Indsatsen for nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddan- uddan-nelsessystemet

24-timers kontaktordning

Servicestyrelsen har i perioden 2008-2011 afsat 40 mio. kr. til at etablere en 24-timers kontaktordning til unge i et antal kommuner. Disse kommuner skal forpligte sig til at reagere på henvendelser fra socialt udsatte unge inden for 24 timer, da det er vigtigt, at unge med sociale problemer hjælpes hurtigt, mens de er motiverede for at ændre deres livssituation. Det forventes, at 24-timers kontaktordningen kan medvirke til at reducere frafaldet fra uddannelse og øge beskæftigelsen blandt de unge, der har indgået i forsøgene . Samtidig forventes kontaktordningen at give de unge i kommunerne en øget viden om, hvor de kan få hjælp.

Forsøg med ret til efterværn

Tidligere anbragte har særligt brug for vejledning og rådgivning, når anbringe l-sen ophører.

Velfærdsministeriet gennemfører derfor i perioden 2008 -2011 et forsøg i et an-tal kommuner, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringe l-sen. Forsøget gennemføres med henblik på at vurdere, om loven evt. skal æn-dres, således at der gives ret til efterværn.

Pulje til idrætsprojekter til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Der er i årene 2005-2008 afsat 10 mio. årligt til involvering af anbragte børn i idrætsaktiviteter. Puljen støtter projekter, der letter de anbragte børns og unges adgang til idrætslivet. Det er idrætsforeningerne, der kan søge puljen, for at sikre, at denne gruppe af børn i højere grad involveres i deres tilbud.

5.2.3 Indsatsen for nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og

Rollemodeller

Brug for alle unge omfatter to rollemodelkorps: De unge rollemodeller og fo r-ældrerollemodellerne. De unge rollemodeller besøger bl.a. afgangsklasser i folkeskoler rundt om i landet. Forældrerollemodellerne møder forældre med indvandrerbaggrund på skoler og i foreninger.

Herudover støtter Brug for alle unge lokale rollemodelkorps, der arbejder med unge rollemodeller.

Lektiehjælp

Brug for alle unge støtter etablering og drift af en række lektiehjælpsordninger rundt om i landet. Her kan elever i bl.a. folkeskolen møde frivillige lektiehjæ l-pere og få den støtte, som de har behov for.

Fastholdelseskaravanen

Fastholdelseskaravanen vil i perioden 2008-2011 samarbejde med erhvervssko-ler og produktionsskoerhvervssko-ler om at nedbringe frafaldet blandt tosprogede elever på erhvervsuddannelserne. Fastholdelseskaravanen er etable ret af Integrationsmi-nisteriet og UndervisningsmiIntegrationsmi-nisteriet.

Fastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne Fastholdelse på erhvervsuddannelserne

Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne har i samarbejde igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at sikre en bedre fastholdelse af el e-verne på erhvervsuddannelserne. De initiativer, der igangsættes i 2008, omfa t-ter bl.a.:

- Mentorordninger på de enkelte skoler - Social- og psykologisk rådgivning - Udformning af grundforløbspakker

- Øget anvendelse af individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelser (EUD) - Øget anvendelse af egu/bedre samarbejdsaftaler med produktionssk

o-ler, andre skoler samt UU-centre - Forbedring af undervisningsmiljøet

- Ændring af praksis for vejledning og kompetencevurdering af elever - Ændring af praksis i forhold til støtte til elevernes praktikpladssøgning

m.m.

- Obligatoriske handlingsplaner for skoler med hensyn til øget gennemf ø-relse.

Fastholdelse på de gymnasiale uddannelser

Med gymnasiereformen sættes der øget fokus på elevernes aktive deltagelse og opfyldelse af mødepligten. Skolen har pligt til at reagere tidligt på forsømme l-ser, og den tidligere centralt fastsatte grænse for, h vornår skolen har pligt til at gribe ind, er ophævet. Virkningen af den skærpede mødepligt evalueres i 2008 af Rambøll Management, hvor bl.a. fraværsprocenten og frafaldet unde r-søges.

Erhvervsgrunduddannelse ( egu)

Erhvervsgrunduddannelsen - egu - er en individuelt af kommunalbestyrelsen tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge under 30 år, der bor i ko m-munen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemfør e en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen består af perioder på skole og perioder i praktik.

Uddannelsen varer normalt to år.

Erhvervsgrunduddannelsen blev indført i 1994 og herefter ændret flere gange.

Siden 2007 har kommunerne været forpligtede til at tilrettelægge erhverv s-grunduddannelsen i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner for den relevante målgruppe. Det er kommunens ansvar, at kommunens unge i mål-gruppen tilbydes erhvervsgrunduddannelsen .

I løbet af 2007 blev der indgået 789 egu-aftaler, men der er meget stor forskel på, i hvilken udstrækning egu anvendes i de enkelte kommuner. Egu er således endnu ikke slået an som et ordinært uddannelsestilbud. Målet er, at der fra 2015 oprettes 3.000 forløb årligt.

Det skønnes, at en væsentlig del af målgruppen er etniske minoritetsunge.

Produktionsskoler

'DQPDUNV (YDOXHULQJVLQVWLWXWV UDSSRUW IUD VRPPHUHQ µ6DPPHQK QJH PH l-OHP SURGXNWLRQVVNROHU RJ HUKYHUYVVNROHUµ KDU GRNXPHQWHUHW DW GHU HU HW XXd-nyttet potentiale af elever, der kunne have glæde af et forløb, som kombinerer

produktionsskoleforløb med en erhvervsuddannelse. Af evalueringsrapporten fremgår det endvidere, at et obligatorisk samarbejde mellem produktionsskoler og institutioner godkendt efter lov om insti tutioner for erhvervsrettet udda n-nelse kan sikre, at elever med behov for ekstra støtte får bedre mulighed for at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse.

På den baggrund blev der i 2007 foretaget en lovændring, som indebærer, at produktionsskoleforløb, der varer mere end tre måneder, som hovedregel skal omfatte meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.

Desuden indebærer lovændringen, at produktionsskolerne skal indgå aftaler om samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervs-rettet uddannelse blandt andet om gennemførelse af dele af erhvervsuddanne l-sernes grundforløb.

Ungeindsatsen

Fremrykket aktivering af ydelsesmodtagere under 30 år

Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år med en uddannelse, der berettiger til optagelse i a -kasse, og ikke-arbejdsmarkeds-parate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år uden u ddannelse, der berettiger til optagelse i a-kasse, skal senest efter en sammenhængende peri o-de på 13 ugers kontant- og starthjælp have tilbud om vejledning og opkvalifi-cering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud . Dagpengemodta-gere under 30 år med uddannelse, der berettiger til optagelse i a -kasse, skal have det samme tilbud efter en sammenhængen de periode på 6 måneder på dagpenge.

Pligt til uddannelse for kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse og ikke er forsørgere

Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som vurderes at kunne tage en uddannelse, har pligt til at søge, påbegynde og gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Job eller uddannelse for ydelsesmodtagere mellem 25 og 30 år

Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have tilbud om

ge i 5 uger, eller i stedet vælge ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Hvis personen har forsørgerpligt over for hjemme boende børn, skal den pågældende have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse eller i stedet vælge tilbud om virksomhedspraktik/tilbud om ansættelse med løntilskud.

Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse, der berettiger til optagelse i a-kasse, skal have tilbud om ansættelse med løntilskud hos en o f-fentlig arbejdsgiver med en varighed på sammenhængende 6 måneder eller i stedet vælge ordinær uddannelse på almindelige vilkår.