Forslag 11: Erfaringsudveksling og formidling af god praksis
Arbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes e t projekt om erfaringsudveksling og formidling af god praksis, som kan understøtte arbejdet i Tosprogs -Task Forcen. I projektets første fase identificeres kommuner, der har en høj andel af tosprogede elever, som præsterer fagligt højt. Der foretages en afd ækning af disse kommuners organiseringsformer og metoder. I projektets anden fase afprøves de identificerede organisationsformer og metoder i fire andre kommuner, der har en høj andel af t o-sprogede elever, som præsterer fagligt lavt. Der etableres i denne fase en mentor-ordning, hvor kommunerne vejleder hinanden. I projektets tredje fase formidles erf a-ringerne fra projektet til andre kommuner gennem konferencer og anvendelsesorie n-teret materiale. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Undervisningsmin i-steriet, Integrationsministeriet og KL.
Forslaget indgår i aftalen om satspuljen for 2009.
(fortsat)
Strandgårdskolen er fra august 2008 blevet heldagsskole (kaldet helhedsskolen) for elever i børnehaveklassen til 6. klasse. Den forlængede skoledag vil bl.a. blive brugt til læseindsats, leg og bevægelse, ekskursioner og lektielæsning.
Strandgårdskolen lægger vægt på kost og motion. Skolen serverer bl.a. gratis mo r-genmad før skolestart. I forbindelse med helhedsskolen serveres endvidere et gratis eftermiddagsmåltid. En idrætsvejleder på skolen skal fremme elevernes bevægelse s-aktiviteter og styrke samarbejdet med det lokale idrætsliv.
Arbejdsgruppens anbefalinger til det lokale niveau
Arbejdsgruppen vurderer, at kommuner, dagtilbud og skoler inden for de nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske rammer har en række muligheder for at styrke indsatsen for fagligt svage nydanske børn og unge, bl.a. på følgende områder:
Kommunal handlingsplan for indsatsen over for tosprogede børn. Kommunerne kan med fordel udarbejde en handlingsplan for indsatsen for tosprogede børn i førskole - og skolealderen. Handlingsplanen kan indeholde r esultatmål for indsatsen og målem e-toder til evaluering af, om resultatmålene er nået. Handlingsplanen kan endvidere beskrive den lokale indsats for, at resultatm ålene nås. I den lokale indsats bør n e-denstående anbefalinger så vidt muligt indgå. Handlingsplanen kan udarbejdes i et forpligtende samarbejde mellem kommunen, dagtilbuddene, skolerne og de øvrige aktører i den lokale indsats.
Læreres og pædagogers kompetencer skal videreudvikles. Kommuner og dagtilbud bør sikre, at pædagogerne, der har kontakt med tosprogede småbørn, har de nødve n-dige kompetencer inden for sprogudvikling, sprogstimulering og kulturmødet i praksis.
Desuden bør kommuner og skoler sikre, at lærerne, der underviser tosprogede elever, har de nødvendige kompetencer i dansk som andetsprog, både som et særskilt fag og som en dimension i den almene fagundervisning. Det kan ske gennem efteruddanne l-se, erfaringsudveksling og oplæring af de nuværend e medarbejdere samt gennem en bevidst ansættelsespolitik for nye medarbejdere.
(fortsat)
Klare og hensigtsmæssige procedurer for visitering. Det anbefales, at kommunerne tilrettelægger klare og hensigtsmæssige procedurer for visitering af tosprogede børn til sprogstimulering og til dansk som andetsprog. Kommunerne bør endvidere sikre, at de medarbejdere, der foretager vurderingen af barnets behov for sprogstimulering og dansk som andetsprog, har de nødvendige kvalifikationer.
Udvikling af forældresamarbejdet. Det anbefales, at dagtilbud og skoler styrker deres kommunikation med de tosprogede børns forældre gennem lokale netværk, så forældrene ved, hvordan deres børn klarer sig, hvad der forventes af dem som foræ l-dre, og hvordan de kan bidrage børnenes u ddannelsesvalg. Dagtilbud og skoler bør endvidere sikre, at forældrene har kendskab til, hvordan de kan bidrage til at forbe d-re børnenes sproglige og faglige færdigheder.
Høje forventninger til de tosprogede elever. På mange skoler er der skabt en posi-tiv kultur, hvor lærerne har de samme høje forventninger til tosprogede elever som til etnisk danske elever og lægger vægt på elevens evner og kunnen frem for at fok u-sere på det, eleven ikke kan. Dette ressourcesyn på tosprogede elever åbner i højere grad end et mangelsyn op for at udnytte elevernes fulde potentiale og dermed styrke fagligheden.
Dansk som andetsprog skal tænkes ind i alle fag. Skolernes ledelse skal sikre, at lærerne tænker dansk som andetsprog ind som en dimension i alle fag. Det gælder både for klasser med mange og få tosprogede elever. Dermed bygges der bro mellem elevernes sproglige forudsætninger og de sproglige krav, de enkelte fag stiller til el e-verne.
En jævn fordeling af udsatte børn. Kommunerne har flere muligheder for at sikre en mere jævnt fordeling af socialt udsatte børn mellem skolerne. Kommunerne kan f.eks. sammensætte skoledistrikterne på nye måder og styrke informationsindsatsen.
Desuden kan kommunerne henvise elever til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.
6.3 Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger i forhold til socialt udsatte ny-danske børn og unge
Risikoen for marginalisering sætter ind i tidligt i livet, hvor barnets kompete n-cer grundlægges og udvikles. Der er derfor behov for en tidlig, forebyggende indsats for at modvirke marginalisering, særligt blandt socialt udsatte nydanske børn og unge.
Sundhedsplejerskerne har kontakt til næsten alle småbørnsfamilier gennem hjemmebesøg og udgør dermed et vigtigt led i den tidlige, forebyggende in d-sats. Sundhedsplejersken skal bl.a. observere, om barnets udvikling er alder s-svarende, om kontakten mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende, om der er forhold i familiens situation, de r kræver vejledning eller særlig indsats, og om forældrene har tilstrækkelig viden om barnets behov og udvikling. Sund-hedsplejersken skal på baggrund af sine observationer og kontakt med familien støtte en fortsat sund udvikling hos barnet. Sundhedsstyrelsens rapport "Hjem-met som arena for forebyggelse" dokumenterer, at hjemmebesøg hos småbørn s-familier har positive effekter, særligt for socialt udsatte s-familier.
Forslag 12: Styrket sundhedsplejerskeindsats for socialt udsatte nydanske familier
Arbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes et udviklingsprojekt ² i et samarbejde mellem udvalgte kommuner, KL og staten ² med henblik på at fremme:
Efteruddannelse af sundhedsplejersker, så de får større viden om socialt udsa t-te nydanske familier og de tilbud, der står til rådighed for disse familier. E f-teruddannelsen skal endvidere give sundhedsplejerskerne systematiske værkt ø-jer til at strukturere samtalen med forældrene og derigennem identificere f a-miliens behov.
Udvikling af samarbejdet mellem sundhedsplejer sker, daginstitutioner, skoler, socialcentre og andre relevante tilbud om indsatsen for socialt udsatte nyda n-ske familier.
Udvikling af familiekurser for nybagte forældre om børns trivsel og udvikling.
Etablering af netværk og særlige forløb for kommende e ller nybagte nydanske mødre, der mangler kontakt til det danske samfund.
Etablering af særlige netværk for nydanske fædre.
Socialt udsatte nydanske børn og unge kan gennem idrætsaktiviteter få et be d-re socialt netværk, der åbner død-re i forhold til job o g uddannelse. Desuden gavner idrætsaktiviteter børns og unges sundhed og giver positiv voksenko n-takt. Særligt i ferieperioder og weekender har børn og unge behov for idræt s-aktiviteter, der kan give faste rammer og indhold i hverdagen. I de udsatte b o-ligområder, hvor behovet er størst, er der imidlertid alt for få idrætsforeni n-ger, som udbyder aktiviteter.
Forslag 13: Nye idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder
Arbejdsgruppen foreslår, at der ² i samarbejde med en central idrætsorganisation ² gives tilskud til, at lokale idrætsforeninger i udsatte boligområder etablerer idræt s-tilbud (en sportscamp) i ferieperioderne og weekenderne. Alle børn og unge skal ku n-ne deltage i aktivitetern-ne, også selv om de ikke er medlem af foreningern-ne. Det bør sikres:
At det er den lokale forening, som tilrettelægger idrætsaktiviteternes form og indhold, og som afgør, hvilke øvrige foreninger der eventuelt skal inviteres til at deltage i aktiviteterne.
At det er gratis at deltage. De unge kan eventuelt belønnes f or stort fremmøde og god opførsel.
At foreningens lokale frivillige som udgangspunkt lønnes for at forestå aktivit e-terne.
At både piger og drenge kan deltage i idrætstilbuddene.
At der i tilknytning til idrætsaktiviteterne kan være elementer af ekstremspo rt, som skaber mening for de grænsesøgende unge, og sociale aktiviteter som fæ l-lesspisning, udflugter og fester.
Boks 3: Det gode eksempel: Familieværksted Inter i Århus Kommune