Oberst-Lieutenant ved Dragonerne Bernt Ornings
O berstl. B ern t O rnings æ ld ste Søn M a rq u a rd O tte O rning (f. 1711, f 1756) skulde n atu rlig v is h a v e v æ re t Officer, m en en L eg em ssk ad e (B enet) i B a rn e a ld e re n fo rh in d red e dette.
H a n blev en dygtig, m eg et sø g t O v erh o ff-R ets-P ro cu rato r i Christiania. H an v a r gift, m en h a v d e k u n D øtre. T re dobbelte C o g n ats-E fterk o m m ere fra h a n s D a tte r G jertrud D o ro th ea Ø lleg aard O rning og h en d es M and L en sm an d p a a E g e r Jaco b H ey n h a r i den sen ere Tid a n ta g e t N av n et Orning.
De fem a n d re Sønner, som alle blev O fficerer, v a r:
1) C apitaine P e te r M a rtin u s O rning, (F æ n d rik 12/3 1733, Sec.-L. 1736, P rem .-L . 19/6 1743, C apitaine 12/e 1756, f 1759.
L o llan d sk e gen. Inf. Rgm t.), som v a r gift m ed A nne M ar
g re th e Sophie F u rsm a n d og efterlo d en ugift D atter. 2) C api
ta in e H a n s C h ristia n O rning, (L an d c a d et 26/s 1734, Sec.-L.
Vs 1743, P rem .-L . 19/a 1749, C apitaine 27n> 1762 i Sjæll. nation.
Inf. Rgmt.). H a n sk u ld e v æ re t gift og h a v t en Søn, som h a v d e v æ re t Cadet, m en p a a G rund a f «irresistibel» L y st til E v e n ty r d ro g til V estindien «oc d er b o rte bleff». 3) B e r n t O rning, f. 1720, 12 A a r g am m el L an d cad et, f 1734 «aff et K aardestick«. 4) L ie u te n a n t B e r e n d t Orning, (f. 1724), som fo rm en tlig e r = d en i 1781 afd ø d e 57-aarige L ieu ten an t ved d et sy n d en fjeld sk e R egim ent og a n d et G renader-C om pagni, hvis S k ifte k o m m issæ re r v a r Capt. Søren B ru n H als, Second- L ieu te n a n t Joh. P e te r V ossgraff og A u d itø r Niels Sverdrup.
H an s B o b esto d a f følgende A k tiv a: «nogle B lan k -D alere udi en L eddique«, endel G angtøy, «nogle gode g am m eld ag s M eubler: ligesom en p rag tfu ld D rage-K iiste (sic) m ed ind
fæ ld et A dels-V aaben», frem d eles: «endel V aab en : 1 Stød- K aard e, e t P a r P isto le r og e t Jag tg e v å h r, som h a n haffte fa a et a f sin g o d e V en S ehestedt»; m ed en s d er k u n v a r d enne P a ssiv a : «Dend A fdødes V asche-K one Anne M arie Olsen fo rd re r fo r V asch efter R egning saaly d en d e:
«S. T. H r. afd ø d e (sic) L ieu ten an t von Orning, D ebet.
E en W att-S k io rte.
E t P a r S tøvle-M andschetter.
F o r a t U n d erlæ g g e liighet udi K iisten 2 # 16 (3».
(O riginalen i R igsarkivet.)
5) J e n s Ja co b O rning, (af a n d et Æ g te sk a b ), f. 1726. H an døde som sindssvag. H an h a v d e v æ re t L ieutenant, (K.
Second.-L. 1749, F æ n d rik 1750, Second.-L. 14A 1751, Prem .-L .
2l/io 1758, A fsked 4/s 1763), og tid lig ere «en sæ rd elis dygtig Officer». H a n v a r gift m ed H edevig E le o n o re Sm itt, D a tte r a f G eneral-A uditør Sm itt og h av d e en Søn R i tm e s te r (D ragon- C ap ita in e) J o h a n M a n g e lse n O r n in g 199, som v a r b ek jen d t fo r sit sæ rdelis gode U dseende ligesaavel so m fo r sit «p ro p re o ch eleg u an te (sic) W æ sen , m en do ch m e st fo r sin D ych- tig h ed udi den m ilitarisk e Tieneste«, og «blefT h a n tillige m eg et o m talet o ch u d ra a b e t form edelst sine m an g eslag s W id erw æ rd ig h ed er« . D ragon-C apitainen, som blev M ajor 1803, titu leres o m tre n t overalt, h v o r h a n om tales, k u n som R itm ester. H a n la a jevnlig p a a Reiser, d a h a n h a v d e sin M or bo en d e i A a rh u s; h e r afskrives følgende A nsøgning o m «Reyse-Tilladelse».
T o d d e ru d i Stange Sogn d en 7. A ugusti 1781.
S eco n d -L ieu ten an t Jo h a n M angelsen vo n O rning ved det 3’ syndenfieldske D ragon-R egim ent sø g er o m P erm issio n a t R eyse til A arh u s F o r a t besøge sin M oder.
U n d erd an ig P ro m em o ria.
Je g h a r fo r nogen T id siden b a a d e m u n d tlig og skrift- ligen a n sø g t H r. G eneral-M ajor vo n Z epelin om T illadelse a t reise til A arh u s i Jy llan d F o r a t tale m e d m in M oder om et og a n d et m in V elfæ rd an g aa e n d e. M en u fo rm o d en tlig fik je g m ed denne P o st Svar, m e d de U d trø k , a t je g sk al forblive ved R egim entet indtil en ten H r. O briste von Kiøp- p eren eller m in M oder tilsk riv e r H r. G eneral-M ajoren og u d b e d e r m ig Perm ission.
N aadige H e rre r!
Je g b e d er sa a u n d erd an ig , a t de h ø y e H e rre r n aad ig st ville u d v irk e en brugelig a lle rn aa d ig st T illadelse fo r m ig p a a 6 M aan ed er a t reise so m m eld t e r til Jylland, d a d et e r m in V elfæ rd v ed k o m m en d e.
I. M. Orning.
H a n fik sin Perm ission.
O m tren t 10 A ar efter — d a h a n som D ragon-C apitaine blev a n sa t ved D ragon-L ivregim entet, som v a r statio n eret i Itzeh o e i H olsten og v a r p a a «Reyse did m ed Skibs-L ey- lighed», m en ik k e v a r frem k o m m en til re tte T id og Sted — sk riv e r R egim entets C hef følgende E fterlysnings-S krivelse:
Til
P ro M em oria.
D et Kgl. G eneralitets- og C om m issariats Collegium i C hristiania.
D et Kongl. G eneralitets- og C om m issariats-C ollegium v a r saa genegen a t give L iv-R egim entet D ra g o n er E fterre tn in g den 2’ April, a t R itm e ste r v. O rning, huis O pholdssted i forrige V in ter sk al h a v e v æ re t i F a a b e r g i G uldbrandsdalen, den T id m ed S kibsleylighed vilde a fg a ae fra C hristiania til R egim entet, m en hidtil e r b em eld te R itm ester ey endnu in d tru ffet v ed sam m e, og h a r siden efter, h v e rk e n ved h a m selv eller ved a n d re Veie n o g et b ra g t i E rfa rin g om ham , h v o rfo r je g a tte r igjen e r n ø d t til a t v æ re b esv æ rlig det høitpriselige Collegium , L if-R egim entet D ra g o n er dog m ed den E fte rre tn in g beh ag elig a t lad e foregive, om og n a a r denne O fficer v irk elig e r g a a e t til Søes fo r a t reise h erh id eller om og v ed h v ilk e A a rsa g e r og S k iæ b n e r h a n m a a tte fo rh in d res a t indstille sig ved R egim entet, d et sam m e e r m ig m a g tp a alig g e n d e a t træ ffe sine F o ra n sta ltn in g e r derefter.
Itzehoe, den 8’ Ju ly 1791.
Ahlefeldt.
F am ilie-K rø n ik en ved a t b e re tte om a t R itm esteren ko m til sit R egim ent nogle D age e fte ra t A hlefeldts E fterlysnings- Skrivelse v a r afsendt. «Han k u n d e sig ey alene g o d t og vel entskylde« (sic) m en Sagen g e ra a d e t h a m ifølge en S ty r
m an d s E rk læ rin g til «m egen F o rtien este, Æ r e og Anseelse udi R eg im en tet och h a n s frem tid ig e K riegs-C am m erader».
H an v a r re ist p a a en S ch lesw ig sk J a g t «som v a r p a a H iem - R eyse til F læ k k e n eller d et S u n d sted t (o g saa k a ld e t ((Strand- Kvast«) C appelen v ed Slien, m en Ja g te n h a v d e «under Sey- latzen« m an g e U held underveis, den blev a f S to rm v eiret
slaa e t offver S k a g e ra k udi dend N ord-Siøe til h en v ed D og
gers-B anken, h u o r den aff en P ira t-B a a d a n g re b en bleff o ch m a a tte sig siden m øysom m eligen im o d den c o n tra ire W in d k ry d se tilbage, stod o ch saa en T id noget fast ved Skaggens Reff», m en k o m sig løs og endelig tilbage til sit H jem sted Cappelen. «Siøe-D eclaration bleff o p tag en och fo rek o m d e r F o rk la rin g aff en N o rd m an d , so m v a r S ty r
m a n d o m bord, saaly d en d is: «De fo rslag n e a f W e y re t lan g t tilhaffs w a re udi den d N ord-Siøe o ch bleffe a ff en R øffer- S eyler an taste d e; ved den L eylighed to g dend ta p fe r och siøevane R itm ester C om m andoen fra den d fo rfjam sk ed e (sic) Schipper, navnlig Capplen, p a a den d Jag g t, som in tet v id ere W affen haffte. O ch dend R itm ester to g en P istole udi h u e r sin H a n d t og nedskiød et P a r M an d t udi den d Røffer- B aad , som en tre w illte. D ann ro e d e de R øffvere haste- ligen affsted«.
R itm esteren v a r forlovet m ed «den søde A lette v. Flinck«, en D a tte r a f O b erst v. F linck, m en P a rtie t g ik overstyr.
H ero m fo rtæ ller F r u C onradine D u n c k e r i sine O ptegnelser F ø lg en d e: «Alette F lin ck v a r en sø d Pige. H un blev fo r
lovet m ed R itm ester Orning, en M and m ed e t sæ rd eles b eh ag elig t U d v o rte s; h an lod h en d e sidde og giftede sig m ed en riig E n k e (M adam e A ndersen, født P ro m , S ted
d a tte r a f en D o cto r Schm incke). D en a rm e A lette døde a f «a b ro k e n heart».
H an levede siden som G ran d -S eig n eu r p a a sin skjønne høitliggende E ien d o m B lek er i A sk er «udi sæ rd eles m eg en tim elig V elvæ re, m en h a n følte sig — siger F a m ilie -K rø nik en — ald rig lykkelig, og — læ g g e r den til — d et v a r o g saa re t tilp as fo r h a m ; th i h a v d e h a n et v a rm t elskende H ierte k n u u st og den sø d este a f alle søde P ig e r b ra g t til D øden, h a n den sm ukke, m e n kolde, denne verdenskloge, m en i m ine Øine fo rag telig e M and: h a n h av d e solgt sin san d e L y k k e og sin udø d elig e Sjæ ls Ro og F re d for M am m o n ; th i a t h a n alligevel h a r elsk et A lette og k u n h ende aleneste, sy n es m ig utvivlsom t, denne Judas!« (H alvcousinen T a n te R osings U dsagn). O g saa h a n s H él-«Faster» A nna
L a n g e O rning, senere gift m ed T o lf-P ræ sten T hulesius, sk al h a ’ m e g et m isbilliget h an s O pførsel m o d A lette v. F linck.
Om O berstl. B ern t O rnings 7 D øtre, som alle «vare v a k re og v ellæ rte e r a t b erette, a t Ide Sophie O rning i sit første Æ g tesk a b m ed F æ n d rik re fo rm é M ogens K inck e r S tam m o r til den nulevende an seed e F o r fa tte r H an s E. K inck, som h a r sk jæ n k e t sin S am tid saa m a n g e A rbeider, lødige og dybe i sin a an d fu ld e K ritik. A nden G ang blev h u n gift m ed «Sparre til B o d a l».
To a f D ø tren e blev gifte m e d L ieu ten an tern e E rik v.
R uud og H an s v. B e rg h «och bleff den tred ie M ette M arie, som v a r fø d t A nno 1722, gift m ed d en «godbyrdede» (sic) L ieu ten an t B e rn t vo n K r e u tz 500 udi Anno 1744. (At von K reutz u d try k k e lig b eteg n es «godbyrdet» h a r form entlig sin G rund i a t T rad itio n en vil frem h æ v e h a m som en M od
sæ tn in g til E rik v. R uud og H an s v. B ergh, som begge v a r n o rsk e B ondesønner.)
K aren T o rm O rning, som v a r «m eg et sm uk, h ø y og statzlig (sic) a f F ig u re bleff til H offet kaldet« (sic), fo r
m entlig som en Slags E r s ta tn in g 801 fo r F a d e re n s p atrio tisk e O pofrelser i «Svenske-K rigen«. «Hun dø d e udi sin Stilling«.
H u n siges i F a m ilie k rø n ik e n a t h a ’ v æ re t «ligerviis som w a r h u n sm u k saaled is h un o ck klogeligen w ar» (sic).
V ed D ødsfaldet sk u ld e d et »væ rit k o m m e t op« a t «hun til en G rand-S eigneure ved d et H off w iet a t haffue w å rit, m en udi H em m elig h ed ; th i h a n h av d e n o k «sine G runde till a tt ag ere sig som ugifft«. H endes «særdelis S kiønhed bev ir
kede, a t h u n v a r m eg et o m k re d tz e t u d aff H e rre r, sæ rligen a f de H offsinder till sin M ands O fteligen (sic) F o rtry d e lse efterso m h a n v a r m eg et jalo u sisk (sic), e n d o ck udi H øy- den opp».
Men den sk jø n n este og k logeste a f alle de v a k re D øtre v a r A n n a L a n g e O rning 808 (a f O berstl.’s a n d et Æ g tesk a b ), født 1729 (sam m e A ar, som F a re n døde). H u n v a r i sin Tid en m eg et «nafnkundig» C hristiania-D am e, b ek jen d t fo r sin S kjønhed og K logskab, «begge D ele b esad hu n i sæ r M aale- stok«, siger F r u D u n k e r — som personlig h a v d e kjen d t
hen d e — i sine E rin d rin g er. M en m e st b ek jen d t e r hu n dog bleven som Æ g tefæ lle til den en d n u m e re «ud a f F a m a udbasunerede#, ja re n t ud ((berygtede# G robian, den d a v æ re n d e C hristian ia-V erd en s «snaaleste» F ig u r H r. Ole
T h u le s iu s , T re d ie -P ræ st (T olvpræ st) v ed V o r F re lse rs K irke.
Om Æ g te p a rre t, sæ rlig t om M anden, so m S am tid en og E fterv erd en e n h a r sk ild ret i flere S k rifte r (F ru D u n k ers
• O ptegnelser# og an d re E rin d rin g e r som K lo k k e r B astian Svendsens U try k te P ræ ste h isto rie r) h a r H isto rik e re n Ø v er
land en n o k sa a vidtløftig B eretning, som do g i en k elte P u n k te r afv ig er fra F am iliek rø n ik en , hvilken sid ste fo r et P u n k ts V ed k o m m en d e e r a b so lu t rigtig.
D a Ø v erlands F rem stillin g e r m e g et m alen d e og h u m o ristisk og m e re detailleret end K rø n ik en s k nappe, n ø k te rn e (og dog ik k e ud en Lune) b e n y tte r je g tildels o g saa den første, id et je g b erig tig er sæ rlig e t P u n k t, h v o ri Ø verland, følgende «Fru D u n k ers O ptegnelser#, h a r ta g e t Feil. H v ad et a n d et P u n k t a n g a a r o m tales d et h v e rk e n a f F r u D u n k er eller a f Ø v erland og det m ed m e g e t g o d G rund; th i det e r a f m e re intim N atu r og sk u ld e ellers v an sk elig k o m m e u d en fo r en F a m iliek rø n ik es O m tale. Je g tilføier, a t det fø rste P u n k t (en absolut Feiltagelse) e r n o k sa a ligegyldig og k u n d e fo rsaav id t p assere u d en B em æ rk n in g , m en d a d et e r en vitterlig U rigtighed, v ed je g ikke, h v o rfo r je g ik k e — S an d h ed en i Æ r e — s k a l berig tig e den, n a a r A nna L an g e O rnings eller F r u T h u lesiu s’s L ivshistorie frem stilles.
H v o r fristende d et end k u n d e v æ re a t gjengive Ø v er
lan d s F o rtæ llin g i sin H elhed, s k a l je g dog in d sk ræ n k e m ig til a t o m tale endel i U d d rag .
A nna L an g e O rnings M and T rø n d e re n Ole A n d reas T h u lesius v a r født i 1708 og blev i en A lder a f 43 A ar i 1751 u d n æ v n t til T red ie p ræ st (T o lv p ræ st) ved V o r F re lse rs K irke, i h v ilk et E m b ed e h a n blev sid d en d e i hele 47 A ar indtil sin D ød i 1798. H an v a r m e d H en sy n p a a U dseende a f ik k e fuldt M iddels-H øide og m e g et p lu m t bygget, m en sa a m ed H en sy n p a a A nsigtet «ganske an tag elig ud, n a a r m a n ey gio rd e n eto p de s tø rre F o rd rin g e r udi sin K ritique#.
G eo rg R e ic h w e in til A k e r o g D isen, i. 1693 i M a rb u rg , H essen , f 1667 som G en e ra l og S tig sb e fa lin g sm an d i B ergen. * 1) i T y sk la n d . 2) K aren L u c h t T oller. 3) In g er O lufsdtr. R o sen sv æ rd Rytter.
H øiere op i A arene blev h a n «tyk og fed». Stem m en v a r dyb th rø n d e rsk B as, og h a n s M aalføre d ette ubeskrivelige uudsigelige a fk u tte d e «T hrønder-Staccato», d ette Idiom , d er
— selv om d et end ald rig sa a m e g e t (ligesom S ø ste rd ia le k te n : det nord lan d sk e) k u ltiv eres ved en d o g ih æ rd ig T ræ n in g i ren ere T o n art, dog tro d s Alt eller alligevel a a b e n b a re r sa a k la rt som D ag en : «Du est en G allilæ er, dit M aal rø b e r Dig!» H os H r. Ole T h u lesiu s fre m tra a d te d et u p a a v irk e t og u p aav irk elig t i hele sin fulde lødige id io m atisk e — n æ sten ra a k o m isk e — M aalegenhed.
H an m a a — m e n er Ø v erlan d — h a ’ v æ re t en n æ sten læ rd og indsigtsfuld M and m ed S a n d h ed sk jæ rlig h ed og R etsind
«forsaavidt h a n s egen In teresse eller den h o n n ette A m bition ik k e blev fo r s tæ r k t berørt« (en U ndtagelse eller In d rø m m else d e r jo g jø r R egelen aldeles illusorisk). H an s V æ sen
— sig er 0 . v id ere — v a r d erim o d y d e rs t frastø d e n d e; thi h a n gav sin b ræ n d e n d e H idsighed og u v o rn e H ensynsløshed frit Løb. D ette satirisk e R im blev la g et om h a m :
»D enne P ræ st er en P ræ st b la n d t de a n d re P ræ ster Som et A sen e r en H e st b la n d t de a n d re H ester!« 20S.
A lvorlige F o lk som R aa d m a n d Saxild og Ju stitiariu s B erg m ente, «at T h u lesiu s ey re t h a r o p fa tte t sit K alds høie V æ rd, ik k e re t s træ b t a t v a ag e o v er S tan d en s Æ re« 204.
H a n h a v d e tid lig ere v æ re t et Ø ieblik H ø re r ved T h ro n d - hjem s Skole, m e n viste sig um ulig ved sin B ru talitet, blev sa a o rd in e re t til P erso n elk ap ellan , m en — k o m naturligvis p a a K an t m ed sin ellers m eg et m edgjørlige P ræ s t; d e r
efter gik h a n en S tu n d T h ro n d h jem s B ys P r æ s te r tilhaande, m en v a r altid um edgj ørlig. S aa fa n d t h a n p a a a t d rag e til K jø b en h av n so m E m b ed ssu p p lican t og det ly k k e d es h a m virk elig a t faa d en o v en n æ v n te E m b ed sp o st, som h a n a ltsaa i n æ sten 50 A a r (»levede a f og døde paa«. M en hv o rled es h a n m ed sine A ntecedentia og sit R ygte k u n d e o p n a a et saa p a s g o d t E m b ed e, d et v a r fo r fo rstan d ig e F o lk (»hartad ubegribeligt«.
T hulesius v a r U n g k arl og d e r v a r natu rlig v is stø t og stadigt S p ek tak el m ellem h a m og h an s T jeneste kvinder,
som h a n a f og til g av en «banket Ryg»; den g am le P e b e r
svend faldt d et d e rfo r ind «at fo ra n d re sig».
B lan d t sine K o n firm an d er S o m m eren 1755 — sig er Ø ver
land — h av d e h a n F rø k e n A nna L a n g e O rning, d e r tilh ø rte den b ek jen d te g am le n o rsk e A delsfam ilie a f d ette N a v n 8"5.
D en unge flinke K vinde v a n d t flux h a n s H jerte, og allered e U gen efter v a r d et uden h en d es V idende en a fta lt Sag m ed M oderen (F ru B irgitte von H e id em a rc h ) a t A nna skulde blive den aldrende, vel 47-aarige P r æ s ts H ustru. D et fo r
tæ lles endnu den D ag id ag in d en den n æ rm e ste Slæ gt, a t Th. blev h ende p ræ se n te re t som h en d es B ru d g o m ju s t som h u n gik og bød T he ru n d t til h a m og de øvrige K onfir
m a tio n sg ra tu lan ter. D et m a a ho ld es det stak k els B a rn tilgode, a t h u n blev sa a a lte re re t o v e r denne N yhed, a t h u n slap B ak k e n og Alt som p a a den v a r i Gulvet, saa d et k n u stes 206.
I 1755 blev a ltsaa T re d ie p ræ s t Ole A n d reas T hulesius æ g tev iet til A nna L an g e O rning. D et viste sig snart, a t F ru en , fo ru d en sine a n d re F u ld k o m m en h e d e r, o g saa h avde B en i N æsen. T hulesius «bleff vel ik k e en alm indelig Tøffel- danser», m en det v a r do g altid F ru en , som bestem te, «huor S ch ab et sk u ld e staae».
F r u D unker, som k jen d te begge Æ g tefæ ller, fo rtæ ller i sine E rin d rin g er: «Fru T h u lesiu s v a r en m eg et klo g Kone, ja sa a klog, a t hu n som S vensken siger, k u n d e m ere end
«supa och sitta ved». H u n g av sig a f m ed a t give (gode, fornuftige, p rak tisk e) R aa d i Sygdom m e, «huorfor h u n ey a f de M edici y n d e t w ar». O g h u n sty rte sin G robian a f en M and m eg et snildeligen. N a a r h a n vilde fare u d a f S kindet for B agateller, anstillede h u n sig en d n u v æ rre, saa h a n s a ’ til hen d e: «Nu, n u det e r e y U m ag en v æ rd a t lam en- tere sligt o v er sa a d a n n e Sm aating!«
M adam e T hulesius v a r al Agt og Æ r e væ rd, og h u n h a r tilvisse v æ re t et M ø n ster fo r sin Sam tid. H un, »sær
deleshed hun, ja o g saa P ræ ste n , v a r m eg et g o d g jø ren d e;
d e r vistes F a ttig fo lk i T hulesii G aard nede i D ronningens G ade lige u n d er K irk e g a ard e n en u d s tra k t G o d g jø ren h ed ».
I C hristiania vedblev T hulesius a t leve p a a en sp æ n d t F o d m ed sine E m b ed sb rø d re og sine O verordnede ((for
m ed elst h an s slem m e Mund« og y d e rs t irrite ren d e h en sy n s
løse O ptræ den: d er v a r F o rg a a e lse r m o d P ræ s te rn e D aniel B usch og Jo h an C ornisch; thi Thulesius, som en d n u i sin høie A lderdom gik m ed en Stiftsprovst i M aven, an saa en h v er F orfrem m else, som blev disse tildel, fo r en personlig Chicane m od h a m selv. D er e r H isto riern e om , a t h an hav d e slaaet P ræ ste n B ru u n v ed T u g th u se t en g an g denne forrettede i V o r F re lse rs K irke, m o d d et sto re S kab i S a k ri
stiet, a t h a n sam m ested s h av d e givet P ræ s te n C ornisch een rigtig k la sk e n d e Ø refigen i N æ rv æ relse a f K lo k k er H ass, som sk u ld e v æ re in d k a ld t som Vidne. H a ss’s V idnesbyrd lød: «at T hulesius v a r g a a e t op og ned ad G ulvet i S a k ri
stiet og k la sk e t i H æ n d ern e; d a h a n gik H ass forbi, h avde han d reiet dennes P a r y k om , s a a h a n h av d e d et B ag erste som et D æ k k e fo r Ø ynene; n æ ste n i sam m e Ø ieblik lød d er et K lisk-K lask, og d a H ass endelig h av d e fa a et ven d t P a ry k k e n om igjen og fa a e t Ø ynene frie, gik Thulesius som fø r og k la sk e d e m ed H æ nderne«. Men disse H isto rier
— som jo e r n o k sa a «artige« — m enes ik k e a t v æ re sande.
M ed K lo k k e r H ass laa T hulesius selvfølgelig i S trid og
«w ar dend H ass o c h sa a noget næsviis«. T hulesius skulde h a v t 3 — sig er og sk riv e r — tre c o n stan te P ræ d ik e n e r, som h a n h o ld t afv ex len d e; thi h a n h o ld t ald rig andre. Da K lo k k eren e n g an g tem m elig fripostig gjo rd e P ræ s te n op m æ rk so m h e rp a a , s a ’ d en n e: «Kan I dem u d en at, F ar?«
Da K lo k k eren ik k e k u n d e sv are ja til dette, sa’ T hulesius:
«Saa vil je g b e tte r kn ø * (sic) bli’ ved d e rm e d saalæ n g e til I k a n det!«
F o lk g o tte d e sig læ nge over, a t T hulesius en g an g skulde h av e «pudzet» S tiftsprovst L u m h o ltz p a a følgende Vis.
E n g an g sk u ld e Stiftsprovsten, T h u lesiu s og a n d re P ræ s te r g aa ind a f S ak ristid ø ren p a a sam m e Tid. T hulesius v a r
* Skal fo rm e n tlig v æ re d e n g jæ n g se th rø n d e rsk e E ed (V erw iinschung)
«Better Dø», fo rv a n sk et til «Better» eller «bitter» «knø».
fø rste M and, m en h a n tra a d te «med e t k eitet Buk» tilside fo r S tiftsprovsten m ed de O rd : «BjæH’-K u’ først!«
Udi A a ret 1776 v a r en g am m el d a n sk S k o le læ re r Studiosus th eo lo g iæ Jen s Jy d eru p — i C hristiania k a ld e t «Ytterop» — bleven L æ re r p a a S ag b an k en s F a ttig h u s (d et la a ved det n u v æ re n d e J e rn b a n e to rv : en fæl, g a m m e l R ønne, som blev rev en n ed i 1861) og følte sig s tæ r k t b a a d e so m indfødt D an sk og i sin n ye V æ rdighed. D er blev s n a r t S trid m el
lem «Ytterop» og T h u lesiu s; th i denne v a r sæ rlig o p rø rt og ry s te t o ver den h a rta d m æ g tig e U videnhed, so m et P a r D ø d sk a n d id a te r a f de kvindelige F a ttig le m m e r la ’ fo r D agen og fo reh o ld t L æ re re n dette. D en vigtige Y tterop, D a n sk e ren fra H ovedlandet, blev m æ g tig fo rb itret og to g b ru ta lt den g am le P ræ s t i B ry ste t og slæ n g te h a m m o d V æ g g en i h an s egen Stue. D a Jy d e ru p gik ned ad Gaden, ra a b te h a n h ø it til hvem , d e r vilde høre, a t saaled es h av d e h a n tra k te re t «den A senpande«, «den syndige P ræ st«, «den H undsvott«, «den A bekat«, «den sk a b b e d e Hund«, o. s. v.
D er u d sp an d t sig en lan g v arig R etstvist, m ed V id n esb y rd og V idnesbyrds V idnesbyrd, m en — m ed U ndtagelse a f en g am m el T y v e k jæ rrin g og en fo rfy ld t «och offverluset F ørkje« — stod V idnerne p a a T hulesii Side, og Jy d e ru p m a a tte ud m ed S lag sm aalsb ø d er og S ag so m k o stn in g er til en anseelig Sum.
T hulesius aflagde H u sb esø g e fte r h v e r a f de sto re Høi- tid e r fo r a t ta k k e fo r Offer, a t sige, hvis V ed k o m m en d e h av d e o fret m in d st een R igsdaler. Sendte no g en h a m en C urant-D aler eller Slett-D aler (k u n 73 V æ rdi a f R igsdaleren) gik h a n ald rig ind i V ed k o m m en d es H us, m en in d sk ræ n k ed e sig til a t stan d se u d e n fo r og brø le ind a d V in d u et:
«Tak fo r den slette D aleren Jeres, Di Far!«
D a K ronprins F re d rik (sen ere K ong F re d rik den 6te) i 1788 v a r i C hristiania, sp u rg te h a n den æ rv æ rd ig e Olding, da denne forestilledes fo r h a m :
«Er De Stiftsprovsten?«
«Nei, D eres K ongelige H øihed, m en æ g b ø rd ’ v æ rt ’et!»
lød den Æ rv æ rd ig e s b esk ed n e Svar.