M. Forsøg med mineralstoffer
2. Forsøg med dicalciumfosfat
I årene 1946-47 og 1947-48 gennemførtes nogle forsøg, hvor der blev givet et stort tilskud af dicalciumfosfat til køer, som iøvrigt fik et foder, der havde et nogenlunde rimeligt indhold af calcium og fosfor.
B 47. a. Forsøg i 1946-47.
Ved disse forsøg (K. 422 og K. 424), som udførtes på Stensbygaard og Trollesminde, fik køerne på forsøgsholdene ca. 200 g dicalciumfosfat pr.
ko daglig i forsøgstiden. På Stensbygaard var der 8 og på Trollesminde 10 køer på hvert af holdene.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Forsøg Hold A Hold B
K. 422 Dicalciumfosfat, kg - 0,20 Sukkerroer, kg 28,7 28,9 Kålroer, kg 2,6 2,6 Ensilage, kg 15,4 15,4 Hø, kg 2,1 2,1 Kraftfoder, kg 6,2 6,3 lait g Ca 150 200 lait g P 83 119 K. 424 Dicalciumfosfat, kg - 0,18 Kålroer, kg 49,5 49,5 Ensilage, kg 7,0 7,0 Hø, kg 2,5 2,5 Halm, kg 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 3,7 3,7 lait g Ca 102 148 lait g P 61 94 Når køerne på Stensbygaard fik større mængder af calcium og fosfor end på Trollesminde, skyldtes det, at køerne på Stensbygaard havde den højeste ydelse, og af denne grund blev der anvendt mere kraftfoder. Der blev også anvendt de største mængder af ensilage på Stensbygaard, og ensilagen har jo et ret højt indhold af calcium.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
Forskellene mellem holdenes ydelse var så små, at de ikke kan tillægges nogen betydning. Tilskuddet af dicalciumfosfat havde ingen indflydelse på køernes ydelse. Det må dog tilføjes, at begge normalholdene fik så store mængder af calcium og fosfor gennem de naturlige fodermidler, at dette i almindelighed regnes for tilstrækkeligt til at dække køernes behov.
B 48. b. Forsøg i 1947-48.
Da man måtte forvente, at der var et lavt indhold af fosfor i foder-midlerne efter den tørre sommer i 1947, blev det besluttet at udføre et for-søg (K. 429) med dicalciumfosfat på Trollesminde. Forfor-søget udførtes med 2 hold å 10 køer.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Dicalciumfosfat, kg - 0,167 Kålroer, kg 45,0 45,0 Roe topensilage, kg 9,0 9,0 Halm, kg 4,0 4,0 Kraftfoder, kg 4,3 4,5 lait g Ca 106 149 lait g P 57 89
Til hold B blev der givet et tilskud på 167 g dicalciumfosfat pr. ko daglig. Analyserne af foderet viste ikke noget unormalt med hensyn til indholdet af Ca og P.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
A B
mælk kg
18,8 18,9
Forberedelsestid fedt
%
3,94 4,02
4% mælk kg
18,6 19,0
mælk kg
16,3 16,3
Forsøgstid fedt
%
3,86 4,12
4% mælk kg
16,0 16,6
tilvækst g
69 -=- 15 Ydelsesnedgangen i 4% mælk var nogenlunde ens for de to hold, og det så ikke ud til, at tilskuddet af dicalciumfosfat havde nogen stimulerende virkning på ydelsen. Kontrolholdet fik dog så store mængder af calcium og fosfor, at disse skulle være tilstrækkelige til at dække malkekøernes behov ved den faktiske ydelse.
Der fremkom ikke noget påviseligt udslag til gunst for de ret store mængder dicalciumfosfat, som blev givet til forsøgsholdene i de 3 forsøg,
men dette kan skyldes, at kontrolholdene fik så store mængder af calcium og fosfor i foderet, at dyrenes behov blev tilstrækkeligt dækket.
B 47. c. Forsøg med goldkøer i 1946-47.
På Stensbygaard dannedes to hold å 12 køer på grundlag af ydelsen i den foregående laktationsperiode. Alle køerne skulle kælve i januar og februar. Fra den 9. november og indtil kælvningen fik køerne på hold M 200 g dicalciumfosfat pr. ko daglig, medens der ikke blev givet mineral-stoftilskud til hold N.
Samtidig startedes et forsøg efter samme plan på Trollesminde med 9 køer på hvert af holdene.
Efter kælvningen kontrollere des foder og ydelse i de første ca. 2 må-neder, og ydelsen sammenlignedes med de tilsvarende køers ydelse i det foregående år.
Gns. daglig ydelse.
Forsøgsåret Året før Forsøgssted
Stensbygaard:
Trollesminde:
Hold N M N M
mælkkg 26,0 25,7 20,2 20,0
fedt
% 4,32 4,30 3,76 3,68
4% mælk kg 27,3 26,8 19,5 19,0
mælkkg 23,2 23,4 17,9 16,9
fedt
% 4,24 4,12 3,74 3,74
4% mælk kg 24,0 23,8 17,2 16,2 Det giver selvfølgelig større usikkerhed, når holdene skal inddeles på grundlag af den foregående laktationsperiode. Selv om dette tages i be-tragtning, var der intet, som tydede på, at der var noget udslag til fordel for de hold, som fik mineralstoftilskud i tiden før kælvningen.
På Stensbygaard forekom der efter kælvningen 5 tilfælde af kælvnings-feber blandt køerne på hold N, som ikke havde fået dicalciumfosfat før kælvningen, og det blev derfor besluttet at dele alle køer, som skulle kælve i løbet af foråret, i to grupper. Køerne i den ene gruppe skulle have 200 g dicalciumfosfat pr. ko daglig, medens der ikke blev givet tilskud til den anden gruppe.
Der blev ialt 14 køer i hver gruppe, og der forekom intet tilfælde af kælvningsfeber. Professor H. C. Bendixen foretog undersøgelse af blodets indhold af calcium og fosfor for køerne i de to grupper, men da der ikke kunne påvises nogen sikker forskel mellem grupperne, gik man ud fra, at de nævnte tilfælde af kælvningsfeber formentlig skyldtes årsager, som ikke kunne tilskrives de forskellige mængder af mineralstoffer, køerne havde fået.
B 48. d. Forsøg med vinterkælvere i 1947-48.
Dette forsøg udførtes på TroUesminde og omfattede to hold å 9 køer.
På grundlag af ydelsen i den foregående laktationsperiode inddeltes køerne i holdene N o g M . Hold M fik 200 g dicalciumfosfat pr. ko daglig, medens hold N ikke fik noget tilskud af mineralstoffer.
Alle køerne kælvede i tiden 14. januar til 17. marts. Forsøget begyndte den 17. november og varede til udbinding. Køerne på hold M fik således mineralstoftilskud både før og efter kælvningen.
I den del af laktationsperioden, som lå mellem kælvning og udbinding, kontrolleredes ydelsen, som sammenlignedes med ydelsen i det tilsvarende afsnit af den foregående laktationsperiode.
Hold
N M
mælk kg
19,8 22,1
Gns.
Forsøgsåret fedt
%
3,51 3,82
daglig ydelse.
4% mælk kg
18,4 21,4
mælk kg
17,6 16,2
Året før fedt
%
3,76 4,03
4% mælk kg
17,0 16,3 Der blev tilsyneladende et ret stort udslag til fordel for mineralstof-tilskuddet, men da holdene blev delt på grundlag af ydelsen i den foregå-ende laktationsperiode, udviste ydelsen for de to hold en meget stor varia-tion. Som i de andre holdforsøg var køerne inddelt parvis, og udslaget kunne næsten udelukkende tilskrives 3 af parrene. Det er derfor ikke så indly-sende, at udslaget kan tilskrives mineralstoftilskuddet.
B 48. 3. Forsøg med benmel.
På Favrholm gennemførtes i 1947-48 et forsøg (K. 428) med benmel.
Forsøget omfattede to hold å 10 køer.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Benmel, g - 213 Kålroer, kg 23,8 23,8 Sukkerroer, kg 5,5 5,5 Ensilage, kg 5,3 5,3 Halm, kg 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 6,7 7,0
Køerne på hold B fik ca. 13 g benmel for hvert kg mælk, de malkede.
Der blev anvendt samme mængde grovfoder til de to hold.
Gns. daglig ydelse. Forskellen i holdenes ydelsesnedgang var så lille, at der ikke kan siges at have været et udslag i ydelsen til fordel for anvendelsen af benmel.
B 56. 4. Mineralstoffer til køer på græs.
I sommeren 1956 blev der udført et forsøg (K. 380) med to hold å 14 køer på Erholm, hvor køerne på hold O fik 50 g dicalciumfosfat pr. ko daglig, medens der til hold M blev anvendt 65 g af følgende mineralstof-blanding pr. ko daglig:
76,45 % dicalciumfosfat 23,14 % jernsulfat
0,40 % kobbersulfat 0,01 % koboltsulfat
Årsagen til gennemførelsen af forsøget var, at køerne på Erholm i den første del af sommeren undertiden havde en meget stærk diarré, og fedt-procenten var tillige betydelig lavere end om vinteren, medens mælkeydelsen var ret tilfredsstillende.
Køerne gik på et græsareal, hvor jordbunden var lav og delvis af mose-agtig beskaffenhed.
Mineralstofferne blev givet på kraftfoderet. Det viste sig at være umuligt at få alle køerne på hold M til at æde det kraftfoder, de skulle have, så mineralstofblandingen var næppe særlig velsmagende. På hold O, som fik dicalciumfosfat, var der ingen vanskeligheder med at få køerne til at æde kraftfoderet. Til begge hold anvendtes en A-blanding, som blev givet efter køernes ydelse og græssets beskaffenhed.
I forberedelsestiden var alle køerne på stald. Forsøgstiden begyndte den 14. maj og varede 9 uger.
Gns. daglig ydelse.
Hold
Når hold M havde lidt lavere ydelse i mælk og 4% mælk, må det til-skrives, at holdet kun fik 1,6 kg A-blanding pr. ko daglig, medens der blev fortæret 2,0 kg pr. ko daglig på hold O. Årsagen til denne forskel skyldtes den allerede nævnte vanskelighed med at få køerne på hold M til at æde kraftfoderet. Udslaget i fedtprocenten til gunst for hold M må sandsynligvis delvis tilskrives, at hold M havde den største nedgang i mælkeydelsen.
Der blev foretaget en undersøgelse af gødningens konsistens, dels ved en ugentlig bedømmelse af gødningen fra hver enkelt ko, dels ved tørstof-bestemmelser i gødningsprøver. Konsistensen af gødningen fra de to hold var ens efter begge bedømmelsesmetoder.
Hovedresultatet af forsøget blev, at der ikke var nogen fordel ved an-vendelsen af mineralstofblandingen frem for dicalciumfosfat.
B 56. 5. Natriumacetat til køer på græs.
På Erholm blev der i sommeren 1956 udført et periodeforsøg (K. 382), hvor man ville undersøge, om et tilskud af 100 g natriumacetat pr. ko daglig havde en stimulerende virkning på mælkens fedtprocent.
Der indgik 14 køer i undersøgelsen. I for- og efterperioden fik køerne intet natriumacetat.
Ydelsen i forperioden måtte beregnes på grundlag af kontrolassisten-tens opgivelser. I forsøgsperioden, som varede 4 uger, hvor køerne fik na-triumacetat, blev mælken vejet og fedtprocenten bestemt 6 gange ugentlig.
I den 4 uger lange efterperiode kontrolleredes og gerbereredes 4 gange om ugen.
Gus. daglig ydelse.
kg mælk % fedt kg 4% mælk
Forperiode 22,0 3,66 20,9 Forsøgsperiode 19,6 3,70 18,7 Efterperiode 17,2 3,74 16,6
Hvis man beregner gennemsnittet af forperiode og efterperiode, bliver resultatet for mælkeydelse og fedtprocent nøjagtig det samme, som opnå-edes i forsøgsperioden.
Et tilskud af 100 g natriumacetat pr. ko daglig havde ingen indflydelse på hverken mælkemængde eller fedtprocent i dette periodeforsøg.
B 59. 6. Prøvefodring med forskellige mineralstofblandinger til roetop.
Formålet med denne prøvefodring (P. 5), som udførtes på Favrholm i 1958, var at undersøge den stoppende virkning af forskellige mineralstoffer eller blandinger heraf ved fodring med store mængder roetop. De anvendte mineralstoffers sammensætning samt indholdet af calcium og fosfor var følgende:
Indhold pr. kg Hold g calcium g fosfor
1 Kridt 390
2 Dicalciumfosfat 250 180 3 50 % dicalciumfosfat + 50 %
mononatrium-fosfat 125 189 4 40 % dicalciumfosfat + 40 %
dinatriumfos-fat + 20 % jernvitriol . . 100 106 5 60 % dicalciumfosfat + 20 %
natriumbikar-bonat + 20 % jernvitriol 150 108 Desuden indgik holdene 6 og 7, som ikke fik noget mineralstof tilskud.
Der var 12 køer på hvert af holdene, som havde nogenlunde samme ydelse.
Hold 5 var det hold, som fik de store mængder roetop i forsøget K. 467, hvor moderate mængder blev sammenlignet med store mængder af roetop.
Dette forsøg findes beskrevet under forsøgene med roetop.
I for- og efterperioden blev der ikke anvendt mineralstoffer. I de første 3 uger af forsøgsperioden, som begyndte den 13. oktober, fik køerne 1 g af de pågældende mineralstoffer pr. kg roetop, men den sidste uge af for-søgsperioden anvendtes 2 g mineralstoffer.
Gns. pr. ko daglig i de 3 perioder.
kg roetop kg hø kg kålroer
Forperioden 50 2 Forsøgsperioden 80 2 -Efterperioden 40 3 25
Desuden anvendtes en A-blanding, som blev givet efter køernes ydelse.
I forsøgsperioden anvendtes tillige blandsæd.
Ved bedømmelsen af gødningens konsistens anvendtes en pointskala fra 1 til 6, hvor 1 angiver meget fast konsistens, medens 6 betyder, at gødnin-gen er tyndtflydende.
Der blev taget blodprøver af 4 køer fra hvert hold til bestemmelse af calcium- og fosforindholdet i køernes blodserum. Disse blodprøver blev taget få dage efter afslutningen af prøvefodringen.
Points for gødningens konsistens
mg % i blodserum for- forsøgs-
efter-Hold periode periode periode calcium fosfor
1 3,4 3,8 3;5 9,18 5,8
2 3,5 3,7 3,5 8,63 5,0 3 3,8 3,8 3,8 8,58 7,1 4 3,7 3,8 3,4 8,43 8,7 5 3,8 3,8 3,3 9,03 5,7 6 3,5 3,7 3,5 9,48 6,3 7 3,7 3,8 3,5
Gødningens konsistens var ret normal for alle hold, så tilskuddet af mineralstoffer havde ingen synlig indflydelse.
Koncentrationen af calcium og fosfor i blodet varierede temmelig meget for de 6 hold, men der var ingen statistisk sikker forskel mellem holdene.