!
5.1 Kreativitet og nytænkning hos medarbejderen
Med fokus på udviklingen af medarbejderen i en virksomhed, har vi været vidne til en ny forståelse af styringsbegrebet. Der er sket en bevægelse fra direkte styring til indirekte styring, hvor begreber som medbestemmelse og frihed har fået stor betydning. Dette betyder også, at der er åbnet op for et bredere syn på medarbejderen og dennes evner og betydning for virksomheden. Et syn som er blevet nødvendigt i dagens videnssamfund for virksomhedens overlevelse på markedet.
Virksomheden er altså afhængig af, at medarbejderne er engagerede i virksomheden og dens udvikling, og at medarbejderne er bevidste om, hvilke af deres kompetencer, der gavner virksomheden mest. Medarbejderne skal tænke nyt og kreativt i deres arbejde og dermed bidrage til udviklingen af virksomheden. Med udgangspunkt i den franske filosof Michel de Certeaus (1984) teori om menneskets mulighed for at lave taktiske interventioner i en meget organiseret strategi, vil jeg undersøge denne udfordring.
5.2 Taktiske interventioner i en strategi
Daniel Hjorth (2005) har i sin artikel: Organizational Entrepreneurship, with de Certeau on Creating Heterotopias (or Spaces for Play), sit empiriske fokus på relationen mellem en etableret orden og kreativitet i sådan en orden. Han taler i denne artikel om, hvordan der kan skabes rum for leg og kreativitet i et rum, som er meget organiseret (Hjorth, 2005: 387). Dette er fra ledelsens side et meget centralt men også paradoksalt emne.
På den ene side, vil de gerne kontrollere og styre medarbejderne, mens de på den anden side også er nødsaget til at give medarbejderne frihed og selvstændighed til at udføre deres arbejdsopgaver – altså at skabe balance mellem kontrol og frihed til kreativitet.
En styringsteknologi skal ifølge Foucault netop være karakteriseret af både frihed og kontrol/styring. På den ene side, vil man med styringsteknologier gerne styre medarbejderen i en bestemt retning, men på en måde, så medarbejderen i en vis grad er fri til selv at bestemme, hvordan det skal gøres, da det som regel ikke giver gode resultater at presse medarbejderen til at være kreativ og nytænkende. Derfor er det vigtigt, at det er organisationskulturen og -miljøet, der opfordrer til at være kreativ.
Der er altså en spænding mellem den taktiske måde, hvorpå man kan skabe rum for udvikling i organisationen og den strategiske ledelse, der udføres i organisationen, som er væsentlig at
! NG!
undersøge (Hjorth, 2005: 388). Artiklen ser således på muligheden for at skabe kreative afbræk og pauser under normaliserende og regulerende kræfter (Hjorth, 2005: 396).
Daniel Hjorth anvender de Certeau i hans artikel. de Certeau er særligt kendt for hans undersøgelser af hverdagens praksisser i hans bog: The Practice of Everyday Life. (1984) Hans undersøgelser af hverdagens praksisser handler ikke om undersøgelser af kulturforskelle, men om hvordan individet navigerer rundt i alt fra byens gader til litterære tekster. de Certeau mener, at de sociale repræsentationer og de former for social adfærd der anvendes, er bestemt af enkeltpersoner og grupper. Han beskriver den taktik, den menige mand kan gøre brug af til opnåelse af sin egen autonomi i altgennemtrængende handels-, politik- og kulturkræfter (de Certeau, 1984: abstract).
En væsentlig pointe hos de Certeau er hans skelnen mellem begreberne strategi (strategy) og taktikker (tactics). De Certeau forbinder en strategi med et subjekt, som skaber magtstruktur på et afgrænset sted. Subjektet kan eksempelvis være en institution, virksomhed, militæret eller andet. En strategi er en manipulation af magtrelationer. Denne manipulation lader sig gøre, idet det er muligt for et subjekts strategi at virke på et afgrænset område (de Certeau, 1984: 37). Strategiens formål er at virke normaliserende og homogeniserende på sit publikum, altså på den menneskemængde, der befinder sig på strategiens ´sted´ (place).
Som nævnt udspringer en strategi fra et subjekt så som en organisation eller institution.
Anderledes er det med taktikker. Taktikker udnyttes af enkeltpersoner med det formål at skabe rum (space) til sig selv i et miljø defineret af en strategi. Begrebet rum skal her forstås som den tidsperiode, hvor det er muligt at aktualisere og praktisere ideer i konkrete sociale relationer (Agamben, 1999: 177-178 i Hjorth, 2004: 418). Hjorth definerer rum for leg/opfindelse som rum for virkeliggørelse aktualiseret gennem bevægelse mod fremtidige kreationer/operationer. Rum for taktikker er karakteriseret ved deres mobilitet i modsætning til strategier, som er kendetegnet ved deres immobilitet (Hjorth, 2004: 421). Taktikker opstår i de ’huller’ (cracks) der er i en given strategi. Hullerne skal forstås som de tidspunkter ved en strategi, hvor en taktisk intervention kan lade sig gøre. Det vil sige, at individet udnytter disse tidspunkter i strategien til at skabe rum til sig selv ved hjælp af taktikker. de Certeau skriver således om taktikkers udnyttelse af hullerne: It poaches in them. It creates surprises in them.
It can be where it is least expected. It is a guileful ruse (de Certeau, 1984: 37). Taktikker sniger sig altså ind, hvor der er mulighed for det. I forbindelse med dette betragter de Certeau taktikker som en form for taskenspilleri eller gøgleri. Kunsten at kunne lave et godt trick kræver en fornemmelse for, hvornår det er bedst at lave det ud fra de muligheder, der byder
! NJ!
sig ved bestemte lejligheder. Det samme gælder altså for taktikker (de Certeau, 1984: 37).
Taktikker ved, at de er svage i forhold til en strategi, og søger derfor heller ikke at vinde, påvirke eller overtage strategiens plads, men søger blot at opfylde sine egne individuelle behov i den ”homogeniserende” strategi. Taktikker er altså ifølge de Certeau bestemt ved fraværet af magt. Dette betyder således også, at en strategi netop er organiseret ved påstanden om tilstedeværelse af magt (de Certeau, 1984: 38).
Magt er ifølge de Certeau bundet af dens egen synlighed. En magt er kun produktiv, så længe der er mulighed for at udøve modstand mod den, og så længe magten ændres på baggrund af modstanden. Det vil sige, at jo mere magten er synlig overfor dem den udøves over og jo mere den vokser sig stor, jo mindre mobil bliver magten og jo mere vil det blive en tvingende magt over et sted, frem for en produktiv magt, hvilket ifølge de Certeau vil gøre magten svagere og modstanden mod den større (de Certeau, 1984: 37). Hvis der skal ske en udvikling af magten og den strategi der hersker på et sted, så menneskemængden indordner sig under den, er det vigtigt at magten ikke er bundet af dens egen synlighed. Det er vigtigt, at der er mulighed for, at den kan blive påvirket og tage det til sig i sin udvikling.
5.3 Taktiske interventioner i en organisation
Konstant udvikling og fornyelse i virksomheden er nødvendigt for dens overlevelse på markedet. Dette kræver ifølge de Certeau strategier, som får medarbejderne til at arbejde i overensstemmelse med virksomhedernes visioner og mission. En strategi skal som nævnt homogenisere, normalisere og herigennem rationalisere medarbejdernes arbejde i virksomheden, med det mål at de yder deres bedste (Hjorth, 2004: 425). En god virksomhedsstrategi er dog ikke nok til at skabe succes ifølge Hjorth. Medarbejderne har nogle generelle behov, som virksomheden må tage i betragtning for, at den dygtige medarbejder medvirker til den gode udvikling af virksomheden. Ifølge Hjorths undersøgelser, har medarbejderen et grundlæggende behov for udvikling og feedback på deres arbejde. Det er vigtigt at medarbejderne føler, at de udvikler sig selv og deres kompetencer og desuden får at vide, hvad de er gode til i deres arbejde, og hvad de kan blive bedre til. Det er altså vigtigt, at virksomheden tager sig af medarbejderne, hvad disse behov angår, hvis medarbejderne skal støtte op om organisationsudviklingen (Hjorth, 2004: 424).
Ved enhver strategi findes der muligheder for, at medarbejderne kan bruge taktikker til at skabe rum for sig selv og sine behov for udvikling. Det er ifølge Hjorth netop disse muligheder, der åbner op for nytænkning og udvikling af organisationen. Han mener, at det at
! NO!
medarbejdere selv tager initiativ til nogle projekter, som egentlig ligger uden for strategien, kan være med til at udvikle virksomheden. Med denne viden kan man forestille sig, at der kan åbnes op for medarbejdernes kreativitet, ved bevidst at designe virksomhedsstrategien med det formål, at der skabes mulighed og rum for at medarbejderne kan udfolde deres kreativitet og ideer (Hjorth, 2004: 426). Ifølge de Certeau er det således de taktiske aktiviteter, der kan være med til at frembringe kreative handlinger hos eksempelvis medarbejderen i virksomheden (Hjorth, 2004: 428).
Ifølge Hjorth er det vigtigt at iværksætteri (entrepreneurship) ikke bliver reduceret til en managementstrategi. Derfor er det vigtigt at skelne mellem begreberne management og iværksætteri. Med dette perspektiv på iværksætteri i virksomheder, er fokus rettet mod det spillerum organiseringen og strategien i virksomheden tillader og således på mulighederne for at skabe rum for taktiske handlinger. Gennem konceptet omkring det at skabe rum for kreativitet og nytænkning hos medarbejderne i en virksomhedsstrategi, er det Hjorths overbevisning, at der kan åbnes op for iværksætterånden i virksomheden, samt en god balance mellem strategi og taktikker (Hjorth, 2004: 430).
Udfordringen for virksomheden er at kunne skabe rum for taktiske aktiviteter i virksomhedsstrategien. Ifølge Hjorth er det vigtigt, at kreativiteten ikke udspringer fra managementpraksisser, da managementpraksisser prioriterer forudsigelighed og kontrol, som netop skaber homogenitet og normalisering, og som derved kan risikere at kvæle lysten til leg, kreativitet og nytænkning hos den enkelte medarbejder. Som en medarbejder selv nævner i Hjorths artikel, kan monotoni eller ensformighed virke skadelig på inspirationen til nye ideer (Hjorth, 2005: 397). En virksomhedsstrategi er en managementstrategi og har dermed også til formål at normalisere og ensrette medarbejdernes adfærd og arbejde i virksomheden.
Normaliseringen reducerer forskelligheder og heterogenitet, som jo netop er centrale begreber ved kreativ udfoldelse og nytænkning hos medarbejdere (Hjorth, 2004: 429). Det handler således for virksomheden om at have en virksomhedsstrategi, der skaber et godt miljø og en god kultur, der medvirker til en positiv og sund arbejdskultur. En virksomhedsstrategi som ikke virker for styrende og kontrollerende, men er åben for taktiske tiltag fra medarbejdernes side.
En virksomhedsstrategi understøttes af styringsteknologier. Det er styringsteknologierne, der styrer og ensretter medarbejderne i virksomheden mod de ønskede mål. Magtbegrebet i styringsteknologien skal, som nævnt, være karakteriseret af frihed til at gøre modstand, det vil sige at medarbejderen altid skal have mulighed for at vælge ikke at lade sig styre. Ud fra dette
! NN!
kan man forestille sig, at der ved styringsteknologien MUS, kan skabes nogle rammer omkring denne teknologi, hvor der bevidst skabes rum eller muligheder for at medarbejderne kan bruge nogle taktikker til at skabe plads til dem selv og deres personlighed.
5.4 Opsummering på analysestrategi 2
Medarbejderen er blevet et centralt element i virksomhedens udvikling. Det er vigtigt, at medarbejderen giver kreative og nytænkende input i virksomheden. Dette kræver at virksomheden forstår at skabe en virksomhedskultur, hvor der er rum for, at medarbejderen kan udfolde sine ideer, samtidig med at den sikrer, at virksomheden arbejder mod virksomhedens overordnede mål.
Ifølge de Certeau anvender mennesket taktiske interventioner i strategier, der hvor der ses mulighed for at skabe rum for sig selv og sin personlighed. Hjorth mener, at disse taktiske interventioner kan være med til at åbne op for en kreativ udvikling af virksomheden. Med denne tanke bliver virksomhedens udfordring at skabe rum for taktiske interventioner hos medarbejderne i en ofte meget organiseret virksomhedsstrategi. Virksomheden skal altså forstå at kombinere en strategi, som har til formål at normalisere og udviske taktikker, med taktikker, der har til formål at bryde med strategien. Denne opgave skal løses gennem den rigtige virksomhedsstrategi, som støttes op af den rigtige anvendelse af de rigtige styringsteknologier.
! Nb!