Ved indikation på særlige vanskeligheder kan sprogcenter og/eller sagsbehandler henvise til en pædagogisk udredning af kompetencer og indlæringsmuligheder på voksenspecialskolen. På grundlag af denne udredning anbefales evt. yderligere ud-redning hos
• Læge
• Neuropsykolog
• Psykiater
• Rehabiliteringscenter
• Taleinstitut
Et netværk i Nordjylland bestående af fagpersoner fra sprogcenter, voksenspecialsko-le, rehabiliteringscenter samt Tale- Syns- og Høreinstitut har gennem de sidste 5 år samarbejdet om udredning og undervisning af kursister med særlige undervisningsbe-hov. På de kvartalsvise netværksmøder er der mulighed for at fremlægge vanskelige udredningssager (anonymiserede) og få respons fra en bred vifte af fagpersoner.
En af de centrale personer i netværket er tester, Marianne Lassen, der har faglig viden om både tosprogethed og specialundervisning og således et godt udgangspunkt
for at kunne vurdere kursistens reelle vanskeligheder og for at komme med anbefa-linger til en individuelt tilrettelagt undervisning.2 Hun beskriver i det følgende de metodiske, praktiske og pædagogiske overvejelser, hun gør sig i forbindelse med afdækning af tosprogede kursister med særlige behov. I Appendix findes endvidere en kommenteret liste over velegnede testmaterialer til tosprogede, udarbejdet af en gruppe bestående af Claes Mørkeberg, Ulla Bjerregaard Jessen og Marianne Lassen, der samarbejder om afprøvning og udvikling af testmaterialer.
Marianne Lassen skriver:
Hvad skal man overveje, når man skal afdække tosprogede kursister?
I udvælgelsen af testmaterialer er det værd at overveje, hvilken metode et testmateriale bygger på, og hvordan man kan og vil anvende det til udlæn-dinge.
Den kvalitative metode har som mål at finde frem til en dybere sammen-hæng, et mønster i kursistens kompetencer. Måden hvorpå opgaverne løses er betydningsfuld. Som tester forsøger man at indleve sig i kursistens situation og skabe nærhed med bedre mulighed for forståelse og refleksion. Der er et jeg-du forhold mellem testtager og kursist. Metoden er fortolkende, og test-tagers faglighed, erfaring og viden kommer i spil.
Den kvantitative metode har som formål at indsamle kvantificerbare og må-lelige data og sætte det i forhold til en standard. Observationerne er syste-matiske og strukturerede, og der registreres fejl. Der er et jeg-det forhold mellem testtager og kursist. Metoden tilstræber objektivitet.
Standardiserede test designet til danskere opererer med en dansk standard.
Det giver sjældent mening at vurdere udlændinge med vidt forskellig sprog-lig, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund i forhold til denne standard.
Ofte vil man få et forvansket og forringet billede af kursistens kompetencer.
Spørgsmålet er, om man i det hele taget kan opstille en standard for
men-2. Marianne Lassen er oprindeligt uddannet underviser i dansk som andetsprog for voksne og arbejdede i mange år med analfabeter på et sprogcenter. Her oplevede hun, at det var svært at skille tingene ad, når kursister havde vanskeligheder, og at man i sprogverdenen manglede viden om og kompetence til at afdække indlæringsproblemerne. Marianne begyndte med at etablere et læseværksted og at teste kursister. Efterhånden fik hun og hendes kolleger erfarin-ger med, hvad der var usædvanligt, hvad der var anderledes og hvad der var særligt for de for-skellige sproggrupper. Det er denne viden, der hele tiden arbejdes videre med. I 1997 begyndte Marianne på speciallæreruddannelsen og arbejder nu på voksenspecialskolen i Ålborg, hvor hun afdækker og underviser tosprogede kursister med særlige behov.
Foruden deltagelse i det lokale netværk for specialinstitutioner og sprogcentret i Ålborg, delta-ger Marianne Lassen i to landsdækkende netværk, som har fokus på henholdsvis testmaterialer til afdækning af tosprogede kursister og på undervisning af tosprogede kursister med sindsli-delse.
nesker med så varieret sproglig -, kulturel – og uddannelsesmæssig baggrund som flygtninge og indvandrere har i Danmark. Også ved standardiserede test må testtagers vurdering af observationer bero på et skøn med inddragelse af kursistens baggrund.
Nogle mål for en bred udredning af kompetencer og indlæringsmuligheder er:
• at såvel stærke som svage kompetencer træder frem
• at det bliver klart, hvilke sansekanaler der er bedst fungerende som ind-læringskanaler
• at kursisten får indsigt i sin egen læringsstil og vejledning i, hvordan nye læringssituationer gribes an mest hensigtsmæssigt
Det er vigtigt, at kursisten er forberedt på, hvad testen går ud på, og har lyst til at indgå som aktiv medspiller. Vækker testen en vis nysgerrighed overfor egne kompetencer hos kursisten, kan det være en stor fordel. Kursi-stens oplevelser af stærke og svage kompetencer samt måder at kompensere på er værdifulde oplysninger i forhold til den fremtidige pædagogiske tilret-telæggelse.
Hvad skal man overveje ved anvendelsen af tolk i udredningen?
Når man tester flygtninge og indvandrere er det af flere årsager vigtigt at benytte tolk:
• De sproglige kompetencer på dansk er ikke et udtryk for, hvad kursisten er i stand til at præstere på modersmålet. Med tolk bliver det muligt at vurdere de sproglige kompetencer på modersmålet.
• Der kan indledes med en samtale om, hvad testen drejer sig om, og hvor-for den er sat i værk.
• Som testtager kan man sikre sig, at opgaveinstruktioner er opfattet kor-rekt, så man faktisk tester det, man tror, man tester.
• Kursisten kan spørge til opgaver og fortælle, hvad der er let/svært samt evt. forklare hvorfor.
• Kommunikationen er mere ligeværdig og hele situationen dermed mere tryg. Kursisten har mulighed for uanset sprogvanskeligheder på dansk at fortælle om sin baggrund og give udtryk for meninger og holdninger. For mange kursister opleves det som en stor lettelse at kunne tale frit uden at være hæmmet af et mangelfuldt dansk talesprog.
I begyndelsen skal testtager vænne sig til at bruge tolk i testsituationen, men efterhånden dukker der også store fordele op. Mens der tolkes, opstår der muligheder for at observere, hvordan kursisten modtager informationer og indgår i dialogen. Man kan iagttage mimik og kropssprog, og endelig giver tolkningen små pauser, hvor testtager får lejlighed til at overveje det videre testforløb, tage notater m.v.
Tolken skal sættes grundigt ind i testens formål, nemlig at finde frem til kur-sistens stærke og svage kompetencer. I andre sammenhænge er tolkens opgave ofte at formidle informationer, hvorfor tolken omformulerer, forklarer og måske hjælper. I testsituationen er det et problem, hvis tolken hjælper med opgaverne, og testtager dermed ikke får øje på de vanskeligheder, som den pågældende kursist eventuelt måtte have.
Det er tolkens opgave at observere kursistens sprogforståelse og spontan-tale mht. følgende:
Tolken skal således have et grundigt teoretisk og praktisk kendskab til både sit modersmål og dansk. Tolken er ”testtagers ører” på kursistens modersmål og spiller en vigtig rolle i vurderingen af kursistens sprogbrug på modersmålet.
Fungerer samarbejdet mellem tolk og testtager optimalt, bliver tolken med sin baggrundsviden ligesom testtager en del af testredskabet.
Er tolken uvant med denne form for testning, vil det være hensigtsmæssigt at mødes med tolken og informere om testmaterialer og procedure før den egen-tlige testning.
Hvad skal man overveje ved valg af udredningens indhold?
Udredningens indhold og valg af testmaterialer afhænger naturligvis af, hvilke kompetencer man ønsker belyst hos kursisten. Ved specifikke vanskeligheder som fx udtalevanskeligheder, vil testmaterialerne normalt relatere sig hertil.
Ved mere generelle vanskeligheder er det nødvendigt at teste bredt. En test varer som regel 2x2 timer eller 3 timer.
En udredning kan omfatte screening på følgende områder:
Sproglige kompetencer på modersmål:
• Sprogforståelse
• Tale og formulering
• Læse-, stave-, skrivefærdigheder Sproglige kompetencer på dansk:
• Sprogforståelse
• Tale og formulering
• Læse-, stave-, skrivefærdigheder Dertil kommer screening i forhold til:
• Perception
• Opmærksomhed
• Hukommelse
• Auditiv funktion
• Visuel funktion
• Motorisk funktion
• Arbejdstempo
• Læringsstil
Se Appendix for en kommenteret liste over relevant testmateriale
Hvad skal man overveje i afrapporteringen og anbefalingerne til undervisning?
På baggrund af udredningen udarbejdes en rapport (nogen gange i samråd med sagsbehandleren) som indeholder:
• alle testresultater i prosaform
• konklusioner og pædagogiske konsekvenser
• hvad skal der gøres
• hvad kan man forvente
Rapporten udleveres ikke til kursisten, men fremlægges ved en samtale. Rap-porten bruges på specialskolen og på sprogcentret som støtte i udarbejdelsen af den individuelle læringsplan og kan bruges i kommunen til specifikation af kompetencer i en ressourceprofil, samt til at revidere eksisterende planer.