Casestudier – observation og interview

Casestudier er velegnede, når man er ude efter at afdække komplekse, multifaktorielle processer og sammenhænge i udviklingen af disse (Flyvbjerg 2010, Yin 1994, George & Bennett 2005). Større statistiske undersøgelser arbejder nødvendigvis med forenklede beskrivelser af disse processer, da de ellers vil drukne i spørgsmål og data ved operationaliseringen af forskningsspørgsmål. Disse undersøgelser har deres berettigelse, men skal man tættere på og følge processerne, bliver man nødt til at indskrænke antallet af studerede tilfælde af et fænomen. Det har så den fordel, at forskeren lettere opdager modsigelser af forforståelsen, da det ikke blot er på forhånd udvalgte variable, der observeres, men casen i et større omfang af dens kompleksitet. Det giver også nogle andre

muligheder i udvælgelsen af cases, da de ikke skal være statistisk repræsentative, men kan vælges ud efter deres potentiale for at belyse de undersøgte problemstillinger (Flyvbjerg 2010). Det betyder ikke, at resultaterne ikke kan generaliseres til andre fænomener end det undersøgte (George &

Bennett 2005, Flyvbjerg 2010, Yin 1994), men det er en anden form for generalisering (Yin 1994 sd.30 ff.). Hvor generalisering ofte ses som overføring af resultater af ens undersøgelse til at gælde alle andre eller en større gruppe, så kan resultater fra blot et enkelt casestudie kobles på et teoretisk bud på sammenhænge i processer (Yin taler om analytisk generalisering sd.36). Der opnås altså et generelt teoretisk bud på en sammenhæng. Dette kan i nogle tilfælde være et særdeles stærkt bud, hvis casestudiet fx falsificerer en hidtil forsvaret sammenhæng, eller hvis det via flere forskelligt udvalgte cases støtter en teoretisk forståelse og samtidig modsiger en anden.

I denne afhandling anvendes casestudiet til et mere eksplorativ formål, hvor målet er at belyse forhold i det socialpædagogiske arbejde, der kan give en mere præcis forståelse af dets egenart. For at læseren kan forholde sig til resultaterne og vurdere dem, er de dels fremlagt efter karakteristikken af det socialpædagogiske arbejde, der i en vis forstand udgør min forforståelse, og dels er de

fremlagt så udførligt, at mine tolkninger forhåbentlig kan vurderes kritisk. På grund af studiets eksplorative karakter, påkalder jeg mig ikke en generel gyldighed for selve resultaterne, men i tråd med ovenstående en analytisk, teoretisk gyldighed. Denne må så efterprøves yderligere i andre cases (replikation af resultaterne).

I casestudier kan man benytte mange metoder, og i denne sammenhæng har jeg brugt observation og interview.

Om observationsstudier.

I et observationsstudie foretages altid et valg i flere omgange af hvad, der skal indgå i observationerne af de mange forhold dagliglivet rummer. Det er al observations dilemma, at observatøren nødvendigvis ikke kan opdage og lægge mærke til alt, og selv af det observatøren perciperer, vil ikke alt bevares i fx notater. Der sker en reduktion af den virkelighed, der

observeres(Kristiansen & Krogstrup 1999). Denne reduktion er bl.a. styret af ens forforståelse af det studerede fænomen, samt af rent fysiske forhold – hvad har man adgang til i situationen? Udover disse praktiske forhold vil en observation være styret af en forskningsinteresse, hvor det er bestemte fænomener, man er interesseret i.

Når man foretager observationer, sidder man dernæst med en stor bunke data, som man skal have udnyttet til at give informationer om det observerede. Hertil kræves en forskningsinteresse (Wadell 1991) og / eller teori (Elgaard Jensen 1999). Data er uorganiserede og siger som sådan ikke noget, men i udvælgelse og sammenstilling af dem, skabes informationer, der kan belyse det aktuelle forskningsspørgsmål. Det betyder, at man som forsker kunne have valgt at analysere og sammenstille sine data på andre måder – eller man kan sige, der ligger flere informationer i materialet, som ikke udnyttes i denne omgang. Denne udvælgelsesproces må belyses ved at

forskeren åbent fremlægger sit mål med studiet og beskriver sine arbejdsprocesser. Samtidig må de udvalgte data fremlægges, så læseren i et vist omfang kan tage stilling til de slutninger, forskeren drager af det udvalgte materiale.

Ovennævnte vedrører bedømmelsen af studiet internt for den udførte observation. I næste omgang kommer så en vurdering af resultaternes betydning for det studerede fænomen bredere betragtet – generalisering af resultatet eller overføring til andre kontekster.

Om interview.

I pilotstudiet interviewede jeg en pige anbragt på opholdsstedet om hendes oplevelse af dagliglivet og opholdet på stedet, idet jeg koblede observationerne med interview. Jeg fulgte pigen igennem en dag, for dernæst at afslutte med et interview om episoder fra dagen samt hendes oplevelse af stedet i almindelighed. Her havde jeg mulighed for at tage episoder op, som både var friske i erindringen, og som jeg havde bidt mærke i. Det betød også, at interviewene ikke kunne struktureres på forhånd.

Både udvælgelsen af episoder og selve interviewet er derfor primært styret af min forforståelse til det socialpædagogiske arbejde. Det bliver derfor væsentligt både at fremlægge sammenhængen samt kritisk at overveje flere tolkninger af forløbene og pigens udsagn.

Da målet med pilotstudiet først og fremmest var at afprøve arbejdsformen, samt at finde eksempler på episoder og processer i socialpædagogisk arbejde i deres fulde kompleksitet, ser jeg resultaterne som rimelige.

Om det planlagte observationsforløb.

I foråret 2002 planlagde jeg et mindre studie, hvor jeg regnede med at følge en af de unge på et opholdssted eller en døgninstitution dagen igennem og slutte af sidst på eftermiddagen med et interview med den unge om dagens begivenheder og forløb. Da jeg tænkte på at følge

udviklingsprocesser over tid, ville jeg komme en dag om ugen i 5 uger. Dette skyldtes også rent praktiske forhold, idet jeg ikke havde mulighed for at flytte ind og leve i miljøet, som i et klassisk feltstudie i antropologisk tradition.

Valg af opholdssted.

På det socialpædagogiske opholdssted Skovgården¹ var de positive overfor forløbet og valgte en af de unge ud, som dernæst indvilligede i at deltage. Det viste sig imidlertid, at deres målgruppe var

1 Både navne på personer samt opholdssted er ændret for at anonymisere og beskytte personerne.

lidt yngre, end det jeg havde tænkt på. Derfor var der skolegang for alle de unge det meste af dagen – nogle i ekstern skole. På Skovgården er der plads til 6 unge fra 15 år og opefter. Dertil kommer et lille bofællesskab i en anden bygning med plads til tre unge, der skal klare sig selv noget mere, idet de er på vej ud fra stedet. Der er mulighed for intern skolegang på stedet, hvor de unge typisk undervises i grupper på 2 eller 3 ad gangen. Såfremt de kan klare det, går de på den nærliggende folkeskole, men de fleste har så negative erfaringer med folkeskolen – og dermed også faglige efterslæb – at de starter i den interne skole først. For nogle få af de unge kan end ikke denne

undervisning fungere, så de starter med at arbejde praktisk i værksteder eller sammen med pedellen, hvorefter de over tid kommer til at fungere så godt, at de kan starte skolegang. Lærerne i den interne skole tager også vagter i den socialpædagogiske del.

Udvælgelse af en ung.

Jeg havde bedt Skovgården om at spørge en ung, der ikke havde været alt for længe på stedet, da jeg forventede at det ville give flere iagttagelser fra den unge, da tingene måske ikke var blevet så selvfølgelige for den unge endnu. På Skovgården overvejede de to unge til forløbet, men valgte Maria, fordi hun var velformuleret. Den anden ville næppe sige ret meget om sine oplevelser, og han ville næppe heller have særligt mange refleksioner over oplevelserne på stedet efter deres vurdering.

Denne procedure kan selvfølgelig betyde, at de har valgt en ung, de selv oplevede som meget velfungerende i netop deres rammer. Det videre forløb afkræftede imidlertid denne antagelse.

Den udvalgte var en pige, Maria på 15 år, der på tidspunktet for observationen havde været på stedet i et halvt år. Hun var en kvik pige med megen energi og humør samt meget udadvendt.

Marias mor havde fået hende allerede som 16-årig, og havde været langt inde i planer om at adoptere hende bort, men havde til sidst alligevel beholdt hende. Opvæksten var præget af

moderens ambivalente forhold til datteren, og Maria var nu meget impulsstyret og oplevede verden meget i nuet og ud fra hendes interesser. Hun kunne være meget opfarende og skælde ud, men blev som regel hurtigt god igen. Dette reaktionsmønster svarede mere til småbarnsalderen ligesom hendes ofte pjankede væremåde, og som det ses senere var hun på flere punkter ambivalent i sin holdning til andre mennesker.

Jeg læste ikke papirer på eller omkring Maria. På daværende tidspunkt var jeg interesseret i at observere socialpædagogiske situationer, så da målet ikke var at forstå Marias situation, brugte jeg ikke ressourcer på dette. Mit kendskab til hendes baggrund stammer derfor primært fra et

indledende interview, jeg foretog med hende samt enkelte mundtlige oplysninger fra personale på stedet.

Ifølge Maria havde både hun og hendes mor ”meget temperament” og kom let op at skændes. Inden indflytning på Skovgården havde Maria været på efterskole, men det havde ikke været nogen

succes. Hun opfattede de andre elever som nogle ”møgunger” med underlige interesser og ikke til at komme ud af det med. Hun lagde i interviewet megen vægt på at kunne stole på folk – fortalte hun dem noget, skulle de tage det alvorligt og samtidig lade være med at fortælle det videre.

De andre unge på Skovgården opfattede hun som ”fine nok”, og de voksne var også ok. Dem kom hun angiveligt ikke op at skændes med.

I det videre forløb efter min observationsperiode drejede personalets opfattelse i retning af tidligt forstyrret udvikling og dermed behov for en mere struktureret pædagogisk indsats.

Observations-setting.

Dagligdagen var som nævnt fyldt ud med skolegang i den interne skole. Det gav nogle specielle betingelser for et observationsstudie. Jeg kunne ikke blot indgå i praktisk arbejde – som deltagende observatør (Wadell 1991, Kristiansen og Krogstrup 1999) – men blev mere observatør på sidelinjen.

Dette var igen heller ikke muligt uden at påvirke situationen meget, idet der kun var 2-3 elever samt en lærer i lokalet ad gangen – så er det ikke muligt at være en anonym observatør. Samtidig var nogle af de unge meget følsomme overfor tilstedeværelsen af en fremmed – og endnu mere når de så fik at vide, at jeg var psykolog. En anden side af disse overvejelser er påvirkningen af

medarbejderne, hvor den senere omtalte tændstikepisode måske godt kan antages at være delvist fremprovokeret af, at læreren gerne ville demonstrere socialpædagogisk arbejde. En anden af lærerne gik først efter længere overvejelser med til, at jeg overværede undervisningen.

Inden jeg startede forløbet, mødtes jeg med Maria og interviewede hende om hende selv, hendes baggrund og ophold på Skovgården. Ved dette første møde fik jeg ikke lov af Maria til at bruge

båndoptager, men de øvrige interview blev optaget på bånd om end optagelserne rent teknisk er af dårlig kvalitet. Det sidste interview kom slet ikke på båndet af ukendte tekniske årsager.

Jeg sad med omkring det store bord, hvor undervisningen foregik, og jeg noterede undervejs. Når der ikke var noget specielt, der fangede min opmærksomhed, noterede jeg blot de fysiske forhold og praktiske hændelser, så opmærksomheden ikke forsvandt fra situationen.

I pauserne fulgte jeg med de unge, men når Maria gik med de andre unge på deres værelser, eller hun gik op på sit eget værelse, valgte jeg ikke at følge efter. Hun skulle også have lidt frirum. Dette også for at hun ikke blev træt af min tilstedeværelse og bakkede ud af vores aftale.

Lige før aftensmaden satte Maria og jeg os sammen – enten i deres samtale-lokale eller på hendes værelse. Her spurgte jeg ind til hændelser i løbet af dagen samt hendes oplevelse af at bo på stedet i al almindelighed. Jeg udvalgte hændelserne ud fra mine notater og oplevelser i løbet af dagen. Jeg startede altid med at spørge, om der var noget, hun havde bidt mærke i den pågældende dag. Det var der aldrig.

Beskrivelse og udlægning af data.

I mit arbejde med de indsamlede data har jeg valgt to hændelser ud – dels en episode, der bidrog til at nuancere den karakteristik af socialpædagogisk arbejde, jeg nåede frem til i forrige kapitel, og dels en hændelse der for mig virkede meget central i arbejdet omkring Maria.