder på, at forskelle i omfanget af brug af compu-ter skal forklares af andre forhold, herunder karakcompu-teristika ved de unge selv. Mens kulturvaneundersøgelsen finder et højere forbrug af computerspil og digitale spil hos børn, der bor i yderkommuner – muligvis fordi, der er en række aktiviteter, de har lang transport til – viser denne undersøgelse ikke nogen væsentlige forskelle mellem børn i by- og landområder.

7-19-ÅRIGE, DER IKKE LÆSER BØGER I FRITIDEN

Læsning i fritiden øger sandsynligheden for, at man bliver en god læser og tilegner sig et stort ordforråd – forhold, der begge er vigtige for senere at kunne klare sig godt på en uddannelse. Der er fx en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder i barndom-men og læsning i fritiden på den ene side og både, hvor godt børn og unge klarer sig i skolen (Breinholt, 2018) og sidenhen: Bedre læsefærdigheder betyder større sandsynlighed for at få en ud-dannelse (især en videregående udud-dannelse) og mindre risiko for at komme på langvarig overførselsindkomst (Rosdahl, 2014).

Derudover kan læsning af bøger bidrage til at give barnet og den unge et kulturelt, emotionelt og oplevelsesmæssigt udbytte.

Da der er så mange aktiviteter, børn og unge kan dyrke, kan fritidslæsningen komme til at ende bagest i køen efter skolear-bejde, der skal laves, venner, der skal ses, og fritidsinteresser, der skal dyrkes – og ikke mindst sociale medier, der lige skal passes. Derfor har der været rejst en bekymring for, om børn og unge læser for lidt og dermed bliver relativt svagere læsere som voksne, end de har potentiale til. Kulturvaneundersøgelsens tal fra 2012 for de 7-14-åriges læsning gør bekymringen om læse-omfang til skamme: Den viser, at andelen af børn, der mindst ugentligt læser romaner, historier og eventyr i fritiden, steg mar-kant fra 48 pct. i 1998 til 62 pct. i 2012 – en stigning, der følger mønstret i den voksne del af befolkningen. Der er 38 pct. blandt de 15-19-årige, der som minimum læser skønlitteratur ugentligt (Epinion & Pluss Leadership, 2012). Man har særskilt spurgt til læsning af e-bøger og lydbøger, hvilket 10-12 pct. af de 7-14-årige og 24 pct. af de 15-19-årige brugte i 2012.

I Børn og unge i Danmark har vi spurgt de 7-19-årige, hvor ofte de læser en bog for fornøjelsens skyld i fritiden og ikke som en del af skolearbejdet. I figur 7.1.2 vises andelen, der ikke læser bøger i fritiden særskilt for alder og køn. Denne andel er stort set uforan-dret fra 2009-2017 (23-24 pct.). Der er således ikke kommet flere børn og unge i denne periode, der ikke læser bøger.

Når vi undersøger udviklingen blandt ikke-læserne, kan vi spore nogle forskelle for bestemte grupper af børn og unge. Uanset alder er der flere ikke-læsere blandt drenge. 30 pct. af drengene læser ikke bøger i fritiden, det gælder 17 pct. af pigerne. Denne kønsforskel ligger nogenlunde stabilt over årene 2009-2017.

Børnenes socioøkonomiske baggrund sætter sig nogle spor. Er barnet eller den unge indvandrer eller efterkommer, er der signi-fikant færre (19 pct.), der ikke læser bøger i fritiden, mod 24 pct.

blandt unge af dansk herkomst. Især børn og unge, hvis mor har grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste gennem-førte uddannelse, skiller sig negativt ud med andele på hhv. 29 pct. og 30 pct., der ikke læser bøger, mens dette gælder for hhv.

16 pct. og 19 pct. af børnene og de unge, der har en mor med en lang eller mellemlang videregående uddannelse (figur 7.1.3). Mod forventning finder vi ikke nogen forskel mellem børn og unge, der bor i hhv. fattige og ikke-fattige familier (ikke vist). Det tyder på, at det at læse bøger ikke alene er et spørgsmål om økonomi, men også et spørgsmål om kulturelt funderede praksisser – det, som Bourdieu ville betegne som familiens kulturelle kapital.

24

24

16

30

28

32

16

24

21

21

28

27

31

18 23

14

23

30

27

30

17

0 10 20 30 40

I alt pct.

Alder

7 år

11 år

15 år

19 år

Køn

Drenge

Piger

2009 2013 2017

FIG. 7.1.2: 7-19-årige, der ikke læser bøger i fritiden. 2017. Procent

23

24 19

16 19

25 30 22

29

0 10 20 30 40

I alt pct.

Etnicitet Dansk Anden baggrund

Mors uddannelse LVU MVU KVU Erhvervsfaglig udd.

Gymnasial udd.

Grundskole

FIG. 7.1.3: 7-19-årige, der ikke læser bøger i fritiden, særskilt for etnisk baggrund og mors uddannelsesbaggrund.

2017. Procent

Mens andelen, der ikke læser bøger i fritiden, er nogenlunde kon-stant, kan vi fra 2009 til 2017 spore et fald i andelen af unge, der læser ofte (ugentligt) (ikke vist i figur 7.1.2 og 7.1.3). I 2009 var 42 pct. af de 7-19-årige minimum ugentlige læsere. I 2017 er ande-len faldet til 34 pct. I fortolkningen af resultaterne om læsning bør man tage forbehold for, at børn og unge i dag – ligesom de kunne i 2013, men i mindre grad i 2009 – kan få deres læselyst stillet ved brug af andre medier end den trykte bog, fx via e-bøger og tekster på internettet. Læsning for børn er simpelthen blevet et mere varieret fænomen end tidligere, og det, vi kan udtale os om i denne sammenhæng, er fritidslæsning af bøger, sådan som det er fortolket af respondenterne.

7-19-ÅRIGE, DER IKKE GÅR TIL SPORT

I de sidste 4-5 år har folkeskolereformen fra 2014 befordret en ændring, i og med at der er indført 45 minutters daglig idræt el-ler bevægelse i skoletiden for alle klassetrin. Det gør det muligt for de 7-15-årige, der ellers ikke ville dyrke motion i fritiden, at få dækket en del af motions- og bevægelsesbehovet i skoletiden. Ny forskning har dog vist, at ikke alle skoler har haft lige stor succes med at indfri kravet om de daglige 45 minutters bevægelse for alle. Generelt var der således fra 2015 til 2017 et lille fald i om-fanget af fysisk bevægelse i løbet af skoledagen (Nielsen, Keilow

& Westergaard, 2017). Set fra idrætsforeningernes perspektiv har der været en bekymring for, om skoledagen blev så lang, at det blev på bekostning af børnenes aktiviteter efter skoletid i disse foreninger. Samtidig ved vi fra tidligere forskning, at jo ældre

teenagerne bliver, jo større er frafaldet fra sports- og motionsak-tiviteter.

Inden for de seneste år har vi desuden været vidne til en stigning i andelen af børn og unge, der dyrker idræt i privat/kommercielt regi, fx private fitnesscentre, kampsportsklubber etc. fra 14 pct.

i 2007 til 22 pct. i 2016 (Asserhøj, 2017). Den mest populære privat eller kommercielt organiserede idrætsaktivitet blandt de 7-15-årige er styrketræning. 12 pct. dyrker eller har dyrket styrketræning inden for det seneste år, og størstedelen – i alt 8 pct. – har gjort det i private træningscentre. Men selvom priva-torganiserede idrætstilbud har vundet frem, er langt den mest udbredte organisering for børne- og ungdomsidræt stadig klassi-ske foreningsidrætter såsom fodbold (37 pct.), svømning (35 pct.) og gymnastik (24 pct.) (Asserhøj, 2017). En anden undersøgelse dokumenterer, at mens idrætsdeltagelsen generelt er steget gen-nem de seneste 50 år, vælger især de ældste unge (16-19-årige og 20-24-årige) idrætsforeningerne fra (Rask, 2018).

Disse udviklingstræk gør det interessant at kortlægge, hvordan det står til med de 7-19-åriges motionsvaner, og i hvilket omfang de unge går til sport i foreninger. I undersøgelsen spørger vi således ind til, hvor tit 7-19-årige går til sport/motion i klub eller forening. Vi kan ikke adskille sport og motion i hhv. de traditio-nelle idræts- og motionsforeninger og private centre, men give et overordnet billede af unges foreningstilslutning. Knap halvdelen (48 pct.) af alle bruger mere end én time om dagen på

organise-ret sport eller fysisk aktivitet – og det er en lille stigning fra de foregående undersøgelser, hvor andelen lå på hhv. 45 og 43 pct.

(ikke vist). Det er især de 11-årige, der dyrker motion minimum 1 time om dagen (57 pct.), og især drengene (53 pct. mod piger-nes 44 pct.). En lille andel på knap 2 pct. dyrker endda sport og motion mere end 4 timer om dagen – denne andel har holdt sig stabil over årene.

Retter vi fokus mod dem, der ikke er foreningsaktiv i motions- el-ler sportsøjemed, viser figur 7.1.4 overordnet, at der er en vis sta-bilitet i denne gruppe. Omkring en femtedel af de 7-19-årige går ikke til motion/sport i en forening, og den andel har holdt sig på samme niveau fra 2009 til 2017.

Ligesom ved de tidligere dataindsamlinger til denne undersøgelse er der en betydelig aldersforskel i andelen af børn og unge, der

ikke er tilknyttet en forening. Der er således knap 30 pct. af de 19-årige, der i 2017 ikke dyrker motion eller sport i en forening, mens dette gælder for meget mindre andele (15 og 19 pct.) af de 7-årige og 11-årige – en alder, hvor forældrene er tæt inde over, hvad barnet går til, mens de unge har friheden til selv at sige til og fra, i forhold til hvad de ønsker at bruge fritiden på.

Mens der ikke kan spores en kønsforskel, varierer billedet mellem børn og unge med dansk baggrund og med indvandrer- og efter-kommerbaggrund. Cirka halvdelen dyrker sport og motion mindst 1 time om dagen (ikke vist). Men når vi ser på gruppen, der slet ikke er med i de organiserede sportsaktiviteter, gælder dette 28 pct. af børn og unge med indvandrer- og efterkommerbaggrund og 20 pct. af dem med dansk baggrund. Selvom andelen børn og unge med indvandrer- og efterkommerbaggrund stadig har en skrøbeligere forankring i foreningsbilledet, ser vi tegn på øget inklusion på sports- og motionsområdet, idet andelen, der ikke går til sport, er faldet signifikant over undersøgelsens 8 år (fra 38 pct. til 28 pct.).

Desuden ser vi en social skævhed i unges foreningstilslutning.

38 pct. af de adspurgte 7-19-årige, der lever i en fattig familie, går ikke til sport eller motion i en forening eller klub. Det samme gælder for 19 pct. af de børn og unge, der ikke lever i fattigdom – altså halvt så stor en andel. Også i 2013 og 2009 ses en tydelig forskel mellem børn og unge fra fattige hhv. ikke-fattige familier, men forskellen i 2017 er blevet mere markant. Der er imidlertid

22

17 17

27 33

21 23

21

38

22 31 21

16 16

21 32

20 21

20

31

20

35 20

15 19

20 30

20 21

20 28

19

38

0 10 20 30 40 50

I alt pct.

Alder 7 år 11 år 15 år 19 år

Køn Drenge Piger

Etnicitet Dansk Anden baggrund

Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen

2009 2013 2017

FIG. 7.1.4: 7-19-årige, der ikke går til sport/motion i fritiden.

2009-2017. Procent

ikke tale om en statistisk signifikant udvikling, og udviklingen må derfor betegnes en tendens. Fortsætter tendensen i årene frem, kan det indikere, at fattige familier i højere grad er nødt til at vælge børnenes idræt fra, når økonomien skal prioriteres. Det betyder i så fald, at relativt flere udsatte børn og unge ikke får mulighed for at tage del i foreningsfællesskabet omkring idræts- og fritidsaktiviteter, der kan give unge nogle vigtige sociale rum og fysiske aktiviteter.

Da en højere andel af de 19-årige end af de yngre aldersgrup-per ikke går til sport i fritiden, og en del af disse 19-årige er udeboende studerende med lav indkomst, har vi også undersøgt sammenhængen mellem fattigdom og foreningstilslutning kun for 7-15-årige – og her er forskellen mellem børn i fattige og ikke-fattige familier lige så markant. At nogle bliver udeboende unge med lav indkomst kan altså ikke forklare de sociale forskelle i deltagelse i de organiserede sports- og motionsaktiviteter.

7-19-ÅRIGE, DER DELTAGER I RELIGIØS AKTIVITET MINDST EN GANG OM MÅNEDEN

En af de måder, man typisk vurderer en befolknings religiøsitet på, er dens formelle tilhørsforhold til en bestemt religion eller den konkrete adfærd knyttet til det at praktisere en religion. Hvis vi vurderer religiøsitet ud fra tilhørsforhold til et kirkesamfund, finder vi en høj grad af religiøsitet blandt unge af dansk oprin-delse, idet 71 pct. af alle 0-19-årige i 2018 er medlem af folke-kirken.² Når vi i stedet måler religiøsitet som konkret adfærd i en

religiøs kontekst, er billedet et helt andet. I det følgende fokuse-rer vi på det sidstnævnte, idet vi undersøger børn og unges aktive deltagelse i religiøse forsamlinger eller menigheder (at gå i kirke, i moske eller synagoge, i bibelkreds etc.).

Alt i alt er 7-8 pct. religiøst aktive som minimum månedligt. Som det fremgår af figur 7.1.5, er der imidlertid en række forskelle knyttet til etnisk baggrund. Blandt unge med dansk baggrund er 5 pct. aktive minimum månedligt, mens 23 pct. af de unge med indvandrer- og efterkommerbaggrund i 2017 deltager i religiøse forsamlinger mindst én gang om måneden. Det fremgår desuden, at der er et mindre fald på hhv. 3 og 5 procentpoint i forhold til 2009 og 2013 i andelen af unge med indvandrer-/efterkommer-baggrund, der deltager i religiøse aktiviteter. Dette fald er dog ikke statistisk signifikant. Med andre ord er den religiøse aktivitet ikke blevet mere eller mindre omfangsrig hos unge i Danmark.

15-19-ÅRIGE, DER ER UDE TIL FESTER

Mens unge af dansk herkomst er forholdsvis passive i forhold til deltagelse i religiøse forsamlinger jf. ovenstående, er de store teenagere til gengæld mere aktive, når det handler om at gå i byen i bred forstand (fx være ude til fester, gå på diskotek, bar eller lignende). Imidlertid var vi mellem 2009 og 2013 vidne til et fald i andelen, som meget ofte (mindst 1 gang om ugen) gik i byen. Blandt de 15-årige så vi et fald fra 22 pct. til 8 pct., blandt 19-årige fra 39 pct. til 27 pct. Da der samtidig i 2013 er langt flere 15-årige, der aldrig går i byen for at feste i forhold til 2009, tyder

7

6

26 7

6

27 7

6

23

0 10 20 30

I alt pct.

Etnicitet

Dansk

Anden baggrund

2009 2013 2017

FIG. 7.1.5: 7-19-årige, som deltager i religiøs aktivitet mindst én gang om måneden. 2009-2017. Procent

det på, at de unge generelt er lidt senere startere med hensyn til at gå i byen, hvilket understøttes af anden nyere dansk forskning (Østergaard & Østergaard, 2016). Også på europæisk plan har man i de foregående tiår set en nedadgående trend i forhold til både at drikke, ryge, beruse sig etc. (Østergaard & Østergaard, 2016). I overensstemmelse hermed viste Børn og unge i Dan-mark i 2014, at unge i mindre grad udsættes for og udsætter sig selv for risici og dermed kan betegnes som mere artige. Til forskel fra mange andre områder, hvor Danmark befinder sig blandt de bedst fungerende lande, må man imidlertid konstatere, at Danmarks børn og unge befinder sig i den helt forkerte ende af skalaen, når det drejer sig om alkoholforbrug. I en opgørelse blandt knap 30 af de rigeste lande i verden ligger danske børn i alderen 11-15 år næsthøjest i forhold til omfanget, der har været berusede inden for den seneste måned (UNICEF Office of Re-search, 2017).

Af figur 7.1.6 fremgår, at 15 pct. af de 15-årige og 26 pct. af de 19-årige er ude til fester mindst en gang om ugen i 2017. Det vil sige, at det udelukkende er hos de 15-årige, vi ser en tendens til en hyppigere festdeltagelse (igen), om end ikke så højt som i 2009 (22 pct.). Gruppen af indvandrer- og efterkommerunge skiller sig ud ved, at meget færre 15-årige går til fest ugentligt (5 pct.), jf.

figur 7.1.6. Vi ser også en tendens til, at noget færre 19-årige ind-vandrer- og efterkommerunge (20 pct.) deltager i fester mindst en gang om ugen i forhold til unge af dansk herkomst (26 pct.), men forskellen er ikke statistisk signifikant. Der viser sig dog en

betrag-telig forskel mellem unge af dansk hhv. anden etnisk herkomst, hvor en langt større andel indvandrer- og efterkommerunge aldrig går til fest (16 pct. mod 41 pct.). Overordnet set er andelen af de 15-19-årige, der aldrig er ude til fester, dog den samme i 2017 som i 2013 for de to grupper (hhv. 27 pct. og 7 pct.).

DELKONKLUSION

Vores analyser viser, at der sker store forandringer i børn og un-ges adfærdsmønstre i disse år, især når det gælder brug af digi-tale medier og måden, hvorpå man er sammen med venner.

• Drenge bruger mere tid på tv og computerspil end piger. Især de 15- og 19-årige har et omfattende tidsforbrug (hhv. 17 pct.

og 9 pct. bruger 4 eller flere timer om dagen). Til gengæld er der forholdsvis flere drenge, der ikke læser bøger i fritiden set i forhold til piger (uanset alder). Overordnet ligger andelen, der læser bøger i fritiden, nogenlunde stabilt over undersøgelsens 8 år (27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige), og på tværs af sociale lag er der ingen væsentlige forskelle i andelen, der aldrig læser.

• Alt i alt er der en stor stabilitet i andelene, der hhv. går og ikke går til motion/sport i en forening fra 2009 til 2017. Ligesom tidligere viser der sig en forskel i sports- og motionsbilledet hos unge af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere: 28 pct.

unge med anden etnisk baggrund går ikke til motion eller sport i klub eller forening, mens dette gælder for 20 pct. af etnisk danske unge – en forskel, der er blevet mindre over tid.

15 26

15 26

5 20

58 67

59 68

48 48

27 7

26 6

48 32

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Alle

15 år 19 år

Danskere 15 år 19 år

Anden baggrund 15 år 19 år

Mindst én gang ugl. Sjældnere Aldrig FIG. 7.1.6: 15-19-åriges deltagelse i fester, opdelt på etnisk baggrund. 2017. Procent

• Den sociale skævhed i foreningstilslutning er imidlertid blevet mere markant over årene, og 38 pct. af de adspurgte 7-19-åri-ge, der lever i fattigdom, går ikke til sport eller motion i en forening eller klub. Det samme gælder for 19 pct. af unge, der ikke lever i fattigdom. Det kan indikere, at vilkårene for fattige familier skærpes, sådan at relativt flere børn og unge fra fat-tige familier bliver nødt til fx at vælge idrætsaktiviteter fra af økonomiske grunde.

• 23 pct. af børn og unge med indvandrer- eller efterkommerbag-grund (mod 5 pct. af de etnisk danske børn og unge) deltager i religiøse forsamlinger mindst en gang om måneden. Der ses et mindre fald i omfanget af religiøs aktivitet, om end ikke så stort, at der er tale om en signifikant forandring.

• Det tyder på, at der over undersøgelsens 8 år er sket både en udsættelse af ”gå i byen-debut’en” og en reduktion i, hvor ofte de unge går til fest. Danmark følger således stadig den generelle, europæiske trend, som blandt også viser en senere alkoholdebut. Indvandrer- og efterkommerunge går markant mindre i byen end etnisk danske unge, om end de 19-årige be-gynder at tilnærme sig etnisk danske unges festhyppighed.

In document BØRN OG UNGE I DANMARK (Sider 156-163)