• Ingen resultater fundet

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Copied!
521
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

(2)
(3)
(4)

FR. GRØNVOLD

SLÆGTS-KRØNIKER

1500—1800

C H R I S T I A N I A

J A C O B D Y B W A D S F O R L A G

K J Ø B E N H A V N : G. E. C. G A D

(5)

F. G rønvold, Kgl. Fuld m æ gtig, f. 1837.

(6)

FR. GRØNVOLD

SLÆGTS-KRØNIKER

1500—1800

TRYKT SOM M A N US K RIPT

C H R I S T I A N I A

J A C O B D Y B W A D S F O R L A G

K J Ø B E N H A V N : G. E . C. G A D

1924

(7)

E x e m p la r Nr.

C o p y r ig h t 1924 b y J a c o b D y b w a d , C h r is ti a n ia .

P r i n t e d in N o r w a y .

D e t M a l l i n g s k e B o g t r y k k e r i

(8)

M in S ø n ,

Maleren Ludvig Chr. M. Orning-Ravensberg,

tilegnet.

(9)

En Pronation, for ei at sige Pronuntiation.

D et e r m ig m a g tp aalig g en d e s tra x a t faa b e m æ rk e t føl­

g en d e: D isse K rø n ik er v a r oprindelig b estem t alene for Slæ gten og k u n fo r d en: d e r e r d e rfo r m e d ta g et (væ sentlig i N oteform ) ad sk illig t som alene v a r b estem t fo r dennes M edlem m er, d a B ogen v a r tæ n k t udgivet k u n som M anu­

sk rip t til D istrib u tio n b lan d t dem .

D et blev m ig im id lertid um u lig t — fo ru d en m it fler- a arig e ik k e lidet besvæ rlige og bekostelige personlige A rbeide

— h v o rv e d je g g ik glip a f en ik k e liden aarlig In d tæ g t — tillige selv a t b ek o ste B ogen udg iv et i denne sæ rlig t fo r m ig som u fo rm u en d e P en sio n ist try k k e n d e ø k o n o m isk e Tid.

D et v a r d e rfo r et u v en tet H eld fo r m ig, a t flere fo rstaa- elsesfulde P e rs o n e r — d e rib la n d t en U n iv ersitetslæ rer m ed et lan d sk jen d t N avn som H isto rik e r — fo r h v em je g tr a f til a t oplæ se D ele a f M anuskriptet, fan d t d ette v æ rd til offentlig U dgivelse og d erved h in d red e d et fra a t g a a «ad u n d a s« ; d e rfo r m in h jertelige T a k , sæ rlig t til D o cen t Jac o b S. W orm -M iiller og Dr. th eo lo g iæ Chr. A. B ugge.

D et b ø r v istn o k o g saa b e m æ rk es eller an fø res som U n d sk y ld n in g sg ru n d fo r sproglige og litte ræ re M angler ved B ogen, a t je g h a r h a v t liden T id og d erfo r sk re v et acu rren te calam o» og fundet det m in d re nødv en d ig t lige- o v erfo r Slæ gten a t p y n te p a a Sproget! je g g a a r desu d en i m it 86 Aar.

(10)

K røniken sk al altsaa i sidste L iten udgives offentlig, m en jeg h a r h v e rk e n T id eller A nledning til a t forsøge m ig som alitteræ r Pyntekone«.

Je g la ’r d et d a — som m in O ldefar O berste F r. M artinus v. G rønvold gjerne s a : (sæ rlig u n d e r alvorlige F o rh o ld f. Ex. ved D uellen i Itzehoe, h v o rtil h a n blev u d fo rd ret),

«Udi V o rh erre, h a n s Naffn o ch n aad ig e B esty relse sta a e til».

Fr. G rønvold.

(11)

A. Den n o r sk e Gren af den danske Adelsæt:

« OR N I N G» (Bølge -Orning), («Bølle-Vove«)

1350

/

1550

-

1786

.

(12)

F o rm in d sk e t G jengivelse af første Side af M anuskriptet.

(13)

FORORD.

«Tante Lisas Fortællinger)) (ca. 1550—1850—70).

De fleste M en n esk er k je n d er v istn o k N oget til M indets V æ gt og dets M agt. M en k u n faa e r p a a et s a a p a s heldigt genealogisk Slæ gts-S tade a t d e r e r n æ v n ev æ rd ig e M inder, og a f disse faa e r ofte alen e den en k elte b e n a a d e t m ed den oplad te S ands som gjør, a t de h e n fa rn e T id er ry k k e r denne sa a lev en d e n æ r m ed sine try llen d e E rin d rin g er, b aad e de søde og bitre, de m ø rk e o g de ly se; de m ø rk e, de bitre k a n vel o v e rtræ k k e s ligesom m ed T idens forsonende P atin a, m en de sk ifter d og ik k e d e rfo r sin triste K a rak ter.

Men de m u n tre, de søde, de ø m m e og blide, de ly se r frem m ed h je rte b etag e n d e V a rm e og S tyrke. M inderne fy ld er Sindet, m a g tta r Sjæ len og t a r til M æle i sin eiendom m elige intim e h en fø ren d e T ale; m en d enne slø res n æ sten b estan d ig a f den usigelig vem o d ig e Stem nings Sordine. F r a de h en ­ fa rn e T id er ly d e r den sag te d æ m p e t i Moll, sv ag t to n en d e ligesom svindende S ang fra d et F jern e, som et W ald h o rn s la n g t aftag en d e L y d stø d i de d y b e Skove ligesom d æ m ­ pede O rgeltoner, d e r d ø r blideligen in d i S o m m ern atten s Svalhed og F red .

N edskriveren, Kgl. F u ld m æ g tig F r e d r ik J o h a n G rønvold, h a r atter, a tte r og a tte r fa a t A n m o d n in g er fra S læ gten om a t sk riv e dens «Historie». D ette k a n je g av flere G runde ik k e efterkom m e, n a a r m a n ta r h isto risk B eretn in g i sin stræ n g e d o k u m en tale B etydning. Je g fa a r nøie m ig m ed h v a d m a n k a ld e r «K røniker», h v o ra f visselig de fleste e r

(14)

d o k u m e n te red e og b rev h jem led e i en b ety d elig h ø iere G rad end m a n k u n d e vente, m ed en s endel d og o g saa stø tte r sig alene til den m undtlige T radition.

Jeg h a r kv iet m ig s v æ rt fo r a t e fte rk o m m e S læ gtens A nm odninger, m en disse h a r v æ re t altfo r p a a træ n g e n d e til, a t je g i L æ n g d en h a r k u n n e t s ta a im od. D a je g føler m ig n o k sa a «sliten», fa a r m a n d e rfo r ta d e t , je g n u i m in høie A lder h a r k u n n e t p ræ stere, m ed den rim elige O v erb æ ren h ed , som denne H elsen og T v an g en k a n gjø re b e re ttig e t K rav paa.

D aglig Slit fo r a t leve, «at friste Livet« h a r o p ta t m ig helt. D en fø rste M en n esk eald er og vel s a a d et a f m in D ep artem en tstid optoges m ed flittigt, m en y d e rs t kjedsom - ligt sløvende A rbeide i A nstalten, ja en dog m e d adskilligt g ratis O v erarb eid e u d en fo r m it eg et P lig tarb eid e og tildels u d en fo r den re g le m en tere d e Tid. D et v a r nem lig d en g an g i K o n to ret «hensat» en m eg et b ek jen d t ((D epartem ents- D rone«, som «saa gerne« o v erlo d sit A rbeide til g r a t i s U dførelse a f sine altfo r lo y ale K ollegaer. M o rg en tim ern e før og E fterm id d a g stim ern e u m id d e lb a rt e fte r D ep artem e n ts­

tid en v a r i m ange, m an g e A ar o p ta g et m ed U ndervisning.

M o rg en tim ern e i G ym nasiets L atin-A fdeling p a a A ars og V oss’

Skole, og fra D e p artem e n te t gik je g kl. 3 E ftm . u m id d el­

b a rt til de flere sa a k a ld te S tu d e n te r-F a b rik k e r (H eltbergs, A rnebergs, T h o m a s K rags og a n d re Skoler) h v o r je g dels u n d erv iste i H isto rie p a a den an stræ n g e n d e Vis, a t je g fo r­

ta lte E lev ern e In d h o ld et a f d et P en su m , de sk u ld e h a v e læ st, m en som de i R egelen n atu rlig v is ik k e en g an g h a v d e

«kikket» p a a (dertil to g de vigtigere F a g dem fo rm eg en Tid, h v a d jo ik k e v a r s a a m eg et a t si paa), dels tilre tte ­ lag d e M o m en ter til fo rm o d ed e O p g av er i k o m m e n d e h isto ­ risk A rtium sstil. F ø r s t v ed 6—7 T iden om A ftenen k o m jeg hjem til M id d ag m ad en ; og sa a v a r der, sæ rlig t i M aane- d ern e fø r A rtium — p riv a t T erp n in g a f y d e rs t nødlidende K andidater, som b a d og lo v et sa a fa g e rt og godt, m en som b a g efter — glem te a t betale. E n L æ g e sa til m ig: «Men vil De d a d ræ b e Dem?« S v ar: «Ja saa le d es lø n n er Staten sine egne K on to rfo lk a t de fa k tisk n ø d es til a t arb eid e sig

(15)

o m tre n t ihjæ l fo r a t k u n n e leve!« L æ g e n lo og sa: «Ja d e t e r n o k d esv æ rre saa, m en F ø lg e rn e k o m m e r d e sv æ rre n o k o g s a a b Og det e r n atu rlig v is indtruffet!!!

Selvfølgelig fik je g liden eller in g en T id til a t ta fat p a a Slæ gts-H istorien, so m je g fra U n g d o m m en a f h a v d e h a v t levende In teresse for, en In teresse, so m n æ rm e st v a r foranlediget og idelig n æ re t v ed en P e rle a f en Slæ gts-K ro­

nikør, «T an te Lisa» (en a f m in F a rs 8 Systre), h en d es m an g e livlige F o rtæ llin g er. De v a r v æ sen tlig tilflydt h en d e fra et Snes S ta m m e m ø d re s og kvindelige S læ g tn in g ers O verleve­

rin g er i forskjellige F o rm e r. K un til «sp re d te N otater« og

«nogen en k elte Sam linger« blev d e r a f og til lid t Tid. D en Vi 1918 to g je g im id lertid A fsked fra m it E m b e d e efter 50 A ars T jenestetid, og v a r d et m in H en sig t d a a t ta o rd en tlig fat m ed Slæ gts-H istorien. M en — s a a e r d et m in H elbred, som h a r lidt u n d e r den m eg en A rbeidsslit og s a a — den høie A lder. I flere og o tti a a rs A lderen og m ed s v æ k k e t H el­

b re d k a n m a n v an sk elig p ræ s te re den K raft, E n e rg i og a ar- v aag n e O m tan k e, som sk al til fo r a t eftersøge, gjennem pløie og in d a rb e id e de m ang fo ld ig e «m om enta h isto ric a famili- aria« som e r nødvendige fo r a t k u n n e fo rfatte en virk elig

«Slæ gts-H istorie»; je g ialfald k a n d e sv æ rre ikke.

S læ gten fa a r a ltsa a nøie sig m ed a t faa k u n en (»Slægts- K rønike«, b a se rt p a a ((Overleveringer« (n e d a rv et T ra d itio n ).1 M ange a f disse O v erlev erin g er — dels m undtlige, dels skriftlige — disse ((forplantede«, o v e rd ra g n e, a rv e d e T ra d i­

tio n e r h a r s ta a e t sig fo r den v irk elig e h isto risk e K ritik, h v o r denne ku n d e a n v e n d e s : m an g e av de o m ta lte P e rs o n e r e r nem lig h isto risk e (f. Ex. O tte T h o m assø n O rning, G eneral- A dm iral E rik O ttesen O rning, N orges A dm iral B ern t O rning, Ø v ersk ib sh ø fv id sm an d og A m p tm an d C hristopher Orning, A nne C hristine O rning og fl.), og F am ilie-K rø n ik en ste m m e r h e r i d et H ele g o d t m ed de h isto risk e V idnesbyrd.

H vad O fficers-Slæ gten G riin w ald (G rønw alld, G rønw ald, G rønw old) eller (G rønvald) «Orning» a n g a a r, d a v a r den en O fficers-Stam m e k a ld e t «M ilitæ r Clan o d e r Stock«, som i Tiden fra c. 1650—1850 (»leverede« c. 30 å 33—35 O fficerer

(16)

til den n o rsk e A rm é, h v o ro m O plysning findes i Officers- ru llen e og a n d re D o k u m e n ter (P e rso n a lia G rønvold i R igs­

ark iv et), den d a n sk e O b e rstlieu ten a n t H irsc h ’s S am lin g er a f D an sk e og N o rsk e O fficerers m ilit. vitae (Kgl. Bibi. Kjø- b en h av n ) og i endel F a g -S k rifte r (f. E x. O b erst G ulow sen:

« F ra D ragontiden»). O g saa disse ste m m e r m ed F am ilie- O verleveringerne, h v o r de h a r k u n n e t fa a A nvendelse. T r a ­ ditionen k a n n o k ta feil i likegyldige S m aating, m e n neppe i de s tø rre vig tig ere F o rh o ld og F o rete e lse r, og navnlig ik k e i den A andsretning, den fre m h e rsk e n d e Sindsstem ­ ning, som h a r s a t sit P r æ g p a a og git sin F a rv e til Slæ g­

tens Liv og L evnet. Je g fo r m in P a r t h a r T ro til saa d a n n e F o rtæ llin g er, som e r o v erlev ered e fra S læ gtled til S læ g t­

led, o p fatted e a f en d o g sæ rlig t intelligente og k ritisk e P e r ­ so n lig h ed er — og d et v a r a b so lu t de fleste av F o rtæ lle rn e — og g jen fo rtalte fra B ed ste m o r til B a rn e b a rn , fra M or til B a rn og saaled es v id ere gjen n em A a rh u n d re d e r til de e n d e ­ lig n a ae d e os.2 Selv o m de T rad itio n er, som ik k e e r en ten historiske, leg alt d o k u m en tered e, eller en d o g a f og til b lo t

«krønikførte», eftersp o res og u n d ersø g es v ed K ritikens ko ld e L ys, k a n de v an sk elig d ø m m es so m u tro v æ rd ig e, og de k a n i e th v e rt F a ld n ep p e m odbevises, fo rd i de h a r B evis­

k ra ft i sin alm en m en n esk elig e V irk elig h ed og d e rfo r h a r alm en g y ld ig S an d h ed i sig; d et e r det, F ra n s k m æ n d k a ld e r ((docum ent hum ain». O g s a a d a n n e m e re intim e S læ gts­

o v erlev erin g er giv er som o ftest e t la n g t san d e re og livligere B illede av v e d k o m m e n d e u n d e r sin T ids K a a r sk ild red e P erso n lig h ed , stiller d e n n e op i fu ld ere B elysning, g iv e r den V a rm e o g F a rv e og fo rlen e r den m ed m e re a lm e n m e n n e ­ skelig F o rsta a e lse en d den, som en alm indelig og i og fo r sig lid et in te re ssa n t O pregning a f de m ed k u n tø rr e Tids- og S ted san g iv elser fo rsy n ed e D ata k a n gjøre. J e g v o v e r a t tro , a t L æ seren ik k e vil ta b e p aa, iste d etfo r s a a d a n n e tø rre S læ g tsan n aler (en lidt m e re end alm in d elig u tfy ld t S tam ­ tavle) a t fa a : «Tante L isas livlige F o rtæ llin g en ), selv om de ofte m a a tte sy n es som en C om bination a f V irkelighed og F an tasi.

(17)

D et h a r selvfølgelig h o v ed sag elig v æ re t M anden i Slæ g­

ten, den m e re realistisk e M and, so m h a r u d fø rt H andlingen, d en reelle p ra k tisk e D aad, m ed en s d et h a r v æ re t K vinden, som m ed sin stem ningsfulde S y m p a th i h a r b e v a re t den i sit Sind, i sit H jerte, tileg n et sig den i in d erlig H engivelse og givet B eretn in g en o m den. D et e r sa a g o d tso m u d e lu k ­ kende K vinderne i v o r Slægt, som h a r sa a a t sige tildannet, opfostret og siden h æ g e t om og v ed lig eh o ld t S læ g tstrad itio ­ nen. De v a r stem ningsfulde — ro m a n tisk e b a a d e i æ ld re T id er og n y ere, is æ r G ullaug-G rønvoldernes K vinder. De

«formidlet» s a a a t sige v ed sin intelligente, v a rm h je rte d e, sy m p ath isk e F o rsta a e lse , d e r v a r in d træ n g en d e, fo rd i de h av d e d en bedste, den o p rig tig ste Vilje til a t fo rstaa. M æn- dene sy n es d erim o d a t h a v e v æ re t tem m elig ligegyldige, ja en k elte k a n i d enne H en seen d e ik k e u n d g a a D adel fo r b a rsk U følsom hed, fa st de v a r forstandige, en d o g kloge F o lk m ed utvivlsom Intelligents. I hø i G rad sk ep tisk e som de b e k lag e ­ ligvis o g saa var, b e tra g te d e de — m en h ø ist u b e re ttig e t — paaviselig sandsynlige, ja en d o g fuldt beviste san d e O ver­

lev erin g er n æ rm e st so m «gam le Skrøner« og sm ilte som oftest m e d m ed lid en d e O v e rb æ ren h e d o v e r sa a d a n «to sset Følen«. P ie te tsh en sy n e t lig eo v er S læ gtens F o rtid og den­

nes synlige M inder v a r h os d em m e g et sv æ k k et. O nkel Arild, m in F a rb r o r, slæ n g te saaled es b o rt en P a lla s k m ed b ru k k e n Spids, som h a v d e tilh ø rt h a n s O ldefar, «den fo r­

d ru k n e D rag o n cap tain en « . J e g sk al b la n d t A ndet, som d es­

v æ rre foreligger, k u n n æ v n e to talen d e E x e m p le r h erp aa.

D rag o n cap itain e H a ag e n O tte G rø n w a ld blev i 1713 gift m ed C hristine C h risto p h ersd tr. T o rd en stiern e. F o ra n le d ig e t h e ra v k o m T o rd e n stie rn e rn e s g am le adelige S æ d eg aard , d et sk jønne G ullaug i L ier, i den sidste H alv d el a f 1700- T allet i h a n s B ro rsø n s, O b erstlieu ten an t F rid ric h M artinus v. G rønw olds (m in O ldefars) B esiddelse. D a O berstlieute- nan ten s S ønnesøn (M ajor F rid ric h H elle v. G rønvolds Søn), d av æ ren d e E ie r a f G ullaug, m in kloge, p ra k tisk e, m en y d e rst m yndige F a r b r o r o v en n æ v n te A rild G rønvold i 1840- A arene (1843) n e d re v til G ru n d en den g am le u h e n sig tsm æ s­

(18)

sige, m en sæ rd eles k a ra k te ristisk e L a a v e p a a G aard en og b y g g ed e store, tidsm æ ssige, k o s tb a re U dhuse, lo d h a n o g saa den c. 300-aarige H o v ed b y g n in g o m k alfatre. D et sk al m ed ­ gives a t den v a r tem m elig ub ek v em , o m en d sæ rlig stilfuld, i d et Y d re ialfald, m en — s a a lod h a n u d en rim elig G rund rive ned den sto re im p o n eren d e, ja en d o g i sit F o rfa ld endnu p rag tfu ld e R iddersal, som i an d en E ta g e s tra k te sig saa- g o d tso m o v er h ele B ygningen, m e d sine N isch er og F e ld te r m ed S læ g ts-V aab en , R idderfigurer, «M um m enschantzerier» 3 og a n d re D e k o ra tio n e r: m ed den y d e rs t eiendom m elige m u red e, k jæ m p em æ ssig e g am le K am in (Peis) m ed de sæ l­

som m e, eventyrlige, g igantiske, fo rg y ld te W esselh o rn (W id- d erh o rn ) ra g e n d e h ø it op fra dens M u rk ran d s: Alt rive sø n d er og sam m en og o m g jø re (dem inuere) til M ørkloft!

D a fa n d t m a n i V a a b e n k a m m e re t in d en fo r Salen et g o d t sk ju lt B rev-G jem m e fra T o rd en stiern e-T id en m ed ik k e faa B re v sk a b e r, C o n tra k te r og a n d re D o k u m en ter. Og d e r blev ik k e ta t m ed n æ n so m H a a n d p a a denne g am le «Breffue- Skatt». S tø rsted elen blev tilligem ed endel a n d re F a m ilie ­ p a p ire r fra d et alm indelige sto re B rev g jem m e slæ n g t ned p a a W . C.4 D er h a r je g som G ut flere G ange fu n d et di­

v erse E m b ed sb re v e til O b erstlieu ten an ten og Sønnerne, M ajoren og de tre a n d re (C apitainerne). Je g h u s k e r sæ rlig t et, som je g — selv d a — k u n d e sk jø n n e m a a tte v æ re et juridisk-spidsfindigt Specim en om e t a f G ullaugs P riv ile­

g ier; d et v a r et sn irk le t B rev, aldeles i H e rsk a b e ts F av ø r, m ed æ k k e lt subm isse U d try k fo r H r. O b erstlieu ten an ten s sto re Æ t og høie Stilling (O berstl. v a r en m e g et form u- ende M and), fra en P ro c u ra to r, hvis E fte rslæ g t u n d e r de sen ere politiske P a rtistrid ig h e d e r h a r o p n a a e t politisk (h ero ­ stra tisk ) N av n kundighed. (Jeg to g d e t til m ig og b ev ared e d et læ nge, m e n v a r rid d erlig n o k til d a a t tilintetgjøre det.) K un g a n sk e faa to g O nkel V are paa, d e rib la n d t en K o n tra k t fra c. 1700 (noget før) m ellem en G ullaug T o rd en stie rn e og h a n s H u sm æ n d om a t disse — n a a r de gjo rd e «O nnearbeide» p a a G aard en — ik k e sk u ld e tra k te re s m ed L a x (i n o g en so m h elst Skikkelse) m e re end 3 D age i

(19)

U gen. (T re rige L a x efisk erier la a til G aarden.) D ette D o­

k u m e n t huede O nkels p ra k tisk e Sands og k ild red e desuten h a n s H um or, som da en dnu v a r m e g et lev en d e; det faldt i h ans Sm ag!

M an fan d t tillige e t B rev, som a a b e n b a re d e G runden til den sidste T o rd en stiern es (H ofjunkerens) u ly k k elig e Skj aebne:

«Eros u n d er sin Stand«, d e r endte m ed «E roto — Pæ gnie«.

Men dette sidste in te re ssa n te D o cu m en t h u m a in b rø d h a n sig ikke om — d et o v erlo d h a n til en av sine S y stre a t g ran sk e og gjem m e om h u n vilde; h un overlo d d et sen ere til T an te Lisa.

D en n æ v n te S læ g ts-K ro n ik ø r «Tante Lisa« (se neden- staaen d e F o rteg n e lse No. 11), F r u A nne E lisab eth Nilson, m in F a rs æ ld ste Syster, v a r siden 1841 en tem m elig form u- ende E n k e efter S tiftso v e rre tsp ro c u ra to r P a u l C hristian Nilson (Vogt-Nilson’er) og b o ede som sa a d a n frem deles en c. 10 A ars Tid p a a sin E ien d o m sg a a rd F lø g sta d i S ø ru m P ræ ste - gjeld, inden h u n overlo d den til sin d a eneste D a tters M and L ieu ten an t (senere O berstl.) C hristian D o rp h H als. Saa flyt­

tede h u n i 1851 til sine S yskende, til sin tidligere H jem stav n Gullaug. M ed S org i H je rte t s a a h u n H o v edbygningens O m k alfatrin g og R id d ersalen s V anhelligelse; th i fo r hendes slæ g tsk jæ re og n æ n so m m e Sind h v isk ed e d e r M inder fra fast h v e r K rog, to n ed e d e r E rin d rin g e r frem fra selve de n ed b ru d te V æ gge! D a O nkel A rild solgte E ien d o m m en i 1858/59, fly tted e h u n fø rst til en gift S y ster — Lovise — p aa G jøsegaarden i V inger Sogn og sen est til en an d en Syster, P ræ ste fru e n F e a rn le y p a a M atrand, E id sk o g en P ræ steg jeld . D er døde h u n i 1879, n æ ste n 83 A ar gi. H endes B ro r, «hin m yndige O nkel Arild«, ilede s tra x til, ik k e av n o g en so m h elst øko n o m isk Interesse, d a h an — fo ru d en a t v æ re en m eg et form uende P e b e rsv en d — desu ten v a r u b etin g et y d e rst reel og nobel i P en g esag er. H a n h av d e v istn o k delvis stelt m ed T an te L isas M idler, m en h a n vilde in sp icere sin Systers

«litteræ re E fterlad en sk ab er« og stelle m ed dem efter eget T ykke. D ette h a v d e jo a lle rn æ rm e st v æ re t D atteren s og Svigersønnens Sag, sa a m e g e t m e re som D a tteren h av d e ik k e

(20)

L id et av M oderens In teresse i denne H enseende. M en Onkel A rild tiltog sig m ed sin b a rs k e og afvisende M yndighed nu en g an g denne R et og d e rm e d B asta!

H u sh erren , Svogeren, h o s h v em T a n te L isa h av d e boet, S o g n ep ræ st H e n ry E m il F e a m le y , tu rd e ik k e k n y , h a n v a r som L u ft fo r O nkel Arild! D enne stæ n g te sig inde p a a den afdøde S y sters R um og la aste D ø ren af, fo r i Ro og M ag a t revidere. T a n te L isas Svigersøn O b erstlieu tn an t H als k o m nu sp o ren streg s faren d e og vilde in te rv e n e re : h a n b a n k e d e m ed C om m ando-R øst og H a a n d g re b p a a den lu k k e d e D ør; for- gjæ ves, den forblev la a slu k k e t og — O b erstlieu ten an ten m a a tte b e sk jæ m m e t vige og finde sig i d et U undgaaelige, en Situation, h a n ik k e v a r v a n d t til, og som n o k k ræ n k e t h a m tilbunds, vel sæ rlig t fo rd i h a n m a a tte finde sig i O ver­

g re b e t u d en en G ang a t faa den T ilfredsstillelse sen ere a t tu rd e y tre en b e re ttig e t H a rm e og K n u rren lig eo v erfo r den im p o n eren d e O nkel Arild. H a n v idste jo ogsaa, a t d e r ik k e v a r den rin g este F a r e fo r det, h a n n æ rm e st v a r k o m m e n fo r a t ta g e V are p a a og vo g te: sin S vigerm ors p e cu n iæ re E fterlad e n sk ab e r. T a n te L isas betydelige S am ling a f g am le B reve, O ptegnelser, B re v sk a b e r og D o k u m e n te r v e d k o m ­ m ende S læ gtens H isto rie blev nu dels b ræ n d te , dels n e d ­ lag te i h en d es K iste: «sic volo, sic ju b eo , s ta t p ro ratio n e v o lu n ta s* !

F r a O nkels Side og S ta n d p u n k t v a r d ette visselig den ren e og sk jæ re (m en s a a sø rg elig m isforstaaede!) P ie te ts­

følelse: «Hun h a v d e h a v t disse Reliquier,» sa h a n m ed g o d m o d ig -satirisk B eto n in g og m e d denne g a m m e ld ag se F o rm a f O rd et (d erfo r b u rd e h a n h eller fra sit S y n sp u n k t h a an v en d t O rd et «Relicta», hvis h a n h a v d e k je n d t F o r- skjellen), «derfor b ø r de o g saa følge h en d e i Døden.« D et v a r den F ø lelse (m en v a r ik k e d ette d og o g sa a e t Slags

«Føleri» fra h a n s Side?) som forledede h a m til d ette In d g reb og denne re n t h e ro stra tisk e H andling!

F o r Slæ gten, sæ rlig t fo r m ig, og en d m e re fo r ((Slægts- K røniken« v a r d et et sto rt og p a a flere P u n k te r u e rs ta tte ­ ligt Tab.

(21)

T ro d s T em p eram en tsfo rsk jellen : h u n s v æ rm e risk b e ta ­ g en fo r Slæ gten og de ik k e rin g e M inder om dens T il­

sk ik k e lse r p a a dens T ilv æ relses H ø id e r: h a n den sk ep tisk e R ealist, som ik k e k u n d e fo rd ra g e n o g et Slags F ø le ri eller H engiven til «Slægts-Kjæleri» (h an s Y ndlings-U dtryk), v a r deres K a ra k te re g e n sk a b e r tem m elig ens; y d e rs t re tsk afn e og retliniede P erso n lig h ed er, faste u b estik k elig e K a ra k te re r, om end n o g e t selv sik re; de h o ld t h jertelig a f h in an d en og v u rd ered e og re sp e k te rd e h in an d en s m a n g e go d e Sider.

M en U ly k k e n m e d F a m ilie -D o k u m e n te rn e (H aan d sk rif- terne) v a r a lts a a skeet. H eldigvis h a v d e je g nogle O rigi­

n a le r og endel A fsk rifter i B ehold, og s a a T a n te L isas F o rtæ llin g e r i paalidelig H u k o m m else, m en d et v a r lidet m o d det, som s a a sø rg elig t g ik tilg ru n d e p a a T a n te L isas B ustum .

Je g tilføier F ø lg e n d e (en S k jæ b n en s Iro n i eller sk al je g si: «ironiske H æ vn»?) D a den m y n d ig e H e rre O nkel A rild i 1858/59 solgte og frafly tted e G ullaug, blev p a a e t leiet S ø b o d ru m i D ra m m e n a n b ra g t — og sto d i læ n g ere T id — saa g o d tso m hele d et g am le genuine R o co cco -In d b o fra Gul­

laug; (det v a r fra O ldefars sidste, eller «Majorens» fø rste T id i D ag lig stu ern e e rs ta tte t m ed de m e re tarvelige, m en b e k v em m ere E m pire-M øbler). D et u d ra n g e re d e M øblem ent h av d e hidtil s ta a e t p a a et A flukke i den til L oft i 1843 declas- sered e R iddersal. D er v a r «G yldenlæ rs-Stohle» in d lag te B orde, u d s k a a rn e K ister, s m u k k e fo rg y ld te sm a a «Ziir» — og stø rre «Mave» — K o m o d er m ed M arm o rp lad er, Speile i E g e træ s ra m m e r m e d B lo m sterd ek o ratio n e r, u d s k a a re t i selve T ræ e t (ik k e d ette elendige Gips-Jux), «Øhre-Stohle», sa m t en v id u n d erlig D ra g k iste m e d d et R o sen sv æ rd sk e V aaben p a a D æ k p lad en . I denne v a r n e d lag t G u ld sm y k ­ ker, B o rd o p sa tse r a f Sølv, s tø rre og m in d re Sølvkander, Støp og Ja g tstø p : endel a f den R o sen sv æ rd — R eich w ein sk e Sølvskat, den m in d re R o sen sv æ rd sk e H uus-Postille, (den stø rre sk al v æ re h o s en G ren a f S læ gten i Sverige), sa m t endel B rev sk ab er, som O nkel A rild m ed sin p ra k tisk e K ri­

tik h avde v u rd e re t, og de v a r ik k e a f rin g este Sort. D er

(22)

v a r g am le k u riø se om T idens V ilk a ar oplysende K o n tra k ­ te r; som den o v en n æ v n te «de T o rd en stie rn sk e H u sm æ n d s L axe-K ontrakt», F o rp a k tn in g s-V ilk a a r m e d H en sy n til det til G ullaug liggende U n d e rb ru g «E ngershavn», om F isk e ri­

fo rh o ld v ed G aarden, om P riv ileg ier vedk. G ullaug sa m t m eg et in teressan te p riv a te S krivelser, f. E x. B rev e fra H e n ­ rik W erg ela n d til forskjellige i S læ gten f. Ex. til h a m selv og h a n s M o rb ro r K rig sra a d P ie rre P a u m e a u F l o r 5 (for- henv. Officer, m a n g e a a rig og an seet S to rth in g sm an d fra D ra m m e n fra 1818—32 og 1842 A arene, L ag th in g ets P ræ s i­

dent). D esuden de vigtigste a f de E m pire-M øbler, som e r­

s ta tte t R ococcoen, o g dele a f et k o s tb a rt M øblem ent fra 1830—40 A arene, h v o rib lan d t et U nicum a f e t Ibenholdts- B ord, sk jæ n k e t O nkel a f h a n s sæ rd eles Ven, D ram m en s- M æ cen aten L e g atstifteren E rik B ø rre s e n 6 — Alt, A lt gik (u a ssu re re t) op i L u e r ved en a f de sa a h y p p ig e D ram m en s- B ran d e. De ik k e s a a faa T ing fra G ullaug-Skatten, som v a r k o m n e til O berstl. F rid r. M artin u s’s y n g ste Søn, C apitaine Ju st Chr., p a a G raffer i G u d b randsdalen, v a r n atu rlig v is h a v ­ n et h o s E fte rk o m m e rn e p a a G jø seg aard en i V inger Sogn, m en de gik til F re m m e d e (hin S v ig erd atters Slægt), og m an k a n vel m ed G ræ k e rn e sige: «ro jiup xat o Eevoc jravta xarcu'3- a\ocociv». (Ild og F re m m e d e m a a tte fo rtæ re Alt.)

D et e r m a a sk e g a n sk e overflø d ig t — ja d et b u rd e utvivl­

so m t v æ re d et — a t tilføie F ø lg e n d e m ed H enblik p a a S p øgelseshistorierne p a a G ullaug, h v o ro m sen ere sk al b e­

rettes. M en je g g jø r d et nu alligevel, det gi’r ligesom en Stem nings-R elief til d et F ølgende.

D et h a r læ n g e v æ re t de s a a k a ld te oplyste A an d ers — m a n k a n n æ ste n sige — S p o rt a t affeie paalidelige In d iv id ers U d sag n om A a b en b a rin g e r og oversandselige (tra n sc e n d e n ­ tale) F o re te e lse r: o v e rn atu rlig e Syner, M eddelelser, H ø rsle r,7 o. s. v. dels m ed H en ty d n in g til, eller en d o g s k ra a s ik k e r P a a ­ stan d om B erettere n s m en tale T ilstan d p a a G ru n d a f legem lig eller sjæ lelig U d a rtn in g (N evrose, D eg en eratio n ) dels til den u g en erte og letlivede H envisning til A lk o h o len s eller a n d re n e rv e sv æ k k e n d e D rik k es n e d sæ tte n d e Indflydelse p a a den

(23)

m en n esk elig e D øm m ekraft. M ed sin ro b u ste, m en allik e­

v el eller m a a s k e ju st d e rfo r in d sk ræ n k ed e , V irk elig h ed ssan d s h a r de tilladt sig a t a n sla a en h a a n e n d e og m edlidende T o n e i den som det saa ofte føltes k n u sen d e K ritik (h v ad O nkel A rild g an sk e fortrinligt besørgede) o v e r den m e re ophøiede og ideelle A nskuelse om eller T ro paa, a t d e r e r M ere m ellem H im m el og Jo rd end vi m e d v o re i s a a H en seen d e vistn o k sæ rdeles ringe E v n e r fo rm a a r a t u d g ra n sk e og som vi d erfo r nødes til — m e r eller m in d re villig — a t g odtage. (G oethe siger, a t O v ertro — Superstition, D evination, T h e o m a n ti — e r Livets Poesi, d e rfo r e r D igterne g jern e o vertroiske.) O gsaa h e r blev O nkel A rild G jenstand fo r S k jæ bnens h a an e n d e Ironi, d a h a n selv (endog «selveste han», den i s k ra a s ik k e r V an tro tæ n k e n d e T h o m as) i en hem m elig h ed sfu ld M idnats­

tim e p a a G ullaug blev — til sin stad ig e Æ rg re ls e — ligesom p aatv u n g en en A ab en b arin g a f d et O cculte: d et sæ lso m m e Syn: «at sk u e H oved- og S k u ld rep a rti a f en sp an sk -b a sk isk Stabs-O fficer h æ v e sig la n g so m t op m ellem d et a an d ag tig e S k jæ r fra de ulegem lige F la m m e r a f de fo rlæ n g st slu k k ed e L y s i de O rn in g sk e G u ld stag er p a a B o rd e t fo ran Sengen i h an s Sovekam m er«. («A abenbaringen» a f den faldne sp an sk e O fficer D on Soto M ajor vil sen ere blive ud fø rlig om talt.) Men denne F o reteelse, «dette Syn«, vilde h a n aldeles ik k e ind paa, h a n blev selv lig eo v erfo r sin k jæ re ste S y ster b a rsk afvisende; h a n følte sig fo rm en tlig ik k e læ n g e r sa a selv sik k er p a a d et O m raad e.

T a n te L isas F o rtæ llin g e r8 v a r ligesom P e rle rn e p a a en R osen k ran d s, de gled fra S agas F in g e r og trilled e ved m indst 12 F o rtæ lle rs k e r en T id a f m in d st 3 A a rh u n d re d e r igjennem (fra c. 1500/50—1850/70), indtil de b ro g ed e K ugler p a a Æ tte n s M in d ek ran d s o m sid er v a r aftrilled e og Slæ gten gled ud i den alm indelige g ra a H v erdagslighed. Og F ra - sagnene b re d te sig m ed sine s a a y d e rs t forskjellige E m n e r indenfor R am m en a f sam m e S læ gt — i levende Tilegnelse a f dens K vinder; de skiftede m ed s a a a t sige k in e m a to g ra - fisk B evæ gelighed og i b ro g e t k a leid o sk o p isk e F a rv e s tæ n k sa a m anglunde s æ rt vexlende: fra de y n d efu ld t-sen tim en tale

(24)

til de løsslupne sensuale, fra de d esp e c t-d e sp e ra te til de n æ ste n hero isk e. D ette k a ste d e S tem n in g er fra d et a l­

m indelige M enneskelige til d et o p h ø iet R o m an tisk e ind i B ev id sth ed en h os de m o d tag elig e og fo rstaaelsesfu ld e a f Slæ gten. F re m fo r Alle v a r T a n te L isa m o d tag elig o g for- staaelsesfuld, ja h elt b etagen, th i h u n h a v d e en sæ rlig E v n e til a t føle sig sa a a t sige h e n sa t lige ind i de sv u n d n e T id ers A and, T a n k e r og F o restillin g er, b ely ste ved S k jæ re t a f disses Følelsesliv. D isse K rø n ik er, disse «docum ents hum ains», v a r jo d en re n e s k jæ re V irkelighed! De Spillende o p tra a d te jo p a a Livets S kueplads, og de v a r jo til og m e d P e rs o n e r a f h en d es eg et K jød og B lod! D ette v a r jo n o g et g a n sk e a n d et p aalid elig t og ulige m e re sy m p a tisk og sy m p a th e tisk end no g en slag s u v irk elig o p d ig tet R o m an s ofte ta a g e d e u n a tu rlig e F ig u re r i d eres «Thun u n d T reiben». O g d e r v a r n o k a f b a ad e ro m a n tisk e og d esp e ra t-d e sp e c te H isto rier i S læ gtens K rønikebog, og de v a re alle k u n a ltfo r virkelige.

H e r k u n d e h u n jo føle b e re ttig e t æ refu ld S to lth ed o v e r en a f S ta m fæ d re n e : G e n era la d m ira l og L e h n sh e rre E r ik O tte- sen O rning, h a n som i N ødens Stund blev a f K ongen og R egjeringen u d p e g et og k a ld e t til d en h ø ieste C om m ando- p o st i en farlig og sk jæ b n e sv an g e r K rig! H e r k u n d e hu n m ed G rund sø rg e d y p t o v e r sin S ta m m o r F r u Siselle Ju els æ g tesk ab elig e E lendighed, h e r k u n d e h u n m ed R ette h a r ­ m es o v e r Æ g te m a n d e n ((Admiral« B e rn t O rnings m an g fo l­

dige og u g e n erte a m o rø se P a ssio n e r u d en fo r Æ g te s k a b e t og h a n s ligeglade N egligence o v e rfo r sin H ustru, d e r i S an d h ed v a r sa a elskelig! H e r k u n d e h u n d irre a f V red e o v e r de tv en d e sk am lø se K v in d er a f S læ g te n : A nne E rik s- d a tte r O rm a f V atne, «hun» som stam m ed e fra s a a god kon g elig Æ t, a t h u n ofte k ald tes den «æ tstore»9 og M or til den u d m æ rk e d e E rik O ttesen (ovennæ vnte G e n era la d m ira l E r ik O ttesen O rning), m en alligevel v a r en «løsachtiger T a sch e m ed B o elsk ab och Kielenhedt« o g s a a den om m u ­ ligt en d m e re d y s tn e o ch geyle» F r u A nne K irstine O rning, som fø rte et sa a fo rv o rp en t L ev n et og b eg ik en sa a skjæ n- dig D aad! H e r k u n d e h u n sm ile o v e rb æ re n d e m en m a ask e

(25)

d o g m e d hem m elig dulgt F o rsta a e ls e o v e r sin dettliffenditz«

O ldefar, den skjønne D rag o n cap itain e F rid ric h C hristian G rønw ald, d er h a n re d sit ((forvovne Solopgangs-R idt« og indlod sig p a a re n t d e sp e ra te E v e n ty r efter h ele N attens D an tz i T ertz-M ajorens B alsal m ed s m u k k e K v in d er til M usikkens T o n e r og fyldte P o k aler« ! H e r k u n d e h u n vel ry ste p a a H o v ed et af, m en do g h em m elig b e u n d re denne sin O ldefars B ro r: H r. O tte M a rq u a rd G rønw ald, den 18—19-aarige C ornette (S econdlieutn. i R ytteriet), h a n som for h a lv a n d e t h u n d re d e A ar siden «i k ie d e sm y c k e t B ry st- p fan tzer, i festliche K rie g sd ra c h t o c h m it salffede L ocken«, sorgløst, m ed ro lig t M od re d D øden im ø d e p a a S lettern e ved M alplaquet. (1709.) Og h e r m a a tte h u n v istn o k m is­

billige sin F a rf a r s D uel i Itz e h o e i 1758; m en do g følte S læ g tssy m p ath i m ed h a n s sto lte Mod, u b æ n d ig e K raft og sæ rd eles rid d erlig e A dfæ rd, d a M o d stan d eren s Liv v a r i h a n s H a a n d 10.

A llerede in d en T a n te L isas D ød (1879) h a v d e K rigen a rte t sig i R etning a f sin n u v æ re n d e fry g telig e Skikkelse.

I den fran sk -ty sk e K rig (K rigen om R h in g ræ n sen 1870—71) og d en ru ssisk -ty rk isk e K rig (en B a lk a n k rig 1877—78) h av d e den an v en d te M ath em atik (M echanik, m e ch a n isk P h y sik i K rig sre d sk a b e rn e ) og N a tu rv id e n sk a b e rn e (Chemi) frem ­ b ra g t M e ste rv æ rk e r til Ø delæ ggelse a f M en n esk er og deres fredelige V æ rk er. T a n te L isa b e m æ rk ed e , en a f de sidste G ange, vi ta lte sam m en , s a a o m tre n t: «Ja K rig e r fæl, m en d er v a r dog, i g am le T id e r ialfald, n o g et R idderligt, d e r lige­

som k u n d e forsone, m en n u — nu e r d et jo b a re «sjofel Gru!«

N u lig g er jo T ro p p e rn e i D y n d et i S k y tte rg ra v e og lu re r p a a h in an d en som R o tte r i sine K ikhuller! O g M ask in g ev æ ren e m ed sine M assem y rd erier, d e r ofres jo H e k a to m b e r p a a H e k a to m b e r p a a K rig sg u d en s A lter! O g disse m an g e k e ­ m iske Stoffe, som n u an v en d es (hendes D a tte rd a tte rs M and P ro fe sso r H jo rtd a h l h a v d e fo rta lt N oget derom ). D et sy n es m ig a t v æ re den re n e «A potheker-K rig»! D et se r m ig sa a re n t sim pelt — sø rg elig ud! D et en este L y sp u n k t i al denne H æ slighed sy n es m ig a t v æ re, a t alle disse g ru so m m e O p­

(26)

findelser, fo rh aa b en tlig d a vil ende m ed a t gjø re K rig u m u ­ lig herefter!«

Ja, T a n te L isa v a r en m e g et klo g Kvinde!

De K vinder a f Slæ gten, som h o v ed sag elig h a r Æ r e n for O verleveringerne, b ø r næ vnes. De er:

1. F ru K a re n A n d e r s d o tte r M o u a tt (M o w a tt), f. 1592 (1590), f 1679 (87—89 A ar gi.) b o ede som gift dels i Skotland, dels i H olland, d e re fte r m a n g e A ar, (14 å 15) i K øb en h av n ; e fte r 1645 til sin D ød som E n k e p a a O rn in g g a a rd S æ d e g aa rd p a a Stord.

«Hun w a r aff sæ rd elis S ch iø n h ed b a a d e u d a ff A aziun och Skaffuelse, o ch siuntes n a tu ra ved a tt frem sk affu e sa a d a n n e F u ld tk o m m e lig h e d e r ligerviis som o m dend sig sielffver ud- tø m m itz haffte«, «och haffte k u n sæ re o c h v o rzeitlich e F ra - sag n a t b e re tte om de O rn in g er b a ad e udi «D anm arcken»

(sic) h u o r h u n m e g et sig tilhuse w a r udi K ø b en h av n o ch udi

«N orriges L andt« ».) (Siigelser a f en d a n sk L itteratu s.) H u n v a r a f den italien sk -sk o tsk e A delsæ t M ontealto — M ontealti (1100), «der udi S co tlan d benæ ffnedes M o u att (el.

M ow att) och til C lan-Slæ gt o p h d y e t bleff«. D a tte r a f «Skibs- offer-H øffvitsm and A nders B ertilssø n M o u att til H o v lan d og gift 1608 m ed sin «næ rm er» S læ gtning G en eral-A d m iral L ehns- h e rre E rik O ttesen til V atne m. fl. p a a Stordøen, hvilken døde A nno 1645. Da F ru K a re n s B ro r G ilbert, L a ird off G urisforth og Clanchef, «en Stoor-S cotte (sic) w ar«, og de desu d en w a r udi S læ gt m ed J a rle n a f B o th w ell (en a f d eres S tam m e- m ø d re v a r en «H eppburn», B o th w ells F am ilien av n ) og fru K aren selv — som tillige v a r en S y ste rd a tte rs D a tte r a f J a r ­ lens fø rste (norske) H u stru og Slæ gtning, «Skottefruen» — o p h o ld t sig b a a d e som ugift og gift i a arev is i S k o tlan d hos Slæ gten (dels hos sin F a r m o r B a r b a r a Saint-Clair, L a d y Raf- fenshall, dels h os sin B ro rd a tte r U rsula, gift m ed And. B ruce, L o rd off M ouns) h a v d e h u n g o ed «Cognizantz» (Greie) p a a de sk o tsk e F o rh o ld og h a v d e tillige a t b e re tte flere «In tim este H istorier« om Jarlen (eller H ertu g en ) og h an s 3dje H u stru , D ronning M aria S tu a rt a f S kotland, (m en disse sidste h ø r e r jo ik k e hid og fo rb ig aaes d erfo r h v o r in teressan te de end ere.)

(27)

«Hun h av d e ellers an b elan g en d e S agn oc F r a s a g n om de O rn in g e r— go ed er Huielp« a f sin Æ g te h e rr e s S y ster L isb eth O ttesd o tter G altungs (— L isb eth O ttesesdtr. O rning gift m ed F o g e d ov er H a rd a n g e r H r. L a u ritz Jo h an sso n G altung til T h o rsn æ s ( f 1659) og M or til den n av n -k u n d ig e A d m iral og L eh n sh erre L a u ritz L a u ritz ø n G altung, «huilken h v o rso m Skibsoffverhøffvidsm and (C om m andør) den d G eneral-A dm i­

ral, dend Niels Juel, «hannem s h ø iere A rm oc Neffue« kal- ditz»). «Oc haffte h a n s M oer F ru e L isb eth O ttesd o tter O rning m an g e sy n d erlig e o ch «udkeyste» (sic) Siegelser«. (E n a f dem vil blive a n m æ rk e t i en sen ere Note.)

2. F ru S is e l le eller Z iz e lle (C e cilie) B ø r g e sd o tte r J u e l11 («Stierne-Juel») (f. 1620, f 1707 (1705) c. 87 A ar, boede p a a V atne o g O rn in g g a a rd p a a Stord, a f og til i B erg en by? (Sviger­

d a tte r a f No. 1.) «H uilken w a r aff de Stierne-Juel’e r o ch en S t i e r n e til a t b e re tte B egiffuenheder, w a r tillige sæ rd elis m e­

g et to n e k y n d ig o ch tra k te re d e m it g ro sze F e rtig h e d te r al- schiøns Strengeleegw, ligerviis h u n m e g et «gudacktig» w ar».)

H u n v a r D a tte r a f S kib sh ø fv id sm an d B ø rg e M ogenssøn Juel og B lan ch eflo r K n u d sd a tte r B ildt til M orland og L unge- g a ard , og gift m ed »N orges A dm iral, O fferste Skibshøffvids- m an d B e rn t O rning til V atn e (og «Lungegaard»).

«E ndschiønt udi Æ g te sta n d , leffuede h u n m esten d eels som udi E n c k e sta n d , effterdi den M andt stan h afftig en udi O rlogen w a r, o ch leffuede h a n deden d a ligerviis som en U nger-K arl».

«Fru Siselle n e d sta m m e d e i 4 L ed fra In g ierd O ttesd o tter R ø m a r (« F ru In g e r til A ustraat«) o ch den d R ig sfo rstan d er udi N orige Niels H e n d rik ssø n G yldenløve ( f 1523), o ch sad h ån d s F ru e «Fru Inger« E n c k e udi tre titw o Aar».

3. F ru In g e b o rg P a lle sd tr. R o s e n k r a n d s , f. c. 1626, f c. 1700 (75 A ar), b o ede en T id p a a O rn in g aard , m estendels i S k aan e p a a «Ulveborg». (S v ig erd atter a f No. 1.)

«Hun aff sæ le r Schiønhed och sæ rlig e Y n d elig h ed er w a r, m en u d aff sø rg so m m elig Sindelaff, haffte m an g e W id en sk a- b er (sic) om T illd ra g u else r udi den d Æ t«.

H un v a r D a tte r a f L e h n sh e rre p a a A gdesidens L eh n P alle

(28)

R o sen k ran d s til Ø rup og U lv eb o rg i S k aan e og an d en H u ­ s tru In g e b o rg N ielsdtr. K rabbe, og gift m ed C hristopher (E rik ssø n ) O rning til H a a la n d og O rn in g g aard , «Skibshøf- v id sm an d o ch A m b tm an d offuer W a rd ø h u is A m b t 1661—66».

4. F ru M a ren M a rin e M o g en sd tr. R o s e n s v æ r d ,11 f. c.

1615, f nogle A ar efter 1670. (F a rm o rs M or til No. 7). «Udi sin U n g d o m w a r h u n en fin o ch fa g e r R o sensblom m e, m en b em ø d ed es u d aff sto re Skuffelser udi sit Sinn och ud i sin Schiæ ffne och sed n ere bleff h u n en m åch tig , b a rs k e r m an d - h afftig er Qvind, h u ilk en w a r u d a ff g o d e r K u n n sch aff udi K ronikker«. «Hun w a r im m e r m ed N app o c h P lo c k offver sin leffelkiere o ch o b stern az ig e D o tte r In g e r O lufsdtr., som den n afn k u n d ig e K rieg er G eneral G eorg R eichw ein, han - n em s tre d ie H u stru bleff«.

«F ru M aren M arine n e d sta m m e d e fra H r. M agnus B aa rd s- søn R o sen sv æ rd (aff g am b el n o rs k Æ t) til Ø stby, huilk en den iffrigste M and w a r til a t brin g e «dend m aled id et B onde- q u e rc k e r (sic) «dend E r ik N ilssøn M unk udi F æ n g e lse t (sic) p a a D rag sh o lm Slot«, o ch v a r h u n gift m ed H r. O luf Chri- sto p h erse n R y tte r til Ø stby og B ra n d sto rp i Skieberg, f 1670.

5. F ru E l s e E lis a b e th O rn in g til O rn in g g aard , (f. c. 1657, f 72 A ar gi. «endel A ar effter den sto re Krieg« c. 1729) «huilken s a a re begaffuet w a r och sy n d erlig en dyffsindig a tt giffue S ch n ib b er (Spottegloser, N aalestik ) o ch u d aff m an g en slag s Lignelse udi d et L eg em e o c h d et Sinn aff sin F a r m o r F r u K aren A ndersdotter« (No. 1.) «tonekyndig och m ed g o e d e r B egriffuelser o ch B erettelser«. B o ed e oftere p a a O rn in g ­ g a ard , tildels i B erg en s B y, m en v a r som E n k e o g sa a p a a G jesteri h os sine S ø n n er p a a Ø stlan d et (D ragon-O berstl. B ern t O rning o ch de D ra g o n ca p ita in e r H a ag e n O tte G rø n w a ld och F rid ric h Chr. G rø n w ald ) sa m t en d o ch en G ang h o s Sønnen (M ajor) L udvig Chr. O rning udi G ud b ran sd alen .

H un v a r D a tte r af« N o rg es A dm iral« (O ffverskibshøffvids- m an d ) B e rn t O rning til V atne och O rn in g g a a rd o ch Siselle B ø rg esd tr. Ju el; g ifte. 1680 m ed sen ere L ie u te n a n t v ed sø n d re S ø n d h o rd leh n sk e Comp. M orten (M artinus) G rø n w alld (Griin- w ald ) «huilken ded en F æ n d e ric k w ar«. H a n døde c. 1715.

(29)

«H and aff K iem pe-H øyde o ch sæ re (sic) K ræ fte r w ar, o ch d erh o s sæ rdelis fag er u d a ff A aziun o ch d erh o s en go e­

d e r K riegs-M andt, och haffte h a n udi vielen K riegsjahre (f. Ex. G yldenløvsfeyden) sich getum m eltz«.

6. Fru C h ristin e T o r d e n stie r n e til S ten sh o rn e i E k er, f. 1695, f 1713, 17/18 A a r gi. (S v ig erd atter a f No. 5.) «huilken w a r k lo c k er o ch aff an g en eh m e och zirlich e Skaffuelse;

haffte sæ r K u n n sch affer om «de T o rd e n s tie rn e r»; w a r fe r­

m e r udi M usique».

H un v a r D a tte r a f C h risto p h er T o rd e n stie m e til Stens­

ho rn e og gift 1713 m ed D ra g o n ca p ita in e ved O b erst B een- feldts R gm t. H a a g e n O tte G rø n w ald (f. 1685, f 1743), S ta m ­ fa r til de « T ordenstierne — G rø n w a ld ’er« p a a S teenshorne, E k er. H a n haffte udi en T reffning bliffvit ra m m e t aff en C arabine-K ugel udi sit H als-H ofvud (sic) d esfo rm ed elst h a n sit H ofvude s k a c k e r b o rritz (sic), o ch benæ fftes h a n derfo re spøgsviis «H aagen Skacke».

7. F ru J u s tin e C athrine v. R e ic h w e in til Nes S æ d eg aard , f. 1688, 1784: 97 A ar gi. (S v ig erd atter a f No. 5 og D a tte r­

søns D a tte r a f No. 4). «Hun w a r aff de R ick w in n ers (sic) och B ildt’ers Bloed»: «m åchtig u d aff Sinn, och u d a ff Kunn- sk affu er o ch u d a ff W å c h s te r (sic) (høi S tatur), sa m t kiindig udi M usique o ch L egen dertil p a a L u th och Spinette«, «w ar E n ck e udi 27A ar o ch b o ede den m este T id h os sin yn g ste Søn O berstl. B e rn t Chr. G rø n w o ld p a a U lleberg, h u o r hun døde m æ tt u d a ff Dage.»

«Den a n d e n S t i e r n e udi K reed sen aff de B erettersk e r, m en haffte h u n o ch go ed H uielp u d aff sin B ro rd o tte r «Fru G eneralinde H u itfeld t née de R eich w ein til E lin g aard , huil- cken en sa a re læ rd D am e w ar.«

Justine C athrine v a r D a tte r a f D rag o n cap itain e F rid r.

Chr. v. R eichw ein, (f. 1660, f 1730) og E lse C athrine B ildt til Nes S æ d eg aard udi B orge, S m aalen en e (hun v a r den sidste n o rsk e B ildt a f H ov ed stam m en ). Ju stin e v a r gift m ed D ra ­ goncapitaine F rid ric h C hristian G rø n w ald (O etkens Rgmt.) f. 1692, f 1757 (m in T ipoldefar). De boede p a a Nes S æ d e­

g a a rd «hvorudi h an haffte A npart«, d ere fte r p a a K o rseb erg

(30)

i B orge, og en T id p a a H afsL und, sen est p a a sin E iendom s- g a a rd F in sta d i T u n e (Thune). H a n «haffte v æ re t udi a d ­ skillige F ey d er» «och p a a sine sed n e re D age, haffte h ån d im m e r R y ck e lser udi sin v in stre S ch u ld er u d affet en g ro sz e r B lessu re fo rm ed elst tiefg eh en d en P alla sk -H u g g u n d t D egen- Stick aff tw e n d e S w e n sk e re o ch h a n d o ch den ene tødtete.»

(F ru Ju stin es Skriffuelse.) O m h a m siges:

«En fo rtråfflich er D ra g o n ry tte r, m en en L a n d sk n å g h t u d aff T em p eram en tu m » (K a m ra te rs Siigelser).

8. F ru A n n e H o lte r R o sin g , f. 1763, f 1839. ( G u l l a u g - G rønw old, S ø n n e d a tte r a f No. 7). Sad som børn lø s E n k e i 39 A ar p a a E n k e sæ d e t H u u se r v ed V orm en. «Slæ gtskiæ r og slæ g tsk y n d ig , o ch m ed g o d S angkunnst, m eg et k lo g o ch m eg et sm uk, høi o ch slan k er, m en p a a sine g am le D age a f am az o n e m æ ssig P ræ se n ta tio n (F re m to n in g ) sæ rd eles v irk ­ so m er (sic) udi H uuset, «hun stelte sin G a ard b e d re end nogen Kar» (H u sb o n d sk arlen s U dsagn), m e g et H auge- og U rte-kyndig, «S k a b e rsk e a f S p y d eb erg P ræ s te g a a rd s n a v n ­ k u n d ig e H auge- o ch Ziir-U rtegaard.»

H un v a r D a tte r a f O b erstlieu ten an t F rid ric h M artinus v.

G rønw old (f. 1721, *J* 1803) p a a G ullaug S æ d e g a a rd (G ullaug- G rønvold) og K aren H e llesd a tte r H o lte r fra H v am b S to r­

gods, Næs, R om erike. Gift m ed P ro v st T h o m a s A nton R osing ( f 1799), S o g n ep ræ st til Næs, R o m erik e (tidligere P r æ s t til Spydeberg, Sm aalenene).

9. F ru G e n era lin d e A n n e D o ro th ea v. M ejla n d er, f. 1768,

•J* 1837. U lleberg-G rønvold. (O g saa S ø n n e d a tte r a f No. 7).

«En sto rv o x en F ru e a f sto rla d e n t Sind og L a d e r og m ed m eg en S læ g tsk u n d sk ab .»

A nne D o ro th e a v a r D a tte r a f O b erstlieu ten an t B e rn t C hri­

stian v. G rø n w o ld (f. 1729, -f* 1797) og an d en H u stru K irstine A ngell E lligers, en K jø b m a n d sd a tte r fra L a rv ig (U lleberg- G rønw old). Gift m ed G eneral-M ajor Jo h an n G eorg v. Mej- lånder.

10. F ru M a ren L o r e n tz e G rønvold, f. 1779, f 1850.

«Af m iddels Størrelse, m en a f m e re end m id d els F o rsta n d , fin og zirlig a f V æ sen og g a n sk e v a k k e r, sæ rlig m e d sm u k k e

(31)

intelligente Øine, slæ g tsk jæ r og m eg et musikalsk)). (Slæ gt­

ning a f No. 6.)

F ru e n v a r D a tter a f G e n era la u d itø r Jen s v. F lo r og Anne K arine H eg aard (d an sk Slæ gt) gift 1807 m ed M ajor R .D .D . O.

F rid ric h Helle v. G rønvold f. 1767,f 1834.—(G ullaug-G rønvold).

11. F ru A n n e E lis a b e th N ilso n , f. 1797, f 1879 (G ullaug- Grønvold). (S ted d a tte r og S y s te rd a tte r a f No. 10.)

«En sæ rd eles klog, k u n d sk a b srig og i h ø ieste G rad slæ g ts­

k jæ r K vinde m ed s to rt F o rtæ lle r-T a le n t: D en t r e d j e S a g a - S t j e r n e : «Tante Lisa.»

F ru A nne E lisa b e th v a r D a tte r a f M ajor R. D. D. O. F r i­

drich H elle v. G rønvold (G ullaug-G rønvold) og 1ste H u stru Anne K arin e v. F lo r — f 1805. — (S øster a f Nr. 10.) Gift 1825 m ed S tiftso v e rre ts-P ro c u ra to r P a u l C hristian N ilson (f.

1789 f 1841) a f den æ ld ste N ilson-Linie (hvis y n g ste Linie siden 1779 k a ld e r sig «Vogt».)

12. F r ø k e n M a rie D o ro th ea B e n e d ic te G rønvold, f. 1827,

•j* 1915, 89 A ar gi. (U lleberg-G rønvold, B ro r-D a tte r a f No. 9).

«Den b eg av ed e O bersts fo rstan d ig e D atter, m eg et in te re sse ­ ret for Slæ gten, n av n lig sin egen G ren: U lleberg-G rønvolder.»

H un v a r D a tte r a f O b erst R. S. S. O. H an s M ow. Grønvold, Chef fo r T h e le m a rk sk e Inf. Rgm t., sen est const. B rigadechef, f. 1771, f 1848 (U lleberg-G rønvold) og Ju n in e K irstine Olaf- son (Dtr. a f Islæ n d eren P ro fe sso r O., O b e rb erg h au p tm an d p aa K ongsberg).

Jeg faar, som sagt, a ltsaa nøie m ig m ed a t sæ tte sa m ­ m en i nog en lu n d e k ro n o lo g isk O rd en endel T r æ k a f «Fam ilie- K røniken«; de e r h en ted e sæ rlig t fra T a n te L isas F o r tæ l­

linger, som je g m e n e r a t h a ’ b e v a re t i en nog en lu n d e tro H u k o m m else; de e r dels n e d sk rev n e og dels u n d e rstø tte d e a f forskjellige skriftlige M eddelelser og D o k u m en ter, sæ rlig t b e m æ rk es følgende K ilder:

a. E ndel v i r k e l i g e O ptegnelser, som a n g ir sig som saa- danne (ikke faa).

b. A ndre t i l f æ l d i g e O ptegnelser, fundne dels p a a n o g en ­ lunde rim elige Steder: i g am le «Bibler« og «H uus-Postil- ler» (som den R o sen sv æ rd sk e og G rø n w ald sk e H uus-

(32)

Postille), i «Stam m e-B øger» sæ rlig t i A nne H o lte r G røn- w olds (T an te Rosings) «Stam e-Bog# fra 1770/80, dels p aa urim elige F in d e ste d er: b ag i g am le sk re v n e «Kaage- Bøger» (som i «F ru M ajorinde K aren G rø n w o ld s B og om K aagen, Sylten, D estilleren« fra 1760/70-Aarene), i

«H uus-H oldnings-R egnskabs-B øger», i «L in n ed sk ab s-F o r- tegnelser«, ja en dog p a a afre v n e B lad e a f m ilitæ re E m b e d sp ro to k o lle r o. s. v. (d er v a r d en g an g ikke, som nu, O verflod a f Papir).

c. B reve og B re v sk a b e r: dels p riv a te fra S læ g tern e Or- ning, G rø n w ald (G runw ald), O rning-G rønvold, R osen­

sv æ rd , K alck reu th , R eichw ein, M aaneschiold, H uitfeldt, L illienschiold, von E im h au s, n ée de S ehestedt, de Sundt, K a a s 12, Rosing, de Stockfleth ogfl., dels offentlige E m b e d s­

sk riv elser, n æ ste n u d e lu k k en d e m ilitæ re, til m a n g e a f de vel ialt 35 O fficerer, som p a a M andssiden v a r E fte rk o m ­ m e re a f L ieu ten an t M artin u s G rø n w alld og E lse E lisa b e th O rning. De fleste a f disse k a ld te sig «Orning»; k u n 3 m ed F a d e re n s E fte rn a v n «G rønw ald».

d. S tam tav ler, sæ rlig t en gam m el, n u m e g et defect, o p ­ b e v a re t sen est p a a G ullaug; v a r i sin T id o p b e v aret p a a Nes adlige S æ d e g a a rd og p a a H afslu n d ; k o m d e rfra til F in sta d , tilsidst til Gullaug. N u i m it Eie, m en «in Staub zerfallen«, m a a sk e allered e i T ip o ld em o rs Tid.

e. O f f e n t l i g e D o k u m e n t e r : 1. H erre d ag s-D o m a f 1656 (A ctum A g g ersh u u s d en 29 Julii 1656) o v e r ((velbyr­

dige B ern t O rning til V atne «Ø ffverste Skibshøffvidsm and«, («N orges A dm iral«). 2. O v e rh o fre tte n s D om a f 1698 i Sag m o d «F ru A nne C hristine O rn in g til M æ h re Sæ degaard«

a f «de O rn in g ers b e rø m m elig e Æ t« fo r a t haffve v e d R o tte-K ru d s udi S m ø r inkniet, o m b ra c t (sic) sin M and D ra g o n ca p ita in e Iv e r M ogenssøn. («G aliskyt»). H u n bleff d ø m t til a tt h en rettes, m en «untflyitz til H olland«.

S k i f t e - A c h t e r , f. Ex. «Skiftebrev e fte r afg an g n e O b erst-L ieu ten an t F rid ric h M artinus v on G rø n w o ld til S æ d e g aa rd e n Gullaug«, h v o ri S o re n sk riv e r o v e r Lier, R øgen og H u ru m Jø rg e n T a n d b e rg 13 g jø r v itterlig t, a t

(33)

«han den 22 D ecem b er 1803 in d fan d t sig m ed V idner p a a den priviligerede S æ d e g a a rd G ullaug i L ier P ræ ste - gjeld i A nledning a f sam m este d s b o ede (sic!) H r. O berst- L ieutenant F rid ric h M artin u s vo n G rø n w o ld s dødelige Afgang. V ar n æ rv æ re n d e : E fterlev en d e E n k e fru e F ru e O berst-L ieutenant-inde K aren v o n G rønw old. A rvinger a t v æ re: 1) æ ld ste Søn: H r. N ico lay F rid ric h von R eich- wein, C apitaine a f In fan teriet, m en u de a f T ienesten. 2) anden Søn: H r. F rid ric h H elle von G rønvold, C apitaine og Chef fo r A g g ersk e C om pagnie u n d e r d et nord en fjeld sk e g ev o rb n e In fanterie-R egim ent, bo en d e p a a G aard en Sem b i A sker Sogn. 3) tre d je Søn: H r. C hristen M artin von G rønvold, C apitaine v ed sid stn æ v n te R egim ent. 4) y n g ­ ste søn: H r. J u s t C hristian von G rønvold, L ieu te n a n t ved det 1ste A g g ersh u u sisk e Infanterie-R egim ent. 5) æ ldste D atter: M a d a m e 14 A nne H o lte r G rønvold, E n k e efte r af- gan g n e S o g n ep ræ st H r. R osing og 6) y n g ste D a tte r : M arth e E lisabeth, dø d i E g te s k a b m e d n æ rv æ re n d e S o g n ep ræ st til R øgen H r. H o ls t15 og e fte rla d t sig en D atter.

Skiftebrev i sa m m e B oe slu tte t den 15 J u ly 1809.#

f. B r e v s k a b e r i R i k s a r k i v e t : O fficers-R ullerne, (Mi- litæ r-C alenderne). P e rso n a lia : O rning, G rønw old, R eich- w ein, B ildt, M aaneskiold, H uitfeldt.

g. Den sto re d a n sk -n o rsk e A dels-Lexicon, D a n m a rk s Adels A arbog.

h. V erificerede A fsk rifter fra S ta n d a rd -V æ rk e t: O berstl.

H irschs F o rteg n e lse o v e r d a n sk e og n o rsk e O fficerer til 1814; i det Kgl. B ib lio th ek i K jøbenhavn.

E n og an d en G ang i T exten, m en ofte og is æ r i N oter, h a r jeg en hel Del A n e k d o ter og C uriosa; de k a n vist m a n g e n ­ gang synes m alå p ro p o s eller ik k e n eto p co n fo rm m ed T exten.

D et e r ik k e m ed m in g o d e Vilje, a t en hel Del a f dem e r ((an­

bragt#. M en je g e r bleven d ertil «nødt og tvunget# a f en interesseret Slæ gtning, som s v æ rm e r fo r ((historiske Curiosa#

(isæ r n a a r de e r lidet kjendte) og d et e r jo fo r S læ gten je g skriver. Men jeg sy n es fo r m in egen Skyld, a t d ette u d ­

(34)

try k k e lig b ø r siges og betones, idet je g u d try k k e lig vil og tø r p a asta a, a t je g e r b lo ttet fo r no g en slag s P rip p en h ed end sige litte ræ r F o rfæ n g elig h ed .

A f F o rtæ llin g ern e fre m g a a r det, som m a n vil se, a t Alt er ta t m ed, «baade L ø st og Fast», «uden sm aalig H ensyntagen«,

«uden Skaansel«; d e r e r ta lt ufo rb eh o ld en t, k a n sk e til O v er­

flod; d er e r ik k e g a a e t a f V eien fo r a t sn a k k e re n t ud, «ud fra Levera«, og je g tr o r ik k e a t h a v e s tu k k e t no g et a f det, som i g am le O v erlev erin g er s a a ru n d h a a n d e t e r g it B eretn in g om , u n d e r Stolen. D et k a n vel v æ re, a t d e r m a a tte v æ re dem a f Slæ gten, som syntes, je g k u n d e h a v e le m p e t n o g et m ed H en sy n til altfo r stæ rk e , digetille«, u fo rbeholdne, ofte m eg et

«grove» G loser og U d try k . M en fo r d et F ø rste e r a t sige, a t saaled es lød u tv iv lso m t v erb o ten u s (O rd til an d et) disse G loser in O riginale da de faldt, d e rn æ st e r de sæ rd eles k a ra k te ristisk e , m eg et træ ffen d e og m alende, neto p i Tids- a an d en s d jæ rv e T one og tilsidst og ik k e m indst i O v eren s­

stem m else m ed Sandheden, en dog m ed den legale, den

«retslige Sandhed« (f. ex. i R etssag ern e m o d A dm iral B ern t O rning til V atn e og «Anne C hristine O rning til M æhre«). At lem pe p a a disse s tæ rk e G loser og U d try k , a t fo retag e p ru d e O m sk riv n in g er «in u su m Delphini« a f H en sy n til «en eller an d en m a lp la c e rt Snerpe eller m a lc o n ten t D ydsdragon« sy ­ nes m ig a t v æ re en n æ ste n s tø rre M isforstaaelse end endog Y ttrin g en a f d et affek terte, defecte F ø leri, som d erv ed skulde tilfredsstilles. D et h a r i den H en seen d e v æ re t m it Motiv v ed G jengivelsen a f F o rtæ llin g ern e. Je g k a n gjerne m e d ­ give, a t d e r k a n v æ re en Sm ule, m en o g saa k u n en Sm ule, a f R um fo r den an d en (P ru d eri-P u d eu r-O p fatn in g en ). Je g h o ld e r m ig im id lertid til d et g am le classiske O rd sp ro g :

«Amicus S ocrates, am icu s P la to n sed m agis a m ic a veritas«!

M en d et in d rø m m es, a t m ine «K røniker« d e rfo r h v e rk e n k a n , s k a l eller m a a v æ re nogenslags ((Konfirm ations- Lekture.«

Og L essing sig er: «Jeg k jen d er ingen tro v æ rd ig e re Stiil end den, som laan es fra Sandheden.«

(35)

E n d n u et. V enner a f en an seet S k rib en t fo reh o ld t ham , a t h a n ofte bru g te O rd og V endinger fra a n d re F o rfa tte re . H a n sa: «Jeg ta r dem som p a sse r m ig b ed st en ten fra m ig selv eller m a ask e fra andre.«

Om m in S progføring k u n dette, som ik k e e r frem h o ld t som nogenslags U ndskyldning, d a B ogen e r b e ste m t k u n fo r Slægten og sk al try k k e s k u n som M anuskript*. Min Stil og O rdenes S k riv em aad e h a r n atu rlig v is i den sen ere T id fa a et P aak jen d in g a f d et sproglige R øre, d ette Sproglavningens glade V anvid (som sa a m a n g e a n d re L a v n in g e r og F o re te ­ elser i denne R ø rsam m en s-T id og dets T ry k .) Je g ved, a t jeg d esv æ rre nu s k r iv e r «m eg et inkonsekvent« (In co n seq u en tser- nes Consequents), m en d et fa a r sa a v æ re : «jeg k a n sandelig ikke for det«. Je g sig er m ed den g am le V iism and «rem tene, v erb a sequentur« — disse sidste e r fo rsaav id t ligegyldige.

Jeg vil o g saa betone, a t je g h a r m a a tte t sk riv e «Currente calam o« (i s to r F a rt), h a r v æ re t m eg et h in d re t ved la n g ­ v arig S ygdom i H jem m et og e r endel A ar o v er 80 A ars Alderen.

E n B em æ rk n in g til, sæ rlig t om de h y p p ig b ru g te N oter:

Jeg frem h æ v er, a t jeg o v e ra lt h a r sø g t a t holde m ig til den u a fk o rte d e san d e V irkelighed, den ab so lu tte S an d h ed og ik k e — saa v id t m it K u n d sk ab s-S to f s træ k k e r sig — h a r gjort F o rsø g p a a a t stik k e N oget u n d e r Stolen, sæ rlig t m ed H ensyn til S læ g ten (f. E x. om D rag o n cap t. F rid ric h Chr.

G rønw alds d en d «Landsknecht», h a n s m an g eslag s «Effen- tyrier«, om Sønnen O berstl. F r. M art. G rønvolds og Sønne­

sønnen — M ajorens — A m ours), d et tr o r je g m a n vil og m aa in d rø m m e ty d elig e r la g t fo r D agen (sæ rlig m ed H e n ­ syn til A nklagen m o d A dm iral B ern t O rning og G iftm or­

dersken Anne C hristine O rning). Og n a a r je g a f H ensyn til Sandheden ik k e h a r s p a rt m in egen Slægt, e r det re t og billigt og m a a holdes m ig tilgode, a t je g h eller ik k e h a r ta t m ed F lø ielsh a n d sk e r p a a a n d re i B ogen b e rø rte S læ g ter og P e rso n e r (skjønt d ette i la n g t m in d re G rad end jeg k u nde og bu rd e og dertil i R egelen i m e re ligegyldige T ing og

* D ette er a ltsa a n u opgivet.

(36)

Sager). Je g vil a tte r paap eg e, a t je g h a r gjengit en F le r­

hed a f k a ra k te ristisk e «Anekdoter», sæ rlig i N oteform . S aad an n e «M inde væ rd ig h ed er« , «vittige K a ra k te rtræ k « og

«K jendem æ rker» e r som o ftest i høi G rad op ly sen d e som G ru n d træ k h o s vedk. P e rso n og e r i R egelen san d fæ rd ig e el. k u n d e v æ re det og b ø r ik k e afvises m ed d et letk jø b te U d try k «S ladderhistorier«; thi A n ek d o tern e vil i R egelen h av e S an d h ed en s P r æ g i sig og e r — som s a g t — sæ rd eles k a ra k te ristisk e som Sam tidens O pfatning a f V ed k o m m en d es aan d elig e eller sjæ lelige Sindelag. F le re a f disse «Anekdoter»

— om m a n vil k ald e d em saa — eller «Curiosa» (om m an fo re træ k k e r denne B en æ v n else fo r sn u rrig S æ rh e d — B izar- re rie —) h a r desu d en den F o rd el, a t de nep p e e r m e g et kj endte.

Jeg ser b o rt fra den subtile F o rsk jel, som efter fine O rd ­ g ra m m a tik e re s M ening sk al v æ re m ellem disse to B egreber.

N oteform en e r ellers hensigtsm æ ssig, om end kjedelig. M en d et fa a r de finde sig i, som h a r p a atv u n g e t m ig A rbeidet.

D et sk u ld e b a re m angle!

D et k a n d erim o d n o k m edgives, a t den Plads, disse A n ek d o ter og Curiosa h a r faaet, u n d ertid en k u n d e sy n es n o g et tvungen, n o g et søgt, d et h a r je g selv en k elte G ange o b serv ere t; d e rfo r v æ re d et sagt, a t i m in høie A lder e r jo H u k o m m elsesev n en ik k e altid å jo u r i en S narvending:

je g h a r d erfo r m a a tte t an b rin g e dem p a a S ted er og T ider, h v o r H u k o m m elsen h a r g jo rt sig gjæ ldende, selv om A n­

ledningen ikke altid neto p v a r den gunstigste fo r Citatene.

D erim o d k a n d et vel m edgives, a t d e r a f og til h a r v æ re t a n fø rt C uriosa om P e rso n e r, d e r s ta a r i y d e rst fjern F o r ­ bindelse m ed Slæ gten, m en de e r do g k a ra k te ristisk e fo r T idsopfatningen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere.. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes

Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek –

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes

Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek –