Beskrivelse af marginaliserede nydanske børn og unge .1 Beskrivelse af de fire aldersgrupper

I dette afsnit vil indgå en statistisk beskrivelse af de fire udvalgte aldersgrup-per (0-5-årige, 6-15-årige, 16-24-årige og 25-29-årige) med hensyn til forhold, som kan afgrænse de nydanske børn og unge, der er i risiko for at blive marg i-naliserede eller er margii-naliserede.

0-5-årige nydanske børn

I rapportens målgruppe indgår 05årige indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande, hvor en eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet.

Tabel 3.1 nedenfor viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere mellem 0 og 5 år, hvor enten den ene eller begge forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet¹¹ i henholdsvis 2003 og 2007.

Det fremgår, at omkring 40 pct. af de 0-5-årige nydanske børn vokser op i fam i-lier, hvor en eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for danske børn er 8 pct. Nydanske børn vokser således i langt højere grad end danske børn op i familier, hvor en eller begge forældre er uden for ar-bejdsmarkedet.

Der var i 2007 knap 13.000 0-5-årige nydanske børn fra ikke-vestlige lande, hvor en eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. I forhold til 2003 har der været en positiv udvikling, idet der i 2003 var 3.700 flere 0 -5-årige børn med en eller begge forældre uden for arbejdsmarkedet.

Det største fald er sket blandt efterkommere fra ikke -vestlige lande, hvor an-tallet er faldet med ca. 3.000 børn. Andelen af 0 -5-årige efterkommere, hvor en eller begge forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, er faldet fra 45 pct. til 40 pct. fra 2003 til 2007. Andelen blandt danske børn har i perioden været uændret (8 pct.).

Det er hovedsageligt moderen, der er uden for arbejdsmarkedet, men der er også en forholdsvis høj andel, hvor begge forældre er uden for arbejdsmark e-det.

Tabel 3.1: Antallet og andelen af 0-5-årige indvandrere og efterkomme-re fra ikke-vestlige lande samt danskeefterkomme-re, hvor far og/eller mor ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, pr. 1. januar 2003 og 2007.

Indvandrere Efterkommere Danskere

Antal 2003 2007 2003 2007 2003 2007

Far ikke tilknyttet

arb.markedet 173 62 2.652 2.873 8.306 7.677

Mor ikke tilknyttet

arb.markedet 751 392 9.227 7.028 17.793 17.465

Begge ikke

tilknyt-tet arb.markedet 423 165 3.472 2.462 2.770 2.320

I alt ikke tilknyttet

arb.markedet 1.347 619 15.351 12.363 29.166 27.462

Andel

Far ikke tilknyttet

arb.markedet 6 % 4 % 8 % 9 % 2 % 2 %

Mor ikke tilknyttet

arb.markedet 26 % 27 % 27 % 23 % 5 % 5 %

Begge ikke

tilknyt-tet arb.markedet 15 % 11 % 10 % 8 % 1 % 1 %

I alt ikke tilknyttet

arb.markedet 46 % 43 % 45 % 40 % 8 % 8 %

Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Marg6.

I tabel 3.2 er vist nationalitetsfordelingen for de børn, hvor begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerne er der især fire opri n-delseslande, der skiller sig ud. Som det fremgår af tabellen, er der mellem 16 og 18 pct. af efterkommerne fra Irak, Kroatien, Syrien og Libanon, hvor begge forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Tabel 3.2: Andelen af 0-5-årige indvandrere og efterkommere fra udvalg-te ikke-vestlige lande, hvor hverken far eller mor er tilknytudvalg-tet arbejd s-markedet, pr.1. januar 2007.

Indvandrere Efterkommere

Bosnien-Hercegovina 14 % 4 %

Serbien, Montenegro og Kosovo 31 % 9 %

Kroatien - 17 %

Tyrkiet 3 % 3 %

Irak 16 % 16 %

Libanon 12 % 18 %

Pakistan 7 % 4 %

Iran 12 % 6 %

Vietnam 14 % 1 %

Afghanistan 9 % 5 %

Indien 22 % 7 %

Syrien 28 % 17 %

Somalia 9 % 6 %

Øvrige ikke-vestlige lande 10 % 7 %

I alt 165 2.462

Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Marg6.

$QP(Qµ-µ betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25 personer.

Børn, hvis forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og som ikke går i dag-tilbud, er i særlig risiko for at blive marginaliseret, idet hverken forældre eller børn er i daglig kontakt med det omgivende samfund.

Tabel 3.3 nedenfor viser andelen af 1-5-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der ikke går i dagtilbud, fordelt på om far

Tabel 3.3: Andelen af 1-5-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der ikke går i dagtilbud , fordelt på foræl-drenes tilknytning til arbejdsmarkedet, pr. 1. januar 2007.

Kun far er tilknyttet ar-bejdsmarkedet

Kun mor er tilknyttet ar-bejdsmarkedet

Begge forældre er ikke tilknyttet arbejdsmarkedet

Begge forældre er tilknyttet ar-bejdsmarkedet

Indvandrere 44 % 34 % 51 % 23 %

Efterkommere 34 % 20 % 31 % 22 %

Danskere 30 % 19 % 29 % 17 %

Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Marg7.

Note: Det er ikke alle dagtilbud, der indberetter cpr-numre for børn. Nogle børn, som faktisk går i dagtilbud, vil derfor indgå i registrene som om, de ikke gør det.

Note: Børn er i dagtilbud, hvis de er enten i vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution, privat dag-pleje eller dagdag-pleje. Der indgår ikke børn, der går i fritidshjem/SFO.

Tabellen viser, at 51 pct. af de 1-5-årige indvandrerbørn, hvis forældre begge ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke går i dagtilbud. Blandt efterkommer-børnene er det tilsvarende 31 pct. og blandt danske børn 29 pct. I alt er der tale om 82 indvandrerbørn, 630 efterkommerbørn og 531 danske børn, dvs. i alt 1.243 nydanske og danske børn, der ikke går i dagtilbud, og hvis begge foræl-dre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Der er blandt børnene (uanset herkomst) flere, der ikke går i dagtilbud, når kun far er tilknyttet arbejdsmarkedet (dvs. mor går hjemme), end når det kun er moderen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Andelen for efterkommerbørn ligger generelt tæt på andelen blandt danske børn.

Velfærdsministeriet har i 2005 udpeget 30 boligområder, som karakteriseres som udsatte, idet mere end halvdelen af beboerne i områderne står uden for arbejdsmarkedet. I det følgende analyseres nærmere, om d er skulle være en særlig problemstilling i de udsatte boligområder med hensyn til, om småbørn går i dagtilbud eller ej. Tabel 3.4 viser således andelen af 1 -5-årige indvandre-re og efterkommeindvandre-re fra ikke-vestlige lande samt danskeindvandre-re, der går i dagtilbud fordelt på boligområder.

Generelt går færre indvandrere i dagtilbud end danske børn, uanset hvor de er bosat. Efterkommerbørnene har generelt næsten samme dækningsgrad som danske børn med hensyn til dagtilbud (se mere herom i kapitel 2, afsnit 2.2).

Ser man også på bosætning i de udsatte boligområder i forhold til de øvrige boligområder, fremgår det af tabellen, at 30 pct. af alle 1 -5-årige børn (uanset herkomst) fra udsatte boligområder ikke går i dagtilbud, mens det tilsvarende gælder 27 pct. af alle 1-5-årige børn bosat uden for de udsatte boligområder.

Der er således ikke nogen markant forskel på, hvor stor en andel børn, der ikke går i dagtilbud i forhold til, om de er bosat i et udsat boligområde eller ej.

Tabel 3.4: Andelen af 1-5-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på boligområ der, og hvorvidt de går i dagtilbud, pr. 1. januar 2007.

Udsatte boligområder Øvrige boligområder Går i dagtilbud Går ikke i

dagtilbud Går i dagtilbud Går ikke i dagtilbud

Indvandrere 59 % 41 % 55 % 45 %

Efterkommere 68 % 32 % 69 % 31 %

Danskere 74 % 26 % 74 % 26 %

Alle 70 % 30 % 73 % 27 %

Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Marg7.

Fordelingen på herkomst afslører, at der udelukkende er en lille forskel blandt indvandrer- og efterkommerbørnene på, om de er bosat i et udsat boli gområde eller ej. Andelen af 1-5-årige indvandrerbørn, der ikke går i dagtilbud, er end-da højere i de øvrige boligområder (45 pct.) end i de udsatte boligomr åder (41 pct.). Blandt efterkommere er forskellen kun på et enkelt procentp oint.

In document Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge (Sider 69-75)