Det korte svar er: det ved vi ikke!
Der er ikke lavet centrale opgørelser over, hvor mange kursister med særlige un-dervisningsbehov, der er indskrevet hos sprogcentrene i Danmark. Der er heller ikke lavet nogen opgørelse over, hvor mange kursister med etnisk baggrund, der får et tilbud på voksenspecialskoler.
Op til den kommunale strukturreform i januar 2007 blev der gennemført flere under-søgelser og analyser, der skulle give overblik over væsentlige områder af voksenspe-cialundervisningen.
Tre rapporter skal kort nævnes her:
1. Amternes specialundervisning for voksne – status og forventninger. Amtsrådsfor-eningen, 2003
2. Specialundervisning for voksne, Danmarks Evalueringsinstitut, 2003 3. Kortlægning af specialundervisning for voksne, Rambøll Management, 2005 Hverken statusrapporten fra Amtsrådsforeningen (2003) eller kortlægningen fra Ram-bøll Management (2005) nævner stort set de tosprogede kursister udover nogle få henvisninger til et par steder, hvor der samarbejdes mellem voksenspecialskoler og sprogcentre. Der gøres ingen overvejelser i forhold til særlige udfordringer på dette område, hverken i beskrivelsen af samarbejdspartnerskaber med sprogcentre, lærer-kvalifikationer eller i omtalen af fremtidige målgrupper og anbefalinger.
Rapporten fra Evalueringsinstituttet (2003) nævner flere gange (s. 19, 48, 76, 130), at andelen af tosprogede i specialundervisningen er påfaldende lav i sammenligning med andelen af etniske danskere, at specialskolernes erfaringer med tosprogede er få, samt at det er svært at få kontakt med denne målgruppe, når der ikke laves mål-rettede formidlingsindsatser.
Når tosprogede kursister ikke omtales nævneværdigt i disse rapporter, vidner det således om, at gruppen ikke rummes i tilstrækkelig grad i de eksisterende tilbud, og at indsatsen ikke har været på dagsordenen i langt de fleste specialinstitutioner. For at opfylde tosprogede kursisters behov for relevante og målrettede specialundervis-ningstilbud ser der således ud til at ligge en fremtidig opgave for voksenspecialsko-lerne og for samarbejdet mellem dem og sprogcentre og andre.
På danskuddannelsesområdet findes der følgende rapporter:
1. Progression i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003 (AKF, 2005)
2. Kursister og progression på Danskuddannelse 1 – en pilotundersøgelse (INM, 2006)
I disse rapporter gives der ikke en oversigt over årsagen til udeblivende eller lang-som progression i danskuddannelserne. Og det er heller ikke her, man kan få svar på spørgsmål om, hvor mange udlændinge, som ikke henvises til sprogcentret pga.
særlige behov eller oversigt over, hvor mange der efter visitation eller et kort forløb afvises eller udsluses fra sprogcentrene.
I en artikel i FOKUS (2005, nr. 32) har vejleder Claes Mørkeberg forsøgt at estimere antallet af kursister med særlige undervisningsbehov, idet han sammenligner de dan-ske tal på handicapområdet med en fiktiv kursistgruppe på 1000 kursister. Procen-terne er hentet fra div. opgørelser på handicapområdet, hvor der foreligger tal. Hvor der ikke er undersøgelser eller vurderinger af omfanget af funktionsnedsættelse hos tosprogede kursister, er antallet af personer i gruppen udregnet på baggrund af pro-centdelen blandt danskere.
Handicap/
funktions-ned-sættelse/lidelse
% af danskere
i befolkningen % kursister Svarende til antal af kursister ud
af 1000 Syn
Hørelse Ordblinde Læse/stavevan-skeligheder Stammere Bevægehandicap Gigtlidelser Hjerneskader Sindslidelser PTSD
Depressioner Dertil kommer udviklingshæm-mede, autisme, DAMP, ADHD, epi-lepsi, Whiplash, diabetes m.fl.
Op mod 40 % Ca. 12 % Ca. 5 % Op mod 10 % Ca. 1 % Ca. 1 % Ca. 14 % Ca. 1 % Ca. 10 % Intet tal
Intet tal
22-44,9 % 19-22 % Ca. 5 % Intet tal Intet tal Intet tal Intet tal Intet tal Intet tal Skønnet 30 % af flygtningegruppen
Skønnet ca. 30
% af flygtninge-gruppen
220-449 pers.
190-220 pers.
50 pers.
100 pers 10 pers.
10 pers.
140 pers.
10 pers.
100 pers.
90 pers. (svarende til at flygtningegrup-pen udgør ca. 1/3 af kursisterne, samt en del af de familiesam-menførte)
90 pers.
(se ovenfor)
Eksperimentet synliggør, at der formodentlig er lige så mange tosprogede som etnisk danske med div. handicap, at gruppen med syns- og hørevanskeligheder er den stør-ste, og at grupperne med ordblindhed og læsevanskeligheder også er store.1 Dertil kommer, at nogle flygtninge og indvandrere har været langt mere udsatte for dårlige sundhedsforhold, krige, katastrofer og flugt end den øvrige befolkning. Det kan medvirke til en højere procentdel med fx hjerneskader, koncentrations- og hu-kommelsesbesvær, smerter, træthed og medicinforbrug, som alt sammen kan have negativ indflydelse på indlæringen.
Det her er et menneskeligt problem mere end et samfundsmæssigt problem.
Nogen kursister har en arbejdsevne, som kunne bruges, og de kunne få en højere grad af læring, hvis man gjorde noget. For få penge og en mindre indsats kunne man bringe flere nærmere målet, der er selvforsørgelse. Men det er nok ikke her fremtidens primære arbejdskraft skal findes.
Souschef, Sprogcenter Et konkret forsøg på at kortlægge en gruppe af borgere med erhvervet hjerneskade og anden etnisk baggrund end dansk, blev udført af Amtets Specialskole for Voksne i Vejle i 2006. Undersøgelsen mundede ud i rapporten Tilgangen til undervisning på ASV-centrene i Vejle Amt for personer med erhvervet hjerneskade med anden etnisk baggrund end dansk, og formålet var at få overblik over behovet for ekstra indsat-ser og for at udrede, hvorfor gruppen tilsyneladende ikke benytter de eksisterende tilbud. Nogle konklusioner var, at fagfolk har meget begrænset viden, og at der tilsy-neladende ikke er mange borgere i målgruppen. Det er bemærkelsesværdigt, at dér, hvor borgerne har benyttet undervisningstilbuddene på ASV-centrene er dér, hvor der har været et tæt samarbejde mellem voksenspecialskolen og sprogcentret. Dette ty-der på, at samarbejde mellem de to institutioner er vigtigt for at målgruppen bliver synlig og får et relevant og kvalificeret undervisningstilbud.
1. Rambølls rapport afdækker antallet af brugere i voksenspecialundervisningen som helhed i 2004 og fordelingen af deltagere på forskellige brugergrupper
Der skelnes mellem
• Læse/stavevanskeligheder
• Bevægelses- og motoriske vanskeligheder
• Synsvanskeligheder
•
Høre-• Tale-stemme, sprogvanskeligheder (stammere, andre der har problemer med talen eller sproget)
• Sindslidende
• Sent erhvervede hjerneskade (ulykke, blodprop, hjerneblødning)
• Generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede, sent udviklede)
• Udviklingsforstyrrelser (ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser) Skema s. 13. Hvem er der flest af i en normalbefolkning
Ca.100.000 deltagere i alt – heraf ca.62.000 med hørevanskeligheder, 14.000 med synsvanske-ligheder, 5.000 med læse/stave