K. Forsøg med andre fodermidler
1. Forsøg med melasse
Der er udført to vinterfodringsforsøg med melasse til malkekøer.
B 40. a. Forsøg med forskellige mængder melasse i det lavprocentige kraftfoder.
Formålet med dette forsøg (K. 154), som blev udført på Wedellsborg i 1939-40, var at undersøge, om det letfordøjelige kulhydrat i melasse kunne betinge en besparelse i proteinet. Forsøget omfattede 3 hold å 8 køer.
Forsøgsplanen fremgår af følgende oversigt:
Hold Procent melasse i blanding II
A 0 B 15 C 30
Af kraftfoder blev der desuden anvendt en højprocentig kageblanding samt en smule korn. Alle holdene fik samme grovfoderration.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
Blanding II, kg 3,29 3,51 3,88 Kageblanding, kg 1,10 0,95 0,80 Korn, kg 0,23 0,23 0,23 Roer, kg 18,0 18,0 18,0 Sukkerroeaffald, kg 22,8 22,8 22,8 Halm, kg 5,0 5,0 5,0 f.e. ialt 10,9 10,7 10,8 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk . . . . 66 60 53
Alle hold fik noget mere protein end planlagt. Da køerne fik ret normale mængder af ford, renprotein, kan forsøget ikke give svar på spørgsmålet, om der kan anvendes mindre protein, når der fodres med melasse.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
17,2 17,4 17,5
3,88 3,93 3,87
16,9 17,2 17,1
14,0 13,7 13,7
3,80 3,94 3,92
13,6 13,6 13,6
209 202 221
Ydelsesnedgangen var nogenlunde ens for alle 3 hold, og der var intet, som tydede på, at melassen havde en uheldig indflydelse på ydelsen. Til-væksten var af samme størrelse for de 3 hold.
Anvendelse af 15 eller 30 pct. melasse i blandingen bevirkede ikke noget sikkert udslag i ydelsen.
B 57. b. Melasse som erstatning for roer.
På Wedellsborg udførtes i 1956-57 et forsøg (K. 386) for at undersøge, om en væsentlig del af roerationen kunne erstattes med melasse. Forsøget blev gennemført med 28 køer fordelt på to hold.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Melasse, kg Roer, f.e
Roetopensilage, f.e Hø, f.e
Halm, f.e Kraftfoder, kg
Forskellen på de to holds fodring var, at hold M fik 3,9 kg melasse i stedet for 2,9 f.e. roer. Det krævede lidt tilvænning at få køerne til at æde 3,9 kg flydende melasse pr. ko daglig.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
lold R
-5,78 1,49 0,68 0,54 3,6
Hold M
3,90 2,90 1,49 0,68 0,54 3,4
Hold
R M
mælk kg
18,9 19,0
Forberedelsestid fedt
%
4,46 4,46
4% mælk kg
20,2 20,3
mælk kg
16,4 ' 15,4
Forsøgstid fedt
%
4,32 4,58
4% mælk kg
17,2 16,8
tilvækst H
487 320 Melasseholdet havde den største nedgang i ydelsen, men dette kan være en følge af, at der i begyndelsen var vanskeligheder med at få køerne til at æde tilstrækkelige mængder af melasse. Når melasseholdet havde den højeste fedtprocent, er forklaringen antagelig, at der med nedgangen i mælkemængden fulgte en stigning i fedtprocenten. Ydelsen i smørfedt var ens for begge hold.
Forsøget viser altså, at der kan spares en væsentlig del af et normalt roefoder, uden at det går ud over ydelsen, når der gives flydende melasse som erstatning.
266. 2. Forsøg med mask.
I samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen gennemførtes i 1943-44 et forsøg (K. 315) på Lautrupgaard, hvor man anvendte mask som forsøgs-foder. Den egentlige hensigt med forsøget var at undersøge, om fodring med mask havde nogen indflydelse på mælkens kvalitet. Mælken, der leve-redes som børnemælk, blev benyttet på 6 børnehjem i København og omegn.
Forsøget udførtes med to hold å 14 køer. Alle køerne var forholdsvis langt fra kælvningen, og det medførte, at 3 af køerne på hold F var så langt henne i drægtighedsperioden, at de var golde, da den 16 uger lange forsøgs-tid sluttede den 2. april. I de følgende opgørelser er der af denne grund kun regnet med resultaterne fra de 10 første uger af forsøgstiden.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold K Hold F
Mask, kg - 7,5 Roer, kg 30,0 30,0 Hø, kg 2,0 2,0 Halm, kg 4,0 4,0 Kraftfoder, kg 4,3 2,7
Køerne på hold F fik 7,5 kg mask pr. ko daglig som erstatning for 1,6 kg lavprocentigt kraftfoder.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
K F
mælk kg
13,6 13,7
Forberedelsestid fedt
%
3,88 3,82
4% mælk kg
13,4 13,4
mælk kg
12,2 12,9
Forsøgstid fedt
%
3,88 3,63
4% mælk kg
12,0 12,1
tilvækst g
70 133 Den foretagne ombytning af kraftfoder med mask havde en gunstig indflydelse på mælkemængden, men maskfodringen virkede sænkende på fedtprocenten. Anvendelsen af mask havde ingen indflydelse på mælkens kvalitet.
B 54. 3. Forsøg med »grøntfoder« fra spireskab.
I 1953-54 gennemførtes et forsøg på Favrholm, der omfattede to hold å 9 køer.
Forsøgsholdet fik i forsøgstiden et grøntfoder, som var fremstillet i spireskab.
Spireskabet var inddelt i 6 rum, og hver dag indlagdes der 15 kg havre i et af rummene. Skabet var forsynet med termostat og anordninger for
automatisk vanding. Temperaturen holdtes på 24° C , og der foretoges van-ding én gang i døgnet med ca. 120 liter vand, som var tilsat 50 g vækststof.
Efter 6 døgns forløb havde havrens blade en længde på 10-15 cm, og det opfodredes derefter med rødder og blade.
I gennemsnit af hele forsøgstiden, som strakte sig over 45 dage, gav 15 kg havre 67,2 kg grøntfoder. Tørstofindholdet i havren var 13,3 kg, medens der var 10,8 kg tørstof i grøntfoderet. Der var således et tørstof-svind på ca. 19 pct. I de 15 kg havre var der 13,3 f.e., men det beregnede indhold af f.e. i grøntfoderet blev kun 10,8.
Den daglige produktion af grøntfoder blev givet til forsøgsholdet som erstatning for 1 f.e. ensilage og 1 f.e. kraftfoder.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold K Hold F
Grøntfoder, kg - 7,2 Lucerneensilage, kg 6,0 -Kraftfoder, kg 1,1 0,3 Kålroer, kg 46,7 46,3 Hø, kg 5,0 5,0 f.e. ialt 9,0 8,3 p.f.e. pr. kg 4 % mælk 0,47 0,41 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 64 38 g ford, råprotein » » » » 86 60
Hold K blev fodret stærkt med f.e., og hold F fik en proteinmængde, som lå i underkanten af, hvad der almindeligvis kan tilrådes. Køerne åd gerne grøntfoderet.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
K F
mælk kg
10,6 10,8
Forberedelsestid fedt
%
4,66 4,65
A% mælk kg
11,7 11,8
mælk kg
8,5 8,8
Forsøgstid fedt
%
4,78 4,83
4% mælk kg
9,6 9,9
tilvækst g
18 23 I eftertiden ydede hold K 8,9 og hold F 9,8 kg 4% mælk pr. ko daglig, så forsøgsholdet må betragtes som det stærkeste hold. På denne baggrund var der overhovedet intet udslag til gunst for forsøgsholdet, men dette hold fik sandsynligvis også for små mængder af renprotein.
En eventuel gunstig indflydelse på køernes frugtbarhed og sundheds-tilstand ved fodring med grøntfoder var det selvfølgelig ikke muligt at få belyst i et kortvarigt forsøg.
Omkostningerne ved fremstillingen af grøntfoder i spireskab er så store, at dette foder næppe har nogen som helst interesse for kvægbruget.
10
B 42. 4. Forsøg med kasein og skummetmælkspulver.
I vinteren 1942 gennemførtes et forsøg (K. 405) på Favrholm, hvor man ønskede at undersøge anvendeligheden af kasein og skummetmælks-pulver som foder til malkekøer.
Kaseinet indeholdt 83,4 pct. protein, og skummetmælkspulveret inde-holdt 34,5 pct.
Der var 3 hold å 8 køer. Hold A var normalholdet, medens holdene K og S fik henholdsvis kasein og skummetmælkspulver som forsøgsfoder.
I forberedelsestiden anvendtes følgende D-blanding, der også benyt-tedes til hold A i forsøgstiden:
17 % bomuldsfrøkager 14 % jordnødkager 11 % solsikkekager 23 % sennepsskrå 29 % fiskemel
6 % blodmel
Blandingen indeholdt 1,13 f.e. og 376 g ford, renprotein pr. kg.
Af denne blanding erstattedes 30 pct. med kasein til hold K og 40 pct.
med skummermælkspulver til hold S. Til K-holdet ombyttedes desuden 50 pct. af D-blandingen med efterfølgende blanding:
60% hvedeklid 20 % blandsæd 10 % melassefoder 10 % ærter
Denne A-blanding anvendtes dog også i renbestand til de andre hold.
Der var ingen vanskeligheder med at få køerne til at æde kaseinblan-dingen. Alle køerne åd rent op, og de tålte foderet godt. Der var derimod en ko på S-holdet, som fik forstoppelse, og det var sandsynligvis skummet-mælkspulveret, som var årsagen.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold K Hold S
Kasein, kg 0,41 -Skummetmælkspulver, kg - - 0,60 D-blanding, kg 1,32 0,27 0,91 A-blanding, kg . 2,73 3,27 2,19 Roer, kg 46,5 47,5 46,9 Halm og avner, kg 5 5 5
Alle holdene blev fodret ret stærkt med f.e., og p.f.e. samt g ford, ren-protein pr. kg 4% mælk var meget ensartede fra hold til hold.
Ca. 30 pct. af proteinmængden fra hold K stammede fra kaseinet, medens proteinet i skummetmælkspulveret udgjorde ca. 18 pct. til hold S.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt APfo mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A K S
15,6 14,9 15,1
3,74 3,98 3,88
15,0 14,8 14,8
14,1 12,3 12,6
3,61 4,16 3,95
13,2 12,6 12,5
233 250 263 Ydelsen i eftertiden tydede på, at holdene var noget uensartede, og der må således ikke tillægges ydelsesforskellen i forsøgstiden for stor betydning.
Hovedindtrykket fra forsøget blev, at kasein synes at kunne erstatte andre proteinrige fodermidler, medens skummetmælkspulveret var knapt så velegnet.
5. Forsøg med skummetmælk.
I 1940-41 ønskede man at undersøge foderværdien af skummetmælk til malkekøer, og to fodringsforsøg blev planlagt. Det ene forsøg måtte imid-lertid ændres til et periodeforsøg, idet et stort antal af de udtagne køer ikke ville drikke den planlagte mængde af skummetmælk.
B 41. a. Periodeforsøg med skummetmælk.
Periodeforsøget (K. 156) udførtes på Wedellsborg med 12 køer.
I 1. og 3. periode, der hver var på 42 dage, anvendtes skummetmælk, medens køerne ikke fik skummetmælk i 2. periode, som omfattede 35 dage.
I 1. og 3. periode fik køerne ca. 10 kg skummetmælk pr. ko daglig, og dette skulle gives som erstatning for 1,3 f.e. kraftfoder med et samlet ind-hold af ca. 330 g fordøjeligt renprotein.
I perioderne fortæredes følgende mængder pr. ko daglig:
1. og 3. periode 2. periode
Skummetmælk, kg 9,7 -Kraftfoder, kg 1,7 3,0 Roer + affald, f.e. . 4,3 4,6 Halm, kg 5,0 5,0 f.e. ialt 8,6 9,1 p.f.e. pr. kg 4 % mælk 0,45 0,48
Skummetmælken blev givet efter kraftfoder, men før roer, vand og halm.
Den blev givet i syrnet tilstand.
Gns. daglig ydelse.
1. periode 2. periode 3. periode
Mælk, kg 12,1 11,5 10,1 Fedt % 3,70 3,82 3,85 4 % mælk, kg 11,6 11,2 9,9
10*
Ydelsesnedgangen var større fra 2. til 3. periode end fra 1. til 2. Køerne gik altså stærkere ned i ydelse i den tid, de blev fodret med skummetmælk.
B 41. b. Holdforsøg med skummetmælk.
Forsøget (K. 299) udførtes på Brattingsborg med 3 hold å 10 køer. Skum-metmælken var ikke syrnet, og da den som regel var mindst et døgn gammel, når den kom hjem fra mejeriet, var den i enkelte tilfælde en smule sur, når køerne fik den. I øvrigt var skummetmælken af god kvalitet, idet den inde-holdt 9,23 pct. tørstof og 3,61 pct. protein.
Skummetmælken blev givet om eftermiddagen før kraftfoder, vand, r æ r og halm. Enkelte af køerne på hold C, som ikke kunne eller ville drikke det hele kvantum ved begyndelsen af eftermiddagsfodringen, fik resten efter aftenmalkningen. Med ganske enkelte undtagelser drak alle køer villigt skummetmælken. Det har dog utvivlsomt hjulpet tilvænningen, at alle køerne blev vænnet til skummetmælken straks efter kælvningen.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Skummetmælk, kg Kraftfoder, kg Roer, f.e Halm, kg
7,5 kg skummetmælk blev givet i stedet for 1 f.e. i kraftfoderet. Når hold C fik lidt færre f.e. end de to andre hold, skyldtes det, at ydelsen var lavest på hold C.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid Hold C havde den største ydelsesnedgang i mælk og 4% mælk. Når dette hold havde den store stigning i fedtprocenten, er det sandsynligvis en efter-virkning af den store ydelsesnedgang i mælkemængden.
Forsøget synes at vise, at 7,5 kg skummetmælk kan erstatte 1 f.e. kraft-foder, men det tyder også på, at 15 kg skummetmælk udnyttes forholdsvis dårligere end 7,5 kg.