Jobcentre, der har specialiseret sig i jobformidling til mennesker med nedsat ar-bejdsevne, fortæller, at de godt kan finde job på ordinære og fleksible vilkår, når der fx etableres en forlænget opfølgningsperiode, eller når arbejdspladsen formår at stille lidt ekstra støtte og fleksibilitet til rådighed. Hvis behovene er klare fra starten, er der større chance for succes. Der er nogle erfaringer med tosprogede
borgere, men der er ikke mange erfaringer med samarbejde med sprogcentrene om udslusningsforløb, selvom jobcentrene er positive overfor dette.
Vi skal lave permanente løsninger, der spiller sammen med borgerens reelle kompetence og ikke skyggekompetencer, pseudopraktikker, medlidenhedsjob og varm luft! Virksomheden bruger mange ressourcer på at integrere en med-arbejder, så det skal være holdbare løsninger med langsigtede perspektiver.
Hvis virksomheden først har én god erfaring med en fleksjobber, så er det langt nemmere at få flere ind – det gælder også borgere med etnisk bag-grund!
Jobkonsulent For at jobformidling og kursistens tilknytning til arbejdsmarkedet skal blive så vedva-rende som muligt, anbefaler jobcentrene følgende:
Arbejdsfunktioner skal være:
• strukturerede
• forudsigelige
• overskuelige
• skabe værdi for virksomheden Praktikken skal være:
• afklarende
• fremtidsorienteret
• lede til reelt job Kursisten skal opleve:
• at bidrage med noget
• at der er tid til at lære
• at blive taget alvorligt
Et jobcenter, der har særligt fokus på det rummelige arbejdsmarked beretter om brug af vikarbureauer som muligt springbræt til arbejdsmarkedet. Gevinsten ligger bl.a. i forhold til, at borgeren får løn for det arbejde, der udføres.
Vi har gode erfaringer med at knytte dem af vores borgere, der overvejer rengøringsarbejde og lagerarbejde til et vikarbureau. På den måde tjener de penge fra dag 1, og det er stærkt motiverende! Mange af disse borgere synes, at praktik er det samme som gratis arbejde, men i vikarbureauerne får man jo penge for sit arbejde med det samme.
Jobkonsulent Offentlige og private jobcentre med specia-lisering i det rummelige arbejdsmarked:
• Jobcenter Østdanmark, Herlev.
www.jobtilalle.dk
• Gallojob. Århus. www.gallojob.dk
• Jobcenter Marselisborg, Århus.
www.jcmb.dk
• PlusJob, Hjørring. www.plusjob.dk
• Handicapidrættens Videncenter, Roskilde.
www.handivid.dk
• Handicapportalen, www.handicapportalen.dk
Med en situation på arbejdsmarkedet, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejds-kraft, er der et ønske om at alle kommer på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og indvandrere med handicap eller med særlige indlæringsforudsætninger. Jobcen-trene vurderer, at redskaberne (dvs. ordninger om fleksjob, job med løntilskud til førtidspensionister, hjælpemidler og mentorordninger) er til rådighed, men at de ikke altid bruges i tilstrækkeligt omfang.
Opsamling
Ved udslusning af kursister med specifikke eller særlige undervisningsbehov vil det være nødvendigt med særlig målrettet afklaring af ressourcer og kompetencer både i undervisningen og i praktik og afklaringsforløb. I danskundervisningen kan brobyg-ningen understøttes ved præcis afdækning af sprogbehov i den specifikke jobfunk-tion enten i praktik eller i særlige udslusnings- eller brobygningsforløb. Danskunder-visningen må effektivt målrettes herefter.
Det kræver klar opgavefordeling og koordinering mellem relevante parter i kommu-nen. Vejledere, jobguides og jobkonsulenter skal have viden om og mulighed for at udnytte de eksisterende arbejdsmarkedsrettede redskaber, der åbner adgang til det rummelige arbejdsmarked.
Samarbejde, tværfaglighed og organisatoriske rammer
Hvorfor er det særlig vigtigt at samarbejde på tværs om denne gruppe?
Hvad skal der samarbejdes om?
Hvordan kommer man i gang?
Hvilke modeller er afprøvet med gode resultater?
På samfundsmæssigt niveau er tværfagligt samarbejde og samarbejde mellem rele-vante institutioner en metode til implementering af sektoransvar. Ansvaret for at
ud-vikle de rammer og strukturer, der skal til, påhviler aktører på alle niveauer. Der er tale om en proces, og som beskrevet tidligere er denne proces i gang og har været det i en periode. Forsat udvikling af rammer og strukturer, der lokalt og nationalt understøtter muligheden for at tage sektoransvar er nødvendig.
Den enkelte borger har brug for samar-bejde mellem en række aktører. En ung eller voksen flygtning eller indvandrer med specifikke eller særlige indlærings-forudsætninger har meget ofte mere end én udfordring at kæmpe med.
Kursisten kan have flere udfordringer:
• skal kunne kompensere for et evt.
handicap
• skal klare dagligdagen
• skal få mere selvtillid og større selverkendelse
• skal lære dansk og klare sig i Danmark
• skal kunne manøvrere mellem mange professionelle fagpersoner
• skal finde og udvikle allerede indvund-ne kompetencer
• skal lære nyt
Derfor er det nødvendigt, at flere fagpersoner samarbejder, for at kursistens han-dicap kan blive kompenseret, for at kursisten kan mestre sin dagligdag og kan lære nyt, der kan omsættes i positive fremadrettede aktiviteter, og som fører til en aktiv plads i samfundet.
Dem, der skal samarbejde, kan være
• sagsbehandler
• vejleder
• sproglærer
• voksenspeciallærer
• jobkonsulent
• mentor
• behandlere: læge, psykolog, fysioterapeut m.fl.
• evt. personlig hjælper eller støtte- og kontaktperson
Et frugtbart tværfagligt samarbejde kommer ikke i gang af sig selv, og når det er kommet i gang – måske i forbindelse med løsning af en enkeltstående opgave - fort-sætter det heller ikke automatisk af sig selv. Et bæredygtigt samarbejde, hvor de involverede parter kan bruge hinanden, få nye ideer og forbedre opgaveløsningen skal holdes ved lige. For at fagpersonerne kan få succes med deres bestræbelser, er det således vigtigt, at der er
• aftaler og organisatoriske rammer for samarbejdet
• ledelsesmæssig bevågenhed og ønske om samarbejde
• et fælles realistisk og håndterbart mål
• koordinering af og kanaler for udveksling af informationer
• procedurer for inddragelse af borgeren eller kursisten, så vedkommende forstår og accepterer, hvad der aftales og iværksættes
Nedskrevne aftaler mellem partnerne synes at være af afgørende betydning. Hvis sprogcentret ønsker at kunne give et tilbud til kursister med specifikke eller særlige undervisningsbehov, er erfaringerne, at det er nødvendigt at lave aftaler med kom-muner og specialinstitutioner inden iværksættelsen. Det kan dreje sig om opfølg-ning, henvisning og brobygning. Det er nødvendigt at følge sådanne aftaler op, så der i praksis bliver et samarbejde og en kompetenceudvikling hos de lærere og andre, der sammen skal løse opgaven og sikre, at kursisten får den bedst mulige støtte.
Vi lavede en screening af vores kursister for syns- og høreproblemer, og det var godt. 10-20 % af alle kursister havde problemer, som der skulle gøres noget ved, men vi havde ikke lavet en aftale med kommunen om, hvad der skulle gøres bagefter (eksempelvis gives tilskud til briller eller høreapparat, red.) Så der kom ikke nogen afklaring af, hvem der gjorde hvad. Man skal først sætte screening i gang, når der er en aftale om, at der skal gøres det nødvendige bagefter, og hvem der har ansvaret for at gøre det.
Leder, sprogcenter