F o ru d e n de fø r n æ v n te 4 B ø rn h av d e E r ik O ttesen (O r
ning) tv en d e S ø n n er til, h v o ro m F am ilie-K rø n ik en ik k e h a r m eg et a t berette. U n d er Jø rg en (E rik sen ) O rning h a r vi allered e o m ta lt den y n g ste C hristopher (E rik ssø n ) O rning til H a ala n d og O rn in g g a a rd n). D enne v a r fø rst Skibshøffvids- m an d («han h av d e som g an d tzk e un g v æ re t m ed i Slaget ved K olbergerheide») og u n d e rsk rev S uv eræ n itets-A k ten i 1661. D erefter v a r h an fra 1661—1666 «A m btm and offer F in m a rk e n o ch S lo ttsh erre p aa W a rd ø e h u u s og blev sen ere gift m ed B ro d e re n Jø rg en s ((Flamme« In g eb o rg P alle sd o tter R o sen k ran d s. De h av d e kun eet B arn , en D atter, som døde
«g a n d tz k e ung».
F am ilie trad itio n en h a r ik k e sto rt M ere a t an fø re om A m b tm an d C h risto p h er O rning, m en fra an d re K ilder — som T ro n d h jem s S tiftsarkiv — k a n anføres N oget fra h an s
«Em betz-Tiid».
I Slutten a f 1500-Tallet, m en isæ r i B egyndelsen a f 1600- T allet v a r Ju stitsen i F in m a rk e n m eg et «opskiørtet» m ed H ex e-P ro cesser. F in m a rk e n h av d e fra «Arilds Tid» v æ re t an set for T ro ld d o m m en s H jem land og «utallige v a re de Djæf- fulens Konster#, m an tiltro ed e dens U døvere, is æ r E v n en til selv a t p a a ta g e sig og p a a k a ste A ndre «D yreham », «Trold- Mænd» og Trold-Q uinds« indfangedes og «bleffue de ufra- vigeligen «proberitz» p aa Sjøen». D enne V an d p rø v e v a r m eg et an v en d t i N orge, sæ rlig t i F in m a rk e n ud en det rin g e
ste H en sy n til de ofte a fsk ræ k k e n d e T e m p e ra tu r-F o rh o ld e . D en M istæ nkte blev a fk læ d t og «med T o m m elto tten e og S to r
tæ e rn e korsviis sam m enbunditz« k a ste t p a a V an d et m ed T a u g bunden un d er A rm ene. S an k h u n (el. han ) v a r V ed
k o m m en d e a t anse fo r uskyldig, flød P e rso n e n d erim o d som «ligerviis en Dubbelo, a n sa a es den M istæ nkte fo r sk y l
dig, det v a r en k la r Sag, en h æ v d et Regel.
H exeforfølgelserne v ar allered e i den k a th o lsk e T id sat i form eligt System a f den hellige F a d e r In n o cen s 8de (1484—92), en v æ rd ig F o rg jæ n g e r fo r d en sk ræ k k elig e A lexander 6te (B orgia) som m en es a t h a v e aflivet ham . Innocens h avde allerede som C ardinal i den G rad ig n o re re t sit K ydskheds- løfte, a t h a n m e d et h elt H a re m a f C ourtisaner h av d e avlet m indst 16 B a rn (h v o rfo r h a n a f R o m ern e k ald tes ((Fædre
landets F ad er» ) og som h a n p a a den m est sk am lø se M aade berigede. «Den hellige F a d e r elskede C ourtisaner, m en afl- sk y ed e H exer».
D et v a r ingenlunde saa, a t R efo rm atio n en gjo rd e E n d e p aa H ex ep ro cessern e, tv ertim o d , de florerede. M agister og S lo tsp ræ st A bsalon P e d e rssø n (B eyers) E n k e: Anne P eders- dotter, d er allered e i sin M ands L evetid v a r d ø m t for ((Mord
sti og K irkefred» og synes a t h a ’ v æ re t et «arrigt» V æsen, døm tes til B a a le t og blev b ræ n d t som H ex 1590. D et sam m e v a r T ilfæ ldet m e d «den fuule T ro ld q u in d M um pe Guron«.
D er e r en M æ ngde a n d re T ilfæ ld er (endnu sa a sen t som 1690 e r d er d a n sk H ø iesteretsd o m o v e r en H ex ; i Sverige fo refald t det en dog i 1750, i G larus i S ch w eitz b ræ n d te s en H ex i d et H e rre n s A ar 1801 og i R usland sa a sen t som i 1850. S kjønt T h in g b ø g ern e fra F in m a rk e n fo r ca. 1680 e r ufuldstæ ndige, v iser de dog — som a n ty d e t — a t H ex e
p ro cessern e e r n o k sa a talrig e d er i H ex ern es H jem land.
Siden 1661 e r Ø verste S kib sh ø flv id sm an d (C om m andør) Hr. C hristopher O rning A m b tm an d og Slotsbefalingsm and p aa W ard ø eh u u s, og «har h a n stræ n g e P a a b u tz fa a et om de H ex er a t udrydde«. I 1663 e r d e r K ro n a a r p a a H exe (m en U a a r p a a Fiske). «E m bitz-M æ ndene ligefra Slots
befalingsm anden (som «nyssens ey v a r læ n g est ifra sit Liff
a t m iste fo rm ed elst (A tten tat ved) S tick m ed K oppitz-N aa- ler») til F in m a rk s-F o g e d e n och U n d erfo g ed en udi W ad sø e v a re alle e en d ræ g telig en udi sin Iffver til U d ry d d e ltz udaff de Hexe.»
«E ndoch v a r d e r et 8-A ars Barn.« H u n D a tte r w a r aff en b ræ n d t H exe, d e r haffte p a a d et V a n d e t flydet ligerviis som en Fiske-D ubbel, o ch w illet den L a n d s h e rre (S lo tsh erren O rning) affliffve «och haffte sig udi en so rt K ats L igneltz in d sm y g itz udi d et Rum , h u o r selffveste S lo ttsh e rren o ch h a n s Jo m fru e (F rille, v istn o k a f B æ n k e sto k æ tte n ) la a udi Suem nen, m en efterdi sam m e Jo m fru e «m eg et g u d a ch tig w ar», da «den H exe do ch In tet u sk ick elig en udøffve kunnte«.
O ch w a r d et 8-A ars P iig eb a rn k o m m it til d et Slot «at øffve sine «Forgiørelser» och k ry b b e t h u n d a u n d e r den liden P o rt udi S k ik k eltz u d aff en R otte; o c h efftersp ø rg ed e hun sin M oder och da d et aff den S lo ts-V æ g ter bleff det S u a r giffuet, a tt hu n w a r som en H ex affb ræ n d itz , hu n d e rp a a an to g en S k ik k eltz ud aff en M aase-K ylling och affflyvitz.»
E n aff de A nklagede frem visede en a f den O ndes M æ r
k e r: «en o p sw u ln itz A rm ligesom en B idtz u d aff spitze T æ n d er, d a h å n d (den Onde) in d tru ffitz w a r udi Ligneltz u d aff en s v a rte r H u n d t» ; en an d en «H exquind haffte po sit v in stre K næ de lange Striiber h v o rso m u d aff scarffve K løer, m ed h u ilck e h en d es H e rre Z a c h a ria s «h ende a m m u sire t och kiildret«, och haffte de tilsam s flø y tet effter d et Schiff, h u o r- som de verliesen (sic) w illte; en tred je «gaff effter T an g - greb« T ilstaaeltz om , a tt h u n een Q uind’ m ed B a rsg rø ø d fo rg io rt haffte och d erp aa ligerviis som en M aase u d en fo r W a rd ø e h u u s dend S kipper Jen s P ra ll aff B erg en s B ye for- fylgt haffte fo r h an ses A ande u d a ff h a m a tt krysste«.
I sin N orges H istorie p eg er O. A. Ø v erlan d p a a et Things- vidne a f 1667, h v o re fte r « L e h n sh e rre n C h risto p h er O rning lod aflive nogle H exe e fterat h a v e u n d e rk a ste t dem T o rtu r p a a g ru so m ste Viis, effterdi d en d S lo ttzh e rre s æ r iffrigen deris H iem søgelz u d aff A m b tet a tt v e rh in d re w a r, h u ilck et h a m och p a a b u tz w ar«.
M en «Nemesis ra m m e d e adskillige A ar efter den stræ n g e L e h n s h e rre « : Som n æ v n t blev h a n i sen ere A lder gift m ed d en høib y rd ig e In g eb o rg P a lle s d a tte r R o s e n k ra n d s ; de h a v d e kun eet B arn, en D a tte r In geborg, k a ld e t «Vesla», som ifølge O verleveringen v a r «saare schiøn, m ed D y d er begaffvet och dertil u d aff sæ rlig B egriffuelse» (klog). Men hun døde ung, »hvorudoffer hen d is F a d e r och ligerviis hendis goede M oeder begge sy n d erlig en udi Sorg o ch K la
g er w are«.
Cfr. N ote ved S ty k k e t om G eneral-A dm iral og L eh n s
h e rre E rik O ttesen «Orning».
D en an d en Søn a f E r ik O ttesen og K aren A n d ersd o tter M ouatt v a r E rik (E rik sen ) O rning til E id e og M æ hre i S p arb u P ræ ste g jæ ld , som fo rm en tlig v a r født i S ko tlan d ved Ju le tid e r 1609. I H en h o ld til D a n m a rk s A dels A arb o g sk al h a n fø rst — ligesom sin B ro d e r C h risto p h er og de a n d re B rø d re — h a ’ g jo rt T jeneste i F la a d en , h v o r h an p a a G rund a f sin «sæ rdelis D uelighed« m eg et tidlig steg til Skibshøffvidsm and. M en sa a gik h an «offer udi de D ra goner«, h v a d d e r ik k e sa a g a n sk e sjeldent fan d t Sted, og en d te som O b rist fo r d et no rd en fjeld sk e D rag o n reg im en t,
«da h a n v a r u d a ff s to r D uelighed och s æ r R y tte rfæ rd ig hed«, (h an n æ v n es som s a a d a n i O b erst G ulow sens Skrift
«Fra D ragontiden«). D ette R y tte rre g im e n ts H esteb estan d besto d «aff b a re u u d sø g te H ingster, o ch g aff d et et sa a re k rie g e risk t Syn«, n a a r d et saav el «m anuffrede (sic) esca- droneviis som o ch allerm esten s (sic) n a a r d et m it sin hele
« h o n n eur-fryggt-bydendis (sic) S am ling (E nsem ble) frem - bruusede«. «Han v a r m eg et tidlig udi Æ gteskaff« (19 A ar gi.) m ed M ette C h risten sd o tter H a rb u e og h av d e 2' S ø n n er:
«nafnlig M ath ias (M ads) d er v a r C apitaine ved sam m e R egi
m e n t95, «ogh F a d e r til den M aleficanter« A nne C hristine O rning (h v o ro m senere) og den b erø m m elig e Søren (Søfren) E rik se n O rning (født 1630, d ø b t i Ribe s. A.), Skibslieutn.
1653 s. A., C apitaine til L an d s og V ands (D. A. A arbog).
H an u d m æ rk e d e sig — som tidligere e r o m ta lt — u n d e r S torm en p a a K jøbenhavn 1659. P a a G rund a f m an glende
O p ly sn in g er e r h a n tidligere feilagtigt bleven h en reg n et u n d e r de d an sk e O rninger, m en nu e r disse til s a a d a n O ver
flod tilveiebragte, a t D a n m ark s A dels A a rb o g h a r reso l
v e re t sig til a t gi h a m sin re tte P la d s so m n o rs k O rning og G en eralad m iral E rik O ttesens Sønnesøn, h v ad v o r Slæ gts K rønike altid h a r gjort. H an v a r g ift m ed A del
heid von K ollen un d G rossen G rabow , m en børnløs.