!"#$%&’#($#&)$*+,-+./00%12%-#.!+!#2!,&+2+0,!3#&03#,2+*!!"#$%&’(($)#*#+,-.#/&$0/&#1*0#2$0/$’$310&03’+$-#1%-#3&0*#$

!

!

!

!

!

"#$%&'#($#&)$*+,-+./00%12%-#.!+!#2!,&+2+0,!3#&03#,2+*!

!"#$%&'(($)#*#+,-.#/&$0/&#1*0#2$0/$'$310&03'+$-#1%-#3&0*#$

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

452&5-+/2!

!

"##$!%&'()$!*(+,-.##/0.#)$#!

!

1.#2(2.3.4,.#25(#6!(!7.#28-$9+8!!

0'-.#!:$)&'9+$!;.#.6$-$#3!

!

<$=5$2$9>!?9&4$))&9!*.#($5!0=&93,!!

@8!A#)3(3'3!4&9!%$2$5)$!?&5(3(B!&6!C(5&)&4(!

!

7&D$#,.6$#!E')(#$))!F+,&&5!

*$#!GH8!I'#(!JKGK!

!

"#3.5!)(2$9>!HL!!

"#3.5!.#)5.6>!GMG8NLO!!

!

! J!

6789:6;9!

P,$!D9$)$#3!3,$)()!3.B$)!(3)!&9(6(#!(#!.#!(#+9$.)(#6!+9(3(Q'$!&4!&96.#(R.3(&#)S!.DD5T!&4!0:/

-.#.6$-$#3!3&&5)8!F3'2($)!),&U!3,.3!&96.#(R.3(&#)!#&U.2.T)!,.@$!.!3$#2$#+T!3&!,.@$!.!

@$9T! (#)39'-$#3.5! @($U! &4! 0:/-.#.6$-$#3! 3&&5)8! P,()! &43$#! ,.)! 3,$! +&#)$Q'$#+$! 3,.3!

3,$!-.#.6$-$#3!()!#&3!+.99($2!&'3!.)!(#3$#2$28!F$@$9.5!)+($#3()3)!.9$!3,$9$4&9$!+9(3(+.5!&4!

3,()!(#)39'-$#3.5!D$9)D$+3(@$!&4!0:/-.#.6$-$#3!3&&5)8!P,$T!.9$!&4!3,$!+&#@(+3(&#!3,.3!

3,$! 3&&5)! +.##&3! V$! +&#)(2$9$2! #$'39.58! "++&92(#6! 3&! 3,$! )+($#3()3)! 3,$9$! .9$! )&-$!

?&U$9/-$+,.#()-)! $-V$22$2! U(3,(#! 3,$! 3&&5)W! U,(+,! V$+&-$! $44$+3(@$! .)! 3,$T! .9$!

3.B$#!(#3&!')$8!!P,$9$4&9$W!&#$!-')3!V$!+9(3(+.5!&4!3,$!3&&5)!3&!6$3!.!V$33$9!'#2$9)3.#2(#6!

&4!3,$-!.#2!3,$9$VT!.!V$33$9!4&'#2.3(&#!&4!.DD5T(#6!3,$-8!!!

X#!3,$!V.)()!&4!3,()!5(#$!&4!3,(#B(#6!A!.DD5T!.!+9(3(+.5!@($U!&4!3,$!-.#.6$-$#3!3&&5Y!F3.44!

2$@$5&D-$#3!(#3$9@($U!ZF*A[!(#!3,$!&96.#(R.3(&#>!\.3(&#.5!E&.92!&4!A#2')39(.5!A#='9($8!A!

$].-(#$!.#2!2()+'))!(4!3,()!D$9)D$+3(@$!+.#!+9$.3$!.!V$33$9!'#2$9)3.#2(#6!&4!3,$!3&&5!.#2!

3,$!D&))(V(5(3($)!.#2!9$Q'(9$-$#3)!3,$!3&&5!6(@$!9()$!3&!(#!3,$!&96.#(R.3(&#8!

P,$!3,$)()!()!V.)$2!&#!3,$!)+($#3(4(+!3,$&9$3(+.5!.DD9&.+,Y!)&+(.5!+&#)39'+3(&#()-!.#2!&#!

;(+,$5!C&'+.'53)!+&#+$D3!&4!D&U$98!

;&9$&@$9W!U(3,!.!V.)()!(#!3,$!.V&@$/-$#3(&#$2!)3'2T!A!U(55!$].-(#$!(4!3,$!+9(3(+.5!@($U!&4!

3,$! F*A! -.#.6$-$#3! 3&&5! +.#! +&#39(V'3$! 3&! (-D9&@$-$#3)! (#! 3,$! D9$+&#2(3(&#)! 3&!

+&#)39'+3!.!+9$.3(@$!.#2!(##&@.3(@$!$-D5&T$$!+'53'9$!(#!3,$!\.3(&#.5!E&.92!&4!A#2')39(.5!

A#='9($8!C&9!3,()!D'9D&)$!A!.DD5T!;(+,$5!2$!7$93$.')S!3,$&9T!&4!,'-.#)S!D&))(V(5(3($)!3&!

+9$.3$!3.+3(+.5!(#3$9@$#3(&#)!U(3,(#!.!@$9T!&96.#(R$2!)39.3$6T8!

P,$! +9(3(+.5! D$9)D$+3(@$! .DD5($2! (#! 3,()! 3,$)()! ),&U)! 3,.3! (3! ()! (-D&93.#3! 3&! +.9$4'55T!

2$@$5&D! 3,$! 3&&5! @$9T! )D$+(4(+.55T! 3&! 3,$! &96.#(R.3(&#! U(3,(#! U,(+,! (3! ()! 3&! V$!

(-D5$-$#3$2W! .++&92(#6! 3&! 3,$! )(3'.3(&#! 3,$! &96.#(R.3(&#! ()! (#W! .#2! 3&! 3.B$! 3,$! &3,$9!

-.#.6$-$#3!3&&5)W!U,(+,!3,$!F*A!),.55!(#3$9.+3!U(3,W!(#3&!.++&'#38!

C'93,$9-&9$W! 3,$! $-D5&T$$! +'53'9$! .#2! 3,$! 3TD$! &4! 3.)B)! 3,$! $-D5&T$$)! .9$! ,(9$2! 3&!

D$94&9-!(#!3,$!&96.#(R.3(&#!,.@$!69$.3!(#45'$#+$!&#!3,$!)D.+$!&4!.+3(&#!3,$!F*A!U(55!V$!

+.')(#6!(#!3,$!&96.#(R.3(&#!.#2!U,(+,!B(#2!&4!-.#.6$-$#3!3,.3!()!D&))(V5$8!

P,$! D$9)D$+3(@$! &4! 3,$! D&U$9/-$+,.#()-)! 3,.3! ()! $-V$22$2! U(3,(#! 3,$! F*A!

-.#.6$-$#3!3&&5!,.)!-.2$!(3!D&))(V5$!3&!D&(#3!&'3!U,(+,!$5$-$#3)!(#!3,$!&96.#(R.3(&#!

3,.3!5(-(3!3,$!2$@$5&D-$#3!&4!.!+9$.3(@$!.#2!(##&@.3(@$!$-D5&T$$!+'53'9$W!.#2!3,$9$VTW!

,&U!3,$!F*A!-')3!V$!+&#)39'+3$2!(4!3,()!-.#.6$-$#3!3&&5!()!3&!+&#39(V'3$!3&!.!)'+,!(#!3,$!

\.3(&#.5!E&.92!&4!A#2')39(.5!A#='9($8!

! O!

!

<=>?@A>84@:9BC=BA8B!

D6E<9BA!F GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG H! FGF!<=>AB>=<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG H! FGI!E:@7AB"4BA9!@C!4@:"JAB9!"B>!8EB;<6AB9GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG K! FGL!E:@7AB"4@:"MAB:<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG N! FGO!8EB;<6AB98!7<>:6CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG N! FGH!64C:P=8=<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG Q! D6E<9BA!IR!S<>B=8D6789B@:<!@C!"B9@>BGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGFT! IGF!4@M;6MA9!<!B9!8@;<6AD@=89:MD9<@=<89<8D!EB:8EBD9<SGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGFT! IGI!><8DM:8!8@"!9<AC6=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGFO! D6E<9BA!LR!>B9!B"E<:<8DB!4BA9GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIT! LGF!E:P8B=969<@=!64!B"E<:<GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIT! LGI!DS6A<969<S!4@:8D=<=C8"B9@>BGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIF! LGL!>B9!DS6A<969<SB!4@:8D=<=C8<=9B:S<BUGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGII! LGO!SM:>B:<=C!64!M=>B:8VCBA8B=8!S<>B=8D67BA<C?B>GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIO! D6E<9BA!OR!6=6AW8B89:69BC<!F!X!D:<9<8D!EB:8EBD9<S!EJ!"M8 GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIN! OGF!>B9!9B@:B9<8DB!C:M=>A6CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIN! OGI!"6C9GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGIQ! OGL!><8;<EA<=B:<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLT! OGO!E689@:6A"6C9GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLI! OGH!C@SB:="B=96A<9WGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLL! OGK!89W:<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLO! OGN!8BAS9BD=@A@C<B:GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLK! OGQ!@E86"A<=C!EJ!6=6AW8B89:69BC<!FGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGLQ! D6E<9BA!HR!6=6AW8B89:69BC<!I!X!>B=!D:B69<SB!"B>6:7BY>B: GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOT! HGF!D:B69<S<9B9!@C!=W9P=D=<=C!?@8!"B>6:7BY>B:B=GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOT! HGI!96D9<8DB!<=9B:SB=9<@=B:!<!B=!89:69BC<GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOT! HGL!96D9<8DB!<=9B:SB=9<@=B:!<!B=!@:C6=<869<@=GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOI! HGO!@E8M""B:<=C!EJ!6=6AW8B89:69BC<!I GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOO! D6E<9BA!KR!6=6AW8B>BA!F!X!B=!M=>B:8VCBA8B!64!"M8GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOH! KGF!4:<?B>!9<A!69!EJS<:DB!BCB=!M>S<DA<=C!<!68DGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOH! KGI!"M8Z8!B44BD9!EJ!"B>6:7BY>B:=B8!6>4P:>!<!>B:B8!>6CA<CB!6:7BY>BGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGOQ! KGL!8BAS9BD=@A@C<B:=B8!:@AAB!<!"M8GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGHH! KGO!@E86"A<=C!EJ!6=6AW8B>BA!FGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGH[! D6E<9BA!NR!6=6AW8B>BA!I!\!D:B69<SB!"B>6:7BY>B:B GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGKF! NGF!"MA<C?B>B=!4@:!96D9<8DB!<=9B:SB=9<@=B:!<!"M8\89:69BC<B=!<!68D GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGKI! NGI!7BC:P=8=<=CB:!4@:!96D9<8DB!<=9B:SB=9<@=B:!<!"M8\89:69BC<B=!<!68DGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGKH! NGL!@E86"A<=C!EJ!6=6AW8B>BA!IGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGKQ! D6E<9BA!QR!><8DM88<@=]!D@=DAM8<@=!@C!EB:8EBD9<SB:<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGNT! QGF!><8DM88<@=GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGNT!

! N!

*^\!*AF7A?%A\^:^*^!;^*":E^I*^:88888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888HK! E^_:`\F^P!:a;!CX:!P"1PAF1^!A\P^:<^\PAX\88888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888HO! QGI!D@=DAM8<@=GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGNH! QGL!EB:8EBD9<SB:<=CGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGNK! A<99B:69M:A<89B GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGN[!

7+-%/!FR!@&/%.+0%2+5.0$+%/&%1!

7+-%/!IR!=52%2R!B*%-)#&+./!%^!,513#2#._#\!5/!,%&&+#&#)$*+,-+./03%,,#.!ITTQ!

7+-%/!LR!A`0#*#(-#$.+./!2+-!"M8\3%,,#.!ITT[!

7+-%/!OR!S#(-#$.+./!2+-!"M8!ITT[!

7+-%/!HR!"#$%&'#($#&^5-$#&!2+-!,%&&+#&#0%12%-#&!

7+-%/!KR!"#$%&'#($#&^5-$#&!2+-!,%&&+#&#_5%_a+./!

7+-%/!NR!D513#2#._#02&%2#/+!^5&!ITT[!

7+-%/!QR!<.2#&*+#b/)+$#!X!1#$%&'#($#&#!

7+-%/![R!<.2#&*+#b/)+$#!X!;a#^!

7+-%/!FTR!<.2#&*+#b!1#$!1#$%&'#($#&!c8+/.#d!

7+-%/!FFR!<.2#&*+#b!1#$!1#$%&'#($#&!c=+,5-+.#d!

7+-%/!FIR!<.2#&*+#b!1#$!1#$%&'#($#&!cE#2#&d!

7+-%/!FLR!<.2#&*+#b!1#$!1#$%&'#($#&!c8e&#.d!

7+-%/!FOR!<.2#&*+#b!1#$!1#$%&'#($#&#!c;%&+.%d!

7+-%/!FHR!<.2#&*+#b!1#$!_a#^!cA#.#d!

! b!

Kapitel 1

1.1 Indledning

Siden slutningen af 1900 tallet har udviklingen af Human Ressource Management (HRM) for alvor taget fart og fået større og større indflydelse og dermed betydning for livet i moderne organisationer. Dette skyldtes de nye samfundsforhold, som stiller andre krav, men også nye muligheder til de enkelte organisationer. Der er tale om et skift fra den traditionelle produktionsvirksomhed, hvor maskinerne er i centrum, til viden-, service- og administrative virksomheder, hvor medarbejderen er den centrale produktionsfaktor. Et skift som har gjort virksomhederne mere afhængige af den menneskelige adfærd (Henrik Holt Larsen, 2004:

139). Dette har resulteret i, at det ikke kun er organisationen, der stiller krav til medarbejderen og dennes adfærd, men omvendt også medarbejderen der stiller krav til organisationen og de udfoldelsesmuligheder, den kan tilbyde. Forholdet mellem organisation og medarbejder er således blevet til et transaktionsparadigme, hvor der skal opbygges et tilfredsstillende forhold for begge parter. Dette sammenspil mellem medarbejder og organisation er et økonomisk problem, som HRM har til opgave at løse (Townley, 1993: 523-524).

I takt med denne udvikling er der opstået en tendens til, at arbejdet fylder mere og mere i vores liv, hvad enten man er leder eller medarbejder. Det er gennem vores arbejde, at vi søger faglige udfordringer, social identitet og status. Det er derfor af stor betydning for vores trivsel på arbejdspladsen, hvilke udviklingsmuligheder organisationen byder på, og i hvor høj grad vi kan være selvledende i vores arbejde. Det er altså det hele menneske, som medarbejderen drager ind i organisationen. En medarbejder hvis viden og kompetencer er centrale ikke kun i produktionen men også i udviklingen af hele organisationen. Medarbejderens trivsel og udvikling er således ikke kun vigtig for medarbejderen men mindst lige så vigtig for organisationen. Ledelse er på den baggrund gået over til i dag at handle om ledelse af medarbejderens selvledelse. Denne indirekte ledelse af medarbejderen er meget kompleks, hvilket blandt andet giver sig udtryk ved, at flere og flere ting bliver gjort til genstand for ledelse. Hertil byder flere og flere HR-værktøjer sig til i forsøget på at lede medarbejderen til at yde optimalt og ikke mindst fastholde medarbejderen i organisationen (Christian Tangkjær, 2005: 96).

Dette har medført en stigende interesse for, hvordan man som leder eller HR-funktion i en virksomhed skal forholde sig til alle disse værktøjer, og ikke mindst kunne vælge til og fra blandt dem og de muligheder og betingelser de opstiller for ledelse (Christian Tangkjær,

! c!

2005: 96). Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen (2004) ser en styringsproblematik opstå på baggrund af ovennævnte situation. HR-værktøjer tages ikke alvorligt nok som en produktiv magt, men betragtes blot som et instrument, der omsætter lederens intention til effekt. Det vil sige, at værktøjerne anvendes uden blik for, hvilke styringsmekanismer, der påvirker de muligheder og betingelser, de fremsætter. Denne opfattelse er ikke forkert, men overser hvordan HR-værktøjer sætter betingelser for at ledelse kan lade sig gøre (Andersen og Thygesen, 2004: 9). Ifølge Andersen og Thygesen ligger der nogle styringsmekanismer indlejret i HR-værktøjer, som har indflydelse på, hvilken styring der kan lade sig gøre med det givne HR-værktøj i en given situation, og som man som leder derfor må være bevidst om og stille sig kritisk overfor. Andersen og Thygesen mener derfor, at man bør sætte HR-værktøjet, og de muligheder for ledelse dette fremsætter i organisationen, i centrum, frem for lederen og dennes ledelse, for at kunne undersøge de teknologier der anvendes til at styre medarbejderen med – fokus skal således lægges på HR- værktøjet som en HR-styringsteknologi (Andersen og Thygesen, 2004: 9).

1.2 Problemfelt og formålet med specialet

Med udgangspunkt i ovennævnte problemstilling vil jeg med et kritisk perspektiv sætte fokus på en HR-styringsteknologi. Jeg har valgt en styringsteknologi, som i dag skal anvendes af alle offentlige og statslige organisationer og efterhånden også er en del af rigtig mange private organisationer – nemlig Medarbejderudviklingssamtalen (MUS). MUS er et centralt redskab i forhold til at skabe et godt samarbejde mellem medarbejder og organisation. Det er derfor vigtigt, at organisationen forstår at anvende denne styringsteknologi rigtigt.

Jeg finder det interessant at undersøge, hvorvidt et kritisk perspektiv på MUS i en konkret organisation vil kunne skabe en bedre forståelse for og dermed anvendelse af denne styringsteknologi. Gennem en undersøgelse af det miljø og den kultur, som MUS anvendes i, vil jeg se på de rammer for styring MUS tilbyder, og dermed belyse de muligheder og betingelser MUS fremsætter for ledelse.

Som nævnt i indledningen er medarbejderen en vigtig brik i udviklingen af organisationen.

Det er vigtigt, at der er nytænkende og kreative medarbejdere, der medvirker i udviklingen af organisationen. Det interessante spørgsmål er, hvordan der kan åbnes op for kreativitet i noget så organiseret og kontrolleret som en organisation. Dette vækker en nysgerrighed hos mig for at spørge ind til, om en bedre forståelse for MUS styringsteknologien og de muligheder og

! H!

begrænsninger, der ligger heri, kan skabe bedre muligheder for at udvikle en kreativ og nytænkende medarbejderkultur. Jeg vil derfor i forlængelse af min undersøgelse af MUS, se på hvor vidtdet kritiske perspektiv kan være med til at åbne op for kreativitet og nytænkning hos medarbejderen i en organisation.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i organisationen Arbejdsskadestyrelsen (ASK), fordi den som statslig organisation er meget bundet til bestemte love, regler og krav, der sættes fra regeringen. ASK er som alle andre organisationer afhængig af medarbejdernes viden og kompetencer, og er desuden meget interesseret i at gøre brug af medarbejdernes kreativitet i udviklingen af organisationen, hvorfor de har udviklet et omfattende MUS-koncept.

Udfordringen for ASK er således at skabe en kreativ og nytænkende organisation inden for bestemte rammer og krav, der stilles fra regeringen.

Dette leder mig til følgende problemformulering:

1.3 Problemformulering

Kan et kritisk perspektiv på MUS-styringsteknologien i Arbejdsskadestyrelsen skabe en bedre forståelse for anvendelsen af styringsteknologien i organisationen? Og kan dette ændre på forudsætningerne for at skabe en kreativ og nytænkende medarbejderkultur i ASK?

1.4 Specialets bidrag

Såfremt at det viser sig, at jeg med et kritisk perspektiv på MUS i ASK kan opnå en bedre forståelse af denne HR-styringsteknologi og de muligheder og betingelser for ledelse den fremsætter i organisationen, er målet at udbrede dette budskab til ledere og HR-medarbejdere i ASK. På den baggrund får de mulighed for at tage denne betragtning med i videreudviklingen af MUS-konceptet fremover. Desuden håber jeg, at nærværende speciale kan bidrage til, at ledere og HR-medarbejdere i ASK fremover har bedre forudsætninger for at anvende HR-styringsteknologier, og at de generelt kan bruge dette perspektiv i deres udvælgelse og udvikling af styringsteknologier i organisationen. Jeg ser blandt andet en mulighed i, at denne undersøgelse kan give ledere og HR-medarbejdere i ASK en indsigt i, hvilken dominerende rolle de magtmekanismer, der ligger i styringsteknologierne, har på styringen af medarbejderne og herigennem får fokus på dette helt fra starten i udviklingen af styringsteknologier. Derudover kan specialet gøre ledere og HR-medarbejdere opmærksomme

! M!

på, hvilke sociale relationer medarbejdere og ledere indgår i i organisationen og således også hvilket miljø styringsteknologien indsættes i. Med denne viden har ASK bedre muligheder for at skabe de rigtige rammer for styringsteknologierne.

Hvis min undersøgelse af MUS-styringsteknologien kan medvirke til at opnå bedre forudsætninger for at skabe en kreativ og nytænkende medarbejderkultur, vil jeg desuden, med mit kritiske perspektiv på MUS, kunne vise ASK, at organisationen for det første har mulighed for at åbne op for en mere kreativ medarbejderkultur, der kan bidrage i udviklingen af organisationen. For det andet vil undersøgelsen være et eksempel på, at et kritisk perspektiv på styringsteknologier kan give en bedre forståelse for de muligheder og betingelser for styring, som teknologierne fremsætter og derved skabe en mere hensigtsmæssig styring i organisationen.

Som nævnt i indledningen er der en tendens til, at styringsteknologier anvendes som neutrale værktøjer. Fokus lægges her på lederen frem for styringsteknologien. Denne tilgang til styringsteknologier har ofte den konsekvens, at styringen ikke sker efter hensigten, og i værste tilfælde får negative og omkostningsfulde konsekvenser for organisationen i form af eksempelvis stigende personaleomsætning og ineffektive medarbejdere. Med dette speciale vil jeg bidrage med at skabe en indsigt i, hvordan organisationer kan undgå dette og blive bedre til at skabe en sund organisation gennem en god og konstruktiv styring af medarbejderne.

1.5 Afgrænsning

På grund af ressourcemæssige begrænsninger i form af både tid og omfang i forbindelse med udarbejdelse af nærværende speciale, har jeg været nødt til at gøre mig nogle valg og fravalg i min teori og empiri, som jeg her vil gøre klart og desuden forholde mig kritisk overfor.

Jeg har i min undersøgelse begrænset mig til kun at kigge på akademikere fra de sagsproducerende enheder i organisationen. Andre interessenter, så som kontormedarbejdere, andre afdelinger og eksterne instanser, som kan have indirekte indvirkning på MUS i organisationen, er ikke taget med i betragtning. Jeg vælger at have fokus på de sagsproducerende akademikere, da det er dem organisationen har svært ved at fastholde. Dette kan dog have den konsekvens, at undersøgelsen bliver blind for de andre interessenters indflydelse på MUS og desuden det behov for MUS, der ligger i denne gruppe.

! L!

Undersøgelsen vil dermed heller ikke kunne give et fyldestgørende billede af de muligheder og betingelser for, styring som MUS fremsætter i ASK.

Jeg har i min undersøgelse af styringsmekanismerne, der sættes i spil ved anvendelsen af MUS i ASK, taget udgangspunkt i Michel Foucaults begreb om magt og styring. Foucault har gennem en rækk undersøgelser afdækket forskellige styreformer, der er i spil i samfundet. På grund af specialets begrænsede omfang, har jeg været selektiv i udvælgelsen af Foucaults begreber. Ud fra hans magtbegreb finder jeg det relevant at gøre brug af hans begreb om pastoralmagt, disciplinering, governmentalisme, styring og selvteknologi. Jeg er af den overbevisning, at andre af hans begreber kan have relevans for dette speciale, og at dette kan have den konsekvens, at der er relevante elementer i organisationen, som ikke bliver belyst.

På det tidspunkt jeg foretog mine interviews, var jeg ansat i personaleafdelingen i ASK. Jeg er opmærksom på, at dette kan have en effekt på, hvor meget medarbejderne vil åbne sig overfor mig i mine interviews. Jeg kan derfor ikke garantere, at det er den fulde sandhed, jeg har fået fra informanterne. Desuden er jeg bevidst om, at min tidligere rolle som medarbejder i ASK og dermed som en del af arbejdsmiljøet i organisationen, kan skabe en vis form for blindhed i min analyse af empirien.

Yderligere afgrænsning vil jeg uddybe i de relevante afsnit.

! GK!

Kapitel 2: Videnskabsteori og metode

I dette kapitel vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske og metodiske ståsted i specialet.

Da jeg anvender Foucault som en af mine primære teoretikere i nærværende speciale, finder jeg det oplagt at sætte et socialkonstruktivistisk perspektiv på opgaven Ligeledes finder jeg en diskursiv tilgang til MUS relevant, da Foucaults arbejde lægger sig op ad denne tankegang.

Relevansen af det socialkonstruktionistiske perspektiv og den diskursive tilgang i specialet vil jeg uddybe i nedenstående afsnit.

2.1 Foucault i et socialkonstruktionistisk perspektiv

Hvad angår specialets metodiske og teoretiske ståsted har jeg fundet inspiration i social konstruktionismen. Det skal dog pointeres, at jeg ikke stringent vedkender mig et bestemt videnskabsteoretisk paradigme, idet sociale fænomener er komplekse og sammensatte størrelser og derfor bør erkendes ud fra sammensatte tilgange.

Som nævnt vil jeg med nærværende speciale undersøge, hvorvidt en kritisk tilgang til HR- styringsteknologier kan skabe bedre forudsætninger for udvælgelse og anvendelse af styringsteknologier. Dette formål bygger på en erkendelse af, at mange HR-medarbejdere har en tendens til at have et instrumentelt perspektiv på HR-styringsteknologier, som ofte resulterer i at styringsteknologierne ikke har den ønskede effekt (Thygesen 2004: 137). De handlingsrum styringstekonologierne fremsætter, formes ikke kun af de rammer, som ledelsen sætter for styringsteknologien. Styringsteknologien sættes ikke ind i et neutralt rum, idet den anvendes i organisationen. Styringsteknologien har først en virkning idet medarbejderne knytter an til teknologien og styringseffekten af teknologien påvirkes af den kultur og historie, der finder sted i det samfund, der er i organisationen. Med den social konstruktionistiske videnskabsteori vil jeg belyse om det kan lade sig gøre for styringsteknologien at skabe en styring og hvilken form for styring, der kan lade sig gøre i det samfund, som den indsættes i.

Social konstruktionisme argumenterer for, at mennesker skaber samfundet og dets konstituerende strukturer som eksempelvis organisationer. En organisation eksisterer ikke, som en individuel enhed. En organisation eksisterer først idet, at forskellige medlemmer udfylder nogle bestemte roller, som eksempelvis at organisere sig som henholdsvis

! GG!

medarbejdere og ledere, og at medarbejderne lader sig lede af lederne (Donaldson, 2003:

122). En helt central pointe ved social konstruktionisme er at få en forståelse for, hvordan sociale repræsentationer er produceret. Idet at sociale repræsentationer er objektiviseret, det vil sige idet de står skrevet i tekster, på ting, gentaget i taler ses sporet af konstruktion og er dermed en af dets produkter og er derfor relevant at analysere (Czarniawska, 2003: 129).

Begrebet social konstruktionisme bliver ofte forvekslet med begrebet social konstruktivisme eller kognitiv konstruktionisme¹. Jeg vil derfor i min uddybning af social konstruktionismen tage udgangspunkt i en skelnen mellem social konstruktionisme og social konstruktivisme.

Social konstruktivismen er kognitivt funderet, hvor Berger og Luckmann’s mesterværk: The Social Construction of Reality (1966) betragtes som hovedværket. Ifølge konstruktivismen kan mennesket ikke kende verden, som den virkelig er. Derimod kombinerer mennesket det, som er i dets hoved, med det der er i verden. Det vil sige, at denne kognitive tilgang til verden forstår det som, at verden giver sanse-data, og den individuelle bruger denne data til at producere viden om verden. Ved konstruktivismen er skellet mellem individer og objekter uklart på grund af kognitive aktiviteter og sociale relationer (Hosking og Hjorth, 2004: 256).

I psykologien har der været en stærk tradition for individuel kognitiv konstruktionisme. Den kognitive konstruktionisme går tilbage til psykologen Jean Piaget. Denne tilgang handler blandt andet om, hvordan børn opbygger en opfattelse af verden inden i deres hoveder, som en serie af konstruktioner, som hele tiden bliver rigere og mere sofistikerede med alderen og erfaringen (Czarniawska, 2003: 130). Ideen om at verden konstrueres i hovedet på individerne, er social konstruktionisterne ikke enige i. De mener, at verden konstrueres kollektivt i relationer. Begrebet social bliver ofte kun forbundet med mennesker eller endnu mere begrænset med sproget, som jo kun anvendes af mennesket. Czarniawska mener, at begrebet social kan sættes i forbindelse med mere end det. Ordet social stammer fra ordet socius, som betyder en allieret, en kompagnon, som desuden både kan være en anden person, en hund, en computer, eller andet. Dette bekræfter at relationer konstruerer individer og ikke omvendt (Czarniawska, 2003: 130). Ifølge social konstruktionismen opfinder, opbevarer og spreder mennesket ikke viden individuelt men kollektivt. Denne indsigt er særlig vigtig i studier af organisationer, hvor opfattelsen af kollektiv eller social viden er repræsenteret af en

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

G!E$69$V$#$!B&#)39'B3(@()-$!&6!B&6#(3(@!B&#)39'B3(&#()-$!,.9!).--$!(#2,&52)-d))(6$!V$3T2#(#6W!2$9!

$9!V5&3!4&9)B$5!DeW!,@(5B$3!V$69$V!2$!4&9)B$55(6$!3$&9$3(B$9$!V9'6$98!*$3!@(5!)(6$!.3!7R.9#(.U)B.)!V$69$V!&-!

B&#)39'B3(@()-$!V$3T2$9!2$3!).--$!)&-!0&)B(#6!&6!0=&93,)!V$69$V!&-!B&6#(3(@!B&#)39'B3(&#()-$8!

! GJ!

gruppe af individer, som hver især bidrager med deres individuelle viden og kompetencer i en stor pulje (Czarniawska, 2003: 130).

Social eller relationel konstruktionisme sætter altså fokus på relationelle processer som interaktioner frem for på den individuelles sind. Disse interaktioner konstruerer identiteter og verdener som lokale rationaler og kulturer. En tilgang som desuden åbner op for den mulighed, at relationerne inkluderes i disse konstruktioner, hvilket betyder at eksempelvis forskere bliver en del af de relationelle processer de studerer. Dette er også en måde at placere magt i de relationelle processer frem for hos et individ (Hosking og Hjorth, 2004: 256-257).

Social konstruktionismen afviser ikke ”den sande verden” men de-centrerer tanken om den. I stedet for sættes der fokus på de sandheder, mennesker skaber gennem interaktioner. Denne tilgang til verden ændrer på betydningen af at forske, da det ikke handler om at kunne fortælle sandheden om verden, men om hvordan verden bliver til i det enkelte samfund, gennem de konstruktioner mennesket producerer (Hosking og Hjorth, 2004: 258). Interaktioner er en

’vedgående’ proces, som hele tiden re-konstruerer. I processen og dermed i relationen bliver de involverede elementer gjort relevant eller irrelevant, meningsfuld eller meningsløs, god eller dårlig. Interaktioner kan involvere subjekter såvel som objekter, hvilket vil sige, at mennesker, tekster, handlinger, artefakter med mere kan indgå i interaktionen (Hosking og Hjorth, 2004: 260).

Konstruktioner foregår lokalt. Lokalt skal forstås således at ordet relation forstås som det modsatte af ordene generelt eller universelt. Sociale praksisser, og det der socialt accepteres eller ikke accepteres, er lokalt for det samfund praksisserne foregår i. Et lokalt samfund kan eksempelvis være den vestlige verden, Danmark, en organisation, eller et andet afgrænset samfund (Hosking og Hjorth, 2004: 261). Lokalt betyder også, at de relationelle processer har en historisk kvalitet. De relationelle processer er som sagt processer, der hele tiden konstruerer, re-konstruerer og ændrer konstruktioner. Processerne befinder sig altid i en relationel kontekst – både en historisk og kulturel kontekst (Hosking og Hjorth, 2004: 263).

Den social konstruktionistiske videnskabsteori lægger sig op af den anvendte teori. Det kræver en nærmere præcisering at anse Michel Foucault (1994), som udgør den teoretiske position, som socialkonstruktionist. Foucault er gennem tiderne blevet sat i forbindelse med mange forskellige retninger inden for det videnskabsteoretiske område, hvilket er medvirkende til, at en præcisering af Foucault inden for det socialkonstruktionistiske paradigme er relevant. Jeg vil ikke karakterisere ham som ren socialkonstruktionist netop på

! GO!

baggrund af de mange forskellige holdninger omkring hans ståsted, men derimod vil jeg pege på elementer i hans teorier, der har en forbindelse til det socialkonstruktionistiske paradigme.

På trods af at Michel Foucault ikke ønsker at blive sat i forbindelse med bestemte ’ismer, er der ingen tvivl om, at Foucaults indsigter omkring social produktion og spredning af viden bidrager til socialkonstruktionismen. Som det fremstår ovenfor er social konstruktionismen social- og handlingsorienteret, og vil derfor også kunne ses i forbindelse med mange af Foucaults teorier. Foucaults arbejde deler blandt andet den samme holdning til, hvordan mennesket opnår viden om verden. Foucault afviser, nøjagtig som social konstruktionisterne, at verden konstrueres hos den individuelle, ud fra den måde verden fremtræder på. Foucault mener, at virkeligheden skabes i interaktioner. Det vil sige, at Foucault ikke mener, at man kan betragte ontologi og epistemologi som to separate spørgsmål (som den cartesianske model for ontologi og epistemologi påstår). Konstruktioner af selvet og andet er relationelt – det vil sige relaterer til hinanden og til de diskursive praksisser i en særlig lokal og historisk relateret kultur. Foucault mener, at man altid i sine undersøgelser bør spørge ind til, under hvilke betingelser kan en enhed som subjektet fremstå i en diskurs. Der skal spørges ind til, hvilke positioner besidder subjektet, hvilke funktioner varetager subjektet, og hvilke regler følger subjektet i diskursen (Hosking og Hjort, 2004; 257).

Gennem sine studier af det institutionelle liv viser Foucault, at menneskets erkendelse af verden ikke er en erkendelse af en uafhængig virkelighed. Men en virkelighed der er en historisk betinget konstruktion (Case, 2003: 158). Yderligere ses det, at Foucaults begreb om magt støtter op om den social konstruktionistiske tankegang. Som social konstruktionismen, mener Foucault, at magt indgår i enhver relation.

Bogen Seksualitetens historie (1994) af Foucault er et godt eksempel på, hvordan en humanvidenskabelig diskurs skaber sin genstand. Det hedder sig, at den victorianske tidsalder undertrykte og fortrængte seksualiteten. Denne forestilling dekonstruerer Foucault og pointerer i stedet, at seksualiteten selv er en undertrykkende forestilling, som blot er blevet skjult eller afledt af forestillingen om, at seksualiteten blev undertrykt (Heede, 1992: 110- 111). Dag Heede skriver: Groft sagt sætter man lidt anatomi, et par biologiske funktioner og nogle adfærdsmønstre sammen med en række fornemmelser og lystfølelser, tilsætter en smule metafysik, en masse ord og en god del hemmelighedskræmmeri, og danner med denne besynderlige cocktail den kunstige enhed seksualitet, som udspredes i virkeligheden og inkorporeres i enkeltindividerne gennem en lang række komplekse iscenesættelser og >i-tale- sættelser< (psykoanalysen er bare et eksempel). (Heede, 1992 111) Ifølge Foucault er

! GN!

seksualiteten altså en af de mange måder, hvorpå magten gennemsyrer individet med det formål at styre det. Seksualiteten bruges til, at dekonstruere individet, hvorefter det sammensættes igen i en subjektiveringsproces, som desuden er kontrolleret, og som sker igennem interaktioner blandt flere forskellige elementer (Heede, 2007?; 112).

Foucaults teorier støtter altså op om den social konstruktionistiske videnskabsteoretiske tanke om, at mennesker skaber samfundet og dets konstituerende strukturer. ifølge Foucault, at der i viden iboende strukturer. Strukturerne sætter rammerne for, hvad der accepteres som virkelighed indenfor en given diskurs. Disse strukturer kalder Foucault for epistemer. For Foucault er epistemer foranderlige. Epistemer ændres hele tiden med historien. Igen et synspunkt, som støtter op om social konstruktionismen. I følgende afsnit vil jeg se nærmere på diskursbegrebet.

2.2 Diskurs som tilgang

I min undersøgelse af styringsteknologien MUS, er jeg diskursiv i min tilgang. Jeg vil med udgangspunkt i Foucaults diskursbegreb arbejde med ideen om, at idet medarbejderen træder ind i en MUS, befinder denne sig i et bestemt meningsunivers, hvor det er et helt bestemt sprog og en helt bestemt adfærd, der giver mening (Jørgensen og Philips, 2005: 22). Med en undersøgelse af dette meningsunivers, vil jeg belyse hvilke styringsmekanismer, der ligger indlejret i styringsteknologien MUS, og hvordan de skaber et bestemt muligheds- og handlingsrum for medarbejderen.

En diskurs sætter rammerne for hvilke positioner, der kan tales ud fra i forskellige sammenhænge og desuden hvilke udsagn der accepteres. Foucault er en af dem, der for alvor har sat sit præg på udviklingen og anerkendelsen af diskursanalysen. På trods af det, kan der ikke uddrages en sammenhængende diskursteori ud af Foucaults arbejder. Dette hænger blandt andet sammen med, at han ikke ønskede at danne skole (Andersen, 1999; 28-29). Jeg vil dog alligevel i det følgende forsøge at skabe et overblik over Foucaults diskursteori.

Ifølge Foucault er en oplevelse altid en historisk oplevelse, der er indhyllet i de sandhedsspil, der blev udspillet på den tid oplevelsen fandt sted. For Foucault er det interessante at undersøge, hvordan sandhedens historie skabes, og hvordan mennesket herigennem konstitueres historisk, som noget der kan og bør tænkes (Fogh Jensen, 2005: 138-139).

! Gb!

Foucault har udviklet et idehistorisk perspektiv, hvor han redegør for de ideologiske og institutionelle rammer, der fortæller, hvad der inden for en bestemt periode og vidensfelt overhovedet lader sig tænke. Det vil sige, at det er diskursrammen, der styrer, hvordan verden erfares i den pågældende periode. I Foucaults undersøgelse af forskellige diskurser har han fokuseret på de praksisser og ideer, som der afgrænses og marginaliseres i de pågældende diskurser. Foucault har på den måde undersøgt blandt andet psykiatriens, videnskabens, straffesystemets og seksualitetens historie. Gennem hans arbejder har han opsporet de vidensformationer og deraf de magtstrukturer vidensformationerne har medført. Ifølge Foucault er magt og viden hinandens forudsætninger. Den magt der udøves er baseret på viden, og den viden man tilegner sig er et produkt af magtudøvelse (Townley, 1993: 521).

Ved at analysere de processer der er involveret i tilegnelsen af viden, det vil sige gennem blandt andet grupperings-, kodificerings- og kategoriseringsprocesser, har Foucault vist, hvordan diskurser som galskab, sundhed, viden og straf er blevet udviklet, og de implikationer dette har haft for den individuelle, som eksempelvis den kriminelle og den gale, som herigennem er blevet objekter for viden. Foucault har således vist, hvordan den gale ikke er et forudbestemt væsen, men et historisk konstitueret objekt, som er produceret gennem diskurser, hvor den gale betragtes både som et vidensobjekt og et mål for institutionelle praksisser. Den gale skal altså ikke forstås som et objekt, hvis historie skal afsløres, men derimod som et produkt af diskursen. Det vil altså sige, at viden om psykologi ifølge Foucault opfinder og former dets objekter (Townley, 1993: 522-523).

Med bogen Vidensarkæologien (2005) laver Foucault en sondring mellem begreberne udsagn, diskurs og diskursformation, som tilsammen er grundlaget for en diskursanalyse (Andersen, 1999: 40). Udsagnet er den mindste del og skal alene ses, som det fremtræder i sin enhed.

Analysen af udsagnene er en analyse af udsagnenes positivitet. Det vil sige, at udsagnene skal analyseres i deres fremtræden, som de dukker op. Det er vigtigt at udsagnene ikke reduceres, som udtryk for noget andet, så som til intentionen, meningen eller konteksten, men som sagt kun som det dukker op og ikke andet (Andersen, 1999: 43-44). Gennem udsagnets italesættelse frembringer det eksistens. Denne eksistensfrembringende funktion har ifølge Foucault fire aspekter: objekt, subjekt, begrebsnetværk og strategi (Andersen, 1999: 44). Det vil sige, at et udsagn er kun et udsagn, hvis det frembringer og italesætter diskursobjekter og subjektpositioner, hvis det er en del af et netværk af udsagn, hvor det har en særlig rolle, og desuden er integreret i oprationer eller strategier. Verden bliver altså ifølge Foucault til igennem udsagnet som begivenhed (Andersen, 1999: 44-47).

! Gc!

En diskurs er serier af udsagn som er afgrænset af et samtalerum (eksempelvis pædagogverden, handelshøjskolen, osv.) som er ordnet i mønstrer. Her er det vigtigt at pointere, at Foucault ikke anskuer diskursen som en struktur. I stedet undrer og stiller Foucault spørgsmål ved, hvordan vi strukturerer de forskellige udsagn i diskurser, hvorfor nogle ord har mere magt end andre (Andersen, 1999: 41). Diskurs betyder et taleforløb.

Diskursen forløber hele tiden, og undervejs skaber den nogle regler, som nye diskurser må forholde sig til. Reglerne er ikke determinerende, men virker begrænsende på diskursens udfoldelse. Med det mener Foucault, at diskursen befinder sig i et felt, som allerede er struktureret af en strukturel magt. Talen begrænses i sin udfoldelse, fordi den kan virke som en trussel mod allerede veletablerede positioner (Fogh Jensen, 2005: 139).

Udsagnene er altid udsagn i en diskurs. Diskursanalysens felt er således: …samlingen af alle faktiske udsagn (talte eller skrevne) i deres historiske adspredthed og deres specifikke øjebliksværdi. (Andersen, 1999: 47)

Når vi har den endelige samling af udsagn, kan der spørges ind til diskursformationerne, det vil sige, at først der kan vi se på, hvordan udsagnenes spredning bliver reguleret af diskursformationer. Det handler om at se på, hvorfor et bestemt udsagn finder sted på et bestemt tidspunkt, at finde reglerne for hvornår et udsagn accepteres som et fornuftigt udsagn (Andersen, 1999: 48-49). Ifølge Foucault skelnes der mellem fire niveauer i en diskursformation (dvs. fire samlinger af regler for udsagns tilblivelse): formningen af objekter, formningen af subjekter, formningen af begreberne og formningen af strategier.

(Andersen, 1999; 49-50) Som det ses, svarer de fire niveauer til de fire eksistensfunktioner ved udsagn. Formningen af objekter drejer sig om, hvordan udsagnene former objekter og relationerne mellem objekterne, samt under hvilke regler dette sker. På samme måde handler formningen af subjekter om, hvordan udsagn former subjektpositioner. Objekter er altid objekter for et subjekt. Subjektpositioner er altså de positioner, hvorfra objekter bliver italesat og kommer til syne i diskursen. Derudover handler det også om reglerne for, hvem der kan sige hvad og hvornår. Formningen af begreber drejer sig om, hvordan udsagn sætter bestemte begreber i spil, og hvilke regler der tillader netop disse begrebsdannelser. En diskursformation er således indtil videre kendetegnet ved fremstillingen af objekter, subjekter, strategier og begreber og at dette sker på baggrund af nogle bestemte regler.

Dette betyder dog ikke, at det er den mest rigtige måde at fremstillingen foregår på. Der er ifølge Foucault, altid mulighed for, at det kan være anderledes. Formningen af strategier

! GH!

handler således om de regler, man vælger for formningen af objekter, subjekter og begreber (Andersen, 1999: 49-50). Der er altså tale om en diskursformation, når der kan genkendes nogle regelmæssigheder i den måde udsagnene former objekter, subjekter, strategier og begreber på, og de regler som disse processer skal følge for at blive accepteret. Her igennem kan man altså sige, at der udstikkes nogle rammer for, hvad der kan siges og gøres i en given diskurs, rammer der skaber normer og regler for, hvordan der kan handles inden for diskursen.

Der er tale om forskellige typer af regler, der skal overholdes, for at talen kan lade sig gøre.

Der er blandt andet tale om eksterne regler. Eksterne regler er tabuer, altså det man ikke må tale om, og ritualer som skal følges. Tabuer og ritualer er det, der skal styre uordenen og strukturere talen. Der er især tale om skellet mellem dem, man lytter til, og dem man ikke lytter til (ex børn og de gale). Enhver udsigelse placerer sig i forhold til det strukturerende skel mellem sandt og falsk og fiktion og faktion. Talen struktureres desuden af det fællesskab, man befinder sig i, og de betingelser det kræver af den talende. Man tilhører altså bestemte talesamfund, hvori der regerer bestemte regler for, hvem der må sige hvad og hvornår: Man ved meget vel, at man ikke har ret til at sige alt, at man ikke ved hvilken som helst lejelighed kan tale om alt, at sluttelig ikke hvem som helst kan tale om hvad som helst. (Foucault, 2001:

13) For at blive hørt, må man således høre til et fællesskab og følge de bestemte regler og betingelser, der hører til fællesskabet. Eksempelvis må lægen være ansat som læge og have en konsultation med en briks for at blive accepteret som læge (Fogh Jensen, 2005: 140-141).

Medarbejderen i ASK befinder sig i en diskurs af empowerment og arbejdsplads demokrati. I denne diskurs må individet blandt andet være ansat i organisationen, have tildelt et skrivebord, en stol og en computer, for at blive hørt og accepteret som medarbejder i organisationen.

Foucaults diskursanalyser møder flere kritikere. Michel de Certeau (2006) er en af dem. de Certeau ser Foucaults diskursanalyse som forføriske fiktioner. Han gør opmærksom på, hvordan Foucault formår at udpege uventede overraskelser i både historiske og nutidige dokumenter. Overraskelser som Foucault sætter i et særligt system, hvorigennem han transformerer og skaber nogle meget overbevisende beviser på, at de er troværdige. Foucault er retorisk meget dygtig og formår at gøre ting meget indlysende, og på den måde fjerne vores tidligere overbevisninger. Hans store visdom er således ikke hovedårsagen til hans enorme effektivitet, det er derimod måden han taler på, en talemåde som nærmest kan betragtes som en kunstart i sig selv og som desuden også er en helt bestemt måde at tænke på. de Certeau

! GM!

beskriver eksempelvis, hvordan han mener at Foucault, i bogen Overvågning og straf - fængslets fødsel (2002), bruger den panoptiske diskurs til at maskere de taktiske interventioner han gør i vores epistemologiske felt. Interventionerne lader sig gøre for ham ved hjælp af historiske fiktioner. Det system Foucault eller den metode han benytter sig af, foregiver kun at vise, men ikke at forklare, hvordan det virker. Det gør den uigennemskuelige proces synlig og gennemsigtig. Det hele er ifølge de Certeau et kneb. Et kneb som systematisk fortrænger de felter, som Foucault med succes trænger ind i. Det er en nedbrydende operation maskeret af en klar diskurs, en panoptisk fiktion, som bruger gennemsigtigheden til at introducere en anderledeshed i vores episteme (de Certeau, 2006:

191-192). de Certeau mener altså, at der i Foucaults bog Overvågning og straf er en intern spænding mellem hans historiske tese (det panoptiske systems triumf) og hans egen måde at skrive på (nedbrydningen af den panoptiske diskurs). Analysen foregiver at udslette sig selv bag en lærdom og bag et set af taksonomier, som det ivrigt manipulerer. Det er som en balletdanser forklædt som en bibliotekar (de Certeau, 2006: 192). Det skal dog nævnes, at de Certeau ikke betragter faktion og fiktion som henholdsvis noget positivt og negativt. Han gør blot opmærksom på, at alle beretninger opstår i den forstand, at de er produceret, og at videnskabelige beretninger i princippet ikke er anderledes end alle andre beretninger.

Med øje for denne kritik vil jeg dog mene, at Foucaults diskursteori kan være med til at belyse, hvilke rammer for ledelse MUS opstiller for medarbejderen, som gør at medarbejderen taler og handler, som han gør og endvidere undersøge om det kan lade sig gøre at justere de rammer og dermed ændre medarbejderens adfærd og opfattelse af MUS.

Med udgangspunkt i ovennævnte diskursteori vil jeg altså betragte MUS som en diskursformation, hvor subjekter, objekter, begreber og strategier formes. En diskursformation som befinder sig i en empowerment og arbejdsplads-demokrati diskurs. Jeg vil undersøge det meningsunivers som en medarbejder, der er til MUS hos sin chef, befinder sig i, hvor det er et helt bestemt sprog og en helt bestemt adfærd, der giver mening. Det vil sige, at jeg vil se på, hvilke selvfølgeligheder der optræder i en MUS, eksempelvis undersøge hvordan det forventes at henholdsvis medarbejderen og chefen opfører sig, hvordan og hvor de er fysisk placeret, hvad der kan siges og hvad der dermed accepteres fra de forskellige subjektpositioner, som henholdsvis chefen og medarbejderen befinder sig i. Dette er relevant at gå i dybden med, da disse selvfølgeligheder er usagte, men netop påvirker, hvordan medarbejderen tænker og opfører sig og desuden indgår i indbyrdes sociale relationer under en MUS.

! GL!

Gennem interview undersøger jeg, hvilken indvirkning MUS har på medarbejderens adfærd og sprog. Jeg vil ikke som Foucault undersøge de historiske kilder i MUS, men undersøge MUS som diskursen ser ud her og nu italesat af medarbejderen selv og dennes syn på MUS.

Ud fra det kan jeg tilnærme mig et svar på, om en bedre forståelse af MUS- styringsteknologien i ASK og de mulige magtmekanismer, der ligger indlejret heri, kan være med til at skabe en udvikling af medarbejderens kreativitet i arbejdet.

! JK!

Kapitel 3: Det empiriske felt

3.1 Præsentation af empiri

Jeg har i specialet valgt at lave min undersøgelse i ASK. Jeg vil i dette afsnit kort redegøre for organisationen, personaleafdelingen og de medarbejdere, der arbejder i personaleafdelingen.

ASK er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, som træffer afgørelser om, hvorvidt en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Desuden afgør ASK, hvor stor en erstatning skadespersonen kan tildeles for en arbejdsskade (http://www.ask.dk/sw484.asp).

ASK er en organisation med ca. 350 medarbejdere. Styrelsen er organiseret i 14 team, 4 centre og 5 sekretariater (Bilag 1). Teamene sidder med sagsbehandling af skadessager, og er opdelt efter landets regioner (Heraf har de fået navnene region øst, region syd og region vest – de sidder dog centralt i København alle sammen). I hver ’region’ sidder der ca. 60 medarbejdere og en chef. Hver region er opdelt i 3 eller 4 team, og hvert team har en teamekspert, som har fingeren på pulsen, hvad angår trivsel og udvikling i teamet. Centrene i ASK har til opgave at støtte teamene fagligt og servicere dem. De 5 sekretariater er hjælpe- og udviklingsfunktioner, som tager sig af politik, HR, analyse og IT.

Da det er forståelsen og brugen af HR styringsteknologier, jeg har fokus på i specialet, finder jeg det relevant kort at give en uddybning af personaleafdelingen, da HR styringsteknologierne udspringer fra denne afdeling i ASK. HR bliver varetaget af Økonomi-, personale-, og organisationssekretariatet (ØPOS). Sekretariatets opgaver omfatter organisationsudvikling, personaleudvikling, personaleadministration og overordnet udvikling af styrelsens personalemæssige ressourcer. Derudover står sekretariatet for styrelsens økonomi. De har ansvar for budgetlægning, finanslovsarbejde og udbetalingsadministration.

På det økonomiske område står sekretariatet for styringen af styrelsens økonomiske ressourcer med ansvar for budgetlægning, finanslovarbejde og udbetalingsadministration af en række mindre erstatningsordninger (http://www.ask.dk/sw4140.asp).

I ØPOS er der ansat 18 medarbejdere, hvoraf 7 af medarbejderne sidder i økonomienheden. I personaleenheden er der 11 medarbejdere, hvoraf der er 3 kontormedarbejdere, 8 jurister, (to af dem er henholdsvis chefen og souschefen for ØPOS), og 1 medarbejder med en uddannelse i strategi og ledelse og en deltidsmedarbejder med en HRM-uddannelse.

! JG!

ASK har en forholdsvis stor personaleafdelingen, set i forhold til, at det er en mellemstor offentlig organisation. Personaleenheden har de seneste år fået en meget central betydning i organisationen. Det ses blandt andet ved, at den i organisationen er placeret sammen med økonomienheden og tæt op ad direktionen. ØPOS har gang i mange initiativer indenfor blandt andet kompetence- og karriereudvikling, fastholdelse, trivsel, rekruttering, personaleadministration, m.fl.

ASK er interessant i forbindelse med min problemstilling fordi de, lidt usædvanligt som offentlig organisation, bruger mange ressourcer på HR i organisationen. Desuden ligger der en udfordring i den sammensætning af medarbejdere i personaleenheden. Som nævnt ovenfor er der kun halvanden medarbejder med en uddannelsesbaggrund i HR, men derimod en stor overvægt at jurister, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at arbejde med HR.

På den baggrund ser jeg et behov for, at medarbejderne får en forståelse for de muligheder og begrænsninger en styringsteknologi stiller til rådighed, og derigennem blive gode til at udvælge og forme de styringsteknologier, der vil være til størst nytte i og for organisationen.

Jeg har valgt at analysere MUS-konceptet i ASK, fordi det er en styringsteknologi, som ØPOS bruger særligt mange ressourcer på, og som har betydning for alle medarbejdere i ASK.

Min empiri vil bestå af interview med fem medarbejdere og en chef fra de sagsproducerende team i ASK. Desuden vil jeg gøre brug af det materiale, der er brugt til MUS i 2009. Alle medarbejdere har inden deres MUS i 2009, modtaget en såkaldt ’MUS-pakke’, som indeholder informationer omkring medarbejderudviklingssamtale, karrieresamtale, karrierecoaching, information om de forskellige karrierespor der kan følges i ASK og i Beskæftigelsesministeriet, kursuskataloger og information omkring styrelsens kompetencestrategi. Dette materiale vil jeg også inddrage i min analyse, da det kan sige noget om, hvilke muligheder og forventninger ASK stiller til medarbejderne i forhold til medarbejderudviklingssamtaler.

3.2 Kvalitativ forskningsmetode

Formålet med min pilotundersøgelse er at undersøge, om jeg med et kritisk perspektiv på HR- styringsteknologier, kan få en forståelse for, hvilke styringsmekanismer der ligger indlejret i MUS-styringsteknologien i ASK. I det følgende vil der blive redegjort for de metodiske valg,

! JJ!

jeg har fortaget i forbindelse med at operationalisere problemformuleringen. Da jeg har valgt at betragte MUS som en diskurs, ser jeg det relevant at indsamle min empiri gennem kvalitative interview. Diskursanalytikere har fokus på, hvordan den sociale verden bliver konstrueret af sprog, relationer og diskursive praksisser (Kvale, 2009; 30). Det kvalitative interview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter og udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser. Dette er brugbart i arbejdet med at undersøge MUS som en diskurs, der fremsætter bestemte rammer for hvilken tale og handling der accepteres i denne diskurs.

Desuden finder jeg den kvalitative forskningsmetode relevant, da den også kan relateres til det socialkonstruktionistiske paradigme, som er det videnskabsteoretiske ståsted i specialet.

Som tidligere nævnt er virkeligheden ifølge socialkonstruktionisterne præget eller formet af vores erkendelse af den. Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og uforanderlige, men er blevet til via historiske og sociale processer. I den forbindelse omhandler socialkonstruktionismen også en oplevelse, fornemmelse og forståelse af virkeligheden som den fremtræder for os og opstår i relationer, på samme måde som det ses i den kvalitative forskningsmetode.

3.3 Det kvalitative forskningsinterview

Når det handler om kvalitative forskningsinterview som håndværk, er der kun få standardregler, hvilket også er grunden til, at det kaldes for det ustrukturerede eller ikke- standardiserede interview. Da der kun findes få standardiserede procedurer til udførelsen af disse former for interview, må mange af metodebeslutningerne træffes under selve interviewet (Kvale, 2009: 32). Ved anvendelse af kvalitative interview træder forskeren ikke direkte ind i interviewpersonens livsverden, men skaber en parallel virkelighedssfære, hvor forskeren, forsøger at begribe det sociale via interviewpersonens fortællinger. Gennem interviewet forsøger forskeren at tilnærme sig logikken i det levede liv. Ikke forstået som virkeligheden, men blot som en konstruktion af virkeligheden. Forskningsinterviewet giver forskeren mulighed for at komme tættere på virkeligheden uden at indfange den totale virkelighed.

Forskerens arbejde består i at selektere mellem, hvad der siges, og hvad der skal rapporteres, da forskningsinterviewet er en repræsentation af virkeligheden, hvor informanten efterrationaliserer udtalelserne og ubevidst presser en logik ned over handlingsforløbet. Som forsker tilnærmes verden, som den er, hvor forskeren beskriver de forskellige lag for at

! JO!

komme tættere på den virkelige verden (Kvale, 2009: 45). I det følgende vil jeg synliggøre de overvejelser og refleksioner, der ligger bag min metodiske arbejdsproces.

Jeg har valgt at lave seks interview i alt, hvoraf fem af dem er med medarbejdere og et interview er med en chef. Jeg retter mit fokus mod de sagsproducerende team. Min begrundelse for dette er, at det vil være for omfattende at skulle inddrage alle enhederne i ASK. Mit valg er faldet på medarbejderne i teamene, som har en akademisk uddannelse. Mit valg kan begrundes ud fra, at det netop er denne gruppe i ASK, der er særligt svære at fastholde i organisationen (Bilag 2: s 1). Mit udvalg af interviewpersoner inden for denne gruppe, er baseret på deres anciennitet i organisationen, hvor jeg har talt med både nyansatte (som har nået at være til MUS) og medarbejdere, der har været i organisationen i flere år.

Dette har jeg gjort for at kunne få et indblik i, om MUS opleves forskelligt, alt efter hvor længe man har været i organisationen. Ud over disse kriterier er valget af informanter tilfældigt. Chefen jeg har interviewet er chef for en af de sagsproducerende enheder. Jeg har valgt at interviewe chefen til tre af de medarbejdere jeg har interviewet. Dette har jeg gjort for at få mulighed for at kigge på uoverensstemmelser og overensstemmelser mellem medarbejder og chefs udtalelser.

Mit formål med de seks kvalitative forskningsinterview er en åben tilgang, hvor informanternes fortællinger er i fokus. Når man har en åben tilgang til interviewet, gør Kvale opmærksom på at interviewet ikke udvikler sig til en uinteressant samtale uden fokus. For at undgå dette, har jeg udarbejdet en interviewguide med nogle overordnede spørgsmål, som skal sikre, at jeg får mest muligt brugbart ud af interviewet (Bilag 8 og 9). Spørgsmålene er ikke en række detaljerede og omhyggeligt formuleret spørgsmål, men derimod en oversigt over emner der skal afdækkes og forslag til nogle spørgsmål inden for hvert emne (Kvale, 2009: 151). Temaerne er: Præsentation af interviewpersonen, Definition af MUS, Før MUS, Under MUS og Efter MUS. Temaerne har været de samme for både for medarbejderne og chefen, men spørgsmålene har været forskellige, da det er to forskellige roller henholdsvis medarbejderne og chefen befinder sig i til en MUS.

Der var afsat en halv time til hvert interview. Der var dog forskel på, hvor meget tid der reelt set blev brugt, det svingede fra 20 minutter til 40 minutter. Alle interview blev optaget med diktafon, dels som dokumentation for hvad der blev sagt eller ikke sagt under interviewet, dels for at jeg i interviewsituationen kunne være nærværende og fokusere på det, informanterne fortalte, samt følge op på interessante vinkler. Jeg var dog opmærksom på, at

! JN!

brugen af diktafon kan virke afskrækkende på informanterne, hvorfor jeg informerede om anvendelsen af diktafon inden interviewet, og sikrede mig at det var i orden, at den blev anvendt.

Jeg har efterfølgende gennemlyttet og transskriberet interviewene for at gøre dem håndterbare for analysen. Ifølge Kvale findes der kun en grundregel i transskriptionen, og det er udtrykkeligt at gøre opmærksom på, hvordan transskriptionerne er fortaget (Kvale, 2009:

203). Jeg har valgt kun at transskribere talen i interviewene, hvilket betyder, at udtryk, pauser, fyldeord, stemninger og andre non-verbale udtryk ikke er medtaget. Jeg har valgt dette, da jeg i nærværende speciale ikke har fokus på den deciderede interaktion mellem informant og interviewer, men fokuserer på indholdet i informanternes udsagn.

Interviewet foregik på et i forvejen aftalt tidspunkt i ASK. Jeg valgte at gøre det i ASK for at skabe en afslappet, tryg og kendt atmosfære, hvor informanterne selv kunne sætte præmisserne for samtalen på deres egen ’hjemmebane’. Min intension var at signalere, at det var deres oplevelser, som var i fokus og dermed nedtone min egen rolle.

3.4 Vurdering af undersøgelsens videnskabelighed

For at min undersøgelse ikke skal fremstå alene som følge af subjektive forhold, vælger jeg at inddrage spørgsmålet om gyldighed, hvor jeg vil forsøger at kortlægge, hvordan jeg kan sikre gyldighed i en undersøgelse, som bygger på få interview (Jørgensen, 1997: 112). Jeg er dog opmærksom på, at specialet er meget begrænset af omfang, og det dermed også kun kan betragtes som en pilotundersøgelse, hvilket medvirker til, at jeg ikke kan foretage en gyldig generalisering af de resultater, jeg finder frem. Alligevel er det afgørende for specialet, at der forekommer overvejelser over hvilken form for gyldighed, der kan etableres på baggrund af pilotundersøgelsen.

Per Schultz Jørgensen (1997) er min inspirationskilde til kortlægningen af gyldigheden af min pilotundersøgelse. Gyldighed er som regel forbundet med, at noget eksisterer. Skal der anvendes bedre videnskabelige udtryk, så henviser gyldighed til holdbarhed, dokumentation og sandhed. Gyldighed stilles ofte i forbindelse med intersubjektivitet forstået som reliabilitet og validitet, men ifølge Per Schultz Jørgensen skal disse begreber omdefineres, så det er muligt at fastholde dialektikken mellem beskrivelse og analyse (Jørgensen, 1997: 116-117).

Netop beskrivelse og analyse er de to begreber, som udgør kernen i vurderingen af gyldighed i en undersøgelse.

! Jb!

Den forskningsmæssige beskrivelse er placeret i en interviewsituation, hvor forskeren interviewer en person med henblik på at beskrive et sagsforhold. Gyldighed som beskrivelse er forbundet med en systematik. Det vil sige, at sagsforholdet relateres til andre sagsforhold, som er relevante for både interviewpersonen og forskeren. Forskeren går i sin udspørgning ud fra en bestemt tematisering af sagsforholdet (Jørgensen, 1997: 118). For at relatere dette kriterium af gyldigheden til nærværende undersøgelse, kan jeg nævne de to interviewguider (Bilag 8 og 9), som er anvendt i interviewsituationerne med de fem medarbejdere og chefen.

Disse interviewguider skal fungere som systematisk tematisering af de sagsforhold, jeg som forsker er interesseret i, og som er relevante for undersøgelsen. Det andet aspekt af gyldigheden er forbundet med overensstemmelsen mellem forskerens og interviewpersonens forståelse af sagsforholdet, altså om de har samme opfattelser af det, der tales om. Denne gyldighed opnås i løbet af samtalen ved, at interviewpersonen godkender den forståelse, som forskeren bringer ind i samtalen. Dette forekommer eksempelvis ved, at interviewpersonen siger følgende: Er det sådan, et givet noget skal forstås? (Jørgensen, 1997: 118). I undersøgelsen i dette speciale kan jeg blandt andet fremvise et eksempel fra de seks interview, som kan indfri dette gyldighedskrav. Nikoline siger følgende: …altså det er jo en god arbejdsplads på den måde, også fordi der er sådan rummelighed til det, og det ligger jo også i hele konceptet med, at man bliver ansat som generalist gennem BM, altså hvor at hvis de ikke forventer, de kan bruge dig ovre i Arbejdsmarkedsstyrelsen også, jamen så blive du ikke ansat centralt vel? (Bilag 11: s 11) I denne situation forsøger Nikoline at skabe overensstemmelse mellem hendes forståelse af sagsforholdet, i denne situation omkring den centrale ansættelse i Beskæftigelsesministeriet, og min forståelse af sagsforholdet, ved at søge min godkendelse af hendes forståelse.

Det sidste kriterium, som kan inddrages i vurderingen af beskrivelsens erfaringsgyldighed, er, om forskerens opfølgning gav anledning til yderligere uddybninger af andre meningsområder.

Dette er særligt karakteristisk ved mine interview med Nikoline (Bilag 11), Peter (Bilag 12), Carina (Bilag 14) og Lene (Bilag 15), hvor mine spørgsmål ofte gav anledning til yderligere beskrivelse af andre meningsområder, som medvirkede til at åbne op for temaer, der lå udenfor undersøgelsens genstandsfelt.

Forvaltningen af ovenstående beskrivelsessamarbejde tilvejebringer det gyldige erfaringsmateriale og dermed den centrale opgave for forskeren.

Beskrivelserne forbliver knyttede til den person, der foretager beskrivelsen, og gyldigheden angår netop interviewpersonens beskrivelse. En forøgelse af antallet af beskrivelser ændrer ikke på, at gyldigheden udgør en erfaringsgyldighed for det deltagende antal personer. For at

! Jc!

nå udover erfaringsgyldigheden kræves en analyse af beskrivelserne, der giver mulighed for generalisering. Denne analyseproces er inddelt i tre trin, hvor det drejer sig om identifikation, korrespondens og koherens (Jørgensen, 1997: 121).

Da specialets undersøgelse udgør en pilotundersøgelse med udgangspunkt i seks interview, mener jeg ikke, at det er muligt at konstruere en fyldestgørende generaliseringsgyldighed. På baggrund af beskrivelsesmaterialet mener jeg, det er muligt at etablere en erfaringsgyldighed, selvom det i nogle tilfælde kan være svært at opfylde alle kriterierne for en erfaringsgyldighed, når empirisamlingen kun består af seks interview.

Ydermere vil jeg kort redegøre for et par andre problematikker, der er opstået i forbindelse med empiriindsamlingen. Den første er, at det ikke kan undgås, at mine forventninger og teoretiske tilgange til fænomenet påvirker den viden, jeg har opnået i interviewsituationen.

Der vil altid være en forforståelse, som jeg ikke kan gøre mig fri for, hvilket har medvirket til, at jeg har forsøgt at gøre min forforståelse klar og herigennem være bevidst om ikke at stille ledende spørgsmål til mine informanter under interviewene. En anden problematik er, at der i en interviewsituation altid vil være forskel på, hvad folk siger, de gør, og det de rent faktisk gør, når de står i selve situationen. Desuden er der risiko for, at informanterne kun fortæller de positive oplevelser i forbindelse med et fænomen, fordi de sidder overfor en forsker og skal sætte ord på en række forhold, som de ellers tager for givet i dagligdagen. Dette stemmer overens med den beskrivelse, som gives af det kvalitative forskningsinterview, hvor jeg pointerer, at forskningsinterviewet kun giver forskeren mulighed for at komme tættere på virkeligheden uden dog at indfange den totale virkelighed. Foregående kapitel har udelukkende været beskrivelser, overvejelser og refleksioner over min metodiske arbejdsproces helt uden fortolkninger eller forklaringer af data.