En sundhedsmæssig og økonomisk udfordring

Angst³ og depression⁴ er både en sundhedsmæssig og en økonomisk udfordring for sundheds-væsenet og hele samfundet i såvel Danmark som internationalt. I dette afsnit beskrives fore-komsten, forbrug af ydelser i sundhedsvæsenet samt sygedage og tilkendelse af førtidspension samt omkostningerne herved.

Af et nylig publiceret studie fremgår det, at depression i 2013 var den næstmest belastende sygdom (i betydningen antal år levet med funktions- og aktivitetsbegrænsninger (på engelsk:

disability (YLD)⁵) på verdensplan, mens angst lå på en 9. plads (29). I en ældre opgørelse fra WHO i 2004 fremgår det, at unipolar depression er den mest belastende sygdom i højindkomst-lande (i betydningen antal tabte år med sundt liv (DALY))⁶. I flere undersøgelser er der fundet en øget selvmordsrisiko blandt personer med angsttilstand (30). Det fremgår endvidere af et

2 Modellen bør ikke forveksles med en shared care-model, hvor der er fokus på sammenhængende patient-forløb med et integreret tværsektorielt samarbejde og delt behandlingsansvar på tværs af sektorgrænser og fagligheder (der er ingen entydig dansk definition af ’stepped care’).

3 Angsttilstande beskrives jf. DSAM’s kliniske vejledning for almen praksis som et spektrum af lidelser præget af autoimmune symptomer og symptomer fra flere organsystemer, oplevelse af angst, katastrofetanker, tvangstanker, tvangsritualer, undgåelse af bestemte situationer eller mere generel undvigelsesadfærd (27).

4 Depression defineres i henhold til ICD-10-klassifikationen som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden næsten hver dag i de sidste 14 dage. De depressive kernesymp-tomer omfatter nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse og/eller nedsat energi eller øget træthed (28).

5 Disability er jf. WHO’s definition en samlet betegnelse, der dækker funktionsnedsættelser, aktivitetsbe-grænsninger og restriktioner for deltagelse (2).

6 DALY beregnes på grundlag af: Alder ved sygdommens begyndelse, forløb og varighed, sværhedsgrad, in-validitet/handicap, behandlingsrater og dødelighed (23).

svensk studie, at mænd og kvinder med unipolar depression er henholdsvis 21 og 27 gange mere tilbøjelige til at begå selvmord sammenlignet med mænd og kvinder i den generelle be-folkning (31).

I Danmark er forekomsten af angst i befolkningen på godt 6 % i løbet af et år (kumuleret prævalens) ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) (16). Klinisk depressionstilstand er ligeledes en hyppigt forekommende lidelse. En dansk spørgeskemaundersøgelse har påvist en forekomst af depression⁷ på ca. 3 % af den voksne befolkning, hvilket vil sige, at der til enhver tid er ca. 125.000-150.000 danskere, som frembyder tegn på depression (32). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner, at forekomsten af depression kan være helt oppe på 10 % i befolkningen (17). Forekomsten af nye tilfælde (incidensen) af angst henholdsvis depression, som altså kommer til i løbet af et år, er opgjort til knap 17.000 henholdsvis godt 10.500 patienter. Disse estimater er baseret på antal patienter, der i løbet af et år er registreret med angst henholdsvis depression i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, medmindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Som følge heraf medregnes mindre alvorlige tilfælde ikke, som eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren (18).

Forbrug af sundhedsydelser, sygedage samt tilkendelse af førtidspensioner for personer med angst og/eller depression er præsenteret i Tabel 2.1.

Tabel 2.1 Forbrug af sundhedsydelser* samt sygedage og nye tilkendelser af førtidspensio-ner blandt patienter med angst og/eller depression fordelt på antal og andel af det samlede psykiatriske forbrug. Årligt gennemsnit 2010-2012.

Note: * Foruden de i tabellen præsenterede ydelser er der samlet set gennemsnitlig 1.918 indlæggelser på somatiske hospitaler med aktionsdiagnoserne angst eller depression samt 11.853 somatiske ambulatoriebesøg og 186 somatiske skadestuebesøg.

Kilde: Baseret på data fra Flachs m.fl. (18).

Det fremgår af Tabel 2.1, at patienter med angst og/eller depression har et væsentligt forbrug af sundhedsydelser. Samlet set udgør angst og depression ca. en fjerdedel af alle psykiatriske indlæggelser, alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg henholdsvis alle besøg ved psyko-log/psykiater. De to sygdomme udgør tilsammen en tredjedel af alle psykiatriske skadestue-besøg, mens andelen af besøg ved alment praktiserende læger udgør mindre end 4 % af alle besøg. Det ses yderligere af tabellen, at antallet af sygedage og tilkendte førtidspensioner er betydeligt og udgør mere end 13 % henholdsvis knap 17 % af det samlede sygefravær hen-holdsvis af alle nye tilkendelser af førtidspensioner i Danmark.

7 Ifølge WHO’s klassifikationssystem ICD-10.

Antal Andel (%) Antal Andel (%) Antal Andel (%)

Psykiatriske indlæggelser 6.189 12,1 7.643 14,9 13.832 27,0

Psykiatriske ambulant hospitalsbesøg 118.431 12,6 133.680 14,3 252.111 26,9

Psykiatriske skadestuebesøg 16.687 20,1 10.350 12,4 27.037 32,5

Besøg ved psykolog eller psykiater 115.352 13,0 103.665 11,7 219.017 24,7 Besøg ved alment praktiserende læge 776.495 2,0 607.090 1,6 1.383.585 3,6

Sygedage 1.897.787 7,0 1.657.279 6,2 3.555.066 13,2

Nytilkendte førtidspensioner 1.935 12,2 751 4,7 2.686 16,9

Depression

Angst I alt

Sundhedsvæsenets omkostninger ved psykologbehandling af angst og depression⁸ har – som følge af et stigende forbrug – været stigende i perioden fra 2008-2013. I 2013 udgjorde om-kostningerne samlet set ca. 130 mio. kr., hvilket svarede til ca. 55 % af de samlede offentlige omkostninger ved psykologbehandling på ca. 237 mio. kr.⁹ (33). Men dette er kun toppen af isbjerget for sundhedsvæsenet, idet der hertil skal lægges omkostninger ved behandling hos alment praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer og psykiatere samt hospitalsom-kostninger ved ambulant og stationær behandling. Således viser en rapport, der er baseret på data fra 2010-2012, at sundhedsvæsenets samlede omkostninger i 2010-2012 ved diagnostik og behandling af angst og depression beløb sig til knap 2 milliarder årligt (1,043 mia. kr. ved depression henholdsvis 840 millioner kr. ved angst) (18). I Figur 2.1 ses sundhedsvæsenets omkostninger fordelt på følgende fire områder: i) Indlæggelser, ii) skadestue- og ambulante besøg på hospital, iii) primærsektoren (konsultationer ved alment praktiserende læger, privat-praktiserende psykologer og privatprivat-praktiserende psykiatere med sygesikringstilskud) hen-holdsvis iv) receptpligtig medicin (18).

Figur 2.1 Sundhedsvæsenets omkostninger ved behandling af depression og angst fordelt på sygdom og områder. Årligt gennemsnit for 2010-2012. Millioner kr. i 2012-priser.

Note: * Primærsektor omfatter: Konsultationer ved alment praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer og pri-vatpraktiserende psykiatere med sygesikringsoverenskomst.

Kilde: Baseret på data fra Flachs m.fl., tabellerne 11.9.1 og 13.9.1 (18).

Det ses af Figur 2.1, at omkostningerne ved hospitalsindlæggelser er høje – især for depres-sion, hvor de udgør ca. 563 millioner kr. årligt svarende til 54 % af de samlede behandlings-omkostninger. For angst overstiger de årlige medicinomkostninger omkostningerne ved ind-læggelse (31 % versus 29 %). Samlet set udgør indind-læggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg hovedparten af behandlingsomkostningerne for både depression og angst (81 % ved

8 Fra 2008 blev det muligt for personer med let til moderat depression at få tilskud fra sygesikringen til psykologbehandling. Fra 2011 blev personer med let til moderat angst i alderen 18-28 år omfattet af ord-ningen. Med virkning fra juli 2012 blev alderskriterierne ændret til 18-38 år for angst, mens den øvre al-dersgrænse blev fjernet for depression.

9 De samlede omkostninger ved psykologydelser hos privatpraktiserende psykologer under sygesikringsord-ningen blev mere end firdoblet i perioden 2008-2013 (fra knap 25 mio. kr. til ca. 106 mio. kr.) som følge af et stigende forbrug, mens omkostningerne ved angst blev mere end femdoblet i perioden 2011-2013 omend fra et lavere udgangspunkt (fra ca. 4,5 mio. kr. til 25 mio. kr.).

563

Indlæggelser Skadestue- og ambulante besøg Medicin Primærsektor*

depression henholdsvis 55 % ved angst). Omkostninger ved behandling i primærsektoren¹⁰ udgør dermed ’kun’ 97-118 mio. kr. (9-14 %) afhængig af diagnose.

Endelig er der de omkostninger, som patienterne selv afholder ved at henvende sig direkte til psykolog, psykoterapeut m.fl., som er uden overenskomst med sygesikringen, hvorfor de ikke er en udgift for sundhedsvæsenet. Omfanget heraf og omkostningerne herved er, så vidt vi ved, ikke kendte. Hertil kommer omkostninger ved kommunal pleje og omsorg på ca. 283 mio.

kr. samlet set for angst og depression.

Ved anlæggelse af et samfundsøkonomisk perspektiv finder man produktionstab grundet kort- og langvarigt sygefravær samt for tidligt ophør fra arbejdsmarkedet, der beløber sig til mere end 11 mia. kr. årligt (8,6 mia. kr. ved angst henholdsvis 3,1 mia. kr. ved depression). Døde-lighed er ikke medtaget som et byrdemål for depression, idet eventuelle dødsfald bliver regi-streret med selvmord som tilgrundliggende dødsårsag. For angst gør det sig ligeledes gæl-dende, at dødelighed ikke indgår i omkostningsberegningerne, idet der ikke er registreret døds-fald med angst som tilgrundliggende dødsårsag¹¹ (18).