J. Forsøg med kraftfodermidler
1. Forsøg med bomuldsfrøkager, bomuldsfrøekspeller og bomuldsfrøskrå
B 55. a. Bomuldsfrøkager sammenlignet med bomuldsfrøskrå.
Forsøget (K. 371) udførtes på Wedellsborg i 1954-55, og det gik ud på at sammenligne bomuldsfrøkager med 9,3 pct. fedt med bomuldsfrøskrå, der kun indeholdt 0,9 pct. fedt, medens iøvrigt den kemiske sammensætning af de to fodermidler var nogenlunde ens, Der var dog 2,8 pct. mere råprotein i kagerne men 6,5 pct. mere kvælstoffri ekstraktstoffer i skråen.
Forsøget gennemførtes med to hold a l l køer, og grovfoderet var ens til begge hold, nemlig 5,0 f.e. roer, 1,6 f.e. roetopensilage og V2 f.e. halm pr. ko daglig. Det gennemsnitlige forbrug af kraftfoder fremgår af følgende opstilling:
Hold K Hold S
Bomuldsfrøkager, kg 1,5 -Bomuldsfrøskrå, kg - 1,7 A-blanding, kg 2,6 2,7
A-blandingen bestod af:
30 % bomuldsfrøkager/skrå 35 % byg
10 % havre
25 % rugklidmelasse
A-blandingen til hold K indeholdt bomuldsfrøkager, medens der var bomuldsfrøskrå i S-holdets A-blanding.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid Hold
K S
mælk kg
18,2 18,2
fedt
4,27 4,32
4% mælk kg
19,0 19,0
mælk kg
15,3 13,5
fedt
%
4,18 4,36
4% mælk kg
15,7 14,2
tilvækst g
379 424 Fodring med bomuldsfrøskrå gav mindre ydelse end fodring med bom-uldsfrøkager.
Begge de to slags fodermidler blev undersøgt i fordøjelighedsforsøg på Trollesminde, og på grundlag af fordøjelighedsforsøget og fodringsforsøget kom man til følgende resultat:
Bomuldsfrøkager Bomuldsfrøskrå
f.e. pr. kg 1,09 0,78 g ford, renprotein pr. kg 318 298
Der var således en betydelig forskel i foderværdien af de to fodermidler.
B 54. b. Bomuldsfrøekspeller sammeulignet med bomuldsfrøskrå.
På Brattingsborg udførtes i 1953-54 et forsøg (K. 364) med bomulds-frøekspeller og bomuldsfrøskrå.
Forsøget gennemførtes med 16 køer på hvert af de to hold. Desværre viste det sig, at der var meget stor forskel på træstofindholdet i de to foder-midler, idet ekspellerne havde et træstofindhold på 8,5 pct., medens der var 19,4 pct. i skråen, der blev anvendt i de første 35 dage af forsøgstiden. Bom-uldsfrøskråen blev derefter kasseret, og et nyt parti blev indkøbt til anven-delse i de sidste 42 dage af forsøgstiden, men også her var træstofindholdet ret højt, nemlig på 12,6 pct. Det første parti af bomuldsfrøskrå havde også et alt for lavt proteinindhold. Ekspeller og skrå indeholdt henholdsvis 6,3 og 0,7 pct. råfedt.
Grovfoderet bestod af bederoer, roetopensilage, lucerneensilage og halm.
I forsøgstiden fik køerne følgende mængder kraftfoder pr. ko daglig:
Hold A Hold B
Bomuldsfrøekspeller, kg 2,0
Bomuldsfrøskrå, kg - 2,0 Blanding II, kg 3,2 3,2
Blanding II bestod af:
35 % bomuldsfrøekspeller/skrå 40 % havre
2 5 % byg
Hold A fik altså 3,1 kg bomuldsfrøekspeller og hold B 3,1 kg bomuldsfrø-skrå.
Gns. daglig ydelse og tilvækst i forsøgstiden.
Hold kg mælk Fedt % kg 4% mælk Tilvækst, g
A 17,6 4,37 18,6 347 B 15,9 4,53 17,2 351 De køer, som fik bomuldsfrøekspeller, havde en højere ydelse i forsøgs-tiden, end de der fik bomuldsfrøskrå. Det må dog; indrømmes, at den bom-uldsfrøskrå, som blev anvendt i den første del af forsøgstiden, var af for ringe kvalitet.
2. Forsøg med hørfrøkager, hørfrøskrå og hørfrø.
268. a. Hørfrøkager sammenlignet med hørfrøskrå og hørfrø.
Dette forsøg (K. 332) udførtes på Brattingsborg i 1947-48 med 3 hold å 10 køer.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
Kraftfoder, kg 3,9 3,6 4,2 heraf: hørfrøkager, kg 1,9
hørfrøskrå, kg - 1,8
hørfrø, kg - - 1,4 Roer, f.e 5,8 5,6 5,0 Roetopensilage, kg 6,0 6,0 6,0 Halm, kg 4,0 4,0 4,0 Fordøjeligt råfedt, g 229 112 580
Hold C fik ikke så mange roer som de andre to hold, da hørfrøet er meget fedtrigt, og derved blev der flere f.e. i den kraftfoderblanding, som blev givet til hold C. Når kraftfodertilskuddet ikke blev ens til de 3 hold, skyldtes det, at ydelsen var forskellig fra hold til hold i forsøgstiden.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
17,6 17,4 17,8
4,19 4,22 4,14
18,1 18,0 18,1
15,1 13,9 17,0
4,40 4,28 4,02
16,0 14,5 17,0
414 383 335 Hørfrøholdet holdt mælkeydelsen usædvanlig fint, medens holdet, som fik hørfrøskrå, havde et meget større fald i ydelsen. Med hensyn til fedt-procenten havde hørfrøkagerne en gunstig og hørfrøet en ugunstig ind-flydelse, medens hørfrøskråen var indifferent.
Betragtes ydelsen i smørfedt eller 4% mælk, har fodring med hørfrø givet den højeste ydelse, medens fodring med hørfrøskrå gav den laveste ydelse.
I foderet skulle der være nok af såvel f.e. som protein, og det store udslag må derfor hovedsagelig være fremkommet på grundlag af den mængde fedt, som blev givet til køerne på de forskellige hold. Fodring med fedtfattigt foder har en uheldig indflydelse på ydelsen.
b. Forsøg med hørfrø.
Da det foregående forsøg viste en heldig indflydelse på ydelsen, når køerne blev fodret med en kraftfoderblanding, som indeholdt hørfrø, blev der gennemført to forsøg yderligere med hørfrø. Formålet var at se, om ydelsen hævedes så meget, at det kunne betale sig at blande noget hørfrø i kraftfoderet.
B 55. a- Hørfrø som tilskud til en kraftfoderblanding med 4 pct. fedt.
Dette forsøg (K. 369) udførtes på Brattingsborg i 1954-55, og der var to hold å 9 køer.
Der benyttedes en kraftfoderblanding med 4,0 pct. råfedt, indeholdende 1,03 f.e. og 304 g fordøjeligt renprotein pr. kg. Desuden fremstilledes en anden blanding af 100 dele af forannævnte blanding og 10 dele hørfrø. Denne blanding havde et indhold af 6,8 pct. råfedt, 1,09 f.e. og 292 g fordøje-ligt renprotein pr. kg. Blandingerne blev benævnt C 4 og C 7, og holdene fik derfor betegnelserne 4 og 7.
I forsøgstiden fik begge hold 5,0 f.e. fodersukkerroer, 1,6 f.e. lucerne-ensilage og 0,25 f.e. halm i grovfoder pr. ko daglig. Det daglige kraftfoder-forbrug var følgende pr. ko:
Hold 4 Hold 7
C-blanding, kg 2,0 2,0 A-blanding, kg 3,3 3,3 Fordøjeligt råfedt, g 242 325
A-blandingen bestod af 65 pct. blandsæd og 35 pct. C-blanding, og der blev benyttet blandingerne C 4 og C 7 til henholdsvis hold 4 og 7. Holdene fik således hver sin C- og A-blanding.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold 4 7
mælkkg 21,0 21,1
Forberedelsestid fedt 4,31 4,31
4% mælk kg 22,0 22,1
mælkkg 15,7 16,7
Forse fedt 4' 4,76 4,58
igstid Jo mælk
kg
17,5 18,2
tilvækst g 143 211
Køerne på hold 7, som fik hørfrø i kraftfoderet, gav mere mælk, men med en lavere fedtprocent end køerne på hold 4. Fodringsintensiteten var den samme for begge hold, men hold 7 fik mest fedt. Hørfrø har også i dette forsøg stimuleret mælkemængden og virket lidt sænkende på fedt-procenten, når der sammenlignes med normalholdet.
B 56. ß. Hørfrø som tilskud til en kraftfoderblanding med 5 pct. fedt.
I 1955-56 udførtes et forsøg (K. 377) på Wedellsborg, hvor man ønskede at sammenligne kraftfoderets værdi, når det indeholdt henholdsvis 5 og 12 pct. råfedt. I forsøget indgik to hold å 12 køer.
I forsøgstiden fik hold 5 en C-blanding, der indeholdt 1,09 f.e., 288 g ford, renprotein og 54 g råfedt pr. kg. Til hold 12 fremstilledes en »C-blan-ding«, der i begyndelsen bestod af 75 pct. af ovennævnte C-blanding og 25 pct. hørfrø. Det kneb imidlertid med at få køerne til at æde blandingen, og den ændredes derefter, så den kom til at bestå af 83 pct. C-blanding og 17 pct. hørfrø. Gennemsnitlig indeholdt denne blanding 1,21 f.e., 266 g ford, renprotein og 116 g råfedt pr. kg. På grund af blandingernes forskellige indhold af f.e. fik hold A et mindre tilskud af tapiokamel.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold 5 Hold 12
C-blanding, kg 3,0 2,9 A-blanding, kg - 0,1 Tapiokamel, kg 0,4 -Kålroer, kg 22,9 22,6 Fodersukkerroer, kg 17,8 17,6 Roetopensilage, kg 15,3 15,1 Halm, kg 2,4 2,4 Fordøjeligt råfedt, g 202 376
Grovfoderet var praktisk taget ens til de to hold. Det samlede foder inde-holdt 10,0 f.e. pr. ko daglig.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
5 12
mælk kg
16,6 16,5
Forberedelsestid fedt
%
3,86 3,93
4% mælk kg
16,3 16,4
mælk kg
13,1 13,1
Forsøgstid fedt
%
4,10 4,22
4% mælk kg
13,3 13,6
tilvækst g
256 241 Der var intet udslag til gunst for kraftfoderet med hørfrø i dette forsøg, som i de to tidligere nævnte forsøg. Selv om den gennemsnitlige ydelse var
meget ens i forberedelsestiden, tyder ydelsen i eftertiden på, at hold 5 var det stærkeste hold. Der var også flere sygdomstilfælde på hold 12 end på hold 5.
Med hensyn til drægtigheden var 10 køer på hold 12 og kun 7 på hold 5 drægtige ved forsøgets ophør. Flere forhold har således stillet hold 12 lidt ugunstigt, og dette er formentlig årsagen til, at der ikke blev noget udslag til gunst for kraftfoderet, som indeholdt hørfrø.
3. Forsøg med kokoskager, kokosskrå, kopra,