L. Forsøg vedrørende malkekøernes sommerfodring
9. Flydende melasse som tilskud til græs
4,06 4,04
4% mælk kg
20,4 20,3
mælk kg
15,4 16,1
Forsøgstid fedt
%
3,78 3,76
4% mælk kg
14,9 15,5
tilvækst g
159 70 Ydelsesnedgangen var forholdsvis stor for begge hold, men en smule mindre for hold F, som fik de fedtrige kokoskager. Det ser ikke ud til, at de fedtrige kokoskager har nogen specifik virkning på fedtprocenten sam-menlignet med kokoskager med et normalt fedtindhold.
Konklusionen af de to forsøg med fedtrige kokoskager må blive, at der næppe kan regnes med udslag i ydelsen af nogen særlig betydning, hvis man erstatter de almindelige kokoskager med de fedtrige, når der anvendes 35 pct.
kokoskager i kraftfoderblandingen i sommertiden.
9. Flydende melasse som tilskud til græs.
B 56. a. Forsøg på Wedellsborg i 1956.
Foderværdien af den flydende melasse som sommerfoder blev i dette forsøg (K. 381) sammenlignet med byg.
Forsøget begyndte den 21. maj, og forberedelsestiden varede 4 uger til den 17. juni. Forsøgstiden begyndte den 25. juni og varede 9 uger. I for-beredelsestiden fik køerne på de to hold 1,0 kg byg og 1,3 kg flydende melasse pr. ko daglig. Der var 14 køer på hvert hold.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold B Hold M
Flydende melasse, kg - 2,6 Byg, kg 2,0
Grøn lucerne, kg 6,2 6,2 Lucerneensilage, kg 2,1 2,1 Lucernehø, kg 0,3 0,3 A-blanding, kg 3,2 3,2
Begge hold gik på samme græsmarker, og de fik et tilskud af grovfoder på stald i de græsknappe perioder. Der blev givet A-blanding efter ydelse og græssets beskaffenhed. Den eneste forskel på holdenes fodring var, at køerne på hold M fik 2,6 kg flydende melasse pr. ko daglig i stedet for 2,0 kg byg.
Gus. daglig ydelse og tilvækst.
Hold Der var en svag tendens til, at melassen virkede stimulerende på mæl-kemængden. Fordøjelsen var god, og der var ingen tilfælde af diarré. Om køerne kunne tåle 2,6 kg flydende melasse pr. ko daglig, hvis de fik forårs-græs, kunne forsøget ikke give svar på, da forsøgstiden først startede sidst i juni måned.
B 57. b. Forsøg på Wedellsborg i 1957.
Forsøgsplanen for dette forsøg (K. 393) var den samme som benyttet i det forrige forsøg. På grund af sygdom af forskellig art gennemførtes for-søget kun med 10 køer på hvert af holdene B og M.
I en overgangstid på 14 dage vænnedes køerne gradvis til forsøgsfoderet.
Forsøgstiden begyndte den 20. maj og varede 6 uger.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold B Hold M
Flydende melasse, kg - 2,6 Byg, kg 2,0
Bederoer, kg 13,6 13,5 Roeaffald, kg 5,0 5,0 A-blanding, kg 1,0 1,0
Køerne på hold M fik 2,6 kg flydende melasse som erstatning for 2 kg byg.
Også i dette forsøg var der en antydning af, at den flydende melasse havde en stimulerende indflydelse på mælkemængden. Ydelsen i eftertiden tydede på, at B-holdet var det svageste ydelsesmæssigt set. Køerne på hold M tålte udmærket 2,6 kg flydende melasse pr. ko daglig, selv om forsøget startede sidst i maj. Fordøjelsen var i lige så fin orden for hold M som for hold B.
Resultaterne fra begge forsøg viste, at 1,3 kg flydende melasse fuldt ud kunne erstatte 1 kg byg.
B 55. 10. Majsensilage sammenlignet med roer.
I sommeren 1955 udførtes et forsøg (K. 374) på Hjalmarsgaard, hvor man sammenlignede majsensilage med roer som tilskudsfoder til græs.
Roerne havde en gennemsnitlig tørstofprocent på 17,0. Majsensilagen indeholdt 23,5 pct. tørstof, og når der regnedes med de sædvanlige fordøje-lighedskoefficienter og værdital, skulle der 1,48 kg tørstof i majsensilagen til 1 f.e.
Forsøget omfattede 20 køer fordelt på to hold. Forsøgstiden begyndte den 13. juni og varede 6 uger.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold M Hold R
Majsensilage, kg 15,1 -Roer, kg - 16,5 f.e. i forsøgsfoderet 2,4 2,5 Kraftfoder, kg 1,5 1,5
I begyndelsen kneb det med at få køerne til at æde majsensilagen. Selv efter 6-7 ugers forløb måtte der vejes rester tilbage, som køerne levnede i krybben, og dette var årsagen til, at hold M fik 0,1 f.e. mindre pr. ko daglig end hold R.
Roerne var nogenlunde friske i begyndelsen af forsøgstiden, men senere var mange af dem fulde af rådne pletter, og en del var halvt eller helt rådne.
Køerne åd roerne med god appetit, selv om de var halvrådne.
Begge hold græssede sammen, og der var meget fin græsning i begyn-delsen af forsøgstiden, medens græsmarkerne nærmest var afsvedne ved forsøgstidens afslutning.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
M R
mælk kg
19,7 19,7
Forberedelsestid fedt
%
4,43 4,47
4% mælk kg
21,0 21,1
mælk kg
17,8 17,3
Forsøgstid fedt
%
4,12 4,18
4% mælk kg
18,1 17,8
tilvækst g
438 440
I de sidste par uger af forsøgstiden faldt ydelsen for hold R mere end for hold M, og dette bevirkede et lille udslag til gunst for hold M. De dår-lige roer i den sidste del af forsøgstiden forårsagede sandsynligvis, at foder-værdien i roerne blev overvurderet. Sidst i forsøgstiden blev mælkeprøverne grynede for hold R, og dette skyldtes sikkert de dårlige roer.
Majsensilage er et godt foder i de græsknappe perioder, men det har en tilbøjelighed til at mugne. Man kan regne med, at der medgår 1,5 kg tørstof i majsensilage til 1 f.e.
178. 11. Forsøg med kartoffelpulp.
I sommeren 1936 blev ensileret kartoffelpulp sammenlignet med kraft-foder ved et forsøg (K. 284) på Dybvad Hovedgaard.
Forsøget påbegyndtes først i maj og afsluttedes sidst i august. Forsøgs-tiden androg 6 uger. Der var 11 køer på hvert af de to hold, som forsøget omfattede. I forsøgstiden var køerne på græs om dagen og stod på stald om natten.
Gus. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold K Hold P
Kartoffelpulp, kg - 6,6 kg tørstof i kartoffelpulp - 1,56 G-blanding, f.e 1,30
Køerne på hold P fik således 1,2 kg tørstof i kartoffelpulp for hver gang køerne på hold K fik 1,0 f.e. G-blanding,
Den anvendte kartoffelpulp var af en sådan beskaffenhed, at køerne, på en enkelt undtagelse nær, åd den med tilsyneladende god appetit.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Forberedelsestid Forsøgstid
mælk fedt 4% mælk mælk fedt 4% mælk tilvækst Hold kg % i.g kg % kg g
K 17,2 3,58 16,1 14,0 3,61 13,2 -=- 85 P 17,5 3,56 16,3 14,1 3,60 13,2 -^102
Der var ingen forskel af betydning på ydelsesnedgangen for de to hold.
1,2 kg tørstof i kartoffelpulp kunne således erstatte 1,0 f.e. i en G-blanding, når køerne græssede på en kløverrig græsmark.
177. 12. Sødlupin sammenlignet med lucerne.
I årene 1936 og 1937 gennemførtes to forsøg (K. 84 og K. 89b) på Trollesminde, hvor man sammenlignede sødlupin med lucerne. I begge år begyndte forsøgstiden sidst i juli og varede 4 uger. Køerne gik på græs i
forberedelsestid og eftertid, medens de var på stald i forsøgstiden. I 1936 var der 10 køer på hvert af holdene, medens der kun var 8 køer på hol-dene i det følgende år.
Køerne viste straks, nogen ulyst til at æde sødlupinen, men i løbet af et par dage åd de omtrent rent op. Gennem hele forsøgstiden levnede næsten alle køerne lidt af de groveste stængler af sødlupinen, men der levnedes for-øvrigt også lidt stængler af lucernen.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Forsøg Hold L Hold S
K. 84 Lucerne, kg 32,0
Sødlupin, kg - 43,0 kg tørstof i forsøgsf oderet 6,51 5,04 Hø, kg 2,4 2,4 Halm, kg 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 4,5 4,0 K. 89b Lucerne, kg 31,1
Sødlupin, kg - 47,5 kg tørstof i forsøgsf oderet 7,16 6,70 Hø, kg 2,5 2,5 Halm, kg 3,0 3,0 Kraftfoder, kg 2,5 2,7 Det var hensigten at give samme tørstof mængde af sødlupin, som blev givet i lucerne, men lucernen indeholdt noget mere tørstof i det første år, end man havde regnet med. I det sidste år blev der givet lidt mere tørstof af lucerne end af sødlupin, men forskellen var ikke stor, og den var for-årsaget af, at tørstofprocenten i lucernen steg i løbet af forsøgstiden.
Gns. daglig ydelse.
Forberedelsestid Forsøgstid Forsøg
K. 84 K. 89b
Hold
L S L S
mælk kg
17,1 16,9 12,4 12,9
fedt
%
3,65 3,61 3,81 3,70
4% mælk kg
16,2 15,9 12,0 12,3
mælk kg
15,0 14,0 10,6 11,5
fedt
%
3,68 3,71 3,63 3,61
4% mælk kg
14,2 13,4 10,0 10,8 Årsagen til, at hold S havde den største ydelsesnedgang i det første for-søg, kan formentlig tilskrives, at dette hold fik mindre tørstof i forsøgs-foderet end hold L. I det sidste forsøg klarede holdet, som fik sødlupin, sig fuldt så godt ydelsesmæssigt som lucerneholdet.
Selv om forsøgene var kortvarige, må det alligevel være berettiget at anføre, at tørstoffet i sødlupin har mindst lige så stor foderværdi som tør-stoffet i lucerne, når denne er i begyndende blomstring. Køerne fortærede uden vanskelighed 40-50 kg sødlupin, og der var intet ufordelagtigt at be-mærke med hensyn til køernes fordøjelse eller sundhedstilstand.
B 54. 13. Stråfoder som tilskud til forårsgræs.
Det egentlige formål med dette forsøg (K. 445) var at undersøge, om et tilskud af stråfoder ved udbindingstiden havde nogen betydning for fedt-procentens højde.
Forsøget udførtes på Favrholm i 1954 og omfattede holdene F og K, der hvert bestod af 9 køer. Den gennemsnitlige dagsydelse var 19-20 kg 4% mælk for begge hold. Køerne kom på græs den 12. maj, og fra den 17.
maj fik hold F kun kraftfoder som tilskudsfoder, medens hold K tillige fik noget stråfoder. I den første uge blev der anvendt byghalm, men da køerne kun tog ca. 1 kg pr. ko daglig, gik man over til at benytte lucernehø, og af dette fortæredes der 2,5 kg pr. ko daglig. Den gennemsnitlige fedtprocent var:
Hold
F K
Sidste 4 uger før
udbin-dingen
4,42 4,38
I udbin-
dings-ugen
4,52 4,16
1. uge
5,38 5,07
Efter udbinding 2. uge
4,50 4,30
3. uge
4,20 4,07 Som det fremgår af tallene, var der ikke noget udslag i fedtprocenten til gunst for tilskuddet af stråfoder. Det må dog bemærkes, at græsset alle-rede var temmelig groft på det tidspunkt, hvor et eventuelt udslag skulle have vist sig.
B 58. 14. Morea sammenlignet med kraftfoder.
På Knuthenlund udførtes i sommeren 1958 et forsøg (K. 603) med to hold å 9 køer. Hold A fik en kraftfoderblanding med ca. 18 pet. ford, ren-protein, og dette blev givet under hensyntagen til køernes ydelse samt græs-sets mængde og kvalitet. Hold B fik derimod Morea, som de havde fri adgang til i den tid, køerne var på stald, nemlig 2 timer om morgenen og AVx time om eftermiddagen. Resten af tiden gik køerne på græs.
Når køerne fik fri adgang til Morea, skyldtes det, at det fra amerikansk side var hævdet, at køerne tog Morea efter behov. Det var oprindelig me-ningen at benytte selwandingsanlægget, men det kunne ikke anvendes, da Moreaen var for tyktflydende. I stedet anbragtes spande mellem køerne, én for hver to køer. Køerne var stillet op i rækkefølge efter ydelse.
Spande-nes placering medførte, at disse måtte være omtrent fyldte hele tiden, og derved kunne en alkoholfordampning ikke undgås. Køerne tog meget lidt af Moreaen ad gangen, og derved strakte fortæringen sig over hele det tids-rum, hvor køerne var på stald.
Selve forsøgstiden begyndte den 23. juni og varede 6 uger.
Gns. pr. ko daglig i forsøgstiden.
Hold A Hold B
Kraftfoder, kg 2,2
Morea, kg - 1,4 Melasse, kg 2,1 2,1 Roeaffald, f.e 3,2 3,2
Køerne på hold B fik 1,4 kg Morea som erstatning for 2,2 kg kraftfoder.
Påstanden om, at køerne kun tog Morea efter behov, bekræftedes kun nogen-lunde. Ganske vist var de to, der fortærede mindst Morea, nogle af de lavestydende, ligesom en del af dem, der tog mest, fandtes blandt de højest-ydende, men der var flere afvigelser fra reglen. Moreaen blev jo også vejet ud til køerne parvis, og derfor findes der ingen oplysninger om, hvad de enkelte køer fortærede.
Gns. daglig ydelse og tilvækst.
Hold
A B
mælk kg
18,0 18,1
Forberedelsestid fedt
%
4,52 4,50
4% mælk kg
19,4 19,4
mælk kg
14,8 14,8
Forsøgstid fedt
%
4,18 3,94
4% mælk kg
15,3 14,7
tilvækst g
4-277 H-407 De to hold havde samme mælkeydelse i forsøgstiden, men hold B, som fik Morea, havde den laveste fedtprocent. Begge hold havde et tab i legems-vægt i forsøgstiden, men det var dog størst for hold B.