Anbringelser er institutionaliseret i socialpolitisk tænkning Anbringelse uden for hjemmet er både en gammel og en hyppigt forekommende indsats over for socialt udsatte børn og unge. Fra den første danske børneforsorgslov i 19054har anbringelse været et cen-tralt socialpolitisk redskab i forsøget på at forbedre vilkårene for de børn, der blev anset for at vokse op under normalt accepteret stan-dard. Igennem alle årene og børneforsorgslovgivningerne efter 1905 har anbringelsen bevaret sin status som en integreret del af foran-staltningsrepertoiret. Viften af foranstaltninger, der tjener til at bedre vilkårene for barnet i familien (de såkaldt forebyggende for-anstaltninger) er udvidet og vokset, men den andel af en børneår-gang, der anbringes uden for hjemmet har trods dette holdt sig relativt
2. Campbell er et internationalt forskernetværk, der sigter på at opspore, kvalitetsbe-dømme og formidle forskningsresultater om effekter af sociale indsatser. I Campbell oversigter stilles så strenge krav til undersøgelsernes metodiske kvalitet, at en stor del af eksisterende forskning på et område må udelades. Et nordisk Campbell Center er oprettet ved Socialforskningsinstituttet i København.
3. For eksempel indgår i denne oversigt en hel del undersøgelser, der har kvalitativ karakter.
4. Lov nr. 72 af 14. april 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Mennesker.
konstant.5Man kan således konstatere, at adskillelse af barn og for-ældre er en traditionsrig og integreret del af tænkningen om, hvor-dan man kan give børn bedre udviklingschancer end de opvækst-forhold, som forældrene kan byde på.
Der har til nu været relativ lille tilskyndelse til at evaluere, hvad dette gamle socialpolitiske instrument betyder for børns udvikling.
Forvaltningen af børnereglerne er bygget op i administrative syste-mer, hvis styrke er at undersøge, om et barn anses for at opfylde an-bringelseskriterierne i lovgivningen, og, hvis det er tilfældet, iværk-sætte en anbringelsesforanstaltning. Det administrative system er byg-get op omkring at kunne konstatere afvigelser fra normaliteten og udløse de foreskrevne foranstaltninger på denne baggrund. Det er i mindre grad en integreret del af opgaverne til stadighed at under-søge og vurdere, hvordan de til rådighed stående foranstaltninger påvirker børnenes liv.
Dette er en væsentlig begrundelse for at udarbejde en forskningsover-sigt, der fra forskellige vinkler kan belyse, hvad vi ved om anbring-elsers betydning for børns liv og udvikling.
Antallet af anbragte børn
Aktuelt6er 14.171 børn og unge mellem 0-237år anbragt uden for hjemmet. For børn under 18 år er tallet 12.733. Samtlige 14.171 børn udgør en andel på næsten 1% af befolkningen i de relevante alders-grupper. Andelen af børn, der er anbragt, varierer imidlertid meget i de forskellige aldersgrupper. Den er lavest i aldersgruppen 0-6 år (ca. 4 promille), nær ved 1% for de 7-11-årige, hvorefter den ved 12 år stiger kraftigt (knap 2% for drengenes og knap 1,5% for pigernes vedkommende) for at kulminere i 15-17-års alderen med en
anbring-5. Hestbæk (1997) præsenterer tal, der sandsynliggør, at bestanden af anbragte børn gennem de seneste 50 år har holdt sig nogenlunde konstant på 1% af børnebe-folkningen. Hestbæk (ibid) dokumenterer også, at 40% af børnene bliver anbragt som første foranstaltning, uden at andre indsatser er forsøgt forud for anbringelsen.
6. Sidste opgørelse fra Danmarks Statistik vedrører i skrivende stund børn anbragt pr.
31. december 2001 (Statistiske Efterretninger, 2002:18).
7. Danmarks Statistik medregner de unge mellem 18 og 23 år, som efter serviceloven har krav på en efterværnsindsats.
elsesfrekvens på ca. 3% for drengenes vedkommende og 2,5% for pigernes.8 Ser man kun på de 12.733 anbragte 0-18-årige er an-bringelsesfrekvensen lidt højere end for gruppen som helhed, nemlig knap 1,1%. Fra 2000 til 2001 har vi i Danmark set en tendens til stigning i anbringelsestallet.9
I vore nabolande anbringes en betydeligt lavere andel af en børne-årgang uden for hjemmet. Hestbæk (1998) viste i en nordisk sammen-ligning, at Danmark relativt anbringer groft sagt næsten dobbelt så stor en andel børn som i vore nordiske nabolande, uden at man kan påvise åbenbare forklaringer på denne forskel.
Man kan ikke på det foreliggende vidensgrundlag tage stilling til, om vi i Danmark anbringer for få eller for mange børn. Men man kan konstatere, at anbringelser i absolutte tal vedrører en stor bør-negruppe, hvis liv mere eller mindre afgørende påvirkes af anbring-elsen.
Modsætninger i anbringelsesinstitutionen
Ingen kan være i tvivl om, at en anbringelse uden for hjemmet er en indgribende beslutning for børnene og forældrene. Samtidig er an-bringelse behæftet med mange usikkerheder og indbyggede mod-sætninger.
Der er opvækstforhold for børn, som kulturelt åbenbart ikke vil kunne accepteres af de fleste mennesker i samfundet. Men i en del tilfælde er situationen mindre åbenbar, og der kan herske tvivl om, hvorvidt anbringelse eller ikke anbringelse vil være den bedste løs-ning for barnet. Det vil i sidste ende bero på et fagligt skøn, hvad der skader et barn; hvordan barnet vil udvikle sig, hvis det ikke an-bringes; og hvilke virkninger en anbringelse vil få for barnet. Natur-ligvis er afgørelser, der kan føre til opbrud og langvarige adskillelser
8. I de første 2 år af efterværnsperioden er ca. 1% af den relevante aldersgruppe stadig anbragt, mens anbringelsesfrekvensen er meget lille for unge, der er 20 år og derover.
9. Ankestyrelsen (2002) peger dog på en helt ny tendens til, at anbringelsestallet igen er faldende, mens foranstaltninger i hjemmet anvendes hyppigere. Det tages som udtryk for, at grundtakstmodellen er ved at slå igennem, og at der er en begyndende tilbage-holdenhed fra kommunernes side med at anvende de grundtakstbelagte dyrere anbringelser.
mellem forældre og børn, omgærdet af visse formelle procedurer, der skal skabe retssikkerhedsgarantier for forældre og børn og sik-kerhed for, at afgørelserne er velforberedte. Det egentlige grundlag for at lægge op til en anbringelsesbeslutning er imidlertid, at man fagligt skønner, at omsorgen for barnet er under normal standard, og at barnet risikerer en væsentlig fejludvikling, såfremt det ikke an-bringes. Disse faglige skøn er vanskelige at foretage. Der eksisterer i almindelighed ikke utvetydige, faglige redskaber til at bedømme børns risiko og prognose (Lagerberg & Sundelin, 2000), og flere empiriske studier10viser, at det ofte ikke er faglige redskaber, der an-vendes i bedømmelsen, som i stedet baseres på kulturelle forestil-linger om, hvordan et barn bør leve, og hvordan forældreskab bør ud-øves. I selve vurderingen af, om en anbringelse er nødvendig, kan der således være betydelige usikkerheder.
En indbygget modsætning i anbringelsen er også, at anbringelse sig-ter på at hjælpe børnene ved, at man flytsig-ter børnene fra forældre, som af en eller anden grund ikke magter opdragelsesopgaven, og forventer, at de kan drage nytte af relationer til andre voksne end forældrene. Forskning om børns tilknytning og separationer11sætter i nogen grad spørgsmålstegn ved denne forventning. Forskningen peger på, at børn mellem ca. 2-4-års alderen skaber indre billeder af de primære tilknytningspersoner, som de integrerer som en del af deres personlighed. Det er også i denne periode under personlighe-dens dannelse, at børn er mest udsatte ved separationer fra foræl-drene. Tilknytningen til forældrene kan, når den er etableret, ikke blot brydes og erstattes af andre relationer. Tilknytningen kan i bed-ste fald suppleres med relationer til andre voksne. Flere undersø-gelser12i denne forskningsoversigt viser, at anbragte børns relation til forældrene aldrig er neutral, når en tilknytning er skabt. Det gæl-der ikke blot, hvor relationen er nuanceret og grundlæggende god, men også når tilknytningen er konfliktfyldt og problematisk for
10. For eksempel Egelund (2002) og Parton, Thorpe & Wattam (1997).
11. Inden for rammerne af denne forskningsoversigt er det ikke muligt at gå i detaljer med denne forskning. For kortere gennemgange, der teoretisk hviler på objektrela-tionsteorier, henvises til Andersson (1995) og Lagerberg (1984).
12. For eksempel Cederström (1990) og Rothe (1983a).
barnet. Også når tilknytningen er konfliktfyldt, bruger barnet så megen energi på at tænke på og forholde sig til forældrene, at dette kan stille sig hindrende i vejen for en tilknytning til nye voksne.
Endnu en relevant usikkerhed er, hvad man fra samfundets side kan sætte i stedet for de forhold i hjemmet, der gav anledning til an-bringelsen. For nogle børn vil en kvalificeret anbringelse utvivlsomt være et stort gode og en chance for en bedre udvikling. For nogle børn fortsætter deres turbulente liv gennem anbringelsen i form af sammenbrud i anbringelserne, gentagne forskellige placeringer eller manglende kvalitet i anbringelsestilbuddene. Der er også grunde til at tro, at støtten til barnet i adskillelsesprocessen kan være mangel-fuld, og at barnet lades alene med, hvorfor det skal anbringes, hvor længe og med hvilket mål. Der er således til stadighed grunde til at vurdere kvaliteten af den offentlige indsats, der bliver anbragte børn til del.
Begrænset forskning
Til trods for at anbringelsesindgrebet har en alvorlig karakter og er behæftet med usikkerhed for udfaldet, har der i Danmark indtil for nylig i begrænset omfang været forsket om anbringelse og anbring-elsens virkninger for børnene.13Blandt de nordiske lande har Sve-rige markeret sig med tidlige, større pionerundersøgelser14på an-bringelsesfeltet, men også her er størstedelen af forskningen produ-ceret inden for de seneste 10-15 år.15
Det kan undre, at man har interesseret sig så relativt lidt for forskning om anbringelse. Der er en samfundsmæssig tradition for systematisk at undersøge andre behandlinger, som ydes for eksem-pel i sundhedsvæsenet. På andre felter stilles der konstant spørgsmål
13. De fleste danske undersøgelser, der ud fra forskellige perspektiver belyser anbringel-sesfænomenet, er publiceret fra overgangen til 1990’erne (for eksempel Andersen, 1989; Christensen, 1998; Christoffersen, 1993; Egelund, 2002; Hestbæk, 1997; Jør-gensen, Gamst og Boolsen, 1989; Kildedahl, 1995).
14. For eksempel Berglind (1956), Bohman (1971) og Bohman & Sigvardsson (1979).
15. I Storbritannien og USA har forskning om anbringelser haft en solid tradition fra 1970’erne, men også her er mængden af forskning forøget kraftigt op til årtusindskiftet.
om, hvordan indsatserne virker. Den samme tradition har ikke ek-sisteret på anbringelsesområdet, til trods for at anbringelse må anses for et af de alvorligere indgreb i et menneskes liv. En trolig forkla-ring på dette kunne være, at anbforkla-ringelse er så institutionaliseret et redskab i socialpolitikken gennem 100 år, at det til en vis grad tages for givet, at anbringelsen er til gavn for børnene.
Udgifternes himmelflugt
En vurdering af anbringelsesinstitutionen må være orienteret mod de børn, der anbringes. Rationalet i at anbringe børn er et sam-fundsmæssigt ansvar for, at børn, der lever under dårlige sociale om-stændigheder, gives muligheder for så vidt muligt at udvikle sig på lige fod med deres jævnaldrende. Fokus må derfor være på børnene, når anbringelse skal diskuteres.
Der er imidlertid næppe tvivl om, at den aktuelle politiske og fol-kelige opmærksomhed på anbringelsesområdet, ud over et engage-ment i børnene, også afspejler, at anbringelser er dyre indgreb. I 2001 blev brugt ca. 6,5 mia. DKK (kilde: Socialministeriet, Økonomisk Statistisk kontor) til anbringelser uden for hjemmet. Samtidigt sti-ger udgifterne til foranstaltninsti-ger i hjemmet (forebyggende foran-staltninger) til børn med særlige behov. I alt anvendtes i 2001 næs-ten 9 mia. DKK til særlige foranstaltninger for børn og unge inklusive anbringelser. Dette repræsenterer en udgiftsstigning på over 50%
siden 1993. Stigningen har først og fremmest fundet sted på foran-staltninger i hjemmet (forebyggende foranforan-staltninger). På anbring-elsesområdet er stigningen på næsten 40% fra 1993. Denne stigning vedrører først og fremmest anbringelse uden for institutioner (i fa-miliepleje, på opholdssteder m.m.). På institutionsområdet har ud-giften holdt sig nogenlunde stabilt inden for de seneste 10 år. Stig-ningen skaber et udgiftspres i kommunerne, som også på andre om-råder konfronteres med øgede udgiftskrav i disse år, for eksempel på ældreområdet.
6,5 mia. kr. er mange penge. Dermed ikke nødvendigvis sagt, at det er for mange penge. Det afhænger af, hvor effektivt de er givet ud.
Man kan sagtens forestille sig, at en effektiv indsats på børneområ-det til 6,5 mia. kr. på lang sigt ville kunne spare mange penge, for eksempel til fængselsvæsen og psykiatrisk behandling. De store ud-gifter skaber imidlertid et legitimt behov for at vide mere om,
hvor-vidt pengene så at sige er givet godt ud, eller om børnene mere ef-fektivt ville kunne hjælpes på en anden måde. Der udtrykkes et sti-gende behov for at få viden om, hvordan indsatsen virker ind på an-bragte børns liv, og under hvilke betingelser indsatsen virker bedst.
Denne forskningsoversigt yder ikke bidrag til overvejelser om even-tuelle alternativer til anbringelse og dermed heller ikke til alternativ anvendelse af de midler, der i dag medgår til anbringelse. Opdraget er at belyse forskning om anbringelser og ikke internationale forsøg på at udvikle programmer, der substituerer anbringelse, men er rettet mod nogenlunde de samme målgrupper.16Dette ville kræve en sær-skilt gennemgang af velevaluerede programmer. Det, forskningsover-sigten imidlertid kan gøre, er at rejse kvalificerede spørgsmål til an-bringelse som sådan og til det professionelle arbejde med anan-bringelser, som forhåbentlig kan bidrage til at skærpe opmærksomheden på centrale aspekter i anbringelsesarbejdet.
Forskningsoversigtens indhold
I nogen grad er det den eksisterende forskning, der har bestemt forskningsoversigtens indholdsmæssige temaer. Man kan simpelthen ikke lave en forskningsoversigt på områder, hvor forskningen er yderst sparsom. Der gøres dog løbende gennem oversigten opmærksom på forskningsmæssigt dårligt belyste områder.
Vi har bestræbt os på at belyse perspektiver på anbringelse, som er centrale i den fortløbende diskussion om anbringelser. Det gælder for eksempel betydningen af, at anbragte børn bevarer kontakt med deres biologiske forældre under anbringelsen. Vi har imidlertid også bestræbt os på at fremdrage temaer, som ikke fylder meget i den danske debat, hvis forskningen dokumenterer, at temaerne kunne være værd at tage op. Dette gælder for eksempel anbragte børns skole-gang.
Der er ikke kun medtaget temaer, som er velbelyste forskningsmæs-sigt. I visse tilfælde refereres også til temaer, der er belyst via et min-dre antal undersøgelser, men som vækker til eftertanke i forhold til
16. Durlak (1997) har lavet en let tilgængelig forskningsoversigt om velevaluerede fore-byggende programmer for børn og unge.
den danske socialpolitiske debat. Dette gælder for eksempel anbring-elser i lukkede institutioner.
Endelig er der ikke kun medtaget temaer, hvor forskningsresulta-terne er entydige. Som det vil fremgå nedenfor, er der på en række områder modstridende forskningsresultater, som gør, at man til dato ikke har sikker forskningsmæssig viden. Det er imidlertid også en forskningsoversigts opgave at gøre opmærksom på, hvor kund-skaben er begrænset, mangelfuld eller modsætningsfuld.
Oversigtens øvrige kapitler fordeler sig som følger.
Kapitel 2: Metode.I metodekapitlet redegøres for litteratursøgning til forskningsoversigten, oparbejdning af litteraturbasen og bear-bejdningen af materialet.
Kapitel 3: Anbragte børns sociale baggrund.Kapitlet beskæftiger sig med de sociale karakteristika, der kendetegner de anbragte børns familiebaggrund. Kapitlet redegør for det konsistente resultat på tværs af mange undersøgelser, at anbragte børn i almindelighed kommer ind i anbringelsen med en ophobning af risikofaktorer i deres op-vækst. Dette spiller naturligvis – sammen med de påvirkninger bør-nene modtager under anbringelsen – en rolle for deres udviklings-chancer.
Kapitel 4: Effekter af anbringelse. Kapitlet gennemgår undersø-gelser om anbringelsens effekter for børnene. Der præsenteres under-søgelser om virkninger både under og efter anbringelsen. Desuden omhandler særskilte afsnit familieplejeanbringelse hos barnets egen slægt og anbringelse på lukkede institutioner.
Kapitel 5: Anbragte børns skolegang. Én virkning af anbringelse, som behandles særskilt i kapitel 5, er børnenes og de unges skolepræ-stationer. En række undersøgelser peger relativt entydigt på, at skole-gang og skolepræstationer udgør et væsentligt problem for mange anbragte børn. Samtidigt er skolegang et felt, som de professionelle i planlægningen af en anbringelse ofte ikke er særligt opmærksomme på.
Kapitel 6: Anbringelsers stabilitet.I kapitel 6 gennemgås undersø-gelser, der omhandler stabilitet eller ustabilitet i anbringelser. Her
præ-senteres undersøgelser om omfanget af sammenbrud i anbringelser, samt om de faktorer, der giver anledning til sammenbrud. Desuden præsenteres undersøgelser, der omhandler forekomsten af genanbring-elser i børns anbringelsesforløb. Emnet er interessant, fordi stabili-tet og kontinuistabili-tet ofte er dét, barnets oprindelsesfamilie ikke kan tilbyde barnet, og som anbringelsen skulle sikre.
Kapitel 7: Anbragte børns kontakt med biologiske forældre. Kapit-let omhandler betydningen af børns kontakt med de biologiske for-ældre under anbringelsen. Det er et af de temaer, der har givet an-ledning både til diskussioner i praksis og til teoretiske kontroverser.
Forskningen på området har til dato ikke afklaret disse kontrover-ser, idet det ikke er entydigt, hvilken betydning kontakten med bio-logiske forældre har for tilknytningen til anbringelsesstedet og for barnets udvikling som helhed.
Kapitel 8: Børns og forældres syn på anbringelsen. I kapitel 8 be-lyses “brugerperspektiver” på anbringelse. Først og fremmest de an-bragte børns, men også deres biologiske forældres, plejeforældres og plejeforældres biologiske børns synspunkter på forskellige aspekter af anbringelsen præsenteres.
Kapitel 9: Udslusning og efterværn.Kapitlet omhandler undersø-gelser om unge anbragtes sociale situation på udslusningstidspunk-tet, og om efterværnet, dets kvalitet og betydning for de unge på overgangen fra anbringelse til selvstændigt voksent liv.
Kapitel 10: Anbringelse af etniske minoritetsbørn.Kapitel 10 fo-kuserer specielt på undersøgelser om anbringelse af etniske minori-tetsbørn. En del af undersøgelserne vedrører, hvordan det påvirker etniske minoritetsbørn, at de anbringes i henholdsvis minoritets- el-ler majoritetsfamilier.
Kapitel 11: Socialarbejderens rolle i anbringelsesforløbet. I kapitel 11 fremlægges undersøgelser, der belyser, hvad socialarbejderens arbejdsstil betyder for anbringelsesarbejdet og dets succes. Undersø-gelser om dette tema fokuserer på en række forskellige arbejdsmomen-ter, for eksempel inddragelsen af børn og forældre, forberedelsen af anbringelsen, bistand til forældre under anbringelsen, støtte til plej-eforældre, opfølgning på anbringelsen af det enkelte barn m.v.
Kapitel 12: Kvalitet i anbringelsen. Kapitel 12 fremlægger undersø-gelser, der sammenligner forskellige anbringelsesformer med hinanden.
Kapitel 13: Perspektivering af forskningen om anbragte børn. Kapit-let opsummerer forskningsoversigtens hovedpunkter. I afslutnings-kapitlet diskuteres desuden, hvilke temaer der er forskningsmæssigt velbelyste respektive underbelyste, samt på hvilke områder der er tale om relativt entydige respektive modsætningsfulde resultater.
Desuden peger vi i afslutningskapitlet på områder, der ud fra forskningsoversigten fremtidigt påkalder sig særlig opmærksomhed forsknings- og udviklingsmæssigt. Dette vurderes naturligvis ud fra en dansk kontekst. Kriterierne for at fremhæve områder som “udvi-klingsområder” både forskningsmæssigt og i praksis er dels, at der eksisterer meget begrænset eller ingen dansk viden på området. Dels fremhæves nogle “udviklingsområder”, fordi (udenlandsk) forskning enten dokumenterer deres betydning for de anbragte børns forløb eller peger på opmuntrende resultater ved at organisere anbringelsen på en bestemt måde.
Bogen kan læses som en helhed for at få overblik over forsknings-fronten. Det er imidlertid også muligt at læse kapitlerne hver for sig afhængigt af, hvad man aktuelt interesserer sig for.17
17. Af hensyn til læsevenligheden er en del referencer placeret i fodnoter. Relevante refe-rencer indgår i teksten, hvis der er tale om henvisning til én undersøgelse. Hvor der henvises til flere undersøgelser på en gang, er disse ført ned i fodnoter, fordi de ellers ville vanskeliggøre den fortløbende læsning. Det betyder imidlertid ikke, at referencer i fodnoter er mindre relevante end referencer i teksten.
Forskningsoversigtens afgrænsning
Der findes internationalt mange undersøgelser om anbringelse af børn uden for hjemmet, i særlig grad amerikanske undersøgelser.
Specielt har anbringelse i familiepleje været genstand for forskning-ens interesse gennem mange år. Forskningsresultater fra lande med andre socialpolitiske og kulturelle særtræk kan imidlertid være van-skelige uden videre at overføre og lære af i en dansk sammenhæng.
Det skyldes, at de problemer, børneforsorgen tager sig af, kan have forskellig karakter og alvorsgrad i de enkelte lande.1 Det skyldes også, at det foranstaltningsregister, der er til rådighed, er forskelligt, og kvaliteten af foranstaltningerne kan være forskellig fra land til land. Endelig kan der kulturelt herske forskellige opfattelser af, hvor alvorlige børns opvækstforhold skal se ud, for at de begrunder ind-greb i familiens private sfære.2
K A P I T E L 2
M E T O D E
1. Det offentlige amerikanske børneforsorgssystem er for eksempel kun indrettet på at vurdere, om børn har været udsat for direkte overgreb i form af mishandling og
1. Det offentlige amerikanske børneforsorgssystem er for eksempel kun indrettet på at vurdere, om børn har været udsat for direkte overgreb i form af mishandling og