Bolig

Kirsten har tidligere klaret sig med SU og erhvervsarbejde. Nu modtager hun bi-standshjælp og savner muligheden for at kunne tage nogle få timers arbejde, når hun har overskud til det.

Kirsten: Jeg kan selvfølgelig ikke få SU, når jeg går på højskole, men så er der ligesom lagt ind i det, at så har man så mange penge, at man ikke behøver at arbejde …jeg ville godt have noget arbejde

….men jeg ville slet ikke kunne overskue at arbejde 10 timer om ugen, men en lille smule kunne jeg måske godt…men generelt så pengene slår til, og jeg kan betale husleje og regninger, og jeg får god mad og alle de ting der.

På trods af en ringe økonomi så synes de fleste, at de får deres økonomi til at hænge sammen. De fleste angiver, at de indtil videre har fået tilskud til finansiering af dicinindkøb, som beløber sig til store summer. Nogle unge, som selv finansierer me-dicinen, angiver, at de kan klare dette, fordi de dels pt. har et job, og dels at de alli-gevel ikke har så store udgifter til at gå i byen og andre ungdomsaktiviteter som an-dre unge.

Det er kun unge fra det jyske amt, der aktuelt forsørges ved en førtidspension. De unge giver udtryk for, at tildelingen af førtidspension giver tryghed og ro til, at de selv kan finde ud af, hvor meget de magter og plads til små skridt.

Tildelingen af førtidspension følges for nogle unge op med tilbud og støtte til enten skånejobsplaceringer eller støtte til uddannelse. Lise er således nu på vej over i en revalideringssituation.

Ingen af de unge, der er på ungeydelse eller kontanthjælp, har tilsyneladende en handleplan, som de kender til, og som har et perspektiv i forhold til uddannelse og arbejde. Derimod beretter Lise og Tilde, som er på førtidspension, at de har handle-planer, som de selv er med til udformning og drøftelse af.

nogen, og det er jeg egentligt lidt ked af, men jeg er begyndt at sætte mig ud og læse lidt ude på bæn-ken og drikke lidt saftevand, og så er jeg da kommet i snak med nogen. Men altså jeg har ikke det store behov for det, men det kunne være meget rart, når man nu bor der, at man lige har andre at hilse på end viceværten, ikke.

De unge flytter – ligesom mange ikke-sindslidende unge – meget rundt, har svært ved at finde sig til rette, og de flytter ind og ud hos og med kærester.

Lise: Jeg har boet mange steder siden. Jeg har ikke rigtig bestemt at bo nogen steder. At det er faktisk denne her lejlighed er jeg meget, meget glad for. Der har jeg også næste boet et år. Først boede jeg ude på x-vej, så boede jeg i y-gade, og…. Jeg har boet mange steder i løbet af…Siden jeg kom fra [opholds-sted]. Sådan lidt nomadeagtigt; kan ikke rigtigt finde ro nogen steder. Sådan når man har fået det på plads og flyttet rundt 7000 gange, så kan man alligevel ikke få det til at virke og sådan. Det synes jeg, at jeg kunne med denne her lejlighed. Jeg har egentlig også…Jeg har det faktisk rigtig, rigtig godt lige for tiden.

Jan: Vi har så boet rundt omkring , lånt en lejlighed og sådan noget…. Altså min drøm er jo, at vi har et sted, hvor jeg kan have mit navn på døren…jeg har altid boet til fremleje. Uden lejekontrakt og alt muligt andet. Kan lukke døren og så sige, ”det her det er mit”. Jeg var 17, da jeg flyttede sammen med en pige. Boede på X-bro i en lejlighed, hvor vi fremlejede den et halvt år. Så bagefter så flyttede jeg så hjem til min mor igen. Så flyttede jeg sammen med en pige igen - den anden vej på Y-bro…Og så flyttede jeg fra hende til et andet sted på Y -bro, fordi hun fik en anden kæreste, og det var sgu lidt trangt i en 2 -værelses lejlighed. Så flyttede jeg i en lejlighed, som jeg fik fremlejet hos en af min mors veninder, og der boede jeg så i 2 år, og så flyttede jeg så et andet sted på Y-bro.

Henrik som bor i et socialpsykiatrisk bofællesskab med andre unge og hjemmevejle-der er godt tilfreds – her oplever han at have et trygt og tillidsfuldt netværk med jævnaldrende. På et tidspunkt vil han gerne flytte i egen bolig, men først, når han er parat til og synes, han kan finde ud af at omgås 'normale' mennesker.

Karsten og Poul, som bor i opholdssted, er ikke tilfredse, de savner omgang med jævnaldrende, som de kan have interessefællesskab med, og Poul føler sig for alvor syg, fordi han bor i opholdsstedet.

Karsten ønsker en mere selvstændig bolig, men mener også, at han har brug for et mellemled, hvor han fortsat bliver støttet.

Karsten: Og det har jeg også haft samtaler om med min sagsbehandler og sådan noget. Men der har jeg fået at vide, at de opgangsbofællesskaber her i byen er der utrolig lang ventetid til. Så der er det slet ikke til at sige, hvornår jeg kan det. Og jeg skal have den anden mellemled, fordi jeg kan ikke bare flytte i en lejlighed selv… Fordi at jeg stadigvæk er meget ensom og – hvad hedder det – ikke er god til at klare ting selv på egen hånd. Jeg har jo aldrig prøvet at bo for mig selv, så jeg tror, det ville gro sammen for mig, hvis jeg flyttede ud alene. Og at der måske ville gå druk i det eller sådan noget…og jeg måske bare ville isolere mig og sådan noget.

Steen bor i egen pensionistlejlighed, men ønsker at flytte til selvstændig lejlighed blandt almindelige mennesker, som han nu selv har taget initiativ til at blive skrevet op til.

Steen: Jeg meldte mig faktisk ind i en boligforening i går, to, for at det ikke skal være løgn …. For jeg kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at flytte igen og så få helt mit eget, som jeg selv har stået for…. Og hvor det er almindelige mennesker, der bor, måske nogle der er lidt ældre end mig…altså voksne mennesker ikke også. Altså, der hvor jeg bor, der er det meget pensionister, sådan nogle gamle nogle …Jeg kunne godt tænke mig at bo et sted, hvor det måske er familier. Og så en lej-lighed. En to- eller treværelses lejlej-lighed.

Kun en enkelt ung er på interviewtidspunktet hjemmeboende. Han oplever at få god praktisk støtte og har ingen ønsker om pt. at ændre på sin boligsituation.

Seks unge bor enten 'uofficielt' hos kærester, i lånte lejligheder, på en sofa i en sø-skendes lejlighed eller i et værested.

Jan og Bitten har i en længere periode boet rundt omkring med deres ejendele opma-gasineret. På interviewtidspunktet havde de i et par sommermåneder lånt en lejlig-hed. Bitten fortæller, at hun flere gange er blevet udskrevet efter indlæggelse uden at have et sted at bo, hvor hun så er flyttet ind hos tilfældigt bekendte. De ønsker sig 'bare en lejlighed', men de oplever, at andre betragtes som mere boligtrængende end dem selv.

Jan har været ude og se en bolig i et socialpsykiatrisk bofællesskab, men her synes han, der er for mange regler, ”så kunne han lige så godt være indlagt”, og han vil bo sammen med sin kæreste.

Jan:. Jeg fik tilbudt en midlertidig bolig…jamen det ved jeg ikke engang, om jeg fik tilbudt eller ej.

Det har jeg aldrig fået af vide. Jeg fik lov til at komme op og se den midlertidige bolig. Og så har jeg ikke hørt fra dem siden…Jamen jeg skulle kun se på den, så sagde jeg, at det var ikke rigtigt noget for mig, men hvis jeg ikke havde andet, så kunne det måske bruges. Så har jeg ikke hørt fra dem si-den…Det var en socialpsykiatrisk bolig i sådan et bofællesskab. Men det var slet ikke noget for mig.

De regler de har, så vil jeg hellere være indlagt, der er reglerne da mindre strenge, synes jeg…. Altså folk, man måtte ikke have gæster efter klokken ti om aftenen. Man må aldrig have nogle overnattende.

Man skal selv lukke sine gæster ind, og man skal være til et husmøde en gang om ugen. Det er fuld-stændig det samme som x-hospitalet og ude på [Psykiatrisk afdeling]…. Der var for mange regler til mig…altså, fordi at jeg kan godt passe et sted, jeg vil gerne bo sammen med min kæreste….det ville jeg ikke kunne der…. Pointen var jo ligesom, at vi begge to skulle have et sted at bo. Fordi hvis hun så fandt et andet sted at bo, så ville jeg jo bo hos hende altid. Og så ville det være lige meget med at beta-le husbeta-leje der.

De fleste giver udtryk for, at de ikke har problemer med det praktiske forbundet med oprydning, rengøring og madlavning m.v. Flere af interviewene foregik hjemme hos de unge, og gennemgående så der ud, som der gør i ungdomsboliger. Nogle unge havde lige ryddet op, andre beskrev, at der selvfølgelig rodede lidt en gang imellem og nogle sagde, ”tja – se dig omkring”.

De unge tillægger deres boligsituation stor betydning for, hvordan de oplever deres hverdag.

Boligen understøtter deres identitet og ønske om normalisering. Og en tilfredsslende boligsituation giver ro og nødvendig tryghed. Når boligsituationen ikke er til-fredsstillende, oplever de sig mere syge, og at det er vanskeligere at realisere deres forestillinger om et normalt liv.