1. Introduktion
1.6. Basiseksempel
De vigtigste problemstillinger belyses med eksempler, der er en udbyg-ning af følgende grundlæggende scenario:
E har fra S købt ejendommen matrikel nr. X, hvorpå der drives galvaniseringsvirk-somhed, som er klassificeret som listevirksomhed omfattet af mbl. § 33. Ejendom-men matrikel nr. X omfatter tillige en bolig. I de varierende scenarier kan listevirk-somheden fortsat drives af S, overtages af E eller være udlejet til O, som i så fald er operatør. Boligen kan i de varierende scenarier være overgået fra S til E, eller udlejet af E til L. Der kan herudover være en nabo N, som generes af virksomhedens forurening.
Sammenhængen mellem de stedlige rådighedsbegrænsninger og rådig-hedsbegrænsninger begrundet i forureningsregulering samt forholdet mellem privat- og offentligretlig forureningsregulering er illustreret ne-denfor med seks eksempler. For forenklingens skyld er operatøren O og ejeren E den samme, og lejeren L i boligen indgår kun i det sidste eksempel.
3. Om forureningsbegrebet,Bet. 590/1970om omgivelseshygiejne, s. 24;Bet. 1237/1992 om miljøansvarsloven, s. 169,Mbl. kommentar:s. 65;P. Pagh: Miljøansvar, s. 34, 145 og 295; S. Theilgaard: Miljøansvar, s. 40. Begrebetjordforureninger selvstændig defineret i jfl. § 2 – og se hertil;B. R. Wenzel og V. B. Knudsen: Forurenet jord, s. 17;P. Pagh:
Jordforurening, s. 74.
Kap. III,1.4.
Eks. 1:Servitutter
På den af E fra S overtagne ejendom matrikel X blev der i 1975 i forbindelse med udstykning tinglyst en tilstandsservitut, hvorefter der ikke på matrikel X må foregå produktionsvirksomhed mellem kl. 18.00 og kl. 6.00. Som påtaleberettiget angav tilstandsservitutten den nuværende eller senere ejere af naboejendommen N. I for-bindelse med en ekstraordinær ordre i maj 2001 ønskede E at udnytte produktions-kapaciteten ved at overgå til to-holds-skift. Omlægningen ville kræve et mindre anlægsarbejde herunder flytning af nogle jordvolde. E rettede henvendelse til den nye ejer af naboejendommen N, som ville acceptere to-hold-skift, hvis dette kunne begrænses til juli måned, hvor N var bortrejst, idet N dog betingede sig et mindre vederlag.Kommentar: I dette eksempel er det N’s udøvelse af sin påtalebeføjelse efter tilstandsservitutten, som afgør, om E har mulighed for at gennemføre den ønskede ændring af rådigheden over E’s faste ejendom. Andre naboer, der forment-lig generes forment-lige så meget, vil ikke på grundlag af tilstandsservitutten kunne gøre indsigelser. De vil derimod efter omstændighederne kunne påberåbe sig naboretlige grundsætninger, se eksempel 3. Har N en lejer, vil denne muligvis på grundlag af lejeaftalen kunne rejse krav mod N. Modsætter N sig ændringen, vil E ikke have grundlag for mangelsindsigelser over for S, da tilstandsservitutten var tinglyst, før E erhvervede ejendommen. Problemet er belyst i kap. II,1.
Eks. 2:Lokalplaner
Det grundlæggende scenario er det samme som i eks. 1. Forskellen består alene i, at der ikke er tinglyst en tilstandsservitut, men derimod er en lokalplan for det område, hvor matrikel X er beliggende. Efter lokalplanen må der kun drives mindre hånd-værksmæssig virksomhed og kun i dagtimerne. Lokalplanen var vedtaget efter, at S havde etableret galvaniseringsvirksomhed, hvorfor lokalplanen hverken hindrede S eller E i at fortsætte den hidtidige råden over ejendommen. Da det af E ønskede to-holds-skift formentlig er i konflikt med lokalplanen, vil E enten skulle søge om at få vedtaget en ny lokalplanen eller om dispensation efter planlovens § 19. Kommen-tar: I dette eksempel beror E’s rådighed over den faste ejendom på lokalplanens rækkevidde – og på om kommunen lovligt kan give dispensation eller vil vedtage ny lokalplan. Hverken N eller de øvrige naboer har retlige beføjelser i forhold til E – bortset fra naboretlige grundsætninger, se eksempel 3 – men N og de øvrige naboer har krav på at blive hørt, hvis kommunen vil give dispensation eller lave ny lokalplan, jf. planlovens § 20. Se til illustration UfR 2001.2468 H, hvor naboer forgæves søgte at få underkendt kommunens dispensation fra højdebegrænsninger i lokalplan og i offentlig servitut til anlæg af halmfyr. Problemstillingen er belyst i kap. II,2.2.3.
Eks. 3:Naboretlige grundsætninger
Det grundlæggende scenario er det samme som i eks. 1 og 2. Forskellen består i, at der hverken er tinglyst en tilstandsservitut eller er en lokalplan for området. I rela-tion til naboretten er spørgsmålet, om en ændring til to-holds-skift vil medføre så væsentlige gener for naboerne, at dette kan anses som en naboretlig ulempe. I praksis vil det formentlig være et spørgsmål om støj fra trafik og drift af galvanise-ringsvirksomhed. Ved afgørelse heraf skal der tages hensyn til om forholdene i det pågældende område begrunder, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. Kom-Kap. III,1.6.
mentar: I dette eksempel vil det være omfanget af faktiske gener for N og de andre naboer sammenholdt med områdets karakter, som er bestemmende for, om E mid-lertidigt kan etablere to-holds-skift. Til forskel fra eks. 1 er N ikke ved privatretlig aftale tillagt en særstilling, og til forskel fra eks. 2 kan kommunen ikke gøre indsi-gelser på grundlag af lokalplanen. Til forskel fra begge de to eksempler vil problem-stillingen foreligge retrospektivt: først når generne viser sig, vil naboerne reagerer.
Om naboerne kan kræve to-holds-skiftet standset og/eller får erstatning beror på, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. E vil dog som i det første eksempel kunne indgå forlig forud med de naboer, som berøres af generne. Problemstillingen belyses nærmere i afsnit 3.2.
Eks. 4:Offentligretlig forureningsregulering af listevirksomheder – tilladelser Det grundlæggende scenario er det samme som i eks. 1. Forskellen består i, at der i dette eksempel ikke er servitut eller lokalplan, men at virksomheden har en miljø-godkendelse. Selv om miljøgodkendelsen er meddelt til S, vil E som ny operatør af virksomheden være forpligtet til at overholde vilkårene. Godkendelsesvilkårene vil ofte angive tilladte drifttidspunkter samt støjgrænser. I et eksempel som det forelig-gende, vil vilkårene typisk begrænse den tilladte drift til dagtimerne. Det vil derfor kræve en ny godkendelse efter mbl. § 33, hvis E skal etablere to-holds-skift. Kom-munen vil ikke kunne give en sådan godkendelse uden at høre naboerne – og en godkendelse vil kunne påklages af disse.Kommentar: I dette tilfæde beror E’s rå-dighed over den faste ejendom på miljøgodkendelsen. Til forskel fra eks. 1 og 3 er det ikke naboerne, der har indsigelsesbeføjelsen – omend naboer kan klage til an-kemyndighed. Dette indebærer omvendt, at naboerne heller ikke kan tillade den ændrede råden. Som i eks. 2 er det kun kommunen (og evt. ankemyndigheden),4der kan give E mulighed for en ændret råden – og først efter at naboer er hørt. Pro-blemstillingen belyses nærmere i afsnit 2.4.
Eks. 5:Offentligretlig forureningsregulering af listevirksomheder – påbud
Det grundlæggende scenario er det samme som i eks. 4, dvs. virksomheden er ikke omfattet af servitut eller lokalplan. Forskellen består i, at der i dette eksempel ikke er fastsat støjvilkår i miljøgodkendelsen. Selv om Miljøstyrelsen har udstedt en støj-vejledning (1984/5), gælder støj-vejledningens grænseværdier kun, hvis dette fremgår af miljøgodkendelsen eller der er meddelt påbud efter mbl. §§ 41 eller 42. Da påbud typisk først meddeles, når generne melder sig, vil påbud normalt først blive meddelt, efter E er gået over til to-holds-skift. I alle tilfælde vil grænseværdierne i Miljøsty-relsens støjvejledning være retningsgivende for, om der skal påbydes støjbegræns-ninger. Kommentar: Dette tilfælde ligner eks. 3, da det efter støjvejledninger er nabobebyggelsernes krarakter, der er afgørende for, om der skal meddeles påbud (laveste støjgrænser for boligområder). Som i eks. 3 kan E pålægges at standse en lovlig aktivitet. Til forskel fra eks. 3 er det ikke naboerne, men miljømyndigheden, der afgør, om der skal meddeles påbud. Miljømyndigheden er dog ikke frit stillet,
4. Ankemyndigheden er i disse sager Miljøstyrelsen (vedrørende landbrug, Skov- og Naturstyrelsen), og dennes afgørelser kan i visse tilfælde tillige indbringes for Miljø-klagenævnet.
Kap. III,1.6.
men skal gribe ind, hvis der konstateres støjproblemer, jf. MAD 2000.1002. Nabo-erne har mulighed for at påklage afslag til ankemyndigheden. Problemstillingen omtales nærmere ndf. i afsnit 2.6.
Eks. 6:Offentligretlig regulering af jordforurening – og obligationsretlige konsekven-ser:
Det grundlæggende scenario er det samme som i eks. 1. Forskellen består i, at ejendommen efter E’s overtagelse er blevet kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 efter jfl. § 4, hvilket E har fået underretning om af amtet. En kortlægning som forurenet på vidensniveau 1 kræver ikke, at der er konstateret forurening, men at der er viden om aktiviteter, som kan være kilde til forurening. Denne betingelse er ofte opfyldt for galvaniseringsvirksomheder. Hvis der på E’s ejendom er en bolig, vil selv mindre anlægsarbejder først kunne iværksættes efter amtets godkendelse, hvorfor E først må søge amtet om tilladelse efter jfl. § 8.Kommentar: Forureningskortlægnin-gen af E’s ejendom berører ikke E’s mulighed for at overgå til to-holds-skift, men er derimod til hinder for, at E iværksætter anlægsarbejder uden tilladelse fra amtet, da der er bolig på ejendommen. Som i eks. 2 og 4 er E’s ændrede råden afhængig af tilladelse fra en myndighed, men i dette tilfælde er det ikke kommunen, men amtet der skal give tilladelse. E kan næppe påberåbe den retlige rådighedsbegrænsning som en efterfølgende retsmangel over for S. Hvis forureningen af jorden derimod be-grænser E’s faktiske råden på en måde, der udgør en væsentlig værdiforringende mangel, vil E kunne gøre dette gældende som en mangelsindsigelse over for S og kræve forholdsmæssigt afslag. Men det forudsætter, at manglen må anses som en væsentlig værdiforringelse, jf. frifindelse i U 2001.2200H, og at E ikke har tilsidesat sin undersøgelsespligt, jf. MAD 2002.148. Har S over for E fortiet viden om forure-ningen, kan E kræve erstatning for dette tab efter de almindelige regler om erstat-ning i kontrakt. Reglerne om forureerstat-ningskortlægerstat-ning omtales ndf. i kap. III, 4.1, idet de obligationsretlige problemer dog holdes uden for.