BØRN OG UNGE, DER BOR I LEJEBOLIGER
Undersøgelser om danske boligforhold har vist, at det danske samfund i stigende grad er blevet segregeret, således at bolig-ejerne med opsparet kapital i huset lever adskilt fra boliglbolig-ejerne med forholdsvist få ressourcer. Det bidrager til øget ulighed i samfundet. Samtidig har også dele af den almennyttige leje-bo-ligmasse undergået en social forarmelsesproces ved i højere grad at være blevet hjemsted for indvandrere og de socialt svageste grupper (fx Andersen, 2010; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007; Leth-Sørensen, 2004).
Selvom udlejningsboliger kan være af meget forskellig kvalitet, og selvom dele af den almennyttige boligmasse har en rigtig god standard, er det på ovenstående baggrund relevant at anvende
0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000
2005 2009 2013 2017
Tyrkiet De nye EU-lande
FIG. 2.0.6: 0-19-årige Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet hhv. de nye EU- lande, 2005, 2009 og 2013, 2017.
Antal
lejeboliger som et parameter for en mulig ringere levestandard.
Blandt hele børne- og ungepopulationen i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år er det ifølge Danmarks Statistik hver tredje (36 pct.), der i 2016 bor i lejeboliger. I befolkningen som helhed bor 42 pct. i en lejebolig og 57 pct. i en ejerbolig. Børnefamilierne bor således sjældnere i lejeboliger end resten af befolkningen. Om-kring 80 pct. af ejerboligmassen er parcel- eller stuehuse, mens lejeboligmassen domineres af lejligheder i etagebyggeri (67 pct.) (Statistikbanken, BOL 101, 2018).
Figur 2.1.1 viser en række baggrundskarakteristika for børn og unge, som bor i lejeboliger. Beregningsgrundlaget er hele be-folkningen i de fem aldersgrupper, hvor de seneste data er fra 2016. Ikke overraskende er der en geografisk variation: Børn og unge, der lever i Danmarks landdistrikter, bor sjældnere til leje (19 pct. på populationsniveau) end de, der bor i bykommunerne,
hvor lejeboligmassen, som typisk er etageejendomme, findes. Her lever 42 pct. i lejeboliger. Derudover understøtter figuren tesen om social ulighed mellem boligejere og boliglejere, idet det er de traditionelt socialt sårbare grupper, der bor til leje. Der er således meget markante forskelle mellem de etniske minoritetsbørn (75 pct.) og børn og unge af dansk herkomst (31 pct.); mellem fat-tige børn (81 pct.) og børn, der ikke er fatfat-tige (31 pct.); og mellem børn i eneforsørgerfamilier (71 pct.) og i kernefamilier (22 pct.).
Endelig ses, at næsten 4 ud af 5 børn fra hjem, hvor ingen voksen er i beskæftigelse, lever i lejeboliger, mens andelene er væsentlig lavere, når en eller begge forældre er i arbejde. Blandt den højere serviceklasse er det omkring hvert sjette barn, der bor i lejebolig, blandt den lavere serviceklasse og selvstændige er det hvert fjerde barn (24 pct.), og blandt børn fra arbejderklassen er det mere end hvert tredje barn (42 pct.).
Figur 2.1.2. viser en række udvalgte bevægelser mellem 2008 og 2016. Også i 2008 levede ca. hvert tredje barn i en lejet bolig, men over tid bor et par procentpoint flere af de 3-19-årige nu til leje. Overordnet har området således ikke forandret sig meget;
men alligevel kan man iagttage visse forskydninger. For det første bor 8,5 procentpoint flere af småbørnsfamilierne (med 3-årige børn) i en lejerbolig i 2016 sammenlignet med 2008. Det kan bero på, at priserne på ejerboligheder gennem de senere år har været stigende, hvilket kan gøre det sværere for de unge familier at komme ind på boligmarkedet (Danmarks Statistik, 2018).
36
31
75
22 35
71 75
17 24 24
42
79
31
81
43 38 18
21
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
I alt pct.
Etnicitet Dansk Anden baggrund Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
FIG. 2.1.1: 3-19-årige, der bor til leje, fordelt på forhold. Hele populationen. 2016. Procent
2,4
8,5
2,3 -2,6
2,4
10,1
1,4
9,2
0,2 4,9
-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12 I alt
3-årige Dansk baggrund Anden baggrund (IE) Lang vidg. udd.
Højst grundskole Ikke fattig Fattig (u. 50%) Byområder, centralt Landdistrikt, periferi
Procentforskel færre/flere, der bor til leje fra 2008 og 2016 FIG. 2.1.2: Udviklingstendenser i andele af 3-19-årige, der bor til leje 2008 og 2016. Opdelt efter udvalgte baggrundsforhold. Procent
For det andet: Samtidig med, at lidt flere børn af dansk herkomst i dag vokser op i en lejebolig, har vi siden 2008 set, at stadig færre børn med indvandrer- og efterkommerbaggrund bor til leje.
Det tyder på, at der blandt sidstnævnte er lidt flere, som har fået mulighed for at investere i egen bolig. Selvom der er store for-skelle mellem de to grupperinger, har de med andre ord tilnær-met sig hinanden lidt.
For det tredje er der udviklingstendenser, som understøtter en hypotese om stigende social polarisering, idet børn og unge fra fattige og uddannelsessvage familier i højere grad end dem med bedre økonomi (dvs. ikke-fattige) og mange uddannelsesressour-cer er omfattet af udviklingen i retning af, at flere børn i dag bor til leje: Mens der fra 2008 til 2016 var godt to procentpoint flere børn med højtuddannede mødre, som voksede op i en lejebolig, var stigningen blandt børn, hvis mor højst har en grundskoleeksa-men, 10 procentpoint. Og tilsvarende: Mens kun andelen med en opvækst i en lejebolig kun steg med 1 procentpoint blandt ikke-fattige børn, var der fra 2008 til 2016 9 pct. flere, der boede til leje, hvis familien var fattig.
I forlængelse heraf viser vores opgørelser endelig, når man op-deler data efter, hvilke områder børnene bor i, at det især er i de perifere landdistrikter, hvor der er vækst (på 5 procentpoint) af børn, som bor til leje. I de centrale byområder ses ingen tilsva-rende udviklingstræk.
Vi bør tilføje, at tendensen til øget polarisering dog ikke er så tydelig, når man opdeler børnene langs andre sociale skillelinjer som fx familietype eller forældrenes beskæftigelsesforhold.
BØRN OG UNGE MED TRANGE BOLIGFORHOLD
Boligstørrelsen er en anden indikator på familiers levestandard og kan have direkte indflydelse på børns udfoldelsesmuligheder i dagligdagen. Lever familien i en bolig med få rum, kan det være svært at finde fred og ro til at få lavet skolearbejdet, og det kan være umuligt at få det privatliv, som de fleste unge oplever at have behov for, når de kommer i teenageårene.
Boligers udrustning med antal værelser, køkken, toilet og bad mv.
indgår i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. På det grundlag har vi fra de senest tilgængelige data (2016) beregnet, hvor mange danske børn og unge der lever i trængsel, dvs. i overbefolkede
bo-20
26 24 20 17 14
16
53
15 15
22 23
27
18
35
23 18 15
16
0 10 20 30 40 50 60
I alt pct.
Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansk Anden baggrund Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
FIG. 2.1.3: 3-19-årige, der lever i overbefolkede boliger. Hele befolkningen. 2016. Procent
liger. Hvis der bor flere mennesker i boligen, end der er regulære værelser (dvs. eksklusive køkken, bad mv.), definerer man det i levekårsundersøgelser om fx børnevelfærd som overbefolkning.
Figur 2.1.3 viser andelene af børn og unge, der lever trangt, og opgørelsen er lavet for hele populationen i de fem aldersgrupper.
Som helhed er det omkring hvert femte barn eller ung (20 pct.), der lever i overbefolkede boliger, og som figur 2.1.3 viser, synes overbefolkning i en vis udstrækning at hænge sammen med familiens cyklus. Trængsel er udbredt i de unge småbørnsfamilier, som ikke er så økonomisk stærke endnu. Andelene af overbefolke-de familier faloverbefolke-der imidlertid i takt med barnets aloverbefolke-der, formooverbefolke-dentlig fordi forældrene på dette tidspunkt har fået råd til at anskaffe en større bolig, hvor hvert barn i familien kan få eget værelse.
Desuden kan der også være ældre søskende, som begynder at flytte hjemmefra. Blandt de 19-årige er det som helhed således kun 14 pct., der lever i trængsel, men blandt dem, der er flyttet hjemmefra, er andelen større, 19 pct. – og andelen af unge udebo-ende, der lever trangt, har været svagt voksende siden 2008.
De overskyggende forskelle i figuren følger imidlertid andre akser.
For det første er der meget store forskelle mellem majoritets-danske børn og de børn, der er indvandrere eller efterkommere.
Mens 16 pct. af de majoritetsdanske børn lever i trængsel, gæl-der tilsvarende for over halvdelen – 53 pct. – af indvandrer- og efterkommerbørnene. I kombination med knaphed på økonomi-ske ressourcer kan det dels have sammenhæng med, at der er en
lidt større børnerigdom blandt familier med etnisk minoritetsbag-grund (Danmarks Statistik, 2017), dels med, at man lidt hyppigere deler bolig med andre (jf. Andersen, 2015; Deding & Olsson, 2009).
For det andet viser forskellene sig langs beskæftigelsesaksen.
Hvert fjerde barn eller ung (27 pct.), der bor sammen med voksne, der er uden arbejde, lever i trængsel. Figuren afspejler, at dette problem aftager i takt med forældrenes position på arbejdsmarkedet. Blandt de økonomisk mere privilegerede ser-viceklasser er det kun 15 pct. af børn og unge, der lever under overbefolkede forhold.
Overordnet set er der ikke sket nogen forandringer i andelene af børn, som bor i overbefolkede boliger i de tre perioder, hvor vi har foretaget målinger.
BØRN OG UNGE, DER OPLEVER BOLIGGENER
En tredje indikator på ringe boligstandard vedrører oplevede bo-liggener. Også forekomst af dette kan berøre børn og unge på en meget direkte måde, da fugt, træk mv. påvirker helbredet ugun-stigt. I undersøgelsen spurgte vi mødrene til de 3- og 7-årige børn samt de 15- og 19-årige selv, om deres bolig havde en række gener. De 11-årige blev ikke spurgt om dette tema, fordi vi mente, at nogle af vores spørgsmål ville være for tekniske for denne aldersgruppe. Vi har anvendt den samme serie af spørgsmål, som tidligere havde været brugt i danske levekårsundersøgelser
(Andersen, 2003; Hansen, 1986; Kristensen & Larsen, 2007).
Interviewpersonerne skulle forholde sig til, om deres bolig havde træk, fugt, kulde, synlige mug- eller fugtpletter, støj fra naboer, trafik, fabrikker mv.; eller om der var luftforurening fra trafik eller virksomheder. Blandt dem, der svarede på spørgsmålet, oplyste 32 pct., at de havde mindst en boliggene, et niveau, der svarer til vores tidligere målinger i 2013 og 2009.
Resultaterne om boliggener understøtter de fund, vi allerede har gjort ovenfor, jf. figur 2.1.4. De grupper, som især er udsatte for at have boliggener, er fattige børn (48 pct.), børn, hvis forældre ikke er i arbejde (50 pct.) samt børn af anden herkomst end dansk (55 pct.). Også unge, som på undersøgelsestidspunktet i 2017 var flyttet hjemmefra, oplever hyppigt boliggener (51 pct.). Man må imidlertid forvente, at den ringe boligstandard for dem er et forbigående fænomen, da de i takt med, at de færdiggør deres
ud-dannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet, vil få råd til at flytte til bedre boliger.
DELKONKLUSION Undersøgelsen viser, at:
• Det er især børn fra socialt udsatte grupper (indvandrere, ar-bejdsløse, fattige og eneforsørgere), der bor i lejeboliger
• 53 pct. af børnebefolkningen med anden etnisk baggrund lever i overbefolkede boliger
• Børn og unge fra socialt sårbare grupper har hyppigst boligge-ner, men unge udeboende er de værst stillede.