• Ingen resultater fundet

Lieutenant Morten (Martinus) Grønwallds (Griin- walds) og Hustru Else Elisabeth Ornings Børn

D en æ ld ste Søn: D ragon-O berstl. B e rn t O rning, den fo r­

m entlig an d en eller tred ie i O rd en en : M ajor L u d w ig Orning, D rag o n cap itain e W ilh elm O rning sa m t de fleste (vel ialt 10) a f de 13 — 14 B ø rn som levede op (1 — m a a sk e 2 — dø d som S m aab ø rn ) k a ld te sig m ed E fte rn a v n e t «O rning«; k u n 3 a f Sønnerne, nem lig: 1) D ra g o n cap itain e F rid ric h C hristian (1692—1757) — m in T ip-O ldefar — 2) D rag o n cap itain e H aa- gen O tte og 3) D ragon-C ornette O tte M arquard, falden udi K riegen 1709, k a ld te sig m ed F a d e re n s n o g et æ n d re d e E fte r­

n av n : «G rønw ald» eller «Griinwald», som d et oftere skrives i O fficers-R ullernr. (M ilitæ r-Calenderne.). 166

D er e r T r æ k i T rad itio n en om flere a f Æ g te p a rre ts B ørn, som vel ik k e ofte frem b y d e r sæ lsy n t In teresse (h v ad de do g e n g an g im ellem har), m en de s ta a r alligevel ov er en alm indelig L ivsførelses E inerley, th i den o rn in g sk e Villie- k ra ft og h ed e T e m p e ra m e n t h av d e tro d s de skiftende T id ers d æ m p en d e Indflydelse alligevel a fsat sig stæ rk t. Disse træ k e r — som fø r a n ty d e t — sam m en fatted e «en bloc» (i B unke).

Senere vil specielt o m tales og «behandles» m e re b e m æ rk e l­

sesv æ rd ig e P e rso n lig h e d er: O berstl. B ern t og M ajor L u d ­ vig O rning sa m t de tre o v ennæ vnte, som b a r E fte rn a v n e t

«G rønwald». Je g se r b o rt fra den k ro n o lo g isk e O rden m ed H en sy n til F ø d se lsa a re n e og g ir de to ub etin g et interes- san teste B r ø d r e - P a r : D rag o n -O b erste B ern t O rning, jr., og D ragon-C apitaine F rid ric h C hristian G rø n w ald en fyldigere

O m tale o g saa a f den G rund, a t begge disse efterlo d sig en talrig E fterslæ g t, h v o ra f — saa v id t vides — alene den, som s ta m m e r fra sid stn æ v n te: D ragon-C apitaine F rid ric h Chri­

stian G rønw ald, 1692—1757, (m in T ip-O ldefar) frem d eles den D ag i D ag e x isterer p a a A gnatsiden.

1. D er v a r en Søn — m a ask e den tre d ie æ ld ste — O w e O in in g (G rønw ald-O rning) tidligere C apitaine des arm es, sen ere C ornette ved v esterlan d sk e C om pagni a f K ruuses D ra g o n er 1717; h a n blev 1727 dim iteret p a a G ru n d a f A lder og «Svagelighed», hvilk en sidste D im issionsgrund v a r i hø i G rad selvforskyldt. O prindelig v a r h a n «en K iæ m p e o ch re d ligerviis h u o rso m en K enttaure# (sic). M en n a a r m a n h a r døiet et la n g t F e ltto g s «Fatiguer» og b a g e fte r sid d er fra M orgen til A ften i S adlen p a a P lad sen og s a a d e re fte r p o c alise re r fra Aften til M orgen og dette i u a fb ru d t V ex- ling: D age, M aaneder, A ar, (ja hele D ecennier) igjennem — s a a k a n n o k tilsidst en d o g en K jæ m pe faa Anfald a f S v ag e­

lighed; d et M æ rkeligste v a r, a t h a n k u n d e holde d et saa- ledes g a a e n d e i sam fulde 10 A ar (h v o r dygtig R y tte r h a n end var), m en i A nno 1730 v a r h a n helt færdig. H eldigvis v a r h a n ugift. D er h av d e do g n o k engang i h a n s fø rste C om ette-D age v æ re t et «Ganteri» (sn arere L iaiso n : en saa ch ev a le re sk -ro m a n tisk H istorie, a t je g fo rb ig aa r D etaillerne

— fo r a t T rad itio n en ik k e s k a l blive besk y ld t fo r a t fare m ed F a b e l og S k rø n e — m ellem h a m og en D am e a f S læ g­

ten (G alskytt?). D en æ g te K jæ rlig h ed v a r u d elu k k en d e p a a h en d es Side. De skiltes; thi den sm u k k e, m u n tre C ornette fo re tra k s a a afg jo rt P o calen , a t h a n om den m ed fuldeste G rund k u n d e m ed en sen ere D ig ter sige:

• E n so m er je g do g ei e n e ; D u, T ilbedte, er h o s m igl»

D et h a r ellers a f en Q u asi-P erso n alh isto rik er v æ r e t gisnet, a t h a n i sine sidste A ar ik k e h av d e k u n n e t u n d g a a e a t gifte sig m ed den «uundgaaelige G jertru d v. T reu b ler« , d er som E n k e o g saa sk u ld e o v e rta t en C apitaine v. B riiggem ann.

T rad itio n en fo rtæ ller, a t Hr. O w e h a v d e en T v illin g b ro r ved N afn M o rten O rn in g (G rønw ald-O rning), so m v a r C

api-J u s tin e C a th rin e v. R e ic h w e in ,

(f. 1688, + 1783) 97 a a r gi. (D atter af D rag o n cap t. F rid ric h C hr. R. og E lse C athr. Bildt, f 1709. «Den sid ste n o rsk e Bildt»). Gift 1720 m ed dav. L ie u te n a n t (senere D rag o n -

cap itain e) Fr. C hr. G rø n w ald , f. 1692, -J- 1757.

ta in e d e s a rm e s, och en «dueliger F ich tek o n stn er« , m en a t h a n «affgikk udi saerdelis u n g A lder v ed e t uløckeligt D egenstick, m edens h å n d m ed m eg en Iffver udi ein Skrøm pt- D uel (sic) ficktedei). H ån d sæ rd elis h ø y v o x en m on n e W åre, m e n w a r h ån d endnu e y h e elt u d v o x en udi sin K ørper- længde«, «oc w a r h a n s M o d stan d er en O fficer u d aff sam m e R egim ent oc h a n udi sin D røffelse sich selffer ihielsticke villte, m en bleff d ette a f H r. O w e h ø y m o d elig en hindritz«.

2. D er v a r en D a tte r K a ren M o u att O rning (G rønw ald- Orning) «den sk iø n n este fo r Sjunet u d a ff de skiønne Systre».

H un v a r gift m ed L ieu te n a n t ved D ra g o n ern e A nders Høeg, m aask e, ja tem m elig sandsynligt, en S læ gtning a f hendes Svigerinde F r u Ju stin e C athrine R eich w ein (gift m ed hendes B ror, d a v æ re n d e D ra g o n lie u ten a n t F rid ric h C hristian G røn- w ald). «L ieu ten an t H ø eg v a r en k raftig , v a k k er, stadselig Mand«. H a n «yderst h o ffæ rd ig u d aff sin u rg a m b le Adel og en s to r T y ran , re t en D iæffuel m o d sine M an d tsch affer w ar;»

— m en h a n «erw eichtes w ie W o x udi sin skiønne F ru e s fine hu id e H æ nder«.

Æ g te p a rre t v a r barnløst.

3. D er v a r n o k en D a tte r v ed N afn B lan ch eflo r O rning (G rønw ald-O rning) som «udi Lignelse med« (sic) sin M ors F a s te r B a r b a ra O rning løb b o rt fra «H iem staffnen», m en ik k e m ed en slig gjæ v E ro b rin g som denne gjo rd e i den fran sk e Sieur (se A d elsæ tten Orning). H ån d «en g a n tz k e gem en S k ræ d d e r-P iilt« v a r ; m en h a n «doch u d a ff resp ectab le F o lk e n s (sic) nafnlig K nagge (K nage, K nag) aff de «condi- tionerede« K n agge o ch C asper (C astberg?) var, «huorudaff en riieg er (sic) F o g e d s A fkom sig A delskaff m ed det Nafn

«Knagge-Hielm» (K nagenhielm ) m ed sto re P enge tiltuskede(P) och h u rso m A delsgoeds sig fo rh v erv ed e o ch tilskiødede, k ald itz K au p an g er, h u ilck et den F o g e d tidligere h afte sig tilhandlitz (det old g am b le L u sa-K au p an g er «saaledis ved Nafn, fordi de d iu r d ersted s sig sæ rd elis tiltoge o ch for- meritz#)«. «Och denne S ch n eid er-P ilt in d esid d et haffte p aa hendis H r. F a d e rs sin K am b ers o ch h a n s slitne B ro g e bø ­ dede, och m ed h an n em farted e hu n fluxens afstede#. R yg­

te t («Siigelsen») gik, a t de søgte h e n til K au p an g er, m en h en d es Slæ gt h ø rte ey M eget til h en d e sednere, n a a r un d ­ tag es hendis B ro d e r D rag o n cap itain e W ilh elm O rning «den riiege« (sic) «hvilken sig kristelig t u d aff den k ra n k e Qvinde tog».

4. D er v a r en D a tter M arg reth e Ju el O rn in g (G rønw ald- O rning) som efter «Frasagnet» n o k k u n d e h a ’ v æ re t istan d til a t o p træ d e saaled es som sk ild re t e r i den F o rtæ llin g u n d e r A delsæ tten Orning, som e r givet O v ersk riften : «Den k jæ k k e og rid d erlig e D am e a f O rn in g -Æ tten , som fo rm en t­

lig altid vil forblive «naffnløs eller unæ vnt«. M arg reth e Ju el O rning v a r en Slags A m azone, «hun døde h astelig en ved

«een (sic) U løcke til Hests« (sic) udi sin U ngdom s S kiø n h ed och F riisk else (sic)».

5. D er v a r frem deles en Søn (F rid ric h ) W ilhelm O r­

ning (G rønw ald-O rning), d e r i 1729 o p fø res som F æ n d rik ved O b erst B ro ch en h u u s’s R egim ent, i 1735—42 som P r e ­ m ier-L ieu ten an t ved O plandske D rag o n -R eg im en t og i 1747 som D ragoncapitaine. H an e r fo rm en tlig den sam m e som O berst G ulow sen i sin B og «fra D ragontiden« o m ta le r som v æ ren d e m ed i den sto re n o rd isk e Krig. «Han sk u ld e h a ’ v æ re t flere (3?) G ange gift. F ø r s te G ang m ed en luudfat- tig D am e, m en a f gam bel, y p p e rst A delsæ t (L øvenbalk?),

«an d en G ang m ed en riieg e r (sic) o ch form uffende F o g e d s E n k e, huis «Ende» h a n saae«, och «dereffter m ed den fag e r U nger-M øe, nafnlig E line R aw en sb erg , som aff s æ r Adels- bloed w ar«. H an døde b ø rn lø s i 1753. D a h a n « w ar en M and udi goed H uld (sic) o ch ud en B ø ren (sic), g aff h a n sin uløckelige och klein m o d ig e Syster, som udi fo rdum s T iid er b a r «det sto ltzeren d is N afn B lan ch eflo r Orning«, m en sed n ere «blot en uselig M adam S ch ræ d d er-K n ag e bleff, goed U n d erstø ttelz m ed m a n g e b la n ck e R icsdalere, m en m ed den K nagge eller C asper-(C astberg-)Y ngell w illte h a n do ch In tet u d aff M engeschaff haffue«.

6. Saa v a r d e r T in a (M artina eller M artinette) O rning (G rønw ald-O rning), som ik k e b ø r «forglembes» (sic). H u n v a r m eg et høi, slank, lys og fa g e r m ed sto re ly sb ru u n e m

andel-fo rm ig e Øyen, och haffte h u n et Aaziun, h u o rso m en M a­

donna«. H un «w ar sæ rdelis tæ n k so m m e r och q u ick er — o ch nem udi Bogen, en d o ch n o g et udi dend Latinen«. H un sæ rdelis ofte gjestede udi d et S ch aan en lan d (Skaane), h u o r- fra hendis F a d e r k o m m en w a r, hos sin M oders dennis F a r ­ b ro rs F ræ nder« (form entlig de sk a a n sk e R o sen k ran d ser) aoch w a r hun — o fferm aad e m eg et u n g — k ierfo rb u n d et (sic) m ed en sk aan isk -sv en sk H a a m a n d (A delsm and) udaff Æ tte n som «stupade» v ed G adebusch« (1712). Siden v a r hun «m estendels h iem m e h os sin Moer, som h u n pleyede vel«. M en h u n g io rd e «doch affen o ch till R ey ser til sine

«B rødre-Folks» p a a Ø sten s-L an d et (Ø stlandet)«. «Hun ly ­ stede dend Søe och de S ø e -F a h rte r o ch fik h un iæ fnligen aff dend Schiffer L off til d et Schiffs F å h rin g a tt bestyre«

«och d an n lyste hendis sto re m ilde D ufve-Ø yen sch a rp e h u o rso m en H øeges o ch siuntes h u n liigerviis som en Schiold- Møe». «En U w ed ers-D ag h (sic) v ed A ftenstiider ud p a a den B u k k e -F io rd bleff hu n u d aff dend Segelbom m e udi Haf- fuet slag en och d ru c k n e d e hu n dersteds«.

E n U n g ersv en d o ch Studiosus udi T heologica, som o m ­ b o rd v ar, b e re tted e til h en d es M oeder, a t d a hu n «udi det sv æ re H aff sch lag en bleff, h u n d a d et g ræ sisk e (sic) O e rd :

ajiovroq« — P o n to s — (H av) u d ra a b e t haffte«; m en hendis M oeder (E lse E lisa b e th Orning), som nu E n c k e w ar, uud- sac h te (sic), a t h u n visselig fo rsto d «noget lidet« udi L atin- M aalet, m en in te t udi det G ræ siske (sic), m en «haffte h e n ­ des F æ ste n sm a n d t, som ved G adebusch falden bleff, det N afn: «Pontus» til Fore-Nafn«.

7. B e rn t M artin u s O rning (G rønw ald-O rning). Om h a m vides in tet A ndet end a t h a n v a r F æ n d rik 1729 og Second- L ieu ten an t 1730 i O etkens D rag o n -R eg im en t och a tt h an døde sæ rd elis hasteligen i 1732 u d aff en «sær h itzig er K ran ck - heit«.

8. Dragon-Cornetten Otte Marquard Grønwald,

som fald t i Slaget ved M alp laq u et 1709. Søn a f L ieute- n a n t M artinus (M orten) G ru n w a ld (G rønw alld) og E lse

E lisab eth O rning.

»Jag h e ls a r D ig, fly g an d e S tandart!«

H an v a r ligefrem k rie g sg al: «han elskede K rieg och K rie g s-F a re r ligerviis h u o rso m m a n b e y ler till en k ierso m - m elig B r u u d ! 167 H an v a r — ligerviis som sin V a ter en

«Kiempe» a f Størrelse og S ty r k e » o ch haffte h a n — h a rta d sin D rengedom u ag tet — g io rt T ien este udi et D ra g o n re g i­

m en te som Capitaine des a rm e s fo rm ed elst sin sto re V aa- b en fæ rd ig h ed o ch Riede-K onnst». H an s hele H ug sto d til a t k o m m e m ed udi den sto re K rig (sp an sk e A rvefølgekrig), som «E uropa v ersetzte in W uth». D er v a r ik k e liden B e­

kostn in g m ed H ensyn «U dgiffuelser o ch R eyse G ep åck o ch Z ehrgeld«; thi p ressirte (sic) (-pressede) h an sin M oer iffri- gen dertil, efterdi h an h en d es Y ndlings-S øn168 v a r «och til­

lige sk ien k ed e hu n h a m «den H ep p b u rn sk e L åncke-K iede«

u d a ff g o tt Gull, hu ilck en h en d es F a r b r o r Offer-Skiffshøf- vid sm an d Jørgen, som udi T w e k a m p h (sic) m ed den O bri­

sten B udde udi M alm øe fald en bleff, g e tra g t h a ffte « .169 S aaledes ko m h a n sig afsted til d et Land, «Engelandt»

(«han taled e s e h r g u t E n g lisch fo rm ed elst de O rn in g ers S p rach -S an d tz o ch en S iø m an d t udi Prisonnen«) og ko m som «D ragon-C ornette a t giø re T jen etz udi A rffue-K riegen (den sa a k a ld te «Spaniske» 1700—14) u n te r den sto re G eneral

«M ala-Brook» (F e ld tm a rsc h a llJo h n C h u rc h h ill,D u k e of M arl-148

b o ro u g h ). I den fran sk e H æ r (u n ter M arschall H e cto r Villars) tjen te ved sam m e L eylighed «dend K rieg s-E ffen ty rer och iffrige D uellanter, C apitaine H an s H e n rik de R eichw ein«, den n av n k u n d ig e G enerals n æ st y n g ste Søn. H r. O tte M arq u ard og H ans H en rik v a r a ltsa a L a n d sm æ n d («ja en d o ch udi langsom m eligt (sic) V erw andtschafft»), m en «havde de ey seet hinanden, fø ren d d et saaled es indtruffitz«, a t de «mit W affen udi H æ nde« sto d ligeoffer fo r (hinanden) p a a Slag­

m ark en v id t M alp lak k et (M alplaquet)«. «H ans H e n rik R.

v ar vel 50 A ar g am b el o ch en k ra ftig e r e rfa re n K rieg er och D ouellantz (sic); O tte M arq u ard ik k u n c. 18 A ar o ck kiem pe- stæ rk , m en neppeligen d o ch sa a sæ rd elis v aab en fo erlich (sic) som dend H an s H enrik«.

U b e k y m re t om d et s k ræ m m e n d e F ra s a g n b a r Cornet- ten, som «aff K ieden s e h r a m u sie rt w ar« i M edfør a f den T ids k rig e rsk e A and og p a a den Tids O fficerers Viis« («de sm y c k e d e sig til K am p h ligerviis som till en Festlichhet«).

K ieden o m den S pitzenkraffue offer sit B ry stp h an tzer« . D a O tte M a rq u a rd — «efter lan g o ch b ra ff Fichtning« — fik D ø d sh u g g et a f H an s H einrich, gik m ed det sam m e «dend Kiede udi flere S tø ck er, och sp red tes de L æ ncker«. O tte M arq u ard G rø n w ald , som lod til a t h av e m e re Interesse fo r K ieden end fo r sit Liv, ra a b te , d a h a n faldt: «D onner u n d Blitz, m in Kiede!« — «och w a r h a n a u f einm al g an z todtt«, som H an s H e n rik u d try k k e r sig i en B eretn in g d ero m til H jem m et udi B reffskab til sin e fterlad te — fo r ik k e at sige fo rlad te — H u stru F r u M arg reth e M aaneskiold a f W ese.

V ed H r. O tte M arq u ard s U d ra a b fo rsto d H an s H enrik, a t h a n h a v d e fæ ld et en L a n d sm an d og fik sen ere R ede paa, h v em denne v ar. H a n fik o g saa en Del a f L æ n k e rn e s a m ­ let og lod dem i P a ris sæ tte sam m en til en «K onnstfæ rdig ugem en p ru n k e n d is U hr-G ehånge«. D en re d u c e re d e K iæde, som fra nu a f b ru g tes k u n som U hr-D ek o ratio n , «ihuorvel en sæ rd elis p o m p ø sisch (sic) saadan« k o m efter flere «W ide- w å rtig k e ite r, vexlende O m tu m lin g er och M um m eschantze- r i e r 170 tilsids udi H æ n d e h o s en a f O tte M arq u ard Grøn- w ald s m an g e B rø d re, nem lig:

9. Major Ludvig Christian Orning, (Grønwald-Orning).

9. M a jo r L u d v ig C hristian O rning, (G rønw ald-O rning) (Søn a f L ø itn an t M. G rønw alld (G riinw ald) og E lse E lisa ­ b eth Orning). f. 1689, f 1769, 80 A ar gi.

H an boede p aa H olen G aard i L essøe (Lesje) i G ud­

b ran d sd ale n og v a r siden 18/s 1747 C apitaine v ed Søndre G u d b ran d sd alsk e Comp. ved 1ste eller Ø stre O plandske Infanteri-R egim ent, *6/io 1752 C apitaine ved L essøiske Comp.

a f sam m e R egim ent eller O briste v. L a u tz a u ’s (L o w z o w ’s) R egim ent. H an s m ilitæ re vita e r ifølge H irsch : «d a n sk ­ n o rsk e O fficerer#: L a n d c ad e t i K jøbenhavn, 9/s 1716, F æ n d ­ rik 1730, L ieu ten an t 1736, C apitaine a f L a n d e v æ rn e t 13/s 1747, C apitaine a f Linien i sam m e R egim ent 26/io 1752, M ajor 19/s 1761.

«Han» — siger T rad itio n en — «en væ ldig N im rod w a r a f sto r legem lig S ty rk e og H æ rd e lstz , h u o rfo re h a n en s ta u te r O fficerer (sic) till a t ta a le K ulde o ch H ede o m h in ­ an d en m ed lige V illighed w a r, o ch tillige m eget dugelig til C om pagnie a tt m anøffrere#. M ajor reform é. A fsked Vs 1765 m . H an fik a ltsaa U hr-G ehæ nget, m en den «Uløcke»

som altid tim edes B esidderen, skulde h a n h eller ik k e und- gaa, «fast det w a h re d e n æ r en M enneskealder, inden denne indetræ ffitz# (sic). «En D ag i h a n s 80de A ar (1769) h av d e h a n en H ø std ag p aa J a g te n k u n m ed sig en U nggut fra S chu lte-B ak k en i V aage fo r a t hjæ lpe til m ed a t b æ re B y t­

tet. P a a H jem veien gled og fald t M ajoren i en sty g Uer, og Jag tg e v e h re t ru sed e n ed i et V ashøl «och bleff d et u b ru g e ­

ligt fo r den Dagg». S trax efter ra a k e d e M ajoren p aa en

«biørn, o ch u a ch te t det, a t h å n d w aabenløs# w ar, w illte h å n d dennem icke entw ighe, m en g ik m odig p a a svingende sin «M usquedonner h u o rso m en Kølle o ch g aff dend B iørn m it dennem drei Schlåge «och S a a e r udi Schallen». Men

«u-Dyret» (sic), som en s to r «han-Biørn» w a r, «fik indtfangitz dend M ajor udi sin F a u n o ch k ry ste d e h a n n em h an n em s A ande udaff». D a F o lk , tilk ald te a f G utten, som — istedet- for a t hjæ lpe sin H u sb o n d — v a r v e tsk ræ m t, sæ rlig t a f

«dend B iørns Uhling», fløiet til B ygden, — endeligen k om till, «w ar den s tæ rk e M ajor o ch dend sto re «han-Biørn»

døder b a ae twoe!» 172

Om Kj æ d en s (eller G ehæ ngets) «Endskaff» fortæ lles det videre, a t den «arffuedes» a f en a f M ajorens tre Sønner, alle O fficerer. H an hed F rid ric h C hristian (f. ca. 1741), F æ n d rik 31/s 1762, S eco n d lieu ten an t i Syndenfj. n ationale D ra g o n reg im en t 2% 1772, P rem ierlieu te n a n t 17,/n 1779. (De to an d re v a r B e r e n d O rning, S econdlieutenant i Syndenfj.

g e w o rb n e In fan te rireg im e n t 1780 og C hristian Orning, F æ n d rik 1763, S eco n d lieu ten an t 12/n 1772 i 2 nationale B ergenh. In fan terireg im en t, P rem ierlieu ten an t 4/ s 1773, Capi- tain -L ieu ten an t 25A 1788.) H a n (F rid ric h C hristian) v a r som F a re n en sto r Jæ g e r, og efter F am ilie-T rad itio n en v a r h an ugift. E n D ag (1781) p a a en J a g ttu r d ru k n e d e h a n i Lesjø- skogens V and. D er p a a Sjøens B u n d laa nu R estern e a f

«Kjæden fra M alplaquet«, og saaled es vil d et skjæ bnes- v an g re S m y k k e ik k e læ n g ere «a n re tte nogen uløckelige T illsch ick elser (sic) udi Slåckten!«

Skjønt den før- og n ed en n æ v n te C apitaine H an s H einr.

R eichw ein, som fæ ldede D ra g o n co rn ette O tte M arqu- a rd G rø n w ald i Slaget ved M alp laq u et (1709) v istn o k v a r la n g t ud e b eslæ gtet m ed O tte, o g m in T ip-O ldem or v a r B ro rd a tte r a f H ans H en rik R eichw ein, k a n denne vel neppe siges p a a den Tid a t tilh ø re v o r Slægt, d a jo Svo­

g e rsk ab sfo rh o ld e t først in d tra f nogle A ar e fte r a t h an fald t ved St. Denain. M en h a n spiller dog en tem m elig directe Rolle fo r flere a f G rønvold-Slæ gten. Je g h a r d e r­

fo r tro e t h e r a t bu rd e lad e h a m faa en an d en P la d s end i en Note, og give en k o rt O m tale a f denne k jæ k k e E v e n ­ ty re rs sen ere D agq og U dgang. E m n e t e r n o k sa a ro m an tisk .

R ik sa rk iv a r H en rik J ø rg e n H uitfeldt, som v a r a f Slæ g­

ten, h a r i D an sk -N o rsk pers. T id ssk rift 1900—1901 g it en tem m elig udførlig Skildring a f h an s Vita. N ed en an fø rte e r fornem lig h en tet fra H. J. H uitfeldts F rem stilling, dog e r d e r tilføiet nogle n y ere M om enter.

En indskudt Episode om min Tipoldemors Bror,