Familiebaggrund

Familiens ressourcer vurderes generelt at være afgørende for, hvordan børn og unge klarer sig i skolen, på ungdomsuddannelserne og på arbejdsma rkedet. Den primære socialisering, der foregår i barndommen inden for familiens ra mmer, udgør grundstenen for barnets videre udvikling.

Nydanske børns og unges socialisering foregår ofte i familier, som har oplevet migrationen og dermed større forandringsprocesser, som indebærer forandri n-ger i og udfordrinn-ger for familie, kønsroller og arbejdsliv. Generelt beskri ves familiens situation i en række studier som marginaliseret og karakteriseret ved stigmatiserende vilkår.

Risikofaktorerne for marginalisering inden for familielivet kan belyses bl.a. ved at undersøge betydningen af social arv, opdragelse, generationsko nflikter, kønsroller og socialt netværk.

Social arv

Social arv handler bl.a. om, hvilke økonomiske, kulturelle, sociale og personl i-ge ressourcer der findes i familien og om at kunne påvise en reproduktion af sociale forhold fra én generation til den næst e. Social arv beskriver oftest overførslen fra forældre til børn, når der er tale om negativ social arv, dvs. at børnene bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder som deres forældre. Dette er også tilfældet i denne rapport.

Mange nydanske forældre har ingen uddannelse, er uden tilknytning til a r-bejdsmarkedet og har ringe kendskab til dansk sprog og kultur samt til det dan-ske samfund. Når børnene kommer i skolealderen, kan disse forhold result ere i manglende støtte til lektiehjælp og urealisti sk høje ambitioner til børnenes uddannelse. Samtidig mangler forældrene viden om det danske uddannelsess y-stem, hvilket giver dem dårlige forudsætninger for at give de unge konkret vej-ledning. Disse faktorer betyder, at en del nydanske unge ikke får en udda nnel-se efter grundskolen.

Mange nydanske børn og unge vokser ligeledes op under relativt trange økono-miske vilkår. De ringere materielle levevilkår anses dog ikke for at h ave den store betydning for nydanske småbørns velbefindende i det hele taget, som så-ledes er på samme niveau som danske børns. Dog er den sproglige udvikling blandt nydanske småbørn lidt langsommere end blandt danske børn. Økonomi-ske forhold får større betydning for børnenes udvikling, når børnene kommer i skolealderen, og når forældrene af økonomiske grunde f.eks. fravælger fritid s-aktiviteter til deres børn.

7UDQJH EROLJIRUKROG RJ RSIDWWHOVHU DI KMHPPHW VRP µNYLQGHUQHV GRP QHµ R p-fattes også som risikofaktorer hørende til familiebaggrund og kan indebære, at de unge i praksis har problemer med at finde et sted at opholde sig og lave lek-tier.

Nogle undersøgelser tyder på, at den negative sociale arv er stærkere blandt danske børn end blandt nydanske børn. SFI's børneforløbsundersøgelse viser således samlet set, at 7-årige etniske minoritetsbørn klarer sig lige så godt som danske børn, om end de lever med flere belastninger.

Opdragelse

I litteraturen behandles børneopdragelse blandt ikke -vestlige indvandrerfamili-er ofte genindvandrerfamili-erelt, og uden at dindvandrerfamili-er skelnes til, at familiindvandrerfamili-erne samlet set repræse n-terer mange forskellige kulturer.

Nydanske børn og unge kan fra en tidlig alder føle en spænding mellem et kol-lektivistisk livssyn i hjemmet og et individualistisk livssyn i institutionslivet, som kan medføre, at børnene oplever at blive udsat for helt andre og måske modsætningsfyldte regel- og værdisæt ude og hjemme.

Det kollektivistiske livssyn er familieorienteret med afhængighed, lydighed og opofrelse som opdragelsesidealer. Familien er præget af gensidige forventni n-ger, herunder forældrenes forventninger til børnenes fremtid. Den unges u d-dannelse er således et familieanliggende, og den enkelte unges præstationer i uddannelsessystemet har betydning for familiens omdømme og økonomisk sik-ring. Det kan have to konsekvenser. For det første kan angsten f or at skuffe forældrene på uddannelsesområdet føre til, at de unge helt fravælger udda n-nelse, fordi de ved, at de ikke kan indfri forældrenes forventninger. For det

at give konkret erhvervsvejledning også føre til, at de unge har et urealistisk højt ambitionsniveau, hvor de reelt vælger uddannelse på et uoplyst grundlag og som udgangspunkt ikke er særligt interesserede i den pågældende uddanne l-se.

Over for det kollektivistiske står det individualistiske livssyn, der er kendeteg-net ved danske idealer om opdragelse, og hvor bl.a. lighed, frihed og selvreal i-sering prioriteres højt.

Børneopdragelse foregår dog ofte i en gråzone mellem et kollektivistisk og et individualistisk livssyn.

Generationskonflikter

Generationskonflikter, der handler om den vanskelige overgang fra én gener a-tion til den næste, og eksisterer på tværs af etnisk baggrund, er blandt etn iske minoriteter ofte relateret til familiens integration i samfundet.

De unge andengenerationsindvandrere er i en situation, hvor de i højere grad end andre unge skal skifte mellem forskellige kulturelle kontekster, repræse n-teret af henholdsvis forældrene og det danske samfund. De skal således være i stand til at balancere mellem forskellige holdninger, forventninger og identit e-ter. Fra forældrenes side handler det bl.a. om angsten for at miste børnene, og fra børnenes side om angsten for at svigte forældrene ved ikke at leve op til deres forventninger, og om hvordan de kan forbliv e loyale over for forældrene, samtidig med at de udlever identiteter, der er anderledes end deres forældres.

Generationskonflikter omkring normer og værdier, hvor de unge opfatter fo r-ældrenes normer og værdier som en barriere for eget selvstændigt liv, k an føre til, at de unge fjerner sig fra både familie og skole. De unges sociale tilhør s-forhold til den biologiske familie erstattes af tilhørss-forholdet til en gruppe af gadens unge i samme situation, som finder sammen omkring en ny identitet, der bl.a. kan involvere kriminalitet. Manglende tilhørsforhold til såvel familien som samfundet marginaliserer de unge, der finder sammen i en identitet som netop marginaliserede.

Kønsroller

Der er blandt etniske min oritetsgrupper en mere udbredt traditionel arbejds-fordeling, hvor mændene er udearbejdende og kvinderne hjemmegåe nde. For

både mænds og kvinders vedkommende handler det om, at familier og ne tværk har særlige forventninger til, hvordan kønsroller udleves.

Familiens særlige forventninger til en kvindes rolle kan resultere i, at kvinder får en mangelfuld skolegang, og at familien ikke prioriteter at bruge økonom i-ske ressourcer på deres videre uddannelse. Undersøgelser viser, at hol dningen om, at kvinder bør gå hjemme og passe børn, ændrer sig, når deres børn kom-mer i børnehavealderen.

De kønsbestemte forventninger i forhold til de unge mandlige efterkommere i indvandrerfamilier kommer til udtryk ved, at de oplever et forventningspres fra forældrene om, at de skal forsørge familien. De kan derfor have svært ve d at honorere familiens krav og marginaliseres i forhold til beskæftigelse. De unge mænd har ofte urealistiske jobønsk er, noget der i sig selv kan afholde dem fra at søge job, idet de alligevel ikke kan leve op til disse forventninger.

Socialt netværk

Et smalt socialt netværk i form af ens familie og etniske gruppe fremstilles o f-te som noget, der begrænser de unge i deres handlemuligheder. Nydanske børn og unge mangler i langt højere grad end danske børn og unge sociale netværk i form af eksempelvis bedsteforældre og forældres søskende. Mellem 50 -70 pct.

af børnene har således ingen bedsteforældre i Danmark, 40 -50 pct. har ingen af forældrenes søskende, og 25-35 pct. har ingen anden familie i Danmark.

Samtidig har de nydanske børn og unge s sociale netværk ofte en etnisk karak-ter. Det etniske sociale netværk kan få betydning som en form for social ko n-trol i forhold til de unges adfærd, der skal sikre, at de unge handler i overen s-stemmelse med familiens og netværkets forventninger om passende adfærd i forhold til normer og værdier fra oprindelseslandet. F amiliens og netværkets fokus på oprindelseslandets kultur forklares bl.a. som en reaktion på indva n-dringssituationen.