K. Forsøg med andre fodermidler
9. Forsøg med Morea
I årene 1957-59 gennemførtes 4 vinterfodringsforsøg med Morea. Hoved-bestanddelene i Morea er melasse, alkohol og urinstof, men desuden er der tilsat små mængder af fosforsyre, mikromineralstoffer og D-vitamin.
Morea er et flydende produkt. I det ene af forsøgene var der også et hold, som fik ammoniakbehandlet snitfoder.
B 58. a. Forsøg på Wedellsborg i 1957-58.
Dette forsøg (K. 394) omfattede 3 hold å 7 køer. Årsagen til det ringe antal køer var, at der indtraf sygdomstilfælde, og 3 blokke ialt 9 køer -måtte udgå af forsøget.
Proteinværdien i Morea var opgivet at svare til 30 pet. ford, renprotein, og 1 kg Morea skulle svare til 0,65 f.e.
Forsøgsplanen gik ud på, at hold A skulle have 2,2 kg C-blanding, medens holdene B og C skulle have 2,2 kg Morea. Forskellen på holdene B og C skulle være, at C-holdet fik 1 kg byg ekstra. Derved ville hold C få lige så mange f.e. som hold A.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A HoldB Hold C Morea, kg - 2,2 2,2 C-blanding, kg 2,2
Byg, kg 0,4 0,4 1,4 A-blanding, kg 1,4 0,9 1,4 Kålroer, f.e 3,0 3,0 3,0 Fodersukkerroer, f.e 2,5 2,3 2,4 Ensilage, f.e 0,4 0,4 0,4 Hø, kg 1,5 1,5 1,5 Halm, kg 2,8 2,8 2,8 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 59 18 (73) 23 (72)
Når proteinværdien i Morea ikke medregnedes, blev det henholdsvis 18 og 23 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk for holdene B og C. Regner man derimod med, at proteinværdien i Morea svarer til 30 pet. ford, renpro-tein, blev det henholdsvis 73 og 72 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk for holdene B og C. De to sidstnævnte tal er anført i parentes.
Kvaliteten af fodermidlerne var gennemgående god, og det gik for-holdvis let med at få køerne til at tage Moreaen.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
18,1 18,1 18,3
4,11 4,08 4,02
18,4 18,4 18,4
13,6 1 U 12,2
4,29 4,45 4,41
14,2 11,8 13,0
683 369 550 Nedgangen i ydelsen var stor for alle hold, men der var også flere tilfælde af sygdom. Størst var nedgangen for hold B og mindst for hold A.
Det gik lidt bedre for hold C end for hold B med såvel ydelse som tilvækst.
Alle holdene havde forøvrigt en stor daglig tilvækst.
Morea kunne ikke erstatte en C-blanding, uden at der fremkom en større ydelsesnedgang, men på grund af de nævnte sygdomstilfælde blev forsøgsresultaterne ikke så sikre som ønskeligt.
B 58. b. Forsøg på Saunsøgaard i 1958.
Forsøget (K. 600) blev gennemført med 26 køer fordelt på to hold.
Planen gik ud på, at B-holdet skulle have 2,2 kg Morea + 1 f.e. suk-kerroeaffald i stedet for 2,2 kg C-blanding. Derved ville foderenhedsmæng-den være ret ens for begge hold. Nogle af køerne på begge hold havde yverbetændelse.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Morea, kg - 2,2 C-blanding, kg 2,2
A-blanding, kg 2,9 2,9 Byg, kg 1,3 1,3 Sukkerroeaffald, f.e 5,2 6,3 Roetopensilage, f.e 1,1 1,1 Halm, kg 2,0 2,0 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 64 37 (72)
Resultatet af proteinberegningen blev, at køerne på hold B fik 72 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk, hvis proteinværdien i Morea regnes til 30 pet. ford, renprotein. Når Morea ikke medregnes, kommer man til 37 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk. Roetopensilagen havde et ret højt aske-indhold, men ellers var fodermidlerne af en god kvalitet. Det gik let med at få køerne til at tage Morea.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold Morea-holdet kunne ikke klare sig over for normalholdet, da det havde en betydelig større ydelsesnedgang.
B 58. c. Forsøg på Knuthenlund i 1958.
Planen for dette forsøg (K. 601) var den samme som i det foregående, hvor 2,2 kg Morea + 1 f.e. sukkerroeaffald blev givet til forsøgsholdet som erstatning for 2,2 kg C-blanding. Forsøget gennemførtes med 10 køer på hvert hold. Forsøgstiden blev kun på 5 uger.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Morea, kg - 2,2 C-blanding, kg 2,2
A-blanding, kg 3,7 3,5 Byg, kg 1,3 1,3 Sukkerroeaffald, f.e 5,1 6,1 Roetopensilage, f.e. 0,9 0,9 Halm, kg 1,0 1,0 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 60 33 (66)
Hold B fik altså 33 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk, når Morea ikke medregnes og 66 g ford, renprotein, når Morea medregnes.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
Ydelsesmæssigt set kunne Morea-holdet ikke klare sig over for normal-holdet, da ydelsesnedgangen var størst for hold B.
B 58. d. Forsøg med Morea og ammoniakbehandlet snitfoder.
Dette forsøg (K. 608) gennemførtes i 1958-59 på Orupgaard med 3 hold å 9 køer. Det ammoniakbehandlede snitfoder indeholdt ca. 2,7 pct. kvælstof.
Efter planen skulle køerne på hold C have lov til at drikke Morea, når de ønskede det. Af denne grund blev der installeret specielle drikkekar. I løbet af den 1. overgangstid, som var på 4 uger, nåede køerne imidlertid op på at drikke 6 kg Morea pr. ko daglig, hvilket var 3 gange så meget som beregnet. Det blev derfor besluttet at tildele køerne de beregnede mængder.
Forsøgstiden blev kun på 6 uger.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
Ammoniakbehandlet snitfoder, kg . . . . 1,9 -Morea, kg - - 1,8 C-blanding, kg 2,4 0,8
Korn, kg 1,3 0,6 1,0 Hørfrøklid, kg - 0,3 0,3 Sukkerroeaffald, f.e 5,3 5,3 6,1 Roetopensilage, f.e 2,0 2,0 2,0 Halm, kg 1,0 1,0 1,0 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 57 40 (58) 18 (54)
Tilskuddet af hørfrøklid til holdene B og C blev givet, da disse hold ellers ville få et lavere fedtindhold i foderet. Da Morea indeholder færre f.e. pr. kg end C-blanding, fik køerne på hold C 0,8 f.e. ekstra af sukker-roeaffald pr. ko daglig. Når forsøgsfoderet ikke medregnes, blev det hen-holdsvis 40 og 18 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk for holdene B og C.
Hvis forsøgsfoderet medregnes, bliver de tilsvarende tal 58 og 54.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
18,1 18,0 18,0
4,21 4,15 4,20
18,6 18,4 18,5
16,3 14,2 13,8
4,15 4,24 4,49
16,6 14,7 14,9
133 -i-187 100 Ingen af forsøgsholdene kunne hævde sig ydelsesmæssigt over for nor-malholdet, idet forsøgsholdene havde den største nedgang i ydelsen. Køerne
på hold B, som fik ammoniakbehandlet snitfoder, havde et tab i legems-vægt, medens de to andre hold havde tilvækst.
Det ammoniakbehandlede snitfoder var af ringere foderværdi, end foder-ombytningen angiver. Hvor stor en proteinsyntese der er foregået på grund-lag af snitfoderets lavere kvælstofforbindelser, var det ikke muligt at fastslå på grundlag af dette forsøg.
Alle 4 forsøg med Morea tyder på, at 2,2 kg Morea + 1 f.e. i et lav-procentigt foder ikke kunne indgå i stedet for 2,2 kg C-blanding, uden at der indtraf en større ydelsesnedgang. Selv om der var lidt usikkerhed ved forsøgene, idet der var sygdomstilfælde i det ene forsøg, og to af de andre var af forholdsvis kort varighed, så blev helhedsindtrykket dog, at Morea-holdene så afgjort havde en lavere ydelse end normalholdet.
Det ser ud til, at der fandt en proteinsyntese sted på grundlag af de lavere kvælstofforbindelser. Hvis man nemlig ser bort fra proteinværdien af Moreaen og regner med de normale normer for vedligeholdelse og til-vækst, bliver resultatet, at der for to af holdene kun blev 18 g ford, ren-protein pr. kg 4% mælk, og der er næppe tvivl om, at ydelsesnedgangen ville have været væsentlig større, hvis køerne skulle nøjes med 18 g ford, renprotein pr. kg 4% mælk.