Med kunsttørret lucerne har der været gennemført to prøvefodringer og 5 forsøg. Den indgik desuden i forsøgsfoderet til et af holdene i K. 74, som findes beskrevet i afsnittet om forsøgene med hø og ensilage.
B 36. 1. Prøvefodring med kunsttørret lucerne.
Denne prøvefodring blev udført på Favrholm i 1935-36 med to hold å 10 køer. Formålet med prøvefodringen var at undersøge, hvor meget kunst-tørret lucerne køerne ville æde, og hvor meget kraftfoder den kunne erstatte.
Den kunsttørrede lucerne var fremstillet på den måde, at den grønne lucerne blev skåret til hakkelse og derefter tørret.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Lucerneblanding I og II, kg - 5,83 Roer, kg 47,9 45,9 Hø, kg 2,3
Halm, kg 4,0 4,0 C-blanding, kg 1,7
A.blanding, kg 1,6 -f.e. ialt 9,7 9,6
De 5,83 kg i lucerneblandingerne bestod af 1,34 kg oliekager, 0,41 kg korn og 4,08 kg kunsttørret lucerne.
Hold
A B
mælk kg
14,5 14,7
Gns. daglig ydelse.
Forberedelsestid fedt
%
3,97 3,88
4% mælk kg
14,5 14,4
mælk kg
11,9 12,8
Forsøgstid fedt
%
4,10 3,94
4% mælk kg
12,1 12,7 Tilsyneladende har hold B, som fik kunsttørret lucerne, ydelsesmæssigt klaret sig mindst lige så godt som normalholdet, men der må ikke lægges for meget i tallene, da det kun er en prøvefodring, og forsøgsperioden varede kun 6 uger.
B 36. 2. Undersøgelse af kunsttørret lucernes indflydelse på køernes ædelyst og fordøjelse.
Denne prøvefodring blev udført på Trollesminde i 1935-36 med to hold å 5 køer. Hold A fik kunsttørret lucerne, der var fremstillet af en lucerne-afgrøde på Borupgaard, medens lucernen til hold B var høstet på Favrholm.
Køerne skulle efter planen have 6 kg kunsttørret lucerne, og desuden skulle kraftfoderblandingen indeholde 70 pct. kunsttørret lucerne.
Prøvefodringen strakte sig kun over 14 dage.
Gns. pr. ko daglig i prøvetiden.
Hold A Hold B
Kunsttørret lucerne, kg 5,0 5,5 Kraftfoder, kg 4,6 4,6 Roer, kg 31,6 32,0 Halm, kg 4,0 4,0 lait kunsttørret lucerne, kg 8,2 8,7
Der var ingen vanskeligheder med at få køerne til at æde kraftfoder med 70 pct. kunsttørret lucerne, men det kneb med at få dem til at æde 6 kg af den rene kunsttørrede lucerne om dagen. Hvis køerne skal aede større mængder kunsttørret lucerne, er det nødvendigt at blande det i kraftfoderet.
Fodringen med kunsttørret lucerne havde tilsyneladende ingen indflydelse på gødningens konsistens.
B 36. 3. Forsøg med lucernegrønmel på Brattingsborg i 1935-36.
Det ene forsøg (K. 279) gik ud på at undersøge, om en iblanding af 20 pct.
lucernegrønmel i kraftfoderet til nykælvere gjorde det lettere at få køerne drægtige.
Ved det andet forsøg (K. 283) fik normalholdet 1 kg lavprocentigt kraft-foder pr. ko daglig i goldtiden, medens forsøgskøerne fik 1,5 kg grønmel. Forsøget gik så ud på at undersøge, om fodringen med lucerne-grønmel havde nogen indflydelse på ydelsen i den følgende laktationspe-riode.
Ved begge forsøg viste det sig, at forsøgsmaterialet var alt for lille til at give noget reelt svar.
250. 4. Forsøg med lucernehø og lucernegrønmel.
I 1948-49 udførtes et forsøg (K. 431) på Trollesminde med 3 hold å 8 køer.
Hold A fodredés med kraftfoder, roer og halm, hold B fik halmen og noget af kraftfoderet erstattet med lucernehø, og hold C fik halmen og en del af kraftfoderet ombyttet med lucernegrønmel. Såvel lucernehøet som lucernegrønmelet stammede fra 1. slæt, og det var slået den 2. juni.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
Lucernehø, kg 9 -Lucernegrønmel, kg - - 8 Halm, kg 5
Fodersukkerroer, kg 21,9 21,8 21,8 D-blanding, kg 1,3 0,4
A-blanding, kg 3,7 2,5 2,7
Alle holdene fik noget nær samme mængder af f.e. og fordøjeligt ren-protein pr. kg 4% mælk.
Gus. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
19,0 18,5 18,1
3,86 3,74 3,90
18,6 17,8 17,8
14,0 15,1 15,1
3,96 3,92 4,03
14,0 15,0 15,1
202 476 329 På holdene A og C blev en ko syg i forsøgstiden, men dyrene kom sig dog i løbet af få dage.
A-holdet ydede mindst i forsøgstiden, men der var ingen forskel i ydelses-højden mellem holdene B og C.
5. Forsøg med lucernetørfoder og tørrede sukkerroer.
I 1944-45 udførtes et forsøg (K. 414) på Favrholm, hvor forsøgsholdet fik lucernetørfoder og tørrede sukkerroer samt lidt halm og kraftfoder. Lu-cernetørfoderet bestod af kunsttørret lucerne, der var skåret i hakkelse. For-søget gennemførtes med to hold å 9 køer.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Lucernetørfoder, kg - 7,8 Tørrede sukkerroer, kg - 7,0 Kraftfoder, kg 3,6 0,3 Roer, f.e 4,3
Roetopensilage, kg 8,0 -Hø, kg 2,4
Halm, kg 2,0 1,0 p.f.e. pr. kg 4 % mælk 0,38 0,49 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 56 55 g ford, råprotein » » » » 81 64
B-holdets ædelyst var afhængig af vandingens gennemførelse, da holdet ikke fik noget saftigt foder. Enkelte dage drak B-køerne ca. 110 kg vand pr. ko i gns.
B-holdet blev fodret stærkest med f.e., hvorimod A-holdet fik mest rå-protein. Der blev anvendt samme mængde af fordøjeligt renprotein til begge hold.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid Hold
A B
mælk kg
17,0 16,6
fedt
%
3,97 3,83
4% mælk kg
17,0 16,1
mælk kg
14,9 12,9
fedt
%
4,05 4,01
4% mælk kg
15,0 12,9
tilvækst g
-4-116 H-346 Hold B havde den største nedgang i såvel ydelse som vægt, selv om dette hold fik mange foderenheder i forhold til ydelsen.
6. Forsøg med lucernegrønmel og tørrede sukkerroer.
På Trollesminde gennemførtes i 1943-44 et forsøg (K. 410), hvor man i forsøgstiden fodrede forsøgsholdet med lucernegrønmel, tørrede sukker-roer samt halm.
Forsøget udførtes med to hold å 12 køer. Overgangstiden fra forberedel-sestid til forsøgstid var lidt længere end normalt, nemlig på 3 uger. Det var nødvendigt at have en forholdsvis lang overgangstid for at vænne køerne til at æde forsøgsfoderet, da såvel lucernegrønmelet som de tørrede roer var malet meget fint.
Det voldte betydelige vanskeligheder at få køerne til at æde foderet, som derfor måtte oprøres i vand, og dog holdt køerne ikke af det. For at få køerne til at æde nogenlunde mængder, blev der fremstillet en forsøgs-blanding af 65 pct. fintmalede, tørrede sukkerroer og 35 pct. af kontrol-holdets C-blanding.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold K Hold F
Lucernegrønmel, kg - 5,0 Tørrede sukkerroer, kg - 4,8 Forsøgsblanding, kg - 1,3 Cblanding, kg 1,3 Ablanding, kg 0,1 -Sukkerroer, kg 32,7
Roetopensilage, kg 10,8 -Hø, kg 3,0
Halm, kg 3,0 3,0 f.e. ialt 10,3 7,9 p.f.e. pr. kg 4 % mælk 0,51 0,33 g ford, renprotein pr. kg 4 % mælk 59 42 g ford, råprotein » » » » 81 64
Forsøgsfoderet indeholdt færre f.e. og mindre protein end foderet til hold K, dels på grund af at foderværdien ikke helt svarede til, hvad man
på forhånd havde beregnet, men navnlig fordi køerne ikke ville æde det.
Foderværdien af de tørrede sukkerroer var kun 0,71 f.e. pr. kg, men der var også 10,12 pct. aske, hvilket er meget.
Gns. daglig ydelse og tilvækst
Hold
K F
mælk kg
14,6 15,0
Forberedelsestid fedt
%
3,91 3,80
4% mælk kg
14,4 14,6
mælk kg
12,1 12,1
Forsøgstid fedt
%
3,95 3,82
4% mælk kg
12,0 11,8
tilvækst g
186 H-200 Ydelsen var meget ens for de to hold i forsøgstiden, men ydelsen i efter-tiden viser klart, at hold F var det stærkeste hold. K-holdet havde en god tilvækst, hvorimod forsøgsholdet havde et tab i legemsvægt. Det er naturligt, at tilvæksten var dårligst for F-holdet, da disse køer blev underforsynet med foder.
Der er meget store vanskeligheder forbundet med at fodre med større mængder af lucerne og sukkerroer, når disse fodermidler fremstilles og gives i tørret og fintmalet tilstand.