og indrettet med moderne laboratorier påbegynd-tes. Da den traditionelle, ret skarpe opdeling af lægestudiets teoretiske fag var vigende, såvel in-denfor forskning som inden for undervisningen, besluttedes det at forsøge at samle de teoretiske fag i ét stort bygningskompleks og helt i geogra-fisk nærhed af Rigshospitalet, hvor en væsentlig del af den efterfølgende kliniske undervisning og tilhørende forskning var lokaliseret.
I 1970 påbegyndtes opførelsen af et stort institut-kompleks på det nedlagte Blegdamshospitals grund. Bygningskomplekset skulle indeholde un-dervisningslokaler og forskningslokaler for samtli-ge Det læsamtli-gevidenskabelisamtli-ge Fakultets teoretiske in-stitutter og var oprindelig beregnet til en årlig opta-gelse af 750 studerende; dette tal blev senere redu-ceret til 470. Institutkomplekset fik navnet Panum Instituttet (Peter Ludvig Panum, 1820-1885, pro-fessor i fysiologi og komparativ anatomi ved Køben-havns Universitet i 1864-1885). I takt med færdig-gørelsen blev bygningen taget i brug, og de medi-cinsk-anatomiske institutter A, B og C, Antropolo-gisk Laboratorium og Fællesafdelingen flyttede ind i årene 1980 til 1983. De anatomiske institutter blev herved etableret i moderne og velegnede forsk-ningslaboratorier og undervisningslokaler.
I forbindelse med overflytning har institutterne endvidere fået mulighed for at forny nedslidt un-dervisnings- og forskningsapparatur. For det ana-tomiske fagområde er skabt optimale betingelser for undervisning og forskning, og det forventede tværfaglige samarbejde mellem de teoretiske fag er stigende og befrugtende.
På grund af stillingsstop og indefrysning af le-digblevne stillinger har institutterne ikke kunne nyansætte yngre forskere. Den manglende tilgang af yngre forskere er stærkt foruroligende og er et truende problem for de medicinsk-anatomiske in-stitutters fremtid og for fagområdets fortsatte vir-ke til gavn for dansk lægevidenskab og lægeud-dannelse.
De tre medicinsk-anatomiske institutter blev i april 1993 fusioneret til eet institut.
Medicinsk-anatomisk Institut består herefter af 3 forskningssektioner: Sektion A, Sektion B og Sektion C samt Fællesafdelingen.
Antropologisk Laboratorium, som hidtil har været tilknyttet Medicinsk-anatomisk Institut, blev pr. 1/12 1994 af dekanen bevilget fremtidig til-knytning til Retsmedicinsk Institut, således at an-tropologerne med udgangen af 1994 som ønsket kan udvide samarbejdet med retsgenetikerne. An-tropologisk Laboratorium forbliver dog i de sam-me lokaler på Panum Instituttet som hidtil.
Institutleder er: Professor, dr.med. Jørgen Rost-gaard. Institutbestyrelsen består af institutleder, professor, dr.med. Jørgen Rostgaard (der tillige er
sektionsleder for sektion B), lektor, dr.med. Bo van Deurs (sektion A) og professor, dr.med. O.
Behnke (sektion C), der fratrådte 31/8 1994 og efterfulgtes af lektor, cand.med. P. Rømert (sek-tion C), samt TAP-repræsentant laborant Kirsten Pedersen.
Jørgen Rostgaard Fællesafdelingen:
Fællesafdelingen ledes af institutleder, professor dr.med. Jørgen Rostgaard, kontorfuldmægtig Vi-beke Lund, overassistent Lillian Legind og labora-toriebetjentformand Flemming Grandt.
Afdelingen varetager tekniske og administrative funktioner, som er fælles for forskningssektioner-ne og som påhviler dem i fællesskab, samt forval-ter økonomien i forbindelse hermed. Disse fælles-funktioner er a) arbejdsopgaver med studenter-undervisningen, eksaminer og prøver, b) forvalt-ning af samlinger, undervisforvalt-ningsmateriale og un-dervisningslokaler, c) bygningsmæssige forhold (dog undtaget indretning og anvendelse af loka-ler, der er tildelt forskningssektionerne og Antro-pologisk Laboratorium) samt d) administrative forhold i forbindelse med instituttets donations-ordning.
Undervisningsudvalg:
Undervisningsudvalget på Medicinsk-anatomisk Institut består af kursuslederne og instituttets re-præsentant i studienævnet for medicin. I 1994 har udvalget været sammensat således: Institutleder, professor, dr.med. J. Rostgaard, lektor, dr.med.
Ole William Petersen (formand), lektor, cand.
odont. Harry Jessen, docent, dr.med. Svend Kirke-by, lektor, cand.med. Paul Rømert, lektor dr.med.
Carsten Röpke, lektor, cand.med. Jørgen Tranum-Jensen (studienævnsmedlem) og studiesekretær Vibeke Lund.
Medicinsk-anatomisk Institut – Sektion A Forskningsvirksomhed:
1. Cellulær immunologi 1.1 Aktivering af T-lymfocytter
Immunologisk krydsbinding af forskellige signal-transducerende molekyler på T-lymfocytternes overflade inducerer en række forskellige pro-grammer for celleaktivitet herunder intracellulær calciumfrigørelse, lymfokinsekretion og øget eller nedsat celleproliferation, evt. anergi og celledød.
Vores iagttagelse tyder på, at det er kvantitative forskelle i krydsbinding og aggregering af overfla-deantigenerne samt T-lymfocytternes modnings-stadie (immature, virgin, memory), der er
afgø-rende for hvilket aktiveringsprogram, der opstar-tes. Ved kombinationer af antistoffer og fysiologi-ske ligander, søger vi at klarlægge den funktionel-le sammenhæng melfunktionel-lem T-lymfocyttens mange forskellige signaltransducerende overflademole-kyler (M.H. Claësson, C. Röpke, M.H. Nissen, J.
Hald, S. Skov, A. Nørbæk, B. Jacobi).
1.2 Thymusepitels betydning for T-lymfocyt mod-ningen
T-lymfocytten, som er central i vores immunologi-ske forsvar, modnes under påvirkning af vævscel-ler (blandt andet epitelcelvævscel-ler) i thymus til at kun-ne skelkun-ne eget væv fra fremmet og til at reagere på fremmet væv. Tidligere års undersøgelser af se-rumfrit dyrket thymusepitels betydning for T-lym-focytternes differentiering og funktionelle mod-ning er fortsat. Vi arbejder med karakterisering af de dyrkede cellers natur og effekter (via celle-celle kontakt og sekretion) på humane stamceller og T-lymfocyt linier fra thymus samt subpopulationer af T-lymfocytter fra mus, herunder fetale T-lymfocyt forstadier (C. Röpke, A. M. Hutchings).
1.3 MHC klasse I antigenets interaktion med komplement komponenten C1 samt C1 esterase inhibitors betydning for regulering af den tidlige T-celle aktivering og mediering af det cellulære immunrespons
Undersøgelserne har til formål at klarlægge den biologiske betydning af C1 medieret spaltning af MHC klasse I antigenet. Foreløbige undersøgelser har vist, at C1 spalter α-kæden af MHC klasse I mellem α2 og α3-domainet. Denne reaktion kan C1 esterase inhibitor blokere. De enkelte frag-menter dannet under C1 medieret proteolyse, samt C1 esterase inhibitor, vil blive karakteriseret og oprenset med henblik på karakterisering i bio-logiske assays in vitro og in vivo (M.H. Nissen, B.
Johansen, L. Bjergager, J. Nording, M.H. Claës-son).
1.4 Rationel basis for T-celle medieret immunte-rapi af kræft
Kræftceller udtrykker på deres overflade peptider associerede med MHC-1, der er specifikke for kræftcellen. Ved hjælp af syntetisk fremstillede, specifikke kræftcelle peptider og T-lymfocyt kul-tursystemer, vil vi udvikle et system for espande-ring af cytokemiske T-celler rettet mod kræftcel-lernes MHC-1 plus peptid (M.H. Claësson, M.
Röpke, S. Bregenholt).
1.5 T-lymfocyttens kinetik og funktion ved dia-betes mellitus
I rotter, som spontant udvikler diabetes, er antal-let af T-celler meget lavt, og en bestemt T-celle
type mangler, hvilket fører til udvikling af sygdom-men. Vi søger ved hjælp af cellekinetiske under-søgelser, herunder bestemmelse af cyclus og apop-tose (celledød) og immunologiske tests, at klar-lægge de forhold, som ligger til grund for den de-fekte T-celle udvikling (C. Röpke og S. Kahn i sam-arbejde med H. Markholst, Niels Steensens Forsk-ningslaboratorium).
2. Strukturel cellebiologi
2.1 Endocytose og intracellulær proteintransport i dyrkede celler
Ved en kombination af morfologiske og biokemi-ske metoder dissekerer vi endocytoseapparatet i dyrkede celler. Mere specifikt ønskes clathrin-af-hængige og uafclathrin-af-hængige endocytosemekanismer, endosomers og lysosomers funktionelle og struk-turelle organisering, og de videre transportveje fra endosomerne til cellens Golgi apparat og bagud til det endoplasmatiske reticulum, belyst (flerårigt projekt) (B. van Deurs og P. Kaae Holm, i samar-bejde med K. Sandvig, Inst. f. Kræftforskning, Ra-diumhospitalet, Oslo).
2.2 Dyrkning og karakterisering af humane trofoblastceller
Der arbejdes med en kombineret morfologisk og biokemisk karakterisering af oprensede trofoblast-celler med henblik på regulering af trofoblast-cellernes inva-sive potentiale. Særlig interesse knytter sig til celle-celle og celle-celle-matrix adhæsion og syntese af extra-cellullære proteaser (flerårigt projekt) (F. Vil-hardt og B. van Deurs, i samarbejde med en række laboratorier i København og Århus).
2.3 Dyrkning og karakterisering af humant mammaepitel
Der arbejdes fortsat med udvikling af in vitro mo-delsystemer, som tillader studier af såvel normal mammakirtel som neoplastiske forandringer. Des-uden arbejdes der med interaktion mellem epitel-celler og stromaepitel-celler i tre-dimensionale dyrk-ningsmodeller (flerårigt projekt) (Ole William Pe-tersen).
3. Histokemisk arbejdsgruppe 3.1 Granulationsvæv
Morfologiske undersøgelser foretages på metal-og plastik-vævscylindre implanterede på ryggen af rotter. I cylindrene indsprøjtes forskellige farmaka og vækstfaktorer, hvis lokale virkning på binde-vævet undersøges biokemisk og histologisk (fort-satte studier) (L.H. Rasmussen, H. Steenfos, C.
Garbarsch, D. Moe).
Anatomi
121
3.2 Human brusk
Der foretages immuncytokemiske undersøgelser over bruskproteinet YKL-40 i human brusk, syno-vialis membran og andre væv (B. Volck, J.S. Johan-sen, C. Garbarsch, I. Lorenzen).
3.3 Arteritis temporalis
Immuncytokemiske undersøgelser udføres på kar fra patienter med arteritis temporalis (fortsatte studier) (C. Garbarsch, I. Lorenzen, T. Mørk Han-sen, M. Stoltenberg, M. Hansen).
3.4 Bruskudvikling
Immuncytokemiske undersøgelser foretages over bruskudviklingen i ledbrusk og vækstbrusk fra mellemfodsknogler hos kvæg (K.M. Wegener, C.
Garbarsch, N.-I. Heje).
3.5 Tandudvikling
Immuncytokemiske og elektronmikroskopiske studier udføres på tandanlæg fra humane tænder (M.E. Matthiessen, C. Garbarsch).
3.6 Det indre øre
Morfologiske studier foretages på marsvin, idet virkningen på det indre øre undersøges efter at dyrene har været udsat for indgreb på kranium og hjerne (A. Walsted, C. Garbarsch).
3.7 Indvirkning af vækstfaktorer, cytokiner og farmaka på dyrkede humane thyreocytter På baggrund af vores karakterisering af pH regula-toriske mekanismer i epithelceller fra den huma-ne skjoldbruskkirtel fortsættes studierhuma-ne med un-dersøgelse af cellernes pH, calcium-koncentration og lysosomale cathepsin aktivitet efter påvirkning med vækstfaktorer, cytokiner og farmaka (L.
Kayser, P.E. Høyer, H. Perrild, J. Thomsen, V. Bal-le, K. Bendtzen).
3.8 Forekomst af cytokiner i thyreoideavæv Forekomsten af cytokinerne IL-1α, IL-6 og TNF-α karakteriseres i væv repræsenterende benigne, maligne og inflammatoriske tilstande i skjold-bruskkirtlen (L. Kayser, P.E. Høyer, H. Perrild, D.
Francis, H. Broholm, K. Bendtzen).
3.9 Regulation af vækst og differentiering un-der organogenesen
Med henblik på at karakterisere forekomsten af specifikke sukkersekvenser, der indgår som enheder i receptorer, foretages kvantitativ under-søgelse af effekten af fiksativer på bindingen af en række lektiner til galactose, idet det er hensigten at undersøge aldersbetingede forandringer i gly-kosyleringen i skeletmuskulatur (S. Kirkeby, P.E.
Høyer).
3.10 Studier af basalmembraner i muskelkapil-lærer hos diabetiske patienter
På muskelbiopsier fra diabetiske patienter med og uden proteinuri foretages der kvantitative immun-cytokemiske undersøgelser af heparansulfat, pro-teoglykan (core protein og sidekæde) samt colla-gen type IV (Hiroki Yokoyama, P.E. Høyer, C. Gar-barsch, T. Deckert).
4. Medicinsk embryologi og neuroanatomi Artiklerne fra 1993 (se Årbog 1993, s. 120-121):
4.1 Differentiering og morfogenese (Y. Balslev, K. Møllgård, O. Terkelsen).
4.2.1 Neurogenese og synaptogenese (Y. Balslev, K. Møllgård) samt
4.5 Det isolerede embryonale CNS præparat i langtidskultur
(K. Møllgård, Y. Balslev) fortsætter med de i pa-renteser ovenfor nævnte forfattere, men desværre med nedsat intensitet pga. professor Møllgårds stilling som rektor for Københavns Universitet.
4.3 Vækstfaktorer og hypofyseudvikling
Tidlige stadier i den humane hypofyseudvikling undersøges med henblik på forekomst af glyko-proteinet α2HS-glykoprotein. I afgrænsede områ-der i hypofyseanlægget foregår områ-der muligvis en programmeret celledød. Glykoproteinernes even-tuelle betydning for de proteolytiske processer un-dersøges (F. von Bülow).
4.4 Hjernebarriere-systemer, metalbindende pro-teiner og essentielle metaller
Til trods for tilstedeværelse af et hjernebarrieresy-stem for plasmaproteiner kan der i hjernen påvi-ses proteiner, som ikke immunhistokemisk kan ad-skilles fra disse. En funktion af disse »plasmapro-tein-lignende stoffer« kan være at spille en rolle for opretholdelse af adækvate metal-homeostati-ske forhold i hjernen. Dette undersøges med for-skellige eksperimentelle opstillinger. Der fokuse-res på metallerne jern og zink og defokuse-res relaterede metalbindende proteiner: Jern: Transferrin-re-ceptor, transferrin og ferritin; Zink: Metallothio-nein og α2-zink-binding globulin (T. Moos, M.
Penkowa, T. Hansen).
Medicinsk-anatomisk Institut – Sektion B Forskningsvirksomhed:
1. Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser og præparative metoder
Ultrastrukturelle undersøgelser af
saltsyre-produ-cerende celler i maveslimhinden er undersøgt dels ved perfusionsfiksering med bevaret oxygene-ring af vævet og dels ved ultrarapid-freezing efter-fulgt af frysesubstituering. De to forskellige meto-der – kemisk og fysisk præparering – gav identiske resultater. Scanning og transmissions elektronmi-kroskopiske studier af det indre øres vestibularap-parat er gennemført. Studier er planlagt som ba-sisstudier til klarlæggelse af Meniere’s sygdom (J.
Rostgaard, K. Qvortrup).
2. Neuroanatomisk arbejdsgruppe
2.1 Undersøgelser vedrørende pinealocyttens re-gulation er fortsatte. Ved hjælp af in situ hybridise-ring har vi verificeret tilstedeværelsen af mRNA, der koder for såvel β1- som µ1-receptorer i corpus pineale. Vi har for β1-receptoren kunnet vise, at mRNA mængden er størst om natten, ca. 12 timer før selve receptorantallet når sit maximum. Vi har ved hjælp af immuncytokemi kunnet vise tilstede-værelsen af en ny peptiderg (positiv for leuenke-phalin) celletype i corpus pineale, hvis processer danner synapser med andre pinealocytter. Dette er den første demonstration af en paracrin pep-tiderg regulation af pinealocytten. Vi har ligeledes ved hjælp af fusionsproteiner lavet antistoffer mod somatostatinreceptorer (subtyper 1-5) (Mor-ten Møller).
2.2 Undersøgelser over neuroanatomien af de om-råder i hjernen, som er involveret i biologiske ryt-mer, herunder specielt døgnrytryt-mer, er fortsat. Det seneste års arbejde har væsentligst drejet sig om at identificere de intracellulære proteiner og gener, der er involveret i tidssætningen af hjernens ur.
Hjernens ur er beliggende i den hypothalamiske kerne, nucleus suprachiasmaticus. Vi har fore-løbigt fundet en række gener for transkriptions-faktorer, som induceres i forbindelse med et fotisk faseskift. De videre studier vil have til formål at se om disse faktorer eller andre messengers er mere essentielt involveret i faseskiftet. Dette vil blandt andet studeres ved at detektere adfærdsmæssige abnormaliteter i transgene mus, med knockouts for forskellige af disse faktorer (Jens D. Mikkelsen, i samarbejde med Philip J. Larsen, Kelly Morgan, Morten Møller, Niels Vrang).
2.3 Der i årets løb gennemført en række studier af hypothalamiske områder, der har central betyd-ning for overordnet regulation af neuroendokrine og autonome mekanismer, der aktiveres i stress-si-tuationer. Neuroanatomiske tracingstudier kom-bineret med visualisering af stress-induceret akti-vering af transkriptionsfaktorer har givet funktio-nelle oplysninger om, hvilke neuronale kredsløb, der medierer information om hæmodynamisk
stress til hypothalamus. Basalaktiviteten i dette stress-responsive system, der udgøres af hypotha-lamus-hypofyse-binyrebark (HPA)-aksen, udviser en klar circadian rytme. Vi har belyst indflydelsen af HPA-aksens slut-sekretionsprodukt (corticoste-roider) på det biologiske ur, der medierer HPA-aksens basale circadiane sekretionsrytme og fun-det, at glucocorticoider inducerer en øget eks-pression af en række af de transmitterkodende ge-ner, der udtrykkes i det biologiske ur. Fremtidige studier vil, gennem anvendelse af transynaptiske neuronale tracere, belyse det multisynaptiske in-put, der medierer glucocorticoid feed-back på såvel den hypothalamiske komponent i HPA-ak-sen, som neuronerne i det biologiske ur (P.J. Lar-sen i samarbejde med J.D. MikkelLar-sen, Morten Møller, Niels Vrang).
3. Morfologiske forandringer af hjerne- og ryg-marv samt muskelvæv ved Werdnig Hoffmanns sygdom og Weaver-syndromet
Undersøgelse er fortsat ved anvendelse af model-dyr. Sideløbende undersøges modeldyrs kromo-somale forhold og DNA struktur (K.M. Hansen).
4. Epidermal Growth Factor (EGF)
EGF er en vækstfaktor som oprindeligt blev op-renset fra spytkirtler som et 53 amino-syre stort peptid. Det dannes udfra et over 100 amino-syre stort membranbundet forstadie og virker ved at binde sig til specifikke cellulære receptorer. Det fremmer såvel vækst som differentiering. TGF-alfa er en anden ligand, som også virker over EGF-re-ceptoren. EGF-receptoren findes i de fleste væv.
EGF er immunhistokemisk primært påvist i mave-tarmkanalen og nyre/urinveje. Det udskilles pri-mært eksokrint. I mavetarmkanalen har EGF en protektiv og sårhelende effekt. Til trods for stof-fets potente farmakologiske effekter kender man ellers meget lidt til dets fysiologiske betydning.
TGF-alfa er muligvis den ligand, som endogent/
endokrint har den største fysiologiske betydning.
TGF-alfa antages at være til stede i næsten alle væv i kroppen. Dette er imidlertid kun sporadisk belyst. Kendskab til lokalisationen er en forudsæt-ning for en viden om funktion og betydforudsæt-ning. Vi har ved hjælp af immunhistokemiske metoder kortlagt lokalisationen af TGF-alfa i humane væv, og er ved at lave tilsvarende undersøgelse hos fos-teret og i rottevæv (Steen Seier Poulsen, Maria Christensen, Lasse Raaberg).
TGF-alfa findes bl.a. i tarmepitel, ventrikelepi-tel, i nyren og i lungen. TGF-alfas rolle i forbindel-se med kompensatorisk vækst (hyperphagi-model-ler, diabetes eller partiel fjernelse af et organ) un-dersøges (Steen Seier Poulsen, Jesper Thulesen, Lasse Raaberg, Ebba Nexø, Per Jørgensen).
Anatomi
123
For at påvise og underbygge fysiologiske effek-ter af EGF indgives EGF pareneffek-teralt til grise og rotter som langtidsbehandling. Farmakokinetik-ken og virkningerne på de store organsystemer undersøges. Specielt er påvist en betydelig vækst-stimulation i fraførende urinveje (Steen Seier Poulsen, Lars Vinther-Jensen, Ebba Nexø).
EGF systemet antages at være af betydning for tumorudvikling. I et materiale af hoved/halstu-morer undersøges forekomsten af EGF-recepto-ren, EGF og TGF-alfa og denne relateres til tu-mordifferentieringsgrad og prognose (Steen Seier Poulsen, Ebba Nexø, Maria Christensen).
4.1 Den fysiologiske betydning af nye produkter for glukagon genet og beslægtede peptider fra se-kretinglukagon familien
Den fysiologiske betydning af nye produkter af glukagon genet og beslægtede peptider fra sekre-tinglukagon familien undersøges dels ved recep-torpåvisning i væv ved hjælp af radioaktivt (125I mærkede) og ikke-radioaktivt mærkede (fx. biotin og digoxigenin) peptider, dels ved infusion i isole-rede, perfunderede organpræparationer fra svin (i samarbejde med Jens J. Holst, Panum Institut-tet), og dels ved infusion i normale og diabetiske forsøgspersoner (Cathrine Ørskov).
Medicinsk-anatomisk Institut – Sektion C Forskningsvirksomhed:
1. Kernelegemer
Deres fibrillære centre fremtræder i elektronmi-kroskopet som lyse områder omgivet af en mere elektrontæt fibrillær komponent. Deres størrelse analyseres under hensyntagen til den derved fremkomne Schweizer-ost-effekt. De aktuelle un-dersøgelser foretages på cancerceller og normale celler fra skjoldbruskkirtlen med supprimeret og stimuleret funktion (L. Andersen i samarbejde med L. Kayser, Med.anat.Inst.A, N. Keiding, Sta-tistisk Forskningsenhed samt O. Behnke).
2. Eksperimentelle blodpladefunktionsunder-søgelser
Blodpladers heterogenitet med hensyn til fore-komst af fosfortyrosinfosfatase er undersøgt i funktionseksperimenter, hvor vi har opnået holde-punkter for, at den enzymatiske heterogenitet af-spejler et funktionelt hierarki i blodpladepopula-tionens interaktion med kollagen. Undersøgelser-ne over døgnrytmen i blodpladedanUndersøgelser-nelsen er fort-sat, og vi mener nu, at den gængse opfattelse af blodplademorfogenesen skal revideres, idet mor-fogenesen udelukkende finder sted i cirkulerende blod (O. Behnke).
3. Funktionel anatomi og biomekanik
3.1 Ligamenters og muskelseners elastiske og vis-køse egenskaber undersøges under varierende be-lastningshastigheder og grader af hydrering. Med hydraulisk materialeafprøvningsmaskine belastes desuden muskelligamentpræparater af foden med henblik på at måle dens fjedrende egenskaber og samfunktion med sko og underlag. Frakturmeka-nik i hælbenet under forskellige belastningshastig-heder og -retninger undersøges (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med M. Voigt, Ålborg Universitets-center).
3.2 Knæskader hos de kvindelige boldspillere: Epi-demiologi, ligamentstyrke og ydre faktorer som sko og gulv (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med Erik B. Simonsen og scholarstipendiat Jeanette Frost Andersen).
3.3 Biomekanisk undersøgelse af muskelfunktion under hurtige sparkebevægelser fra kampsport (scholarstip. Henrik Sørensen, stip. Erik B. Simon-sen).
3.4 Tre-dimensionel videoanalyse af musklernes effektydelse under cykling ved forskellige cykel-indstillinger (stud.scient. Morten Havkrog, lektor Poul Dyhre-Poulsen, stip. Erik B. Simonsen).
3.5 Neurofysiologiske og muskelmorfologiske æn-dringer som følge af styrketræning (stud.ph.d. Per Aagaard, stud. ph.d. Jesper L. Andersen, lektor Poul Dyhre-Poulsen, stip. Erik B. Simonsen).
3.6 Ny metode til måling af Hoffmann refleksens modulering under bevægelse (Erik B. Simonsen, P. Dyhre-Poulsen).
3.7 High-speed film og kraftplatforms-analyse af elite længdespringere (Erik B. Simonsen, Lars O.D. Christensen, Morten Havkrog, Per Aagaard).
3.8 Udspænding af passive intramuskulære colla-genstrukturer hos mennesker i forbindelse med terapeutiske strækøvelser (fysioterapeut Peter Magnusson, adj. lektor Michael Kjær, Per Aa-gaard, Erik B. Simonsen).
3.9 Muskelstivhed i forbindelse med udløsning af strækrefleksen (Poul Dyhre-Poulsen, Erik B. Si-monsen, F. Bojsen-Møller).
4. Virkningsmekanismen bag kostproteiners ef-fekt på blodets lipoproteiner
4.1 Effekten af kasein og sojaprotein på produk-tion og eliminaproduk-tion af apolipoprotein AI, AII og B-100 undersøges hos normale unge mænd
(under-søgelserne videreført fra 1993) (K. Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Rigshospitalet, J.D.
Shepherd og C. Packard, University of Glasgow, Scotland).
4.2 I dyrkede hepatomceller undersøges effekten af aminosyreblandinger sammensat som kasein og sojaprotein på sekretion og optagelse af lipopro-teiner (undersøgelserne videreført fra 1993) (K.
Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Rigsho-spitalet).
5. Undersøgelser vedr. den strukturelle og funk-tionelle enhed i leveren
På baggrund af digitonin- og guldperfusioner af leverens blodkarsystem og den metaboliske zone-ring af heterogent udtrykte enzymer som f.eks.
creatinkinase undersøges den 2- og 3-dimensiona-le organisation af 3-dimensiona-leverens lobuli med anvendelse af mikroskopi, digital billedbehandlingsteknik og NMR mikroskopi (P. Rømert, i samarbejde med B.
Quistorff, NMR Center, Inst. Med. Biokemi og Ge-netik, Biok. afd. A).
6. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fedt-celler, glucosetransportør og insulinreceptor I fortsættelse af tidligere undersøgelser (se årbøgerne 1986-93) har vi i indeværende år fortsat karakteriseringen af fedtcellemembranens caveo-lae og visse tubulære, intracellulære membransy-stemer v.hj.af immunoguldmærkning med mono-clonale antistoffer mod specifikke caveolaprotei-ner, bl.a. caveolin, samt indledt forsøg på lokalise-ring af tyrosinkinase- og tyrosinfosfatase-aktivitet i fedtcellerne (J. Tranum-Jensen, i samarbejde med J. Vinten og M. Voldstedlund, Medicinsk Fysiolo-gisk Inst., samt K. Christiansen og J. Carlsen, Inst.
f. Medicinsk Biokemi og Genetik).
7. Komplementlyse
I fortsættelse af tidligere rapporterede under-søgelser (se årbøgerne 1977-87, ‘91 og ‘93) har vi i indeværende år fortsat studierne af mekanismen ved komplementmedieret drab på Gramnegative bakterier. Gennem mikroskopiske og flow-cytome-triske målinger af komplementinduceret permea-bilitet under varierede osmotiske forhold nærmer vi os en opklaring af mekanismen (J. Tranum-Jensen, i samarbejde med P. Garred, Vævstypela-boratoriet og S. Bhakdi, Institut for Medicinsk Mi-krobiologi, Mainz, Tyskland).
8. Det cellulære grundlag for motorikkens regu-lering i fordøjelseskanalen, med specielt henblik på struktur og funktion af det interstitielle væv
8.1 Studier af mavetarmkanalens pacemakercel-ler (Cajal’s interstitialcelpacemakercel-ler)
Især det strukturelle grundlag for elektrisk og me-tabolisk kobling mellem pacemakere og muskula-tur. En model for capacitativ kobling via ball-and-socket junctions udvikles sammen med Berj Bar-dajian, Univ. Toronto. I samarbejde med Jan Hui-zinga, IDRU, McMaster University, Canada, og Alan Bernstein, Mount Sinai Hospital, Toronto, er vist, at to musemutanter (white spotted, hhv. steel) dels mangler tyndtarmens pacemakerceller, dels mangler slow waves (L. Thuneberg i samarbejde med H.B. Mikkelsen og J.J. Rumessen).
8.2 Undersøgelser af macrophager i tarmens muscularis externa
(1) Med immunhistokemiske teknikker under-søges fordelingen af macrophagtyper i tarmmus-kulatur (H.B. Mikkelsen).
(2) Protein tyrosin kinase-receptoren Kiter lo-kaliseret immunhistokemisk i tyndtarmens pace-makerceller (ICC) hos normale mus, men har li-gesom ICC ikke kunnet påvises hos musemutan-ten white-spotted(Wx/Wv). Resultaterne er under publikation. Hos steel-mutanter, hvor den geneti-ske defekt rammer produktionen af stem cell factor, eller Kit-ligand, undersøges, også med immunme-toder, den cellulære lokalisation af stem cell factor immunoreaktivitet (H.B. Mikkelsen i samarbejde med L. Thuneberg og med Jan Huizinga, McMa-ster Univ., Canada).
8.3 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af muscularis externa i human tynd- og tyktarm ved mave-tarmsygdomme
Vore lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af pacemakerceller (Cajal’s interstitialceller), ner-ver, glat muskulatur og makrofager i muscularis externa i normal human tyndtarm og tyktarm (universitetets årbøger 1989-93) har skabt grund-lag for videre studier af tilsvarende forhold ved mavetarmsygdomme. Resultaterne er beskrevet i en doktorafhandling, forsvaret 1994 (J.J. Rumes-sen: Dan.Med.Bull, 1994: 41:275-93). På baggrund heraf videreføres undersøgelser af den humane tynd- og tyktarm ved inflammatorisk tarmsygdom (mb. Crohn, colitis ulcerosa) og andre mave-tarm-sygdomme med primære eller sekundære motili-tetsforstyrrelser (J.J. Rumessen, i samarbejde med H.B. Mikkelsen og L. Thuneberg).
9. Undersøgelser af epithelcellers endeligt i tynd-tarmen
Tarmepithelceller er blandt kroppens mest kortli-vede (3-6 dage). Milliarder af celler dør dagligt og
Anatomi
125
formodes, ifølge gængs opfattelse, at afstødes fra toppen af tarmvilli. Til trods for at villustoppe så-ledes er blandt kroppens travleste cellulære kirke-gårde er samspillet mellem døende epithelceller og andre celler, intraepithelialt og i lamina pro-pria, og de døde epithelcellers eliminering ufuld-stændigt undersøgt. Min hypotese er, at lymfocyt-ter og makrofager er involveret i epithelcellernes apoptotiske forandringer og eliminering. Kun be-grænsede dele af epithelcellerne »afstødes« ud i tarmlumen, hovedparten »indtages« i lamina propria. Dette forsøges belyst ved morfologiske (lys- og elektronmikroskopi) og enzymhistokemi-ske undersøgelser (H. Jessen).
Samlet oversigt for Medicinsk-anatomisk Insti-tut:
Særlige hverv:
O.W. Petersen har været medlem af et adjunktbe-dømmelsesudvalg og været international bedøm-mer for Manitoba Health Research Council, Cana-da. Ole W. Petersen er endvidere kursusleder for 1. og 2. semesters makroskopiundervisning og for-mand for MAI’s undervisningsudvalg.
Y. Balslev er medlem af fakultetsrådet og for-mand for SVF’s videreuddannelsesudvalg.
B. van Deurs er medlem af Kræftens Bekæmpel-ses Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg, besty-relsesmedlem i fru Astrid Thaysens Legat for læge-videnskabelig grundforskning samt medlem af Det sundhedsvidenskabelige Fakultets forsknings-udvalg.
F. von Bülow er sikkerhedsleder ved område 2, Panum Instituttet.
C. Röpke har været medlem af et adjunktbe-dømmelsesudvalg, er kursusleder for 5. og 6. se-mesters anatomiundervisning og er medlem af fa-kultetets dispensationsudvalg.
J. Rostgaard er institutleder for Medicinsk-ana-tomisk Institut; J. Rostgaard har været medlem af to lektorbedømmelsesudvalg.
Morten Møller har været formand for Wei-mann’s Legat, samt medlem af den videnskabelige komité i »Landsforeningen Værn om Synet«. Mor-ten Møller har deltaget i udsendelser i TV2 og TV3 omkring lysets indflydelse på det menneskeli-ge stemningsleje.
Philip J. Larsen har været ph.d.-studenterre-præsentant i fakultetets ph.d.-studienævn.
Erik B. Simonsen er medlem af Team Danmarks Forskningsudvalg samt styregruppen for Team Danmarks Testcenter ved Rigshospitalet.
P. Rømert er formand for Panum Instituttets brugerudvalg.
J. Tranum-Jensen er vicestudieleder i Studie-nævnet for Medicin.
Redaktionsvirksomhed:
B. van Deurs er medlem af Editorial Board på Journal of Submicroscopic Cytology and Patholo-gy.
P.E. Høyer er medredaktør ved The Histoche-mical Journal.
Morten Møller er medredaktør af J. Pineal Res.
F. Bojsen-Møller er referee og medlem af redak-tionen af Acta Anatomica, af Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, af European Journal of Morphology samt af Fysioterapeuternes temablad.
Gæster samt ph.d.-studerende:
Cand.med. H. Kruchov, University of Riga, cand.med. Ole B.F. Terkelsen og cand.med. Jan Baggers har været gæster på sektion A.
Cand.med. J. Hald har været tilknyttet sektion A som klinisk assistent.
Cand.med. Klaus Qvortrup er tilknyttet sektion B som forskerstipendiat og ph.d.-studerende, med prof. J. Rostgaard og prof. P. Bretlau, Rigshospita-let som vejledere.
Cand.scient. Gitte Stawski er tilknyttet sektion B som ph.d.-studerende, med prof. Rostgaard, lek-tor L. Thuneberg og overlæge Per Grande som vejledere. Steen Seier Poulsen er vejleder for ph.d.-studerende Lars Vinther Jensen.
Jens D. Mikkelsen er vejleder for ph.d.-stude-rende, cand.med. David Woldbye og cand.med.
Jens Hannibal.
Gérard Mick, ph.d., INSERM, Bron, Frankrig, Kelly Morgan, Univ. Utah, U.S.A. samt Francis J.P.
Ebling, Univ. of Cambridge, England, har været gæster på sektion B hos Jens D. Mikkelsen.
David Jessop, England og Andreas Charalam-bous, Ohio, U.S.A. har været gæster på sektion B hos Philip J. Larsen.
Cand.med. Henrik Aagaard er fra 1/9 1994 til-knyttet sektion C som ph.d.-studerende med em-net: Experimentel menisktransplantation. Vejle-dere er F. Bojsen-Møller samt overlæge Uffe Jør-gensen.
Scholarstipendiat, stud.scient Henrik Sørensen og stud.scient. Morten Havkrog, begge fra Lab.
for Human Fysiologi på August Krogh Institutet, er ph.d.-studerende på sektion C med cand.scient, ph.d. Erik B. Simonsen som vejleder.
Foredrag, rejser og kongresdeltagelse:
Mogens H. Claësson har været inviteret som fore-dragsholder ved henholdsvis Institute for Medical Research, Brisbane, Australien; møde om »Trans-genic Laboratory Animals in Biomedical Rese-arch«, København samt »New approaches in Can-cer Therapy«, Odense.
Bo van Deurs har deltaget i American