Boks 3.7: Opsummering for 16-29-årige nydanske unge
3.2.2 Beskrivelse af de fire delmålgrupper
Fagligt svage nydanske børn og unge
Manglende faglige kompetencer og dermed ringere mulighed for at gennemføre en ungdoms- eller videregående uddannelse medf ører ofte social marginalise-ring. PISA-undersøgelserne viser, at elever fra ikke -vestlige lande har svagere faglige kompetencer i 9. klasse end danske elever. Der findes ikke endnu må l-bare landsdækkende resultater om mindre børns faglige niveau, men med in d-førelsen af trinmål i folkeskolen, vil det fremover i højere grad være muligt at følge udviklingen i det faglige niveau blandt elever fra ikke -vestlige lande gen-nem skoleforløbet.
Kommunerne har siden 1999 været forpligtede til at tilbyde tosprogede sm å-børn sprogstimulering fra barnets 4. år til skolestart, hvis barnet efter en sa kyndig vurdering har behov for det. Med virkning fra 1. januar 2003 blev spro g-stimuleringen udvidet til at omfatte tosprogede små børn fra 3-års alderen, og med virkning fra 1. august 2004 blev sprogstimuleringen gjort obligatorisk for tosprogede småbørn fra 3-årsalderen til skolestart, der efter en sagkyndig vur-dering har behov for det (jf. folkeskolelovens § 4 a). Tosprogede småbørn defi-neres som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kon-takt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, l æ-rer dansk.
Som det fremgår af tabel 3.11, har antallet af tosprogede småbørn i perioden 2005-2007 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20.000. Andel en af tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering, er i de tre år steget fra 51 pct. til 55 pct.13
13 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i august 2008 en evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn. Her viser tallene for 2007, at andelen af tosprogede småbørn, der modtager sprogstimu-lering, er på 57 pct. Differencen mellem de 55 pct. og de 57 pct. beror på forskelle i dataindsamlingen, herunder
Tabel 3.11: Tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering i skol e-årene 2005/2006, 2006/2007 og 2007/2008.
2005/2006 2006/2007 2007/2008 Antal, der modtager sprogstimulering 10.204 11.072 11.373
Tosprogede småbørn i alt 20.138 19.725 20.656
Andelen, der modtager sprogstimulering 51 % 56 % 55 %
Kilde: UNI C Statistik & Analyse baseret på kommunernes indberetninger.
Over 90 pct. af alle tosprogede småbørn, som modtager sprogstimulering, mo d-tager denne i dagtilbud. I 2007 modtog 95 pct. sprogstimulering i dagtilbud mod 93 pct. i 2005. De resterende småbørn, som modtager sprogstimulering, er ikke optaget i et dagtilbud og modtager derfor spro gstimulering uden for dag-tilbud.14
Der foreligger to centrale undersøgelser om nydanske skolebørns faglige fæ r-digheder:
Børneforløbsundersøgelsen, der er baseret på forældrenes vurdering af deres 7-årige børn, tyder på, at børn med anden etnisk baggrund end dansk kun har lidt vanskeligere ved fagligt at følge med i dansk - og ma-tematikundervisningen i 1. klasse end danske børn.15
"PISA Etnisk 2005", der er baseret på en test af elever i 9. klasse, viser, at elever fra ikke-vestlige lande har markant svage re kompetencer i læsning, matematik og naturfag end elever med dansk oprindelse ved afslutningen af grundskolen. For eksempel læser 53 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande ikke godt nok til, at de kan klare et videre udda n-nelsesforløb, hvor der stilles boglige krav. Blandt etnisk danske elever er det tilsvarende tal 17 pct.16
14 For tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen (jf. folkeskolelovens § 4 a, stk.3).
15 Else Christensen, Opvækst med særlig risiko, SFI, 2006.
16 Niels Egelund og Torben Tranæs (red.), PISA Etnisk 2005, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Uni-versitetsforlag, 2007.
Forskellen mellem de to undersøgelsesresultater tyder på, at der i skoleforl ø-bet bliver en stadigt større forskel i det faglige niveau mellem de nydanske og danske elever. Det kan bl.a. skyldes, at undervisningen fra 4. -5. klasse begyn-der at basere sig på mere abstrakte danske begreber, som nydanske elever er mindre fortrolige med. Forskellen kan dog også skyldes, at børneforløbsunde r-søgelsen er baseret på forældrenes vurdering af deres børn, mens "PISA Etnisk 2005" er baseret på en test.
I det følgende anvendes resultaterne ved 9. og 10. klasses afgangsprøve for at vurdere, hvor stor en gruppe af indvandrere og efterkommere, der kan bete g-nes som fagligt svage. De seg-nest tilgængelige oplysninger om karakterer ved afgangsprøven er fra skoleåret 2006/2007, som er det sidste år , hvor den gamle 13-skala blev anvendt. En elev defineres som fagligt svag, hvis han eller hun fik et karaktergennemsnit på under 6 ved afgangsprøven.
I skoleåret 2006/2007 var der i alt ca. 3.500 indvandrere fra ikke-vestlige lande og ca. 3.900 efterkommere fra ikke-vestlige lande, der afsluttede folkeskolen (eller tilsvarende17) med en 9. eller 10. klasses afgangsprøve.
Som det fremgår af tabel 3.12, afslutt ede 21 pct. af de unge indvandrere og 17 pct. af de unge efterkommere med et karaktergennemsnit på under 6 ved 9.
klasses afgangsprøve. Til sammenligning var det kun 4 pct. blandt de unge dan-ske elever, der afsluttede med et karaktergennemsnit på under 6 ved 9. klasses afgangsprøve.
Tabel 3.12: Indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande og danskere fordelt på karaktergennemsnit ved 9. og 10. klasses afgang s-prøve for skoleåret 2006/2007.
Indvandrere Efterkommere Danskere Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve
Under 6 21 % 17 % 4 %
6 eller derover 78 % 83 % 95 %
Ikke aflagt prøve 1 % 0 % 0 %
I alt 100 % 100 % 100 %
Antal 2.280 2.849 55.208
Karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve
Under 6 25 % 22 % 4 %
6 eller derover 75 % 78 % 96 %
Ikke aflagt prøve 0 % 0 % 0 %
I alt 100 % 100 % 100 %
Antal 1.202 1.045 26.976
Kilde: UNI C Statistik & Analyse baseret på kommunernes indberetninger. Note: Prøverne er aflagt efter 13-skalaen.
Ved 10. klasses afgangsprøve var det 25 pct. af de unge indvandrere og 2 2 pct.
af de unge efterkommere, der afsluttede med et karaktergennemsnit på under 6. Ved 10. klasses afgangsprøve er der således en større andel fagligt sv age indvandrere og efterkommere end ved 9. klasses afgangsp røve. Blandt de dan-ske unge var andelen, der afsluttede med et karaktergennemsnit på under 6, den samme som blandt de unge, der afsluttede 9. klasses afgangsprøve ( 4 pct.).
Ses der både på 9. og 10. klasses afgangsprøve, var der i 2007 i alt ca. 1. 500 indvandrer- og efterkommerelever, der kan betegnes som fagligt svage. Det
svarer til hver femte indvandrer- eller efterkommerelev, der tog en afgang s-prøve i 2007.
Afgangsprøven består bl.a. af en danskprøve og en matematikprøve. Hvis man ser på, hvor mange unge indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande der får et karaktergennemsnit på under 6 ved danskprøven, viser der sig ikke at være større forskel mellem 9. klasses afgangsprøven og 10. klasses afgangspr ø-ven.
Derimod er der ved matematikprøven b etydeligt flere unge ved 10. klasses af-gangsprøven end ved 9. klasses afaf-gangsprøven, der får et karaktergennemsnit på under 6. Ved 9. klasses afgangsprøven i matematik får 20 pct. blandt in d-vandrerne og 17 pct. blandt efterkommerne et karaktergennemsnit på under 6, mens det ved 10. klasses afgangsprøven er 30 pct. blandt både indvandr ere og efterkommere, der får et karaktergennemsnit på under 6. Det skal bemærkes, at den samme tendens gør sig gældende for de danske elever, hvor and elen, der får en gennemsnit på under 6 i matematik, også er markant højere ved 10.
klasses afgangsprøven sammenlignet med 9. klasses afgangspr øven.
Tabel 3.13: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande og danskere med et karaktergennemsnit på under 6 ved 9. og 10.
klasses afgangsprøve i dansk og matematik for skoleåret 2006/2007.
Indvandrere Efterkommere Danskere Karaktergennemsnit på under 6 ved 9. klasses afgangsprøve
Danskprøve 19 % 12 % 3 %
Matematikprøve 20 % 17 % 6 %
Karaktergennemsnit på under 6 ved 10. klasses afgangsprøve
Danskprøve 19 % 12 % 3 %
Matematikprøve 30 % 30 % 9 %
Kilde: UNI C Statistik & Analyse baseret på kommunernes indberetninger. Note: Prøverne er aflagt efter 13-skalaen.
Tabel 3.14 viser de ti kommuner i Danmark, d er har den højeste andel indvan-drer- og efterkommerelever fra ikke-vestlige lande i grundskolen. Ishøj Ko m-mune har den højeste andel indvandrer- og efterkommerelever med 38 pct. af eleverne.
Tabel 3.14: Elever i grundskolen i skoleåret 2008/2009 i ti udv algte kommuner fordelt på indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande og danskere.
Kommune Andel
indvandre-re og efterkom-mere
Antal indvandre-re og
efterkom-mere
Antal danskere
Ishøj kommune 38 % 1.038 1.694
Brøndby kommune 33 % 1.223 2.457
Københavns kommune 29 % 12.544 30.093
Albertslund Kommune 27 % 1.002 2.646
Høje-Taastrup kommune 24 % 1.524 4.746
Århus Kommune 17 % 5.956 27.730
Odense Kommune 17 % 3.772 18.282
Herlev kommune 17 % 514 2.514
Hvidovre kommune 14 % 868 5.097
Rødovre Kommune 14 % 593 3.492
Kilde: UNI C Statistik & Analyse baseret på kommunernes indberetninger.
Blandt disse ti kommuner har Ishøj, Høje-Taastrup, Rødovre og Albertslund Kommuner den højeste andel elever ved 9. og 10. klasses afgangspr øve i 2007, der fik en karakter på under 6, med en andel på hhv. 31 pct., 29 pct., 26 pct.
og 24 pct. Dette fremgår af tabel 3.15 nedenfor. Som det kan ses af tabellen gælder det generelt, at der er en væsentlig større andel blandt elever fra ikke -vestlige lande, der afslutter grundskolen med en gennemsnitskarakter på under 6 i forhold til blandt danske elever.
Tabel 3.15: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke -vestlige lande samt danskere med en gennemsnitskarakter på under 6 ved afgangsprøven for skoleåret 2006/2007 i ti udvalgte kommuner.