I dette afsnit vil jeg gå mere i dybden med begrebet Public Service Motivation. Som nævnt i starten af kapitlet er der forskellige udlægninger af bevæggrundene bag såvel som dimensionerne i begrebet Public Service Motivation. Jeg bruger disse aspekter til at udfolde teorien yderligere og
operationalisere den, så jeg kan diskutere den mod mine tidligere gennemgåede teorier.
9.2.1 Forskellige bevæggrunde bag Public Service Motivation
Til at beskrive deres definitions bevæggrunde trækker Perry og Wise på David Knoke og Christine Wright-Isak’s tredimensionelle forståelse af begrebet motivation. De kategoriserer motivation i tre forskellige typer af bevæggrunde; rationelle, normative og affektive bevæggrunde. Rationelle
bevæggrunde kommer af individuel nyttemaksimering, normative bevæggrunde fører til forsøg på at efterleve normer og affektive bevæggrunde er, når et individs handlinger er resultaterne af
Side 61 af 78
følelsesmæssige reaktioner på en social kontekst. Perry og Wise forklarer, at bevæggrundene skal ses som udtryk for et individs måde at få dækket sine behov på. (Perry & Wise, 1990, 368) Perry og Wises forståelse af Public Service Motivation har dermed fokus på behovstilfredsstillelse og kan relateres til mine tidligere gennemgåede behovsteorier fra Maslow og Herzberg såvel som Deci og Ryans Self-Determination Theory.
Der er dog et modsætningsfyldt forhold imellem den tidligere beskrevne anden-orientering i Public Service Motivation og den individuelle nyttemaksimering i Perry og Wises rationelle bevæggrunde for Public Service Motivation, da de to har vidt forskelligt fokus, henholdsvis på andre og på én selv. Denne kritik er blevet fremført af Kim og Vandenabeele, som mener, at de rationelle bevæggrunde for PSM ikke kan være selvfokuserede, når de ligger bag et så altruistisk begreb som Public Service Motivation.
Kim og Vandenabeele anerkender dog, at der kan findes enkelte rationelle bevæggrunde bag PSM; et ønske om at udøve magt, eksempelvis gennem politikudformning, eller for at fremme en særinteresse, som vil give personlige fordele. Derudover kritiserer de Perry og Wises normative og affektive
bevæggrunde for at have indbyrdes overlap, hvilket besværliggør arbejdet med disse bevæggrunde.
(Kim & Vandenabeele, 2010, 702-703)
Kim og Vandenabeele foreslår i stedet, at Public Service Motivation operationaliseres i tre andre bevæggrunde: instrumentale, værdibaserede og identificering. De instrumentale bevæggrunde er altruistiske, de beskriver adfærd (hvordan) og handler om metoderne til at udføre meningsfuld offentlig service, for eksempel ved at arbejde i den offentlige sektor eller deltage i politikformulering og fællesaktiviteter. De værdibaserede bevæggrunde handler om de offentlige værdier (for hvad), for eksempel offentlighedens interesse, social lighed og retfærdighed, som mennesker forsøger at opnå gennem deres handlinger. Motiveret af værdibaserede bevæggrunde vil mennesker internalisere offentlige værdier og føle tilfredsstillelse, når de bidrager til at realisere disse værdier. Bevæggrunden identificering handler om attitude (for hvem). Den er betinget af mennesker, grupper eller objekter, som mennesker identificerer sig med. Som resultat af den samhørighed får de lyst til at tjene og ligefrem ofre sig for deres identificerede objekter. (Kim & Vandenabeele, 2010, 703) Selvom Kim og Vandenabeele er uenige med Perry og Wise om grupperingen af, hvad de forskellige bevæggrunde dækker over, er der alligevel tætte relationer mellem deres respektive sæt af bevæggrunde, da de instrumentale bevæggrunde dækker de rationelle bevæggrunde (dog uden den selvfokuserede del), de værdibaserede bevæggrunde dækker de normative bevæggrunde og identificeringsbevæggrunde dækker de affektive bevæggrunde.
Som beskrevet i Vandenabeeles definition af grundlæggende for begrebet. Ifølge K
mennesker er villige til at substituere personlig belønning med service til andre (Kim & Vandenabeele, 2010, 705). Selvopofrelse fungerer derfor som basis for deres tre bevæggrunde, hvilket jeg
billedligt i Figur 9.1.
Figur 9.1 Bevæggrunde bag Public Service Motivation (egen oversættelse af figur i Kim
Der er en række relationer mellem Kim og Vandenabeeles bevæggrunde bag
og mine tidligere gennemgåede motivationsteorier. I de værdibaserede bevæggrunde beskriver Kim og Vandenabeele en internaliseringsproces ikke ulig den, Deci og Ryan beskriver i deres
Determination Theory, hvormed individer kan tage værdier til sig og
har identificeringsbevæggrundene en direkte forbindelse til den nyligt gennemgåede
Economics, da de begge handler om virkningerne af, at medarbejderen identificerer sig med et højere formål, som medarbejderen tjener. Gennem identificeringen kommer den ovenfor beskrevne anden orientering i Public Service Motivation
fokuserer på en andens behov frem for sine egne. En anden parallel mellem Vandenabeel identificeringsbevæggrund og Identity Economics
mennesker og fællesskaber frem for hele organisationer. Det ses i medarbejdere typisk identificerer sig med deres
virksomheden set som et hele.
9.2.2 Forskellige dimensioner
James L. Perry udviklede i 1996 en model for måling af et individs niveau af Modellen består af 24 udtalelser opdelt på fire dimensioner
dimensioner kan sammenholdes med Perry og Wises rationelle, normative og affektive bag PSM og praktiske eksempler på
1. Rationelle motiver: Attraction to public policy making politikudformning):
a. Personlig identificering med det offentlige program/system Side 62 af 78
Som beskrevet i Vandenabeeles definition af Public Service Motivation, ser han selvopofrelse som helt grundlæggende for begrebet. Ifølge Kim og Vandenabeele kræver udførelsen af offentlig service, at mennesker er villige til at substituere personlig belønning med service til andre (Kim & Vandenabeele, 2010, 705). Selvopofrelse fungerer derfor som basis for deres tre bevæggrunde, hvilket jeg
Public Service Motivation (egen oversættelse af figur i Kim & Vandenabeele, 2010, 704)
Der er en række relationer mellem Kim og Vandenabeeles bevæggrunde bag Public Service Motivation og mine tidligere gennemgåede motivationsteorier. I de værdibaserede bevæggrunde beskriver Kim og Vandenabeele en internaliseringsproces ikke ulig den, Deci og Ryan beskriver i deres
, hvormed individer kan tage værdier til sig og gøre dem til sine egne. Ligeledes har identificeringsbevæggrundene en direkte forbindelse til den nyligt gennemgåede
, da de begge handler om virkningerne af, at medarbejderen identificerer sig med et højere ner. Gennem identificeringen kommer den ovenfor beskrevne anden Public Service Motivation også til sin ret, fordi identificeringen betyder, at medarbejderen fokuserer på en andens behov frem for sine egne. En anden parallel mellem Vandenabeel
Identity Economics ligger i, at begge er fokuseret på identificering med mennesker og fællesskaber frem for hele organisationer. Det ses i Identity Economics
medarbejdere typisk identificerer sig med deres umiddelbare arbejdsgruppe frem for med
dimensioner i Public Service Motivation
James L. Perry udviklede i 1996 en model for måling af et individs niveau af Public Service Motivation er opdelt på fire dimensioner (Perry, 1996, 16). Modellens fire
dimensioner kan sammenholdes med Perry og Wises rationelle, normative og affektive eksempler på bevæggrundene, hvilket jeg har gjort nedenfor:
Attraction to public policy making (tiltrækning til offentlig
Personlig identificering med det offentlige program/system
, ser han selvopofrelse som helt im og Vandenabeele kræver udførelsen af offentlig service, at mennesker er villige til at substituere personlig belønning med service til andre (Kim & Vandenabeele, 2010, 705). Selvopofrelse fungerer derfor som basis for deres tre bevæggrunde, hvilket jeg har vist
& Vandenabeele, 2010, 704)
Public Service Motivation og mine tidligere gennemgåede motivationsteorier. I de værdibaserede bevæggrunde beskriver Kim og Vandenabeele en internaliseringsproces ikke ulig den, Deci og Ryan beskriver i deres
Self-gøre dem til sine egne. Ligeledes har identificeringsbevæggrundene en direkte forbindelse til den nyligt gennemgåede Identity
, da de begge handler om virkningerne af, at medarbejderen identificerer sig med et højere ner. Gennem identificeringen kommer den ovenfor beskrevne
anden-også til sin ret, fordi identificeringen betyder, at medarbejderen fokuserer på en andens behov frem for sine egne. En anden parallel mellem Vandenabeeles
ligger i, at begge er fokuseret på identificering med Identity Economics’ forklaring af, at umiddelbare arbejdsgruppe frem for med
Public Service Motivation.
Modellens fire
dimensioner kan sammenholdes med Perry og Wises rationelle, normative og affektive bevæggrunde , hvilket jeg har gjort nedenfor:
(tiltrækning til offentlig
Side 63 af 78
b. Muligheden for at støtte personlige særinteresser
2. Normbaserede motiver: Commitment to the public interest/civic duty (engagement i offentlighedens interesse og borgerpligt)
a. Lyst til at tjene samfundets interesser
b. Loyalitet overfor en pligtfølelse og samfundet generelt c. Social lighed
3. Affektive motiver: Compassion (medfølelse)
a. Ægte overbevisning om vigtighed af et offentligt program
b. Patriotism of benevolence (kan løst oversættes til fædrelandskærlighed og næstekærlighed, er også defineret i teksten som en kærlighed for andre og for samfundets værdier)
4. Self-sacrifice (selvopofrelse)
(egen oversættelse af Perry, 1996, 16 samt Perry og Wise, 1990, 370) Perrys analyse viser, at der er en høj korrelation mellem dimensionen engagement i offentlighedens interesse og dimensionen selvopofrelse (Perry, 1996, 19), hvilket, som han selv skriver, gør det nærliggende at sammenføje de to dimensioner for dermed at få en model med tre dimensioner byggende på tre bevæggrunde. I sin model fra 1996 holder Perry dog fast i selvopofrelse som fjerde dimension, da han mener, at selvopofrelse historisk set har været en vigtig del af, hvordan motivation i den offentlige sektor er blevet opfattet (Perry, 1996, 20-21). Meget af den efterfølgende forskning, som har brugt Perrys model til at måle Public Service Motivation, har imidlertid fjernet den fjerde dimension om selvopofrelse (se liste i Kim og Vandenabeele, 2010, 705).
Baseret på den hidtidige forskning foreslår Kim og Vandenabeele en afklaring af modellens dimensioner:
- Perrys første dimension, som tidligere hed Attraction to public policy making omformulerer de til Attraction to public participation. På den måde vil de inkludere menneskers lyst til at arbejde i den offentlige sektor sammen med deres deltagelse i den offentlige politiske proces, hvilket er de instrumentale bevæggrunde jf. ovenfor.
- Den anden dimension, Commitment to the public interest/civic duty, bliver til Commitment to public values. Med den nye formulering prøver Kim og Vandenabeele at fokusere mere på en individuel tendens til at efterstræbe offentlige værdier, hvilket kan relateres til Kim og
Vandenabeeles værdibaserede bevæggrunde. Samtidig er det et forsøg på at fjerne eventuelle
overlap med den underliggende dimension selvopofrelse, som ifølge Kim og Vandenabeele bør stå alene.
- Den tredje dimension er Compassion
for nogle nye underkategorier, så den bedre kan repræsentere individernes følelsesmæssige forbindelse til deres identificerede objekter, hvormed den afspejler de ovenfor gennemgåede identificeringsbevæggrunde.
Ved at kombinere Kim og Vandenabeeles bevæggrunde og deres opdaterede versioner af Perrys dimensioner med Perrys oprindelige model fra 1996, har jeg lavet nedenstående figur:
Figur 9.2 Model for Public Service Motivation