Det fremgår af nogle interviews med lærere, at det kan være svært at nå en kursist, der opfatter sit handicap eller sin særlige indlæringsmæssige forudsætning som fx en guddommelig straf eller som et tabu. Det kan også være en kursist, som har fået en diagnose, som vedkommende aldrig har hørt om fx hjerneskade. I disse tilfælde er det en udfordring både for sagsbehandleren og for sproglæreren, at kursisten
må-ske ikke ønmå-sker eller er i stand til at deltage i undervisning og andre aktiviteter på en hensigtsmæssig måde.
Det kan være fremmende for dialog, hvis læreren kender noget til sygdoms- og han-dicapforståelser i forskellige samfund for derved bedre at kunne forstå den kursist, der måtte have en anden opfattelse end en selv. Det er også vigtigt at være bevidst om de opfattelser, som danner grundlag for ens egen sygdoms- og handicapforståel-se. Det er ikke sproglærerens opgave at holdningsbearbejde kursisten, men det kan være nødvendigt at diskutere og forklare de holdninger, der ligger bag den danske forståelse af begreberne sygdom og handicap. Derved kan støttemuligheder gøres begribelige og håndterbare for kursisten.
Antropologer har i mange år interesseret sig for sygdomsforståelse i forskellige kul-turer og finder, at man i alle kulkul-turer skelner mellem det normale og det unormale og mellem syg og rask. Enhver kultur vil have disse opdelinger, som er karakteriseret ved, at man enten er det ene eller det andet. Man kan dog ikke vente at finde det samme indhold i kategorierne på tværs af kulturer.
Fælles for de fleste kulturelle sygdoms- og handicapforklaringer er, at de indeholder beskrivelser af:
• symptomer
• sygdomsårsager
• sygelige forandringer i kroppen
• sygdommens forløb og alvor
• behandlingstiltag
Hvordan man behandler sygdom er også kulturelt og historisk bestemt og følger for-skellige traditioner og paradigmer. Det samme gælder sygeroller og omsorgsroller, som kan være meget forskellige fra kultur til kultur. I den vestlige biomedicinske tradition kigger vi ofte efter sygdomsforklaringer indeni patientens krop (fx i form af bakterier, vira, betændelse, deformationer, celleforandringer og neurologiske forstyrrelser). I mange andre kulturer kigger man også efter årsager udenfor den syges eller den handi-cappedes krop (fx i form af hekseri, onde øjne, ånder, sjæletab og Guds straf).
Jeg underviser en synshæmmet kursist, som har tågesyn, og hvis sygdom er progressiv. Undervisningen har fokus på mestring af dagligdagen, og jeg bru-ger ikke tolk. For eksempel havde vi et tema om transport, som endte med, at kursisten nu selv kan tage offentlige transportmidler. Hun vil kun undervi-ses af mig, og i starten skulle døren til klassen være låst. Kursisten betragter sin sygdom som Allahs straf, hvilket hendes familie også gør. Det resulterer i skam og isolation. Hun har desuden en handicappet søn, hvilket også betrag-tes som Allahs straf, men jeg har nu tilrettelagt et tema om handicap, hvor også rettigheder og muligheder i Danmark kommer til at indgå.
Sproglærer med kursist i eneundervisning på sprogcenter
Eftersom alle former for behandling basalt set forsøger at fjerne årsagerne til syg-dom, vil man i mange kulturer også finde behandlingsformer, der retter sig mod årsa-gerne udenfor personens krop. Det kan være i form af ritualer, bøn, ofringer, amulet-ter, faste, modhekseri og læsning af hellige skrifter. Den biomedicinske behandling består af medicin, kirurgi, fysisk og psykisk terapi, kostomlægning og omfatter be-handlinger, der tilbydes i langt de fleste kulturer. Der kan ofte være flere sygdoms-forståelser til stede på samme tid, uden at det udgør en konflikt for den enkelte, og selvom den biomedicinske tradition er fremherskende i Danmark, så spiller såkaldte alternative behandlingsformer efterhånden en større og større rolle også blandt etnisk danskere. Det kan til gengæld opleves som en udfordring for ens egen forstå-else, hvis ens sygdomsforståelse og livssyn afvises, negligeres eller latterliggøres.
Hvordan kan dette tackles i sprogundervisningen, og er det overhovedet noget, der skal tages op?
Anbefalinger til sproglærere
• forklar dine holdninger og forventninger
• vid at det, der er givet for os, ikke kan forudsættes som givet og naturligt for andre
• overvej hvordan sundhed og helbred kan gøres til genstand for undervisning, så også holdninger og forståelser inddrages
• husk at det er en mestringsstrategi at holde fast i sin forståelse af sammenhæng
• vær opmærksom på at kursisten værner om sit meningsunivers – herunder det, der deles i familien. Dette univers kan udvides til at rumme flere forklaringer og det kan undervisning hjælpe med til.
Der findes materialer og pjecer om forskellige sygdomme og handicap på mange sprog, og som kan anvendes i temaforløb om disse emner. Se litteraturlisten og afsnit om handicapedukation.
Opsamling
Temahæftets status på praksis har klart vist, at et møde og samarbejde mellem to fagligheder, gerne i form af dobbeltkvalificering af den enkelte lærer, har haft stor betydning for gode resultater. Andetsprogsfagligheden er vigtig for at imødekomme læringsbehov, der vedrører sprog og kultur og specialpædagogik er nødvendig for at kunne imødekomme individuelle læringsbehov, der bunder i et handicap eller en særlig indlæringsforudsætning. Det er ikke optimalt, hvis kun den ene del af kursi-stens læringsbehov imødekommes.
For lærere i voksenspecialundervisningen vil det være vigtigt at have interkulturel forståelse og viden om andetsprogstilegnelse. For lærere i danskuddannelserne kan
der peges på supplerende tilgange til kernefagligheden, herunder det kompenseren-de, sygdomsforståelse, sundhed og modstandskraft. Spørgsmålet er, om der herved kunne tegnes konturerne af et udvidet fagfelt, der muligvis kan kaldes dansk som andetsprog med et kompenserende perspektiv?
Dette kapitel har forsøgt at give inspiration til lærere, der ønsker at vide noget om hinandens fagområder. I praksis kan der være barrierer, der vedrører institutionelle og lovgivningsmæssige forhold, men det er nødvendigt at italesætte mødet mellem de to fagligheder, for derigennem at stimulere faglig debat og udvikling af området.
Litteratur og henvisninger
Tematisk inddeling