• Ingen resultater fundet

Adgangsforhold

In document Det gælder om at rydde sten af vejen (Sider 78-82)

Der kan være stor forskel på adgangsforholdene fra sprogcenter til sprogcenter. Ny-byggede skoler og uddannelsesinstitutioner, der er bygget efter 1995, er i princippet tilgængelige, for da trådte Bygningsreglement 1995 i kraft med en række tilgænge-lighedskrav. Mange gamle skoler og uddannelsesinstitutioner er ikke hensigtsmæssigt indrettet for alle handicapgrupper, idet man ikke kan pålægge ejerne (oftest kom-muner, amter og staten) at bygge skolerne om for at følge en lovgivning, der først blev vedtaget efter byggeriet. Det vil sige, at en ældre uddannelsesinstitution helt lovligt kan fortsætte med at være utilgængelig. Hvis skolen bygges om eller nyind-rettes i bygninger, der har haft andre formål, så skal projektet udføres med opfyl-delse af tilgængelighedskravene i Bygningsreglement 1995.

“Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse”

(Bygningsreglementet 1995).

I 2001 blev der vedtaget en standard vedrørende adgang ”Tilgængelighed for Alle – DS 3028”, udsendt af Dansk Standard. Den har indtil videre ikke fået retsgyldighed, men den giver konkrete anvisninger på, hvordan gode tilgængelige løsninger kan udformes. Undervisningsministeriet har dog udgivet publikationen ”Tilgængelighed til uddannelse – en eksempelsamling”, UVM 2002, som viser konkrete eksempler på gode og dårlige handicapforhold i uddannelsesinstitutioner.

Vi har en kursist med muskelsvind. Han havde svært ved at komme til un-dervisningen, fordi han ikke kan gå så langt. Jeg ringede til kommunen og spurgte, om han ikke kunne få et transportmiddel. Det kunne han godt, så han kører nu rundt i en sofa-cykel! I planlægningen af ekskursioner betyder det, at vi forsøger at finde steder, hvor han kan komme med i sin sofacykel.

Sproglærer

Fysiske rammer på skolen

Den konkrete fysiske indretning af lokalerne har betydning for alle kursisters indlæ-ring. For kursister med særlige undervisningsbehov synes et undervisningslokale med fast bordopstilling i ”hestesko” og med stole rundt om bordet vendt mod tavlen ikke altid at være det optimale læringsrum.

Kursisterne får for lidt afveksling, der gives for få muligheder for fokuseret individu-elt arbejde og pararbejde i tilknytning til den fælles undervisning, og den enkindividu-elte kursist får måske for få muligheder for at indrette sig netop, som han eller hun trives bedst med det. Viden om læringsstile har vist, at alle har egne præferencer, styrker og svagheder, når det drejer sig om indlæring.

Fordi alle kursister skal rummes på sprogcentrene, må denne viden indtænkes for at skabe et så optimalt læringsrum som muligt. Det gælder hvad enten kursisten er i eneundervisning eller er deltager på et almindeligt hold.

Da vi satte en kondicykel op i lokalet, hvor et traumehold blev undervist, stod kursisterne fra de andre hold i kø for at bruge den. Nogen har meget glæde af at røre sig i løbet af undervisningsdagen, så de kan komme af med spændinger og træthed.

Sproglærer Nogle kursister med funktionsnedsættelse har behov for fysisk indretning af helt særlig karakter. Det gælder fx kørestolsbrugere og synshandicappede. Andre behøver kun en mindre ændring af et almindeligt lokale, for at det kan imødekomme deres funktionsnedsættelse.

Vi havde indrettet et lidt afsides roligt undervisningslokale til kursister med særlige behov, men det viste sig, at en svagtseende kursist i eneundervisning hellere ville sidde i et mindre lokale, der var tættere på indgangen. Derinde blev der stillet en CCVT-maskine (”forstørrelsesmaskine”) op og en god bånd-optager.

Sproglærer Alle har dog brug for at blive hørt og inddraget i beslutningen om, hvordan undervis-ningslokalet skal indrettes, for at de trives bedst. Det kan blot dreje sig om at være åben overfor særlig placering i lokalet eller overfor placering af borde og stole i for-hold til døre og vinduer. Støjdæmpning og lyde fra ventilationsanlæg samt placering af lamper kan være tilsyneladende små ting, som har stor betydning for den enkeltes velbefindende, og som man derfor bør chekke med kursisten ved undervisningens start.

En dag havde jeg en gul dug med, fordi vi skulle spise kage. Kursisterne blev så glade for den, at den aldrig blev taget væk. Det var her nogle af kvinder-ne bedst kunkvinder-ne lide og sidde og læse og skrive efterfølgende.

Sproglærer

Modellen nedenfor viser blot nogle af de ting, der kan være i undervisningslokaler, som skal rumme forskellige kursistgrupper med specifikke eller særlige undervis-ningsbehov.

• Computer software

• Forstørrelsesudstyr (CCVT og lup)

• Talesyntese til tekst- og skærm-læsning

• Båndoptager

• Punkttastatur/printer

• Lyttehjørne med høretelefoner Synshandicappede

• Computer software

• Prædiktion, ordbanker, ordlister

• Bogstav- og symbolsæt

• Samtalemidler til nær-kommunikation Talevanskeligheder

• Ramper/elevator

• God plads

• Tilpassede borde og stole

• Særlige computere, tasta-turer, mus mv.

• Skrive- og tegneredska-ber

• Dørtrin

• Toiletforhold

Fysisk handicappede

• Computer software

• Læse/scannerudstyr

• Prædiktion/ordbøger

• Oplæsningsværktøjer Ordblinde

• Rummelighed og fleksibilitet:

bordopstilling, mobile tavler, hjør-ner med plads til individuelt og pararbejde

• Det kognitive:

opslagstavler, skiltning og infor-mation

Læringsrummet generelt

• God visuel orientering (tydelig markering/sym-boler)

• Afskærmning mod bag-grundsstøj

• Placering i rummet

• Evt. teleslynge

• Visuel understøttelse til alt

• Skriftlig information

• Lightwriter eller lignende apparatur

Hørehæmmede

• Det trygge rum

• Mulighed for at trække sig tilbage i sofahjørne, lyttehjørne

• Understøttelse af sanselige op-levelser

• Hurtig kontakt til og støtte fra personale

Psykisk handicappede:

• Computer software

• Strukturerende planer

• Tydelige skiltninger og marke-ringer

Hjerneskadede

In document Det gælder om at rydde sten af vejen (Sider 78-82)