Koncentration, opmærksomhed, hukommelse og evne til at systematisere og plan-lægge er vigtige kognitive funktioner, som nogle grupper af kursister med særlige undervisningsbehov har store problemer med at mestre.
Det er derfor vigtigt, at de lærere, der arbejder med målgruppen, har en faglighed, der betyder, at man er i stand til at observere udfordringer af kognitiv karakter og som muligvis også omfatter viden om, hvad der skal gøres for at støtte læringen hos kursisten. Dette kan vedrøre kursistens problemer med hukommelse, opmærksom-hed og koncentration.
Inspireret af Heart Health ESL Curriculum Ressource fra Canada (se litteraturlisten).
Det er vanskeligt at vurdere, hvilke kompetencer dansklærere generelt har på dette felt, men da emnerne ikke indgår i uddannelsen til lærer i dansk som andetsprog, kan der være grund til at tro, at her er et udviklingsfelt for de lærere, der under-viser målgruppen. På flere sprogcentre er der lærere med dobbeltkvalifikationer indenfor både danskundervisning og specialundervisning, hvilket har vist sig at være en stor styrke.
Hvis der er flere lærere på samme sprogcenter, der har erfaring på dette felt, vil det være en styrke for dem regelmæssigt at udveksle idéer og viden om, hvad der virker.
En pædagogisk eftermiddag kan tilrettelægges ud fra nedenstående spørgsmål og kan afvikles med oplæg og mindre gruppearbejder.
• Tænk på en eller flere kursister med en særlig indlæringsforudsætning – og be-skriv noget positivt/effektivt/virkningsfuld du gjorde i forhold til styrkelse af de kognitive funktioner
• Hvordan skaber man koncentration som forudsætning for hukommelse?
• Hvordan støttes en stresset kursist i at blive mere afslappet, så han eller hun bedre kan lære?
• Hvordan hjælper man kursisten til at huske bedre?
• Hvordan skabes der struktur og overblik som støtte for den kursist, der har brug for det?
Mødet kan munde ud i aftale om at lave en fælles ressourcebank med opgaver og øvelser, der specifikt støtter kursisternes hukommelse, koncentration og opmærk-somhed. Det vil være til gavn for alle lærere.
Sprogundervisning af kursist med sent erhvervet hjerneskade Kursisten har problemer med
• at kunne systematisere og strukturere
• at planlægge
For at støtte denne kursist gjorde læreren følgende:
• kursisten blev sporet ind på, hvad der skulle ske ved at få programmet med hjem for den næste dag. Derved blev han forberedt på strukturen i dagen og det gav systematik i indlæringen
• læreren havde fast struktur på undervisningen hver dag og gjorde alle mål og aktiviteter eksplicitte
• læreren var meget detaljeret og konkret i forhold til, hvordan man læ-rer noget trin for trin
• læreren hjalp kursisten med at fastholde opmærksomheden ved at skæ-re stoffet ud i små bidder
PAS-testen (se kapitel om Udredning og afdækning) afdækker typisk de kognitive ind-læringsforudsætninger. For at testresultaterne kan udnyttes optimalt, er det vigtigt at tester og underviser sammen vurderer og planlægger, hvordan resultaterne får betydning for tilrettelæggelsen af den konkrete undervisning, kursisten efterfølgen-de modtager. Goefterfølgen-de rutiner og skemaer, efterfølgen-der kan udveksles mellem efterfølgen-de to fagpersoner, understøtter dette.
Nedenstående tilbagemelding fra tester til lærer er uddrag af en testrapport, hvor der er klare anvisninger til læreren om, hvordan der kan gives instruktioner, arbejdes med billeder og gentagelser.
Eksempel på tilbagemelding fra tester til lærer
Kursistens koncentrationsevne og hukommelsesspændvidde er nedsat, og han har svært ved at overskue komplicerede opgaver/instruktioner. Hans ordforråd (både på dansk og tyrkisk) er fint, når det drejer sig om konkrete, hyppige ord. Men han kender ikke mere abstrakte begreber, komplicerede og mindre hyppige ord.
Gode idéer til undervisning kan være:
- Dele fler-leddede instruktioner/opgaver op i flere dele: én ting ad gangen.
Fx hvis opgaven er at finde udsagnsord i en tekst og bøje dem, kan man først bede ham om at finde udsagnsordene og derefter bøje dem.
- Arbejde med at afslutte én mening (information), før man går i gang med en anden. Både mundtligt og skriftligt, ved læsning + skrivning. Man kan fx øve sig i at opdele sætninger med flere meninger i, så der kun er én mening i hver sætning. (XX kommer ind ad døren og kigger sig omkring og opdager med det samme, at der mangler en vase, som hun lige har fået af sin mand i bryllupsgave).
- Gentage forklaringer flere gange, på flere forskellige måder og ikke for kom-pliceret.
- Forklare svære ord, gerne ved at bruge dem i flere forskellige sammenhænge og lade ham selv forklare dem. Gerne med konkret støtte i billeder.
- Arbejde med, at han skal læse sin opgavebesvarelse igennem, når han er færdig og sikre sig, at han har besvaret hver del af opgaven.
Nedenfor gives flere eksempler på observationer i forhold til kognitive funktioner og på erfaringer med, hvordan det tænkes omsat i undervisningen.
Vedrørende opmærksomhed:
Som uddannet lærer og PAS-tester bruger jeg min faglige viden i mine obser-vationer og i mit valg af materiale. For eksempel lægger jeg mærke til, hvor længe kan jeg holde kursisternes opmærksomhed – auditivt og visuelt? Hvor meget kan de huske? Kan de gå fra del til helhed? På et tidspunkt var jeg i tvivl, om en kvindelig kursist kunne mestre del-til-del-til-helhed, så jeg tog et af mit barnebarns puslespil med og lod hende lægge det. Det kunne hun godt, så nu skal jeg ”bare” træne samme kompetence på det sproglige område.”
Sproglærer/PAS tester Vedrørende hukommelse:
Undervisningen skal ikke være teoretisk, men visuel, konkret og gentagende.
Læreren skal også være opmærksom på, hvor mange ord han eller hun bru-ger på at give en instruktion og bru-gerne bruge de samme ord hver gang. Det er vigtigt, for derved understøttes hukommelsen.
Lærer/PAS tester.
Kursistens auditive hukommelse er noget nedsat, men bliver bedre når hun arbejder med stoffet først. Hendes visuelle hukommelse er god. Dette bør udbyttes ved altid at sørge for, at hun får et visuelt forlæg til en opgave og ikke udelukkende mundtlige instruktioner. Desuden bør hun have mulighed for at arbejde med en opgave flere gange.
PAS-tester, sprogcenter Medicinering kan påvirke kursisters opmærksomhed og koncentration. Det kan være nødvendigt at lægge bestemte typer krævende aktiviteter på det tidspunkt af dagen, hvor kursisten er mest frisk eller medtænke det i forhold til mødetidspunkter. Hvis kursisten sover dårligt og tager meget medicin, kan der være mening i at tilpasse skemaet, hvis det er muligt, således at undervisning først starter kl. 12.
Kursisterne møder hver dag kl. 12, for på det tidspunkt er de ved at være ude af deres medicindøs. Nogle gange tester vi deres dagsrytme ved at bede dem møde kl. 10 næste dag. I starten kunne de ikke holde opmærksomheden og koncentra-tionen ret længe, men nu sidder de fleste koncentreret i hen ved en halv time.
Sproglærer der underviser kursister i særligt tilbud Det kræver erfaring og mulighed for at reflektere over de konkrete kursister, hvis der skal ske en professionalisering af den undervisning, der tilbydes kursister med kognitive vanskeligheder. Udveksling af viden kan ske både internt på sprogcentret (som skitseret ovenfor) eller tværfagligt på møder mellem dansklærere og speciallærere. De kompe-tencer, som den underviser, der arbejder med kursister med særlige undervisningsbehov udvikler, vil have interesse for alle lærere, så videndeling må anbefales.