Det fremgår af undersøgelsen, at lærernes forståelser af begreberne evaluering og evalueringskultur hverken er entydige eller afstemte, og at lærerne ikke henvi-ser til specifikke evalueringstraditioner og sådanne traditioners ’faste’ definitioner, når de skal forklare, hvorledes de opfatter (definerer) de to begreber. Når det alligevel er muligt for lærerne at beskrive begreberne evaluering og evaluerings-kultur, skyldes det, at de er fortrolige med brugen af evalueringer i forbindelse med specielt deres undervisning, og at de alle har oplevet, hvorledes skolerne konkret bestræber sig på at kvalificere og systematisere evalueringsarbejdet på en sådan måde, at det bliver en del af den professionelle kultur på skolerne. Læ-rernes definitioner af de omtalte begreber er med andre ord ikke (eller i det mind-ste sjældent) teoretisk funderet, men er derimod resultatet af en proces, hvor lærerne med udgangspunkt i praksiserfaringer så at sige genererer definitionerne så de afspejler og ekspliciterer den virkelighed, som de kender begreberne i, dvs.
deres professionshverdag.
Jeg vil indlede oversigten over undersøgelsens hovedresultater med at kon-densere de udsagn og beskrivelser, der samlet set leder frem til at kunne vise, hvorledes lærerne forstår eller definerer begreberne evaluering og evaluerings-kultur, før jeg redegør for andre af undersøgelsens resultater.
Lærerne definerer begrebet evaluering på denne måde:
Evaluering er gennem systematisk anvendelse af elevplaner, tests og/eller prøver undersøgelser af, i hvor høj grad opstillede mål for ele-vers læring er nået, og tjener som sådan generelt til – hvad enten den enkelte evaluering isoleret set har et summativt eller et formativt sigte – at kvalificere læreres undervisning med henblik på fremme af elevernes læring.
Lærerne definerer begrebet evalueringskultur på denne måde:
Evalueringskultur er tilstedeværelsen af en systematisk og koordineret evalueringspraksis i en skole, hvis samlede virksomhed (eller hovedpar-ten heraf) er genstand for evaluering, der som et integreret aspekt ved medarbejdernes professionsudøvelse kontinuerligt udføres af alle per-sonalegrupper.
Lærerne sondrer mellem evalueringer, der er lovgivningsmæssigt fastlagte (eksterne evalueringer), og evalueringer, som lærerne/skolen selv har truf-fet beslutning om at anvende (interne evalueringer)
Det er betegnede de svar og udsagn, som langt hovedparten af lærerne umid-delbart giver, at de på spørgsmålet om, hvad evaluering er, spontant henviser til de evalueringer, der indenfor de seneste år er blevet udmøntet i form af lovgiv-ningsmæssige beslutninger (fx nationale tests). Disse evalueringer omtaler læ-rerne som eksterne evalueringer med den begrundelse, at det er blevet dem på-lagt at anvende disse, uden at de selv har haft indflydelse på udformning af dem, hvornår og hvorledes de skal anvendes.
Først længere inde i interviewforløbene nuancerer og udvider lærerne deres forståelser af evaluering og supplerer dem med eksempler på evalueringer, der viser, at den evalueringspraksis, der (udover implementeringen af de centralt fastlagte evalueringsbestemmelser) eksisterer i forbindelse med deres professi-onsudøvelse er relativ omfattende. Sidstnævnte eksempler på evalueringer be-skriver lærerne som interne evalueringer og understreger, at de i modsætning til de eksterne evalueringer opfatter disse som en ’naturlig’ del af deres arbejde med undervisning.
Lærerne beskriver de eksterne initierede evalueringsmetoder som målop-fyldelsesevalueringer
Lærerne fremhæver især arbejdet med elevplaner samt indførelsen af nationale tests i diverse fag som eksempler på eksterne evalueringer, som indenfor de se-neste år er blevet indført i skolen. Samtidig betoner de, at der eksisterer en direk-te sammenhæng mellem disse evalueringer og de nationale standarder, der i form af trin- og slutmål (Fælles mål) danner udgangspunkt for undervisningen i de enkelte fag og faglige områder.
Selv om lærerne ikke selv betegner disse evalueringer som målopfyldelsese-valueringer, er det åbenlyst, at de med deres beskrivelser af de pågældende re-fererer til den type evalueringer, som evalueringsforskere (fx Krogstrup 2006) henfører under den evalueringsmodel, der betegnes som klassisk effektevalue-ring, og hvor målopfyldelsesevalueringer med deres fokus på outcome netop kategoriseres.
Lærerne mener, at det er elevernes faktuelle kundskaber og færdigheder, der er de eksterne evalueringers evaluand
Lærerne er enige om, at evalueringernes genstand (evaluand) er elevernes præ-stationer, som de konkret og aktuelt materialiserer sig i form af elevernes faktuel-le kundskaber og færdigheder, som vurderes i forhold til opstilfaktuel-lede mål – hvad enten sådanne er centralt fastsatte eller er udarbejdet af lærerne selv (eventuelt i samarbejde med eleverne).
Når evalueringskriterierne for evalueringerne defineres som en given standard i forhold til hvilken kvaliteten af elevernes præstationer vurderes, samtidig med, at lærerne fremhæver skolefagenes trin- og slutmål (Fælles mål) som sådanne standarder, understreger dette ovennævnte betegnelse af de eksternt initierede evalueringer som målopfyldelsesevalueringer.
Lærerne oplever, at resultaterne af internationale undersøgelser har legiti-meret de seneste års politisk initierede evalueringstiltag
Der hersker blandt lærerne enighed om, at begrundelsen og dermed den politi-ske legitimitet for indførelsen af de seneste års evalueringstiltag først og frem-mest skal findes i de danske elevers relativt beskedne resultater i forbindelse med deres deltagelse i internationale undersøgelser. De undersøgelser, som alle lærerne i denne sammenhæng nævner, er PISA-undersøgelserne, selv om en-kelte også henviser til fx TIMSS. PISA-undersøgelsernes resultater, der i offent-ligheden har været gjort til genstand for megen debat, har efter lærernes opfat-telse foranlediget, at beslutningstagerne har fundet det politisk nødvendigt at ta-ge initiativer, der kunne medvirke til en ta-generel højnelse af elevernes færdighe-der, og at sådanne tiltag er resulteret i skærpede krav til en mere systematisk anvendelse af evalueringer i skolerne, end det tidligere har været tilfældet.
Det skal understreges, at når lærerne i denne forbindelse taler om legitimitet, skal det ikke forstås således, at de nødvendigvis selv anerkender eller tilslutter sig den opfattelse, at de pågældende evalueringstiltag har legitimitet, eller for den sags skyld er løsningen på de problemer, som fx PISA-undersøgelserne indike-rer. Når lærerne anvender betegnelsen legitimitet sker det i den betydning, at det er deres opfattelse, at politikere overfor sig selv og i offentligheden benytter de danske elevers moderate score i de omtalte undersøgelser som legitimering for den førte uddannelsespolitik.
Lærerne mener, at evalueringer ikke alene tjener som pædagogiske red-skaber for lærerne, men også som styringsredskab for beslutningstagere Lærerne oplever, at den primære begrundelse for, at de politiske ’svar’ på de problemer, som bl.a. PISA-undersøgelserne adresserer, er en intensivering af kravene om øget og mere systematisk anvendelse af evalueringer, og skyldes en grundlæggende mistillid til kvaliteten af skolens virksomhed i al almindelighed, men i særdeleshed til lærernes undervisning.
De opfatter derfor ikke de seneste års evalueringstiltag som alene pædagogi-ske redskaber for skolen og dens lærere, som de ofte hører dem omtalt, og hvor det fremføres, at evalueringerne skal hjælpe dem med at kunne identificere og afhjælpe de problemer og vanskeligheder, som eleverne måtte have, og som hindrer eleverne i at opnå de bedst mulige (faglige) læringsresultater, men også som et politisk kontrol- og styringsredskab.
Hvis lærerne møder udsagn som eksempelvis dette af den daværende under-visningsminister Bertel Haarder, hvor han fremfører, at ”Evalueringerne skal an-vendes til at differentiere undervisningen, så alle elever […] får udfordringer og fremgang” (Haarder 2005:26), afspejler lærernes reaktion herpå en vis usikker-hed om, hvorvidt dette er hele sandusikker-heden, eller om der også fra politisk side ek-sisterer en skjult dagsorden. På den ene side tilslutter lærerne sig udsagn som dette og mener i lighed med Bertel Haarder også, at evalueringer kan og bør an-vendes som redskab for lærerne til støtte for deres fortløbende kvalificering af undervisningen. På den anden side er lærernes fornemmelse også, at netop fordi de igennem de seneste år i stigende grad har oplevet, hvordan der fra politisk side er givet udtryk for stor utilfredshed med kvaliteten af deres arbejde (under-visningen), så må evalueringstiltagene skulle ses som et udtryk for, at politikerne med evalueringerne ønsker at føre kontrol med lærernes arbejde, samt at an-vende dem i forbindelse med deres fortsatte justeringer af lovgivningen.
Lærernes holdning til de seneste års evalueringstiltag udtrykker generelt stor ambivalens
De oplevelser, som lærerne har af formålet med de centrale evalueringstiltag, efterlader dem med en ambivalent holdning til såvel indførelsen af de pågælden-de evalueringer, som til arbejpågælden-det med pågælden-dem.
På den ene side finder de evalueringerne og især deres kobling til de faglige mål (Fælles mål) positive, fordi evalueringerne som målopfyldelsesevalueringer bidrager til, at lærerne selv er blevet mere målrettede og systematiske i deres undervisning, end det tidligere var tilfældet. Samtidig giver