Udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk
Bilag 5 – Beskrivelse af netvirksomhederne
1.1 GENERELLE FORHOLD
Netvirksomhederne er ejere af distributionsnettet og har ansvaret for distribution af el fra transmissionsnettet til forbrugerne. En netvirksomhed distribuerer el til forbrugerne inden for eget netområde. Fra et samfundsmæssigt synspunkt vil det ikke være hensigtsmæssigt at have flere parallelle net, hvorfor disse ikke er etableret. Netvirksomhederne er derfor naturlige monopoler. Forbrugerne er dermed for så vidt angår distributionsydelsen bundet til den netvirksomhed, der har bevilling i det område, hvor forbrugeren bor, og de har ikke mulighed for at vælge en anden netvirksomhed.
Netvirksomhederne er derfor underlagt en økonomisk regulering og skal have bevilling til at drive netvirksomhed. Den nuværende regulering har eksisteret siden 2005.
Bevillingen til at drive netvirksomhed meddeles af energi-, forsynings- og klimaministeren og gives kun til ansøgere, der opfylder kravene defineret i kapitel 7 og 8 i elforsyningsloven. Bevillingen er af 20 års varighed, jf. elforsyningslovens § 19. Selve bevillingen kan også ledsages af konkrete vilkår, jf.
elforsyningslovens § 50, stk. 2. Fastsatte vilkår kan først ændres efter 5 år og med et års varsel, jf.
elforsyningslovens § 52.
Netvirksomhederne er generelt lovmæssigt underlagt krav om at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet, herunder at vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i fornødent omfang, at tilslutte leverandører og købere af elektricitet til nettet, at stille fornøden transport til rådighed og give adgang til transport af el gennem nettet samt at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1. Derudover er kravene til netvirksomhederne nærmere definerede i elforsyningslovens kapitel 7 og 8.
Er der tale om koncernforbundne virksomheder, er virksomhederne ydermere forpligtede til at opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd mellem de koncernforbundne virksomheder, jf. elforsyningslovens § 20a.
De af energi-, forsynings- og klimaministeren givne bevillinger kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre uden godkendelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren og er undtaget fra retsforfølgning, jf. elforsyningslovens § 53. Bevillingsgiver er berettiget til at fratage bevilling igen, såfremt netvirksomheden ikke overholder lovkrav samt vilkår stillet af Energinet.dk, hvis der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i ansøgning om bevilling, eller hvis bevillingshaver tages under rekonstruktionsbehandling/indgiver konkursbegæring/erklæres konkurs, jf. elforsyningslovens § 54, stk. 1, nr. 1-4.
Som udgangspunkt inddrages bevillingerne af domstolene, men energi-, forsynings- og klimaministeren kan inddrage bevillingen, hvis en virksomhed tages under rekonstruktionsbehandling/indgiver
konkursbegæring/erklæres konkurs, jf. elforsyningslovens § 54, stk. 3. Sekretariatet for WACC-ekspertgruppen er ikke bekendte med tilfælde, hvor en elnetvirksomhed har fået inddraget sin bevilling.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan også inddrage bevillingerne midlertidigt, hvis netvirksomhederne groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af energinet.dk i forbindelse med netvirksomhedens bevilling og på den led sætter væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden på spil, jf. elforsyningslovens § 54, stk. 4. Inddragelser kan i disse i tilfælde prøves ved domstolene, jf.
elforsyningslovens § 54, stk. 5.
Netvirksomhederne varierer væsentligt i størrelse, jf. Tabel 1. De otte største netvirksomheder dækker godt 77 pct. af alle danske elforbrugere, hvoraf DONG Energy er langt den største med knap én million tilslutninger. DONG Energy er som det eneste selskab primært statsejet, mens de øvrige primært er forbrugerejede andelsselskaber og mindre, kommunalt ejede aktieselskaber. Det bemærkes dog, at regeringen har planer om, at børsnotere DONG Energy.1
Der var pr. 1. januar 2015 i alt registreret 60 netvirksomheder. 2 Antallet af netvirksomheder er således reduceret betragteligt fra 1999, hvor der i alt var registrerede 189 virksomheder, svarende til en reduktion på 66 pct. over 15 år. En del af effektiviseringerne i netvirksomhederne er sket gennem en betydelig konsolidering i forbindelse med fusioner og salg af andelsejede og kommunale selskaber.
Af nedenstående tabel fremgår de otte største netvirksomheder i 2014 (målt i antal tilslutninger).
TABEL 1. ANTAL TILSLUTNINGER HOS DE 8 STØRSTE NETVIRKSOMHEDER
Selskab Antal tilslutninger Andel af de samlede
tilslutninger
DONG Energy Eldistribution A/S 989.458 30 %
SEAS-NVE Net A/S 388.916 12 %
Syd Energi Net A/S 273.054 8 %
EnergiMidt Net A/S 237.243 7 %
NRGi Net A/S 216.302 7 %
Energi Fyn Net A/S 173.247 5 %
HEF Net A/S 144.621 4 %
TRE-FOR El-net A/S 136.305 4 %
I alt tilslutninger hos de 8 største netvirksomheder
2.559.146 77 %
I alt tilslutninger i Danmark 3.302.455 100 %
Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.
1 Kilde: Finansministeriet, http://www.fm.dk/temaer/dong.
2 Kilde: Energitilsynet. Primo 2015 eksisterer 64 indtægtsrammer, hvoraf enkelte netvirksomheder administrerer flere indtægtsrammer.
Af nedenstående tabel fremgår en liste over bevillingshavere samt bevillingernes udløb.
Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. 18-maj-24
DONG Energy Eldistribution A/S 30-jan-23
Ejby Elnet A.m.b.a. 07-nov-22
Energi Fyn Net A/S 18-okt-22
EnergiMidt Net A/S 24-apr-23
Forsyning Helsingør - Elnet A/S 12-jun-22
Frederikshavn Elnet A/S 07-jun-22
MES Net A/S, Midtjyllands Elektricitetsforsyning 29-jul-22
Midtfyns Elforsyning A.m.b.a. 24-sep-22
Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab A.m.b.a. 30-sep-22
SEAS-NVE Net A/S 06-okt-23
SEF Net A/S 01-maj-22
SK-Elnet A/S 13-jun-22
Struer Forsyning Elnet A/S 13-dec-23
Sunds Elforsyning 11-jul-22
Syd Energi Net A/S 13-dec-23
Tarm Elværk Net A/S 16-dec-22
Thy-Mors El-net A/S. 14-dec-23
TRE-FOR - El-Net A/S 06-okt-22
VERDO Hillerød Net A/S 13-maj-22
VERDO Randers El-Net A/S 21-feb-25
Vestforsyning Net A/S 15-dec-24
Viborg elNet A/S 11-dec-23
Videbæk Elnet ApS 01-mar-24
Vildbjerg Elværk A.m.b.a. 16-okt-22
Vordingborg Elnet A/S 31-jul-22
Øslev-Drøstrup Transformatorforening*
Østkraft Net A/S (ny) 02-aug-22
AAL El-Net A.m.b.a. 18-okt-22
Aars-Hornum Net A/S 23-okt-22
Kilde: Energistyrelsen. Udtræk fra bevillingsdatabasen 14/10-2015. * Energistyrelsen er i gang med at behandle en ansøgning om fusion med Nyfors.
Faldet i antallet af netvirksomheder er primært sket blandt kommunalt ejede netvirksomheder, der har solgt deres netaktiver til andelsselskaber, og blandt andelsejede netvirksomheder, som har valgt at fusionere. Udviklingen i netvirksomhedernes ejerskabsform kan ses af Tabel 3. Årsagerne til konsolideringen i branchen kan formentlig findes i flere forhold. En årsag til konsolideringen kan givetvis være et ønske og incitament til at høste synenergier samt skærpede krav til regulering - ikke blot med hensyn til krav om effektiviseringer, men også som følge af fx krav om intern overvågning, energibesparelsesforpligtelser, indberetning af måledata til den kommende datahub mv. De fleste af netvirksomhederne indgår i koncernstrukturer med andre selskaber, som agerer på kommercielle markeder for fx elhandel, bredbånd og energibesparelser.
TABEL 3. NETVIRKSOMHEDERNE FORDELT PÅ EJERSKAB
Ultimo året 2005 2007 2009 2011 2012 2013 2014
Andelsselskaber 81 69 58 55 53 50 45
Kommunalt 24 22 16 13 12 12 12
Selvejende institution 0 6 6 6 6 6 6
Aktieselskab 3 3 3 1 1 1 1
Andre 4 1 1 1 1 1 1
I alt 112 101 84 76 73 70 65
Kilde: Dansk Energi. Note: Kategorien ”Selvejende institution” lå i 2005 under kategorien ”Andre”.
Det er værd at bemærke, at de forskellige former for ejerstruktur kan betyde, at de forskellige netvirksomheder har forskellige prioriteringer og hensyn i forbindelse med prisfastsættelsen af distributionsydelsen. Fx vil andelsselskaberne ikke nødvendigvis udvise en klassisk profitmaksimerende adfærd, men kan lige såvel forventes at have en målsætning om billig distribution af el til deres forbrugere, som samtidig er deres ejere.3
1.2 ØKONOMISKE FORHOLD
1.2.1 DEN FREMTIDIGE ØKONOMISKE REGULERING
Den fremtidige økonomiske regulering af netvirksomhederne er endnu ikke vedtaget. Nedenstående beskrivelse er derfor baseret på El-reguleringsudvalgets anbefalinger til den fremtidige økonomiske regulering. El-reguleringsudvalgets anbefalinger til en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne og en nærmere beskrivelse heraf fremgår af bilag 4 i El-reguleringsudvalgets afsluttende rapport.4 El-reguleringsudvalget anbefaler, at det grundlæggende princip for reguleringen skal være incitamentsbaseret rammestyring, dvs. at netvirksomhederne indenfor nogle klare rammer får råderum til selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst muligt. Konkret er rammen for netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder i videst muligt omfang givet på forhånd, så netvirksomhederne i en periode kan opnå en øget forrentning, hvis de kan drive nettene mere effektivt end forudsat i rammerne.
Indtægtsrammerne i den fremtidige regulering vil bestå af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Derudover vil indtægtsrammen ligesom under den nuværende regulering fortsat blive reduceret ved utilstrækkelig leveringskvalitet. El-reguleringsudvalget anbefaler dog, at den årlige vurdering af netvirksomhedernes leveringskvalitet i højere grad sker på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskvaliteten, der fastsættes ud fra samfundsmæssige interesser. Opbygningen af indtægtsrammerne er illustreret i nedenstående tekstboks.
Udgangspunktet for fastsættelsen af indtægtsrammerne vil være faktiske, historiske regnskabstal. For forrentningsrammen er grundlaget aktivbasens bogførte værdi i forrige reguleringsperiode. I den første reguleringsperiode vil grundlaget være aktivbasens værdi ved overgangen til en ny regulering. For omkostningsrammen er udgangspunktet bogførte afskrivninger og driftsomkostninger i forrige reguleringsperiode. I den første reguleringsperiode vil grundlaget være de gennemsnitlige omkostninger i 2012 – 2014.
For at tage hensyn til at et historisk niveau ikke nødvendigvis er retvisende for det fremadrettede effektive omkostnings- og investeringsbehov, anbefaler El-reguleringsudvalget, at indtægtsrammerne løbende justeres for udviklingen i en række eksogene forhold, som netvirksomhederne ikke kan
3 Moesgaard, Rune (Marts 2012). Økonomisk regulering af elnetselskaberne, Samfundsøkonomen, nr.1, s. 12 – 21.
4 El-reguleringsudvalgets rapport er tilgængelig på http://www.ens.dk/afsluttende-rapport-el-reguleringsudvalget.
BOKS A
Indtægtsramme = omkostningsramme (driftsomkostninger og afskrivninger) + forrentningsramme (forrentning af investeringer) – sanktion for utilstrækkelig leveringskvalitet
påvirke, men som påvirker deres omkostninger væsentligt samt effektiviseringskrav. Konkret anbefaler udvalget, at indtægtsrammerne justeres for aktivitetsændringer, opgaveændringer, nettab, prisudvikling, individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav. De individuelle effektiviseringskrav skal fastsættes ved benchmarking, og føre til reduktioner af indtægtsrammerne. Der er nedsat en ekspertgruppe, som skal udvikle en ny benchmarkingmodel. Det lægges op til, at den nye model bør basere sig på netvirksomhedernes leverede ydelser, totalomkostninger og være neutral i forhold til forskellige typer af omkostninger, så driftstunge løsninger sidestilles med investeringer i det fysiske net.
Indtægtsrammerne vil desuden blive justeret hvert femte år på baggrund af de gennemsnitlige omkostninger og investeringer i netvirksomhederne i den foregående reguleringsperiode.
Effektiviseringer, som netvirksomhederne foretager udover pålagte effektiviseringskrav, deles dermed med forbrugerne ved overgangen til en ny femårig reguleringsperiode. Det bevirker, at netvirksomhederne beholder effektiviseringsgevinsterne herved, i hvad der svarer til en femårig periode. Herefter tilfalder effektiviseringsgevinsterne forbrugerne.
Forrentning af netvirksomhedernes investeringer og de fremadrettede indtægtsrammer
Som det fremgår af Boks F vil forrentningsloftet blive afskaffet, og forrentningen vil indgå som delelement i indtægtsrammerne.
Forrentningen vil blive fastsat forskelligt for henholdsvis netvirksomhedernes historiske og fremadrettede aktivbaser. Den historiske aktivbase udgøres af investeringer foretaget før ikrafttræden af den nye økonomiske regulering. Forrentningen af den historiske aktivbase skal fastsættes med udgangspunkt i netvirksomhedernes historisk mulige forrentning under den nuværende regulering. Den fremadrettede aktivbase vil blive beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige aktivbase i forrige femårige reguleringsperiode og det enkelte års værdi af den historiske aktivbase. I slutningen af en reguleringsperiode vil den fremadrettede aktivbase være større end i starten, da den historiske aktivbase løbende afskrives.
WACC’en vil indgå i forrentningsrammen, da det er den forrentningssats, der vil blive anvendt for investeringer, der foretages efter reguleringen træder i kraft (ovenfor benævnt den ”fremadrettede aktivbase). WACC’en er ikke et loft over netvirksomhedernes forrentning eller en garanti for, at netvirksomhederne opnår denne forrentningssats. Hvis netvirksomhedernes omkostninger er lavere eller højere end forudsat i rammerne, vil de have mulighed for at opnå henholdsvis en højere eller en lavere forrentning. Netvirksomhederne kan desuden vælge at opkræve lavere priser, end deres indtægtsramme tillader, hvilket også vil føre til en (frivilligt) lavere forrentning.
1.2.2 DRIFTSMÆSSIGE KRAV
Netvirksomhederne skal i henhold til elforsyningsloven (1999) blive drevet professionelt og have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at operere på et monopolitisk marked.
Det fremgår af elforsyningslovens § 47, stk 1, at netvirksomheden kun må løse de bevillingspligtige aktiviteter – og ikke andre opgaver – i netvirksomheden. For netvirksomheder, som har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere, har energi-, forsynings- og klimaministeren dog mulighed for at tillade, at mindre omfattende aktiviteter, der ligger uden for bevillingen, kan finde sted i netvirksomheden. Der er således ikke muligt for større netvirksomheder at udføre andre aktiviteter i netvirksomheden.
Bestemmelserne indebærer således også, at en netvirksomhed eksempelvis ikke må drive udlånsvirksomhed ved at optage lavt forrentede lån med sikkerhed i distributionsnettet og herefter
udlåne låneprovenuet til andre virksomheder i samme organisation. En sådan form for bankvirksomhed antages at være i strid med elforsyningslovens § 47, stk. 1, samt eldirektivet artikel 26.
1.2.3 EJERKRAV
Elforsyningsloven indeholder en regel om, at bevillingshavere til netvirksomhed skal eje de anlæg som anvendes til gennemførelse af de bevillingspligtige aktiviteter, jf. elforsyningslovens § 51, stk. 4. Der kan dog i særtilfælde dispenseres herfra, jf. elforsyningslovens § 51, stk. 5.
Der er med andre ord krav om, at den direkte ejer af distributionsnettet også skal være den, der har bevillingen til netvirksomheden. I lovbemærkningerne hedder det blandt andet: ”Ifølge forslaget er det et krav, at bevillingshaverne skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelse af deres bevillingspligtige aktiviteter.
Bestemmelsen tilsigter derfor at udelukke konstruktioner, hvor bevillingshaveren eksempelvis frasælger nettet men fortsætter med aktiviteten, f.eks. på grundlag af en leasingaftale med køberen”. Dette er også i overensstemmelse med eldirektivets artikel 26, hvorefter distributionssystemoperatøren (med 100.000 tilsluttede forbrugere eller mere) skal råde over de nødvendige ressourcer til at varetage opgaverne, herunder blandt andet de fysiske ressourcer.
Det direkte ejerkrav er ikke til hinder for, at der kan være flere virksomheder, som investerer i nettene via andele i den juridiske enhed, som ejer nettene, og som derfor har bevillingen. Bevillingshaver skal dog opfylde krav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet, jf. elforsyningslovens § 50, stk. 1.
1.2.4 LÅNEMULIGHEDER
Netvirksomheder kan optage lån med pant i distributionsnettene. Moderselskabet kan således frit disponere kapitalen i de enkelte selskaber og placere denne i aktiviteter, hvor fx afkast er mere fordelagtigt for moderselskabet. En bank eller en finansiel institution vil dog ikke kunne overtage nettene i tilfælde af misligholdelse af låneaftalen. Dette skyldes, at finansielle aktører normalt ikke vil kunne få netbevilling og dermed retten til at drive nettet, da disse som udgangspunkt ikke ville kunne opfylde lovens krav om tilstrækkelig teknisk kapacitet.
Bestemmelsen i elforsyningslovens § 47 om, at netvirksomheden kun må drive bevillingspligtige aktiviteter beskytter eksempelvis tillige i sammenhæng med eldirektivet artikel 26, forbrugeren mod, at netvirksomheden optager lån mod pant i nettet og anvender beløbet til udlån til andre virksomheder i den pågældende organisation. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at nettet anvendes til sikkerhed for lånefinansiering til netaktiviteter, men långiver kan ikke uden videre overtage netdriften, da et finansieringsinstitut normalt ikke vil kunne få bevilling pga. af manglende teknisk kapacitet.
Derudover vil de forskellige virksomhedstyper have adgang til forskellige lånemuligheder. Eksempelvis vil nogle have lettere adgang til fremmedkapital. Kommunalt ejede netvirksomheder med 100 pct.
kommunegaranti vil have adgang til fordelagtige lån hos KommuneKredit. Pr. 22. september 2015 havde KommuneKredit i alt udlån til 3 netvirksomheder.
1.2.5 SKATTEFORHOLD
I henhold til selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, er elselskaber5 skattepligtige uanset elselskabets organisationsform.6 Netvirksomheder, der er kommunalt ejede, andelejede eller ejede af selvejende
5 I selskabsskatteloven forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.
6 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) fremgår af:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143677#Afs1.
institutioner, er således alle skattepligtige. Skattepligten gælder også interessentskaber, hvis aktivitet består af el-produktion, el-transport, handel med el eller levering af elektricitet – dog modificeret således, at det er interessenterne, der beskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, 2. pkt. Dette begrundet med, at interessentskaber ikke er noget selvstændigt skattesubjekt.
Indregistrerede aktieselskaber, eksempelvis DONG, og anpartsselskaber er ligeledes skattepligtige, jf.
skatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. 7
7 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) fremgår af:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143677#Afs1.