SOCIALE RELATIONER
KOMPONENT 1: FAMILIESTRUKTUR
Familiens strukturelle sammensætning har stor betydning for børns hverdag og hænger, som vi viser under komponent 1, sam-men med de socioøkonomiske ressourcer, barnet har adgang til.
For de 3-15-årige er det for størstedelens vedkommende foræl-drenes skilsmisser, deres etablering af nye parforhold og antallet af søskende, der bidrager til ændringer i familiestrukturen og hus-standen. I 19-årsalderen sker ændringerne også, fordi de unge selv begynder at flytte hjemmefra og etablere egne selvstændige husholdninger. En mindre gruppe af børn oplever mere drastiske ændringer i deres familiestruktur, hvis en af deres forældre dør,
eller de selv oplever at blive anbragt i en anden familie eller på en institution.
BØRN MED SAMLEVENDE OG IKKE-SAMLEVENDE FORÆLDRE Langt de fleste familier starter som kernefamilie, hvor begge forældre1 bor sammen, men i løbet af opvæksten vil en del børn opleve, at deres forældre går fra hinanden for eventuelt at finde sammen med nye partnere. Figur 5.1.1, der er baseret på regi-steroplysninger (326.076 børn), viser således, at 84 pct. af foræl-drene til de 3-årige bor sammen mod kun 56 pct. af de 19-åriges forældre.
3-19-åriges kontakt til bedsteforældre
3-19-åriges samvær med venner i fritiden 11-19-åriges virtuelle kontakt med venner 11-19-åriges oplevelse af fortrolighed med venner 3-19-årige: mobning og konflikter
15-19-åriges kæresteforhold Komponent 4: Slægt
Komponent 5: Relationer til venner og jævnaldrende
Figur 5.1.1 viser ligeledes, hvordan sandsynligheden for, at foræl-drene bliver sammen hele barndommen, er væsentlig forskellig i forskellige samfundsgrupper. I familier, hvor mindst en af foræl-drene har en lang videregående uddannelse, vil 67 pct. af børnene opleve at bo sammen med begge forældre indtil 19-årsalderen, mens kun 38 pct. af børn med to forældre med en grundskoleud-dannelse som længstvarende udgrundskoleud-dannelse vil opleve det samme.
19-årige med dansk baggrund vil i højere grad end 19-årige med indvandrerbaggrund have oplevet, at deres forældre er gået fra hinanden. Det gælder generelt, men i særlig grad, når vi tager højde for, at familier med indvandrerbaggrund gennemsnitligt har ringere socioøkonomiske levevilkår end familier med dansk bag-grund. Figur 5.1.1 viser således, at 65 pct. af familier med dansk baggrund og to beskæftigede forældre fortsat lever som kernefa-milie, når de unge er fyldt 19 år. I familier med dansk baggrund,
hvor den ene eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet, gælder dette kun 32 og 26 pct. af familierne. I familier med indvandrerbaggrund er sandsynligheden for skilsmisse inden for hver beskæftigelseskategori væsentlig lavere. Her er det 86 pct.
af forældrene i familier med to beskæftigede forældre, der fort-sat lever sammen, da den unge er fyldt 19 år. Det samme gælder hhv. 70 og 55 pct. af familier, hvor den ene eller begge forældre ikke er i arbejde.
Ud over de socioøkonomiske forskelle er der også geografisk forskel på andelen af forældre, der bliver boende sammen i by- og landområder samt i områder øst og vest for Storebælt. Figur 5.1.1 viser således, at sandsynligheden for, at forældrene bliver boende sammen, til barnet er fyldt 19 år i Jylland og på Fyn, er større, hvis familien bor i et landdistrikt, end hvis familien bor i et byområde. Øst for Storebælt er opdelingen mellem land og by mindre klar. Til gengæld spiller det en væsentlig rolle, hvor tæt man bor på de største byområder, idet sandsynligheden for, at forældrene er skilt, når barnet er blevet 19 år, gennemsnitligt er størst blandt forældre, der bor i en provinsby eller et landdistrikt, der ligger mere end 30 km fra en større by. Københavns Kommu-ne har dog, som det fremgår af kapitlet Hvor bor de udsatte børn og unge i Del 2, ligeledes en høj andel af skilte familier.
Danske børn og unges familiestruktur er nogenlunde lig den, vi ser i de fleste europæiske lande. HBSC’s skolebørnsundersøgelse fra 2014 viser, at andelen af børn, der lever sammen med begge
84 75 68 61 56
67 54 38
55 65
26 32
66
70 55
86
55 48
63 54
56 55
65 64
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3 år7 år
11 år 15 år 19 år Kun 19-årige:
Forældres uddannelse Erhvervsfaglig udd.LVU Grundskole Baggrund og forældres besk.
Dansk Anden baggrund Dansk baggrund Ingen beskæftigede En beskæftiget To beskæftigede Anden baggrund Ingen beskæftigede En beskæftiget To beskæftigede Område Øst for Storebælt Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi Vest for Storebælt Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
FIG. 5.1.1: 3-19-årige med samlevende forældre. 2017. Procent
84 75 68 61 56
67 54 38
55 65
26 32
66
70 55
86
55 48
63 54
56 55
65 64
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3 år7 år
11 år 15 år 19 år Kun 19-årige:
Forældres uddannelse Erhvervsfaglig udd.LVU Grundskole Baggrund og forældres besk.
Dansk Anden baggrund Dansk baggrund Ingen beskæftigede En beskæftiget To beskæftigede Anden baggrund Ingen beskæftigede En beskæftiget To beskæftigede Område Øst for Storebælt Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi Vest for Storebælt Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
FIG. 5.1.1: 3-19-årige med samlevende forældre. 2017. Procent
eller fars side. Kun 6 pct. har endnu ikke fået nogen søskende, når de er fyldt 19 år.
Sammensætningen af søskendeflokken hænger ikke over-raskende sammen med forældrenes familiestruktur, der igen hænger sammen med forældrenes socioøkonomiske ressourcer.
Figur 5.1.2 viser således, at mere end 80 pct. af de 15-årige har helsøskende (men ikke halvsøskende) i familier, hvor den unges forældre bor sammen. 9 pct. af disse har både hel- og halvsø-skende, mens 4 pct. har en halvsøskende på enten deres mors eller fars side. Blandt unge, der bor i stedfamilier, har knap en tredjedel udelukkende helsøskende, samme andel har både hel- og halvsøskende, mens lidt over en tredjedel udelukkende har halvsøskende.
Da forældre med færre socioøkonomiske ressourcer i højere grad end forældre med flere ressourcer er skilt, ser vi således også, at børn og unge, hvis forældre har korte uddannelser eller ikke er i arbejde, har en mere sammensat søskendegruppe end børn og unge fra socioøkonomisk mere ressourcestærke familier.
Figuren tager ikke højde for stedsøskende i stedfamilierne. Reelt vil andelen, der lever sammen med søskende, derfor være lidt højere.
Figur 5.1.2b viser, at knap halvdelen af alle børn vokser op med en enkelt søskende, som de deler både mor og far med. En fjerdedel
54 70 70 67 65
75 60 47
73 51
54
67 52
84 31
49
8 11
14 15 17
8 17 21
11 17
21
12 19
9 31
23 11
11 12 13 13
6 14 24
8 20
15
11 20
4 34
22 27
8 5 5 6
11 9 9
9 12 9
10 9
4 4 6
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Alder
3 7 11 15 19 Forældres højeste udd.
LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Forældres besk.
Begge beskæftigede En beskæftiget Ingen beskæftigede Fattigdom Ikke fattig Fattig 15-årige Familiestruktur Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger
Helsøskende Hel- og halvsøskende
Halvsøskende Ingen
FIG. 5.1.2: Børns hel- og halvsøskende. 2017. Procent
46 53 49 47 46
10 11 12 12 13
13 22 26 26 25
5 6
8 9
9
3 4 6 7 7
2 3
4 4
4
1
2 2 3 3
2 2
3 3
4
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
Antal helsøskende 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år
Antal halvsøskende 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år
En To Tre Fire eller fl.
FIG. 5.1.2b: Antal hel- og halvsøskende. 2017. Procent
54 70 70 67 65
75 60 47
73 51
54
67 52
84 31
49
8 11
14 15 17
8 17 21
11 17
21
12 19
9 31
23 11
11 12 13 13
6 14 24
8 20
15
11 20
4 34
22 27
8 5 5 6
11 9 9
9 12 9
10 9
4 4 6
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Alder
3 7 11 15 19 Forældres højeste udd.
LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Forældres besk.
Begge beskæftigede En beskæftiget Ingen beskæftigede Fattigdom Ikke fattig Fattig 15-årige Familiestruktur Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger
Helsøskende Hel- og halvsøskende
Halvsøskende Ingen
FIG. 5.1.2: Børns hel- og halvsøskende. 2017. Procent
46 53 49 47 46
10 11 12 12 13
13 22 26 26 25
5 6
8 9 9
3 4 6 7 7
2 3
4 4
4
1
2 2 3 3
2 2
3 3
4
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
Antal helsøskende 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år
Antal halvsøskende 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år
En To Tre Fire eller fl.
FIG. 5.1.2b: Antal hel- og halvsøskende. 2017. Procent deres forældre, ligger mellem 70 og 80 pct. i halvdelen af de 41
deltagende lande (I denne undersøgelse lever 72 pct. af de dan-ske børn med begge forældre). I otte syd- eller østeuropæidan-ske lande lever mere end 80 pct. med begge forældre, mens andelen med samlevende forældre i de resterende 13 lande er under 70 pct. (Inchley et al., 2016: s. 244).
BØRNS SØSKENDE
Ved hjælp af registerdata, der viser, hvilke børn forældrene har sammen og hver for sig, viser vi i figur 5.1.2, hvilke søskende bør-nene bor sammen med eller møder i enten deres mors eller fars hjem.
Mere end 80 pct. af alle børn i Danmark vokser op sammen med en eller flere helsøskende. Dertil kommer 13 pct., der ikke har helsøskende, men har mindst en halvsøskende på deres mors
har to helsøskende, mens omtrent hver tiende får tre eller flere helsøskende. Lidt under 30 pct. vokser op sammen med en eller flere halvsøskende – heraf 13 pct. med en, mens de øvrige har mere end en halvsøster eller -bror.
BOPÆL HOS MOR ELLER FAR
Figur 5.1.3 zoomer ind på 3-15-årige børn med skilte forældre og viser, hvem børnene bor sammen med i den familie, hvor de har deres bopælsadresse. Vi ser, at langt størstedelen af børn med skilte forældre har deres primære bopæl hos moren, men at andelen, der bor sammen med deres far, stiger, jo ældre børnene bliver. I familier med 3-årige børn har 94 pct. af børnene således bopælsadresse hos deres mor, mens 6 pct. har adresse hos deres far. Blandt 15-årige børn med skilte forældre har 83 pct. adresse hos deres mor, mens 17 pct. har adresse hos deres far.
I de fleste skilte familier med børn lever forælderen som ene-forsørger uden en ny partner registreret på adressen. I takt med at børnene bliver ældre, danner flere dog stedfamilier – særligt i familier med dansk baggrund. Stedfamilier er lidt overrepræ-senterede blandt familier på landet. Det skyldes formodentlig, at huspriserne er lavere, og at det således er nemmere at få plads til de store familier. Således viser figur 5.1.3, at 11 pct. af 3-årige børn lever i familier, hvor moren bor sammen med en ny partner, mens 34 pct. af de 15-årige med skilte forældre bor i en familie, hvor enten moren eller faren har fundet en ny partner at leve sammen med. Figuren tager ikke højde for den store andel, der lever i delefamilier (se figur 5.1.4). Reelt vil der derfor formodent-lig være flere, der bor sammen med en stedforælder enten hos deres mor eller hos deres far.
SAMVÆRSORDNINGER
Figur 5.1.4 viser, hvordan andelen af skilte familier med 3-15-åri-ge børn, der praktiserer en deleordning hhv. andre samværs-ordninger, har ændret sig fra 2009 til 2017. Deleordning dækker ordninger, hvor barnet bor næsten lige meget hvert sted. Det behøver således ikke være en 7/7-ordning, men kan også dække over en 6/8-ordning. Andet samvær dækker over alt fra samvær uden overnatning til en 9/5-ordning. Det er således en meget bred kategori. Ingen kontakt betyder, at barnet ikke har kontakt med den anden forælder. I undersøgelsen er der ændret i spørgs-målsformuleringen mellem 2009 og 2013, hvilket kan have haft betydning for resultaterne.
11 22
26 28
25 8
19 27 19
17 27
21 25
20 23
32 34
83 67 59 55
61 86
64 59 65
69 60
67 61
68 64 51 48
1 3 5 6
4 1
3 4 5
5 4
2 5
3 4 6 6
6 9 11 11
10 6
13 9 10
10 10
10 10
9 9 11 12
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3 år
7 år 11 år 15 år Etnicitet Dansk Anden baggrund Forældres udd.
LVU Erhvervsfaglig udd Grundskole Forældres besk.
Mor ikke i besk.
Mor i beskæftigelse Far ikke i besk.
Far i beskæftigelse Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
Mor & stedfar Mor alene Far & stedmor Far alene
FIG. 5.1.3: 3-15-årige med bopæl hos mor eller far blandt børn med skilte forældre. 2017. Procent
Vi kan dog ikke komme uden om, at der mellem 2009 og 2017 er sket en markant stigning i andelen af skilte familier, der vælger en deleordning, fra omkring 16 pct. i 2009 til 37 pct. i 2017, og et tilsvarende fald i andelen, der praktiserer mindre omfangsrige samværsordninger, fra 64 pct. i 2009 til 49 pct. i 2017. Omkring 14 pct. af børn fra skilte familier har ingen kontakt med den for-ælder, de ikke bor sammen med. I 2009 gjaldt dette for 20 pct.
For de 7-15-årige har stigningen i deleordninger været jævn i hele perioden, mens vi blandt de 3-årige ser en kraftig stigning mellem 2009 og 2013 og derefter et fald. Udviklingen skyldes formodent-lig både en stærkere grad af praktisk og værdimæssig formodent-ligestilling i familierne, og at deleordningen er blevet normaliseret. I mange familier vil en 7/7-ordning således være udgangspunktet, når samværet skal aftales efter en skilsmisse, og de øvrige ordninger vil fortrinsvis blive valgt, hvis der er grunde, der taler imod en
de-leordning. Det kan også spille ind, at flere undersøgelser viser, at børn i deleordninger gennemsnitligt klarer sig godt sammenlignet med andre børn i skilte familier (Bergström, 2012; Fransson et al., 2017; Nielsen, 2018; Turunen, Fransson & Bergström, 2017, Wadsby et al., 2014), og at denne viden måske får flere forældre til at vælge denne ordning for deres børn. Angående udviklingen i de 3-åriges deleordninger kan det have betydning, at familieret-lige myndigheder og eksperter er betænkefamilieret-lige ved deleordninger til de helt små børn, der ifølge eksperterne i højere grad end de større børn har brug for en fast base. De store udsving i udbre-delsen af deleordninger blandt de yngste kan dog også skyldes datausikkerhed, da antallet af 3-årige børn med skilte forældre i undersøgelsen er relativt lille (117 i 2009 og 126 i 2017).
Figur 5.1.5 viser, at sandsynligheden for ikke at have kontakt med den anden forælder, typisk faren, er lidt større for piger end for drenge. Mens 11 pct. af svarpersonerne i skilte familier med drenge således angiver, at der ikke er kontakt med samværsfor-ælderen, gælder dette tilsvarende 17 pct. af svarpersonerne i skilte familier med piger. Figuren viser også, at der er større sand-synlighed for at have en deleordning, hvis bopælsforælderen ikke er flyttet sammen med en ny partner, eller hvis barnet bor i eller i nærheden af en større by. I eneforsørgerfamilierne praktiserer 40 pct. af familier således en deleordning mod 28 pct. af stedfa-milierne. Og blandt familier bosiddende i en større by praktiserer 41 pct. af familierne en deleordning mod 26 pct. af familierne i landdistrikter, der ligger længere væk fra de større byområder.
16 29
37
6 36 21
16 34
39
17 30
42
18 24
37
64 56
49
67
46 60
64 54
45
66 58
48
59 60
50
21 15 14
27 19 19
20 13 16
17 13
10
23 16
14
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Alle 2009 2013 2017 3-årige 2009 2013 2017 7-årige 2009 2013 2017 11-årige 2009 2013 2017 15-årige 2009 2013 2017
Deleordning Andet samvær Ingen kontakt
FIG. 5.1.4: Udvikling i andel børn fra skilte familier med dele- ordning og andre samværsordninger. 2009-2017.
Procent
Det, der for alvor gør en forskel blandt skilte familier, er dog, om familien har dansk baggrund eller etnisk minoritetsbaggrund samt forældrenes uddannelses- og beskæftigelsessituation.
Blandt familier med dansk baggrund er det således på tværs af alder 38 pct. af alle skilte familier, der praktiserer en deleordning – blandt familier med etnisk minoritetsbaggrund gælder det kun 6 pct. En del af denne forskel kan forklares med, at etniske mi-noritetsfamilier, der bliver skilt, i gennemsnit er socioøkonomisk ringere stillet end skilte danske familier. Der er dog formodentlig også en kulturel forklaring på forskellen, idet man typisk vil se mere opdelte kønsroller blandt familier med etnisk minoritets-baggrund og derfor mindre udbredelse af idealer om det ligestil-lede forældreskab.
Forskellene mellem forskellige uddannelsesgrupper er dog mindst lige så stor. Her viser figuren, at 70 pct. af familier, hvor faren har en lang videregående uddannelse, praktiserer en deleordning, mod kun 17 pct. af familier, hvor faren højst har gennemført grundskolen. Og på samme vis ser vi, at 48 pct. af familier, hvor begge forældre er i beskæftigelse, praktiserer en deleordning, mod kun 15 pct. af familier, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse.
Valget af deleordning hænger således sammen med både so-cioøkonomiske ressourcer, familiesituation, bopæl og kultur – formodentlig både fordi det kan være økonomisk og praktisk
krævende at praktisere en deleordning, og fordi der er forskellige køns- og forældreroller i forskellige samfundsgrupper.
Spørgsmålet om delebørns forhold berøres igen i figur 5.2.7 og mere dybdegående i kapitlet om Skilsmissebørns trivsel i Del 2.
19-ÅRIGE UDEBOENDE
Sammenlignet med andre unge i Europa er danske unge sam-men med finske og svenske unge yngst, når de flytter hjemmefra.
Det har de ifølge Eurostat (2018) været de sidste 8 år, hvor gen-nemsnitsalderen for at flytte hjemmefra blandt danske unge har ligget konstant på 21 år. I den anden ende af spektret finder vi unge fra Italien, Kroatien, Malta og Slovakiet, hvor gennemsnits-alderen for at flytte hjemmefra ligger omkring de 30 år. Selvom gennemsnitsalderen altså ser ud til at være konstant, viser Dan-marks Statistiks registerdata fra 2016, som analyserne i dette
38 35
38 6
28 40
70 38 17
50 34 18
48 15
41 29
36 26
51 48
49 64
55 47
30 50 62
42 53 53
45 63
46 55
51 62
11 17
13 31
17 13
0 12 21
9 13 27
7 22
14 17
13 12
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dreng
Pige Etnicitet Dansk Anden baggrund Familiestruktur Stedfamilie Eneforsørger Fars uddannelse LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Mors uddannelse LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole Forældres besk.
Begge beskæftigede Ingen beskæftigede Områdetype Byområde, centralt Byområde, periferi Landdistrikt, centralt Landdistrikt, periferi
Deleordning Andet samvær Ingen kontakt FIG. 5.1.5: Forskel på skilte børn med forskellige ordninger. 2017. Procent
kapitel bygger på, at andelen, der er flyttet hjemmefra, før de er blevet 19 år, de sidste 8 år er faldet blandt danske unge. Det gæl-der især for pigernes vedkommende og for unge, hvis forældre har gode uddannelser og er i beskæftigelse.
Blandt alle unge ser vi således et generelt fald i andelen, der er flyttet hjemmefra som 18-årige, fra 34 til 25 pct. Blandt drenge, der i hele perioden har været ældre, når de flyttede hjemmefra, er faldet moderat fra 27 til 21 pct., men for pigernes vedkommen-de er vedkommen-der tale om en markant udvikling fra 41 pct., vedkommen-der var flyttet hjemmefra i 2008, til 28 pct., der var flyttet hjemmefra i 2016.
Andelen af udeboende er generelt højere blandt unge, der kom-mer fra skilte familier og familier med relativt få uddannelses-mæssige og beskæftigelsesuddannelses-mæssige ressourcer. Sådan har det været i hele perioden, men det ser ud til, at forskellene, når det gælder uddannelse og beskæftigelse, forstærkes i perioden, idet
andelen af udeboende unge falder i familier, hvor forældrene har uddannelse ud over grundskoleniveau og/eller er i beskæftigelse (fra 26 til 16 pct. i familier med to beskæftigede forældre), hvori-mod andelen af udeboende er nogenlunde konstant blandt unge med lavt uddannede eller ikke-beskæftigede forældre (47/52 pct.
til 45/50 pct.).
En undersøgelse af Holdsworth og Morgan (2005) har vist, at nordiske unge i 20’erne i højere grad end unge i Sydeuropa forbinder det at bo sammen med forældre med uselvstændig-hed, ufrihed og manglende modenuselvstændig-hed, og at det i hvert fald før finanskrisen var forbundet med en mild grad af skam, hvis man ikke var flyttet hjemmefra, når man nåede midten af 20’erne.
Blandt nordiske unge har den selvstændighed og frihed, der har været forbundet med det at flytte hjemmefra, således fungeret som en pull-faktor, der har gjort det attraktivt at søge væk fra barndomshjemmet.
Tallene fra Børn og unge i Danmark tyder dog på, at der i hvert fald blandt unge, der endnu ikke er blevet 20 år, også eksisterer ret stærke push-faktorer i form af manglende socioøkonomiske ressourcer, der skubber unge fra mindre ressourcestærke hjem tidligere ud af reden end unge fra familier med bedre ressourcer.
Og med den viste udvikling in mente kan man forestille sig, at vi i de kommende år vil se en større kulturel accept af unges bofæl-lesskab med forældrene.
34
27
41
26
44
20 32
47
26
39
53 30
26 35
23
39
17 29
47
21
35
54 25
21 28
18
33
13 25
45
16
31
50
0 10 20 30 40 50 60
Alle
Drenge Piger
Familiestruktur Kernefamilie Skilte
Forældres uddannelse
LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole
Forældres beskæftigelse Begge beskæftigede En beskæftiget Ingen beskæftigede
2009 2013 2017
FIG. 5.1.6: Udvikling i andel 18-årige udeboende. Procent
34
27
41
26
44
20 32
47
26
39
53 30
26 35
23
39
17 29
47
21
35
54 25
21 28
18
33
13 25
45
16
31
50
0 10 20 30 40 50 60
Alle
Drenge Piger
Familiestruktur Kernefamilie Skilte
Forældres uddannelse
LVU Erhvervsfaglig udd.
Grundskole
Forældres beskæftigelse Begge beskæftigede En beskæftiget Ingen beskæftigede
2009 2013 2017
FIG. 5.1.6: Udvikling i andel 18-årige udeboende. Procent
ANBRAGTE BØRN OG UNGE
Børn, der anbringes uden for hjemmet, hører til blandt de aller-mest sårbare grupper i børnebefolkningen. Andelen, der har op-levet en anbringelse, stiger (naturligvis) med alderen, således at der blandt de 3-7-årige er mindre end 1 pct. med denne erfaring, mens det samme gælder 4 pct. af de 19-årige. Over de sidste 15 år er der sket et fald i andelen, der anbringes uden for hjemmet – formodentlig fordi kommunerne har større fokus på forebyg-gende indsatser (Olsen, Egelund & Lausten, 2011). Unge, der har været anbragt i løbet af deres opvækst, har, som figur 5.1.7 viser, i langt højere grad skilte forældre (79 pct. mod 41 pct. af øvrige 19-årige), og deres forældre har oftere en meget kort uddannelse og/eller er arbejdsløse.
BØRN, DER MISTER EN FORÆLDER
Forældrenes skilsmisse kan være en af årsagerne til, at den ene forælder forsvinder ud af barnets liv. En nok så uigenkaldelig grund er, at far eller mor er død. Alt i alt oplever 3,7 pct. af dan-ske børn, at en af forældrene dør i løbet af deres første 19 leveår.
DELKONKLUSION
De mest bemærkelsesværdige udviklinger i børn og unges fami-liestruktur er:
• Skilte familier praktiserer i stigende grad en deleordning, hvor barnet bor næsten lige meget hos deres mor og far
• Unge venter i stigende grad med at flytte hjemmefra – særligt pigerne og unge fra ressourcestærke hjem.
Derudover konstaterer vi som de foregående år markante socio-økonomiske forskelle mellem forskellige familietyper:
• Børn, hvis forældre har et højere uddannelsesniveau og sikker tilknytning til arbejdsmarkedet, lever i langt højere grad i ker-nefamilier med samboende forældre og helsøskende.
• Ressourcestærke forældre praktiserer i højere grad deleord-ninger, når de bliver skilt, mens mindre børn i mindre ressour-cestærke skilte familier i højere grad mister kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med.
• Forældre med indvandrerbaggrund bliver, når vi tager højde for de gennemsnitligt ringere socioøkonomiske vilkår, i mindre grad skilt. Til gengæld er der større risiko for, at barnet mister kontakten til den forælder, det ikke bor sammen med, hvis for-ældrene skilles.
KOMPONENT 2: OMSORG, AUTORITET OG