Det har i en årrække været diskuteret, om man kan teste for ordblindhed på del-tagerens andetsprog. Dette spørgsmål tages også op i DVO-rapporten. DVO kon-kluderer, at den foreslåede test og ordblindeafgrænsning, der gælder i forhold til personer med dansk som modersmål, ikke er brugbar blandt deltagere med dansk som andetsprog, da dette testmateriale med den illustrerede afgrænsning ville gøre næsten alle i andetsprogsgruppen ordblinde, uanset at hovedparten ikke har oplyst om ordblindebaggrund.
I DVOs afprøvning af visitationstesten svarede testpersonerne på en række spørgsmål om deres egen oplevelse af læse- og skrivefærdigheder. DVO har blandt personerne med dansk som andetsprog set på variable, der kunne have sammenhænge til læse-/skrivefærdigheder. Den eneste variabel, der viser sammenhæng, er deltagernes oplysninger om vanskeligheder med ordlæsning og tekstskrivning på modersmålet.
DVO gør selv opmærksom på det spinkle materiale, da der med en samlet gruppe på 45 naturligt nok kun er repræsenteret ganske få ordblinde. Deltagere med dansk som andetsprog kan således ikke vurderes ordblinde/ikke ordblinde ud fra denne test.
Hvordan skal man så afgøre, om den tosprogede kursist – i forhold til lov om ord-blindeundervisning - er ordblind eller ej? DVO’s betragtninger peger helt klart på, at svaret må ligge i en vurdering af personens læse-, skrive- og stavefærdigheder på modersmålet.
I undervisningsministeriets foreløbige vejledning (november 2006) om visitation til ordblindeundervisning for voksne (vejledningen bygger på DVO’s rapport) omtales både indledende samtale og obligatorisk test i forbindelse med visitationen. I inter-viewguiden til samtalen indgår en række spørgsmål om modersmål, om skolegang i hjemlandet og om læse- og skrivefærdigheder på modersmålet.
En deltager med dansk som andetsprog, som kun delvist eller slet ikke har gået i skole i Danmark og som ikke vurderes at have de sproglige forudsæt-ninger for at kunne deltage i visitationstesten, har adgang til ordblindeun-dervisning uden at gennemføre testen, hvis det af den indledende samtale fremgår, at de har læse-, skrive- eller stavevanskeligheder på modersmålet på trods af at have modtaget undervisning.
En deltager med dansk som andetsprog, der kan fremvise dokumentation for ordblindevanskeligheder på modersmålet, eller kan dokumentere særlige vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproglige færdigheder på dansk, har ligeledes adgang til ordlbindeundervisning uden at gennemføre den obligato-riske test.
Det kan fx være dokumentation for, at deltageren i forbindelse med delta-gelse i danskuddannelse til voksne udlændinge har haft uventet meget van-skeligere ved at tilegne sig skriftligt dansk end mundtlig dansk.
Med DVO’s udmelding bliver det afgørende at have redskaber til at vurdere kursi-stens eventuelle ordblindhed på førstesproget. Formelt set er det nemmeste den situation, hvor kursisten er blevet testet i hjemlandet og har dokumentation for sin ordblindhed. I praksis vil afdækningen af ordblindhed ofte være mere kompleks.
Dansksprogede test, der er beregnet til at diagnosticere ordblindhed hos personer med dansk som modersmål, kan næppe bruges i selve afdækningen af, om der er tale om ordblindhed eller ej. De vil imidlertid måske kunne bruges til at finde ud af, hvor kursisten har svært ved brug af det danske skriftsprog – men uden at kunne sige hvorfor, dvs. om det skyldes ordblindhed eller blot utilstrækkelige færdigheder på dansk (fx lille ordkendskab eller problemer med at artikulere uvante lyde).
Registrering af ord-blindhed (på dansk) hos dansktalende kursist
Registrering af ordblind-hed (på modersmålet) hos (tosproget) kursist i danskuddannelsen
Registrering af ordblind-hed (på dansk) hos (to-sproget) kursist i dansk-uddannelsen
Tegn på ordblindhed i hverdagen kan være:
• At man i forbindelse med højtlæsning læ-ser temmelig upræ-cist, fx ved endelser eller ved ord man ikke kender (som resultat er den ordblinde der-for ofte holdt op med at læse højt, også når det gælder skolebør-nene derhjemme)
• At man laver mange stavefejl, når man skriver (især ved håndskrift); mange voksne ordblinde und-går derfor helt denne situation og undlader fx at skrive indkøbs-sedler til andre
• At man læser langsomt og fx har svært ved at følge underteksterne i fjernsynet
• At man i retstavning (diktat) i grundskolen havde det sværere, fik væsentlig lavere ka-rakter, end i andre fag Disse oplysninger kan komme frem ved inter-view/samtale, og kan nemt tjekkes af den danske tester, fx ved lidt højtlæsning eller egen-tlige test.
Tegn på ordblindhed i hverdagen kan være:
• At man i forbindelse med højtlæsning læ-ser temmelig upræ-cist, fx ved endelser eller ved ord man ikke kender (som resultat er den ordblinde der-for ofte holdt op med at læse højt, også når det gælder skolebør-nene derhjemme)
• At man laver mange stavefejl, når man skriver (især ved håndskrift); mange voksne ordblinde und-går derfor helt denne situation og undlader fx at skrive indkøbs-sedler til andre
• At man læser langsomt og fx har svært ved at følge underteksterne i fjernsynet
• At man i retstavning (diktat) i grundskolen havde det sværere, fik væsentlig lavere ka-rakter, end i andre fag Disse oplysninger kan kom-me frem ved interview/
samtale, men kan normalt ikke tjekkes af den danske tester. Dette kan måske afhjælpes ved moders-målstalende hjælper.
Det registreres måske, at kursisten har svært ved at læse, skrive, stave på dansk. Det er imidlertid vanskeligt at afklare år-sagen.
Usikker højtlæsning på dansk kan således skyldes såvel ringe ordkendskab eller problemer med at artikulere danske lyde som det kan skyldes ord-blindhed.
Staveproblemer kan skyldes manglende ordbil-leder (måske som følge af ringe ordkendskab) eller upræcis aflytning af danske lyde på grund af inferens fra modersmålet.
Det behøver altså ikke at afspejle ordblindhed.
Registrering af ord-blindhed (på dansk) hos dansktalende kursist
Registrering af ordblind-hed (på modersmålet) hos (tosproget) kursist i danskuddannelsen
Registrering af ord-blindhed (på dansk) hos (tosproget) kursist i dan-skuddannelsen
Test, der er gode til at skelne:
• Find det der lyder som et ord
• Diktat
• Vrøvleordsdiktat
Der findes ikke tilgænge-ligt testmateriale på ret mange relevante sprog
De mest præcise standar-diserede testmaterialer, der er udviklet til dansk-talende, er næppe valide, når det gælder kursister med dansk som andet-sprog
Her kan diagnosticeringen foretages af dansktalende tester med tilstrækkelig læsepædagogisk baggrund og ved hjælp af standar-diserede test
Her kan en tilnærmet diagnosticering foretages på baggrund af interviews af tester med tilstræk-kelig læsepædagogisk baggrund.
En egentlig diagnostisk testning kræver en tester, der behersker testper-sonens modersmål på et rimeligt niveau (eller evt.
får støtte fra ”hjælpete-ster”). Forudsætningen for en egentlig testning er, at der er tilgængelige, standardiserede test på det pågældende sprog, hvilket sjældent er til-fældet. Højtlæsning og diktat vil dog være gode redskaber.
Når man skal afdække ordblindhed hos tosprogede, som har lært at læse og skrive på modersmålet, kan man altså bruge samme principper i indledende interviews som i forhold til danske ordblinde, - dog først og fremmest rettet mod modersmålet.
Når det gælder testning har man standardiserede, fintmærkende test til ordblinde med dansk som modersmål, hvorimod man ikke har test, der præcist kan afdække ordblindhed hos tosprogede.
Der kan gøres tre ting:
• Tester må blive bedre til at bruge kursistens informationer - dvs. blive trænet i at opsamle og fortolke kursistens egne udsagn
• Lærere og tester bør trænes i at vurdere mundtlig sprogudvikling i forhold til skriftlige færdigheder
• Tester kan måske bruge standardiserede test (eller dele af test) til at vurdere undervisningsbehov og fremskridt, som kursisten har gjort