E. Forsøg med hø, ensilage, sukker- sukker-roeaffald og snitfoder
12. Forsøg med ensilage af sødlupin og gul lupin
I årene 1935-37 udførtes 4 forsøg, hvor man ønskede at bestemme foderværdien af ensilage, der var fremstillet af henholdsvis sødlupin og den almindelige gule lupin. Den sidstnævnte blev i reglen betegnet som »bitter-lupin« på grund af dens ret høje indhold af alkaloider.
I alle 4 forsøg var der 3 hold, idet der foruden hold A, som var normal-holdet, var holdene B og C, som fik henholdsvis sødlupinensilage og ensilage af den gule lupin i forsøgstiden.
177. a. Forsøg på Børglum Kloster i 1935-36.
Forsøget (K. 280) omfattede 9 køer på hvert af de 3 hold. Det gik fint med at få køerne til at æde ensilagen, og der mærkedes ingen forskel på køernes ædelyst over for de to slags ensilage.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C kg tørstof i sødlupinensilagen 4,01 -kg tørstof i ensilagen af gul lupin - - 4,06 Roer, kg 41,0 36,3 36,1 Hø, kg 2,5
Halm, kg 3,1 3,1 3,1 Kraftfoder, kg 3,3 2,6 2,6
Ca. 4 kg tørstof i ensilagen blev ombyttet med 2,1 f.e. i andet foder.
Der blev givet mellem 1,8 og 1,9 kg ensilagetørstof for hver f.e., der var sparet i andet foder. Egentlig var det planlagt, at der skulle gives 1,65 kg ensilagetørstof som erstatning for 1 f.e. i andet foder. Årsagen, til at der blev givet noget mere, er hovedsagelig, at tørstofprocenten i ensilagen var stigende i løbet af forsøgstiden.
Det kneb for forsøgskøerne at æde roefoderet, og derfor blev 5 kg runkel-roer og 0,2 kg D-blanding erstattet med A-blanding. Der blev anvendt run-kelroer i næsten hele forsøgstiden, og de havde et meget lavt tørstofindhold.
Høets kvalitet var lidt under middel. Med undtagelse af enkelte mørkfarvede partier, var ensilagen af god kvalitet.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
A B C
mælk kg
15,1 15,2 15,0
Forberedelsestid fedt
%
3,51 3,58 3,63
4% mælk kg
14,1 14,2 14,1
mælk kg
11,8 12,3 11,8
Forsøgstid fedt
%
3,49 3,68 3,74
4% mælk kg
11,0 11,7 11,4
tilvækst g
-148 -275 -296 Ensilageholdene havde lidt højere ydelse, men når det tages i betragtning, at de havde det største tab i legemsvægt, må det vist erkendes, at den sam-lede produktion var nogenlunde ens for alle 3 hold.
177. b. Forsøg på Trollesminde i 1935-36.
Dette forsøg (K. 82) gennemførtes efter de samme retningslinier, som blev benyttet i det foregående forsøg. Der var 8 køer på hvert af de 3 hold.
Køerne vænnedes uden vanskelighed til at æde de ønskede mængder af ensilagen, men de groveste stængeldele blev dog vraget i hele forsøgstiden.
Det så ud til, at B-holdet havde bedre appetit på sødlupinensilagen, end C-hol-det havde på ensilagen af den gule lupin.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
kg tørstof i sødlupinensilagen 3,97 -kg tørstof i ensilagen af gul lupin - - 3,63 Roer, kg 41,4 37,3 37,5 Hø, kg 2,4
Halm, kg 3,0 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 2,8 1,8 1,8
Ensilagen blev givet som erstatning for 2,2 f.e. i andet foder. Holdene B og C fik henholdsvis 1,82 og 1,67 kg ensilagetørstof pr. f.e., der var sparet i andet foder. B-holdet fik lidt mere ensilagetørstof end planlagt.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% ir.ælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g Både ydelse og tilvækst var meget ensartet for alle 3 hold. Anvendelse af ensilage fik således ingen indflydelse på køernes ydelse og tilvækst.
177. c. Forsøg på Børglum Kloster i 1936-37.
Forsøgsplanen i dette forsøg (K. 285) var stort set uændret fra det fore-gående år. Forsøget gennemførtes med 9 køer på hvert hold.
Med undtagelse af det øverste lag, som var noget mørkfarvet, var ensi-lagen af god beskaffenhed. Det kneb nogle gange i forsøgstiden med at fremskaffe kålroer af en tilstrækkelig frisk og ren kvalitet.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
kg tørstof i sødlupinensilagen 3,88 -kg tørstof i ensilagen af gul lupin - - 4,00 Roer, kg 39,4 32,2 32,2 Hø, kg 2,5
Halm, kg 3,0 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 3,3 2,4 2,4
De tildelte ensilagemængder blev givet som erstatning for 2,5 f.e. i andet foder. Det vil sige, at 1,58 kg tørstof i sødlupinensilagen og 1,63 kg tørstof i ensilagen af gul lupin blev givet i stedet for 1 f.e. af andet foder.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g Ydelsen lå på samme niveau for alle holdene i såvel forberedelses- som forsøgstid, Tabet i legemsvægt i forsøgstiden var stort for alle hold, men størst for normalholdet.
177. d. Forsøg på TroIIesiiiinde i 1936-37.
Holdinddelingen i dette forsøg (K. 87) blev foretaget efter blokmetoden, som benyttedes en del i de efterfølgende år. Denne metode findes omtalt i 177. beretning. Den statistiske behandling af forsøget findes beskrevet i afsnit XVII i nærværende beretning, hvor der gives en nærmere omtale af blokmetoden.
løvrigt gennemførtes dette forsøg efter samme retningslinier som det foregående forsøg. Der var 8 køer på hvert af holdene.
De anvendte fodermidler var alle af god kvalitet. Der blev fodret med kålroer i den første halvdel af forsøgstiden og med runkelroer i den sidste halvdel. B-køerne udviste større ædelyst for sødlupinensilagen end køerne på hold C over for ensilagen af gul lupin.
Gus. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B Hold C
kg tørstof i sødlupinensilagen 3,91 -kg tørstof i ensilagen af gul lupin - - 3,79 Roer, kg 39,2 33,1 32,0 Hø, kg 2,5
Halm, kg 3,0 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 4,7 3,9 3,9
Ensilagen blev givet i stedet for ca. 2,6 f.e. i andet foder; det vil sige, at køerne fik ca. 1,5 kg tørstof i ensilagen som erstatning for 1 f.e. af det øvrige foder.
En af køerne på B-holdet havde lidt yverbetændelse sidst i forsøgstiden.
Gus. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % kg kg % kg g
A B C
18,1 18,1 18,0
3,92 3,99 3,95
17,9 18,0 17,8
15,4 14,0 14,0
3,80 4,08 4,09
15,0 14,1 14,2
391 232 168 Normalholdet havde den højeste mælkeydelse og tilvækst i forsøgstiden, medens forsøgsholdene havde den højeste fedtprocent. De gode fedtpro-center på holdene B og C skal sikkert udelukkende betragtes som en efter-virkning af faldet i mælkemængden. Når resultaterne fra dette forsøg afviger noget fra de andre, må forklaringen være, at 1,5 kg tørstof i ensilagen ikke var tilstrækeligt til at erstatte 1 f.e.
En bearbejdning af resultaterne fra disse 4 forsøg viste, at der medgik ca.
1,65 kg tørstof i lupinensilagen til 1 f.e. Som gennemsnit af samtlige analyser var der ca. 18 pct. tørstof i lupinensilagen, men dette vil selvfølgelig variere en del. Indeholder lupinensilagen 18 pct. tørstof, vil der medgå ca. 9 kg til 1 f.e.. Der kan regnes med samme foderværdi i tørstoffet af sødlupinensilage og ensilage af den gule lupin.