Institut for Antropologi
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed vedrører sociale og kulturelle processer i hele verden. Virksomhe-den er baseret på det etnografiske feltarbejde, som giver primær viden om konkrete, lokale kul-tur- og samfundsforhold, men perspektivet er altid komparativt og globalt. Feltarbejdet indgår som en integreret del i hovedparten af de til instituttet knyttede ph.d.-projekter. Fra tidligere at have været knyttet eksklusivt til extra-europæiske sam-fund, er den antropologiske grundforskning nu i lige så høj grad baseret på primært materiale fra Danmark og det øvrige Europa.
Instituttets forskere arbejder både med udviklin-gen af den teoretiske antropologi, og med etable-ring af et udgangspunkt for en anvendt antropolo-gi. Med sidstnævnte henvises til en faglig praksis, der kan bidrage til udvikling og implementering af problemløsninger for kriseramte befolkninger i den tredje og fjerde verden. Samtidig hermed ar-bejder man på at synliggøre den kulturelle kompo-nent i de problemer, som det danske samfund står over for. Hermed ønsker instituttet at markere sig som en almen og anvendelig samfundsvidenskab.
I instituttets faglige langtidsplan indgår fire pri-oritetsområder, som nyder særlig bevågenhed i såvel forskning som undervisning. Det er udvik-lingsantropologi, medicinsk antropologi, kulturel identitet, samt kultur og kognition. I 1994 vil der stadig være en del projekter klassificeret under området: Kulturel kompleksitet, som hidtil har været et prioritetsområde, men som nu snarest ses som en dimension af samtlige emner.
1. Udviklingsantropologi
1.1 Betelhandel og udvikling i Papua Ny Gui-nea
Projektet er rettet mod et studie af den kulturelle inkorporation af (markeds) økonomiske proces-ser i en traditionel kontekst i en situation med hurtig pengemæssig overførelse grundet salg af betel til hovedstaden Port Moresby, hvor Mekeo folket har monopol (Steen Bergendorff).
1.2 Irrigation and Agricultural Development in Yelandur Taluk, 1807-1991. A micro-level Analysis based on the black books
Forskningen er blevet udført i Indien, og har
om-fattet transskription/oversættelse og databehand-ling af et hidtil ukendt kildemateriale, bestående af landsby-regnskabsbøger, de såkaldte Kaditas fra Yelandur Taluk, Karnataka. Disse Kaditas, 224 da-terede bind omfattende perioden 1807-1865, in-deholder optegnelser af ejendomsforhold, udbyt-te, udgifter, indtægter, forpagterafgifter og skatter for hver enkelt landmand i Taluk. Projektet, som også inkluderer feltarbejde og spørgeskemaun-dersøgelser, fortsætter indtil 1995, og udføres i samarbejde med professor Neelambar Hatti fra Lunds Universitet (James Heimann).
1.3 Peace in Teso
En antropologisk undersøgelse af fredsprocessen der efterfulgte borgerkrigen, der hærgede Teso i det nordøstlige Uganda mellem 1986 og 1992.
Gennem indsamling af interview fra repræsentan-ter for forskellige samfundspositioner analyseres den kulturelle dimension af krig, fred og forso-ning, herunder oplevelsen af udefra kommende intervention fra forskellige mæglere og udviklings-organisationer, bl.a. Danida (Peter Henriques).
1.4 Traditionel medicin i udvikling: Et pasto-ralt eksempel (maasai)
Ph.d.-afhandling i forbindelse med ovennævnte projekt er blevet påbegyndt (Nina Johnsen).
1.5 Nomadeliv under forandring
Udviklingspotentialer i Bejanomadernes sociale og kulturelle organisation, Østsudan (Birthe Lin-deskov Nautrup).
1.6 Food trade in transition – a case study from Busoga, Uganda
(Pernille Sørensen).
1.7 Landbrug, Kultur og Økonomi i Bunyole, østlige Uganda: Ændring og Udvikling Studier af ris-dyrkning og andre former for »cash-cropping« fortsætter, også i et regionalt perspek-tiv; der fokuseres især på »food security« i lyset af de seneste års tørke og hungersnød i det østlige Uganda (Michael Whyte).
2. Medicinsk antropologi
2.1 Barnet som social aktør og det kulturelle ud-tryk af sygdom i barndommen – en antropolo-gisk undersøgelse
(Pia Haudrup Christensen).
2.2 Gender Relations and Contraceptive Practi-ces in a Society in Transition
Projektet handler om køn, identitet og fertilitet i Viet Nam. Det første år har bestået i feltarbejde i
Antropologi
99
Nordvietnam, med fokus på mænds og kvinders sociale og helbredsmæssige erfaringer med præ-vention og familieplanlægning. Centralt i projek-tet står spørgsmålene om, hvordan valg og hand-linger i forhold til fertilitet og reproduktion hæn-ger sammen med kropslige oplevelser, identitet og moral. Mere generelt undersøges, hvordan identi-tet skabes socialt og kulturelt i sammenhæng med moralske orienteringer og kropslige oplevelser og erfaringer (Tine Mette Gammeltoft).
2.3 Injections in Uganda: The popularization of biomedicine
(Birungi Harriet).
2.4 Medicinsk pluralisme. En antropologisk un-dersøgelse blandt lægfolk
Projektet bygger på et allerede eksisterende mate-riale vedrørende »sundhedskulturen« i et vestjysk lokalsamfund. Projektets formål er en teoretisk bearbejdning og diskussion af flg. temaer: Dyna-mikken mellem sundhedssystemets sektorer; fol-kelig opfattelse af sygdom; sygeadfærd og sygerol-le; selvbehandling; den folkelige medicin; profes-sionel opfattelse af sundhed versus folkelig opfat-telse af velvære (Sussi Skov Jensen).
2.5 Forskning i alternative terapier
Koordinering af internationalt netværk for forsk-ning i alternative terapier. Forberedelse af publi-kation vedrørende nordisk forskning i alternative terapier, samt forberedelse af international edb-database over forskere, forskningsprojekter og vi-denskabelig litteratur på feltet (Helle Birgitte Jo-hannessen).
2.6 Multidisciplinært sundhedsprojekt i Kenya Udfærdigelse af ovennævnte projekt (værtsinstitu-tion: Dansk Bilharziose Laboratorium) (Helle Bir-gitte Johannessen).
2.7 Mothers and midwives: Varieties of materni-ty care in Ankole, Southwestern Uganda (Stella Neema).
2.8 Anonyme alkoholikere i Danmark
En analyse af de ideologiske aspekter af bevægel-sens program i en dansk kontekst samt af de tera-peutiske virkemidler, som iscenesættes via det soci-ale samvær i de enkelte selvhjælpsgrupper (Vibe-ke Steffen).
2.9 Community Drug Use
Projektet beskæftiger sig med folkelige opfattelser og praksis ang. lægemidler med fokus på selv-be-handling og den »uformelle sektor«. Efter to års dataindsamling udarbejdes rapporter over
resulta-ter i samarbejde med de ugandiske forskere (Susan Reynolds Whyte).
2.10 Handicap og kultur
Udarbejdelse af stikordsregister og korrektur-læsning af bogmanuskript: »Disability and Cul-ture« ang. funktionshæmning og personopfattelse i forskellige kulturer (Susan Reynolds Whyte).
2.11 Samfund og lidelse i Bunyole, østlige Uganda
Færdiggørelse af bogmanuskript: »Questioning Misfortune in Bunyole« (Susan Reynolds Whyte).
2.12 Tororo Community Health (TORCH) TORCH er et nyt samarbejdsprojekt under DANI-DA’s Enhancement of Research Capacity (ENRE-CA) Program. Det knytter Institut for Antropologi sammen med Institut for Socialmedicin i Århus og Center for Child Health and Development i Kam-pala. Formålet er at træne ugandiske og danske forskere, og at udføre et langvarigt forskningspro-jekt i Tororo District, østlige Uganda. Dataindsam-ling er begyndt med en eksplorativ fase, hvor be-handlingsmuligheder og sundhedssystemets orga-nisation kortlægges (Susan Reynolds Whyte og Mi-chael A. Whyte).
3. Kulturel kompleksitet Grundforskningsprogrammet:
Institut for Antropologi modtog i 1991 en bevil-ling på 1.3 millioner kr. fra grundforskningspul-jen til at fremme forskningen inden for området
»komplekse kulturprocesser.« Bevillingen er ble-vet benyttet til ansættelse af en stipendiat, gæste-forelæsninger, workshops og konferencer, samt rejser. Der er i årets løb blevet afholdt to work-shops i tilknytning til temaet. En dansk workshop:
»Studiet af processer«, 24.-26. maj på Egebjerg Kursuscenter, arrangeret af Kirsten Hastrup, og med deltagelse af både faste lærere og stipendia-ter ved instituttet. Desuden afholdtes en instipendia-terna- interna-tional workshop: »Locating Cultural Creativity«, 3.-5. oktober på Magleås kursuscenter, arrangeret af John Liep, og med deltagelse af såvel faste lære-re og stipendiater ved instituttet, som udenland-ske gæsteforelæsere. Bidragene fra denne work-shop vil blive publiceret i en antologi, redigeret af John Liep. I 1994 er en antologi, redigeret af John Liep og Karen Fog Olwig, om kulturel mangfol-dighed i Danmark blevet færdigredigeret og udgi-vet.
Den overordnede hensigt med grundforsk-ningsprojektet er at udvikle metoder og teorier, der er egnede til at indfange den kulturelle kom-pleksitet, som de fleste samfund idag er præget af,
og som antropologer i stigende grad studerer.
Hvor det antropologiske objekt tidligere var rela-tivt afgrænsede lokalsamfund og kulturer i sig selv, så er der idag en voksende interesse for at se på de processer, der forbinder disse samfund, og på den manifeste interne kompleksitet, som disse ekster-ne forbindelser giver anledning til. En lang række af de feltarbejder, der udføres fra instituttet er eks-plicit rettet mod denne problematik.
Grundforskningsprogrammet bidrager afgøren-de til at skærpe afgøren-de analytiske redskaber til en ud-redning af såvel de processuelle som de pluralisti-ske aspekter af moderne kulturer.
3.1 Ændringsprocesser og arbejdsmigration i en ægyptisk landsby
Projektet ser på social reproduktion og social dy-namik i en landsby i Ægypten, som er blevet fulgt under tre feltophold over en tiårig periode. Pro-jektet analyserer hvorledes gennemgribende strukturelle indgreb og ændringsprocesser fra na-tionalt og globalt niveau har påvirket manøvre-rummet lokalt på landsbyniveau. Case-studier vil belyse virkningerne af de ændrede manøvrerum og den respons de medfører på den sociale dyna-mik i landsbysamfundet mellem kønnene, genera-tionerne og familierne (Kirsten Bach).
3.2 Teoretisk udredningsarbejde vedr. betingel-serne for antropologiske forudsigelser v.hj.a be-greber som normative felter af kybernetisk karak-ter
Teorier vedr. ovenstående lader sig med held ap-plicere på fx. Andes-indianernes grad af involve-ring i politiske bevægelser (Niels Fock).
3.3 The Lands of Hawai’ i Between Localizati-on and GlobalizatiLocalizati-on
Forskningsprojektet afprøver en metode til global-historisk-antropologiske studier, der tager ud-gangspunkt i kulturelle modeller. En nyskabende, særegen og kreativ bearbejdning af »det globale input« i lokal praksis og strategi er på samme tid bestemt af kontinuitet i opdragelse og opfattelser.
Projektet fokuserer på om – og hvorfor – jord og land er så vigtige i den lokale diskurs og praksis, og analyserer relationerne mellem politiske strate-gier, økologiske idealer og økonomiske interesser.
Data stammer fra et års feltarbejde (Ulla Has-ager).
3.4 De-raced spaces: The management of diver-sity in North Carolina Schools
Projektet, som udføres i samarbejde med profes-sor Dorothy Holland, undersøger konstruktionen af det såkaldte »self-space« i grundskolerne i North Carolina (Peter Hervik).
3.5 The Construction of capitalism. Business, culture and trade in post-socialist Lithuania.
An anthropological study of continuity and change
Formålet med projektet er at kaste lys over økono-miske og kulturelle forandringsprocesser i Litau-en under og efter socialismLitau-en gLitau-ennem at afdække handels- og erhvervspraksis samt tilhørende øko-nomiopfattelser i overgangssamfundet. Data ind-samles primært gennem to feltarbejder i Vilnius à 4 måneder, hvoraf det første er afsluttet (Pernille Larsen).
3.6 Orientalsk dans i Danmark
Arbejdet med ovennævnte projekt, som påbe-gyndtes i 1993, er fortsat i 1994, og har resulteret i et paper om kulturelle processer i denne sammen-hæng (John Liep).
3.7 Familiejords betydning i det vestindiske di-aspora
En familiebaseret ejendomsform, udviklet blandt den afro-caribiske befolkning efter slaveriets op-hør, udforskes i lyset af nyere teorier om deterrito-rialisering (Karen Fog Olwig).
3.8 Oral History som kulturskabelse
Et studium af den kulturelle og sociale betydning, indsamling og nedskrivning af »oral history« in-terviews har for et vestindisk lokalsamfund. Det er baseret på en interviewundersøgelse udført i sam-arbejde med St. John Oral History Association (Karen Fog Olwig).
3.9 Flygtningelivets Kulturelle Passager Projektet er et studie af komplekse kulturelle pro-cesser i forbindelse med den moderne flygtninge-kategori. Projektet fokuserer specielt på tamilske flygtninge fra Sri Lanka, og sigter mod en forståel-se af de dynamiske og transnationale procesforståel-ser, der opererer på tværs af kulturelle enheder og ikke er bundet til sted og lokalitet. Herunder ud-forskes spørgsmålet om, hvorledes kulturel for-skellighed produceres, skabes og opfindes i eksilsi-tuationer (Ann Belinda Steen Preis).
3.10 Viden, magt og »integration«
Projektet er et studie af »flygtninge-integration« i tre udvalgte danske kommuner og blandt flygtnin-ge fra tre forskelliflygtnin-ge etniske og kulturelle bag-grunde. Projektet sigter dels mod en analyse af
»integration« som betydnings- og praksiskategori, dels mod udviklingen og styrkelsen af den metodi-ske og teoretimetodi-ske analyseramme for antropologisk forskning i mennesker, der er kategoriserede som flygtninge. Projektet udføres i samarbejde med antropologistuderende ved Institut for
Antropolo-Antropologi
101
gi. Forventet afslutning: 1996 (Ann Belinda Steen Preis).
3.11 Migrationens udviklingspotentialer En undersøgelse af komplekse kulturprocesser i Peru (Karsten Pærregaard).
3.12 Migration og kulturel forandring
Med udgangspunkt i en betragtning af migrant-kulturer som socialt definerede helheder og i ana-lysen af det jamaikanske migrantsamfund med fo-kus på migranternes sociale erfaringsrum sigter projektet mod en forklaring af kulturelle foran-dringsprocesser i relation til migrantsamfund ge-nerelt. Analysens empiriske fokus er forældre-barn verdenen betragtet som et socialt rum, hvori sociale erfaringer udtrykkes, produceres og repro-duceres, og et rum indenfor hvilket migranternes tilstand af permanent bevægelse defineres (Helle Vibeke Nielsen Rebien).
3.13 De nyrige i Østeuropa
Forskning omkring forholdet mellem privatise-ring og nye kulturformer i Østeuropa, og specielt omkring de såkaldte nyrige er blevet fortsat i 1994 (Steven Sampson).
3.14 Kulturformer i den Østeuropæiske trans-formation
I forbindelse med ovenstående projekt er NGO organisationer og mafia blevet undersøgt (Steven Sampson).
3.15 Kulturel kompleksitet og forandringspro-cesser i en region på Balkanhalvøen: Prespa Sø området i Makedonien.
Projektet vender sig fra at være primært et studie af arbejdsmigration mod et studie af kategorien
»det civile samfund« i Republikken Makedonien siden uafhængigheden i 1991. Diaspora- fællesska-bernes involvering i disse forandringsprocesser udgør et nøgleelement i projektet. Et tremåne-ders feltarbejde i starten af 1995 vil derfor udfor-ske forhold omkring: »Region, Nation og Diaspo-ra i en Balkan kontekst.« Hensigten og anvendel-sen er stadigvæk »fredsbevarende antropologi«
(Jonathan Schwartz).
3.16 Politisk repræsentation og kulturel diskon-tinuitet blandt indfødte folk i Brasilien
Projektets formål er at undersøge forholdene om-kring indfødte folks deltagelse i større nationale politiske systemer, eksemplificeret ved guaranier-ne i Mato Grosso do Sul, Brasilien. Fokus er på de problemer, der knytter sig til de indianske ledere, som ikke blot skal repræsentere deres befolk-ningsgruppes interesser overfor
nationalsamfun-det, men også befinder sig i en position mellem fundamentalt forskellige organisationsformer og verdensopfattelser (Dorthe Nyland Sørensen).
4. Kultur og identitet
4.1 Køn og islamisme i Marokko
Projektet er en undersøgelse af islamismens kon-sekvenser for forholdet mellem kønnene ud fra spørgsmålet: Bidrager islamismen i Marokko i dag til at forbedre kvinders situation eller til at forrin-ge den?
Udover at søge svaret i diskursen om rettigheder hos hhv. islamister og feminister, fokuserer under-søgelsen på en konkret gruppe af unge kvindelige islamister. Det sker for at undersøge, hvilken betyd-ning islamisk aktivisme har for disse kvinders mu-lighed for social mobilitet, for deres selvbevidsthed og sociale identitet (Connie Carøe Christiansen).
4.2 Insularitet og kosmopolitanisme: En analyse af islændingenes selvforståelse gennem tiderne (Kirsten Hastrup).
4.3 Menneskerettigheder og kulturel specificitet i Papua New Guinea
(Michael Jacobsen).
5. Kultur og kognition
5.1 En undersøgelse af antropologiens epistemo-logiske grundlag for at studere kulturelle model-lers virken i praksis
Projektets formål er at skærpe formuleringen af de epistemologiske og metodologiske implikatio-ner af nyere forskning i kulturelle modellers om-slutning af social praksis. Der fokuseres bl.a. på hvordan social ulighed og dominans internalise-res gennem implicitte kulturelle modeller (eller habitus) samt den nyere forsknings implikationer for det antropologiske feltarbejde (Peter Hervik).
5.2 Migrerende former
Projektet beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorledes samfund husker. Det udforsker en ræk-ke udtryk fra hverdagslivets erfaringsfelt blandt danske udvandrere og deres efterkommere i Bue-nos Airesprovinsen i Argentina. Hensigten er at vinde indsigt i kulturelle og kulturelt betingede kognitive aspekter af social hukommelse og den-nes betydning for kulturel identitet i post-migrati-ve samfund (Finn Kjær Jensen).
5.3 Mayan People Within and Beyond Bounda-ries. Social Categories and Lived Identity in Yucatán
En bog med ovenstående titel er under
udarbejdel-se efter opfølgning af tidligere feltarbejde i México og et post-doc ophold i USA (Peter Hervik).
5.4 Barndom og Børnedomme
Projektet er en afdækning af børns kognitive udvik-ling i sociale samspil. Fokus er særlig rettet mod bør-nehavebørn i Danmark, og projektet indbefatter derfor et feltarbejde i børnehaver, der blev påbe-gyndt i foråret 1994 (Eva Skovgaard-Petersen).
6. Anden forskningsvirksomhed
6.1 Projekt vedr. det performative aspekt i kultu-ren, anskuet både som begivenhed og genre (Niels Fock).
6.2 Andes-indianere idag
I samarbejde med peruanske antropologer og bil-ledkunstnere forberedes et kulturhistorisk værk om Andes-indianere idag, skildret analogt med 1600-tals krøniken af Guaman Pona (Niels Fock).
6.3 Grundlagsproblemer i antropologien. Episte-mologiske og etiske forhold
(Kirsten Hastrup).
6.4 Teater og samfund: En antropologisk under-søgelse af dramaets bidrag til den kulturelle kre-ativitet
(Kirsten Hastrup).
6.5 Bosniske flygtninge i Danmark: »Midlerti-dighed og Repatriering«
Projektet, som er under etablering i samarbejde med Indenrigsministeriet, udføres i nordisk regi, og undersøger »repatriering« som asylpolitisk, ju-ridisk og socio-kulturel kategori. Projektet til-stræber en analyse og forståelse af betydningen af repatriering for en række implicerede aktører på flere niveauer. Således sigter projektet mod at føl-ge bosniere i forløbet fra flugten fra ex-Jugosla-vien over den midlertidige opholdstilladelse i Danmark og til eventuel valg af repatriering er fo-retaget og ført ud i praksis (Peter Hervik, Ann Be-linda Steen Preis og Jonathan Schwartz).
6.6 Fra arvefjender til klanvenner. Korsikansk-italienske relationer
Efter sidste års feltarbejde i Italien og på Korsika, udarbejdelse af bog om forskningsresultaterne:
»Friendship or Family? The social values of a ma-fia society« (Anne Knudsen).
6.7 Udveksling, social og kulturel reproduktion i Melanesien
I forbindelse med ovennævnte projekt er et par ar-tikler under publikation, ligesom arbejdet med en
større monografi er blevet fortsat i 1994 (John Liep).
6.8 Økologi, kultur og social organisation hos Tuaregerne
Projektet omhandler en bearbejdning og publice-ring af et righoldigt etnografisk feltmateriale fra Tuaregerne, primært indsamlet i årene 1947-1973 af afdøde professor Johannes Nicolaisen. Arbejdet er et led i det af Carlsbergfondet støttede projekt:
Dansk Nomadeforskning (Ida Nicolaisen).
6.9 Afrikanske musikinstrumenter
Ovennævnte projekt er i årets løb blevet afsluttet med færdiggørelsen af en håndbog om musikin-strumenter i Togo (Åke Norborg).
6.10 Folkemusikkens og sangfestivalernes politi-ske rolle i Litauen
I forbindelse med ovennævnte projekt er der i årets løb blevet indsamlet materiale fra dannelsen af den nationale bevægelse i anden halvdel af 1800-tallet. Desuden er der blevet udarbejdet et afsnit om manipulation af nationale symboler i Sovjetperioden (Åke Norborg).
6.11 Nomadic Craftsmen: The Cultures of three itinerant communities
Færdiggørelse og redigering af bog med oven-nævnte titel (Asta Olesen).
6.12 Islam and Politics in Afghanistan Færdiggørelse og redigering af bog med oven-nævnte titel (Asta Olesen).
6.13 Moderne brasiliansk religion
Bearbejdning af feltarbejdsmateriale vedr. oven-stående med det formål at belyse, hvordan men-nesker individuelt og kollektivt skaber mening og udtrykker identitet ved hjælp af et religiøst sym-bolsystem. Bearbejdningen af det empiriske mate-riale er afsluttet og publiceres i marts 1995 i en monografi: Gudernes rum. En beretning om ri-tualer og tro i Brasilien.
Et teoretisk supplement, der behandler trance og helbredelsesformer i et komparativt perspektiv for herigennem at belyse spørgsmål vedrørende personopfattelse og forholdet mellem individ og kultur er påbegyndt i 1994 (Inger Sjørslev).
6.14 Sprog og Etnicitet i Bunyole
Et længerevarende »action research« projekt (ud-vikling af Lunyole som skriftsprog), som samtidig er en undersøgelse af de sociale og kulturelle kon-tekster for skriftsprogets udvikling. I 1994 blev en ortografi og en ordliste over det lokale sprog, Lunyole, udgivet (Michael A. Whyte).
Antropologi
103
6.15 Sociologiske og Antropologiske Uddannel-ser i Uganda
En kortere undersøgelse af fagenes tilstand – nu-værende og historisk – på universitetet (Michael A. Whyte).
6.16 Familieliv i Italien
Projektet, der omhandler familieforhold i Nord-og Mellemitalien, har specielt fokus på den yngre generation, der er blevet voksen efter at de sam-fundsomvæltende begivenheder i 70’erne (femi-nisme, kvindefrigørelsen, opgøret med familiein-stitutionen, abortlovgivningen og ændringen af fa-milielovgivningen) har fundet sted. Det er specielt blevet undersøgt, hvilken rolle familien har spillet i den yngre generations liv, og hvilke forestillinger de har om familiens rolle i deres eget liv og i sam-fundet (Lisanne Wilken).
Undervisning:
Vedr. undervisningen skal følgende bemærkes: I undervisningen lægges der stadig større vægt på at sammentænke det teoretiske og det praktiske perspektiv. Ved studieordningen af 1988 blev der således indført et obligatorisk feltarbejde eller praktikophold i studiets 5. år, som skal sikre, at kandidaterne har en praktisk erfaring med arbej-de uarbej-den for universitetet, når arbej-de får arbej-deres af-gangseksamen. De tre første årgange efter denne studieordning har været eller er i gang med deres praktik.
Instituttet har i lighed med sidste år et tilvalg for humanister: Antropologi I med 25 studerende og Antropologi II med 13 studerende. Undervisnin-gen varetages af en ekstern lektor, en ekstern lek-torvikar og en undervisningsassistent.
15 studerende har i årets løb været på ERAS-MUS-stipendier ved andre europæiske universite-ter, mens 2 i årets løb har været på internationali-seringsstipendier udenfor Europa.
Anden virksomhed:
Niels Fock er medlem af Det samfundsvidenskabe-lige Fakultetsråd og dettes budget- og ph.d.-ud-valg; medlem af institutbestyrelsen og biblioteks-udvalget ved IA og ph.d.-studieleder. Ulla Hasager er medlem af EDB-udvalget ved IA; medlem af ko-ordinationsgruppen for Scandinavian Association for Pacific Research; bestyrelsesmedlem i Euro-pean Society for Oceanists; repræsentant for IA i forbindelse med rådgivning til den danske rege-rings »Strategi for støtte til indfødte folk« og etab-leringen af et netværk af danske NGOer og andre institutioner og grupper til udbredelse af informa-tion om indfødte folk i det kommende »Tiår for Indfødte Folk«. Kirsten Hastrup er institutleder og leder af instituttets grundforskningsprogram
vedr. »Komplekse kulturprocesser«; desuden for-mand for instituttets ph.d.-udvalg; medlem af fa-kultetets samarbejdsudvalg; formand for bedøm-melsesudvalg vedr. professorat i Århus; medlem af bedømmelsesudvalg vedr. professorat i antropolo-gi ved universiteterne i Lund og Oslo; officiel op-ponent ved disputats i Oslo; medlem af disputats-bedømmelsesudvalg ved Københavns Universitet;
medlem af et udvalg til evaluering af det svenske forskningsråds (HSFR) satsningsområde »Kompa-rative kulturforskning«; formand for to ph.d.-be-dømmelsesudvalg ved Københavns Universitet;
censor ved RUC og Aarhus Universitet; modtager af lektor Marie Lønggaards Rejselegat 1994. Peter Hervik er medlem af fakultetets samarbejdsud-valg. Finn Kjær Jensen er formand for NETLA (Netværk af Latinamerikaforskere i Danmark).
Helle Johannessen er dansk delegeret og næstfor-mand i COST Action B4 on Unconventional Me-dicine (under Europakommissionen); medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behand-ling. Pernille Larsen er medlem af ph.d.-studie-nævnet, IA. John Liep var medlem af studienæv-net ved IA og dettes dispensations- og meritudvalg til september, og indtil maj medlem af bestyrelsen for Dansk etnografisk Forening. Han er medlem af styringsgruppen for instituttets grundforsk-ningsprojekt »Komplekse kulturprocesser«, og in-stituttets repræsentant i Nordic Anthropological Film Association (NAFA). Ida Nicolaisen er med-lem af Rådet for Udviklingsforskning, bestyrelsen for H.K.H. Kronprins Frederiks Fond, WWF Ver-densnaturfonden, Center for Øst- og Sydøstasiens Studier; desuden er hun den administrative kraft i projektet: Dansk Nomadeforskning. Åke Norborg er medlem af institutbestyrelsen, ph.d.-studienæv-net og ph.d.-udvalget ved IA; medlem af bedøm-melsesudvalg vedr. lektorat i antropologi ved Lunds Universitet. Asta Olesen er medlem af dienævnet, og var frem til august fungerende stu-dieleder ved IA; fra september medlem af dispen-sations- og meritudvalget under studienævnet;
medlem af LFU’s styringsgruppe. Karen Fog Olwig er (fra august) studieleder ved IA; medlem af fakultetets uddannelsesudvalg; medlem af sty-ringsgruppen for instituttets grundforskningspro-jekt »Komplekse kulturprocesser«; external Exa-miner på ph.d.-afhandling i antropologi, Univer-sity of Sydney, Australien. Helle Vibeke Nielsen Rebien var medlem af ph.d.-studienævnet ved IA til 1. juli. Steven Sampson har i juli-aug. været kon-sulent for Danida i forbindelse med et projekt om Civil Society og NGO udvikling i Albanien. Jo-nathan Schwartz er medlem af studienævnet ved IA; censor ved Aarhus Universitet og ved Minori-tetsstudier på Københavns Universitet. Vibeke Steffen er suppleant for Peter Hervik i Det