i
ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf
Kompenserende it-hjælpemidler
- virker de og hvordan optimeres implementeringen?
Afgangsprojekt på den pædagogiske diplomuddannelse
Professionshøjskolen UCC
Udarbejdet af Jonas Brændgaard Nielsen Vejleder: Trine Nobelius
ghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Forord
ViTal er klar. Disse bliver de første ord i denne opgave. For nogen giver det mening – for rigtig mange bliver det ?? De tre ord er velkomsttalen når oplæsningsprogrammet ViTal startes og for de indviede er det 3 ord der er hørt et utal af gange med enten Poul, Nanna, Mette eller en helt 4. syntetisk stemme der læser disse 3 ord. For mange andre er det forhåbentlig nogle ord de fremover, vil komme til at høre.
Forhåbningen med denne opgave er, ud over det formelle at det er afslutningen på min tværfaglige diplomuddannelse indenfor Uddannelses- og Erhvervsvejledning kombineret med moduler fra ”Undervisning i læsning og matematik for voksne” (FVU), at oplyse de uoplyste. Alt for mange af mine rigtig gode kollegaer kender slet ikke til de muligheder der findes for elever med læse- og skriveproblemer – for det er dem det handler om. De elever, som så gerne vil have en uddannelse men som må kæmpe en hård kamp igennem systemet.
Forhåbningen er, at jeg kan få kollegaer rundt omkring til at indse hvilke muligheder der findes for at afhjælpe elevernes manglende færdigheder i læsning og skrivning – og det i form af de kompenserende it-hjælpemidler.
Kollegaer vil sige studievejledere, læsevejledere, lærere, undervisere og måske ikke mindst ledere. Når jeg går til netværksmøder, konferencer m.m. omhandlende it-hjælpemidler, er der ingen grænser for hvor langt vi kan nå. Men vi skal videre derfra. For når vi så sidder til det næste netværksmøde og det igen er de samme ildsjæle der er mødt frem, ja så mangler overførslen/udbredelsen.
Kort sagt håber jeg på, at flere vil få øjnene op for de muligheder der gives til de læse- og skrivesvage elever med kompenserende it-hjælpemidler. Denne afslutningsrapport kan forhåbentlig være et bidrag i den rigtige retning.
Som et lille kuriosum, medfølger en cd til denne opgave. En cd hvor hele rapporten er indlæst ved hjælp af det tidligere omtalte program ViTal. Der trykkes på optageknappen, på ”Play”, og ca. 3 minutter senere ligger hele opgaven lige til at overføre til mp3-
afspilleren eller telefonen. ViTal er klar.
Cd’en
Introduktion til oplæst version af rapporten: Kompenserende it-hjælpemidler – virker de og hvordan optimeres implementeringen?
Mette-stemmen er valgt som oplæser og læsehastigheden er sat til 175 ord i minuttet. For læsevenlighedens skyld er alle referencer i teksten fjernet. Ligeledes er
indholdsfortegnelsen, litteraturlisten og bilaget ikke med i denne lydversion. Endelig er der brugt ca. 10 minutter på at rette nogle udtalefejl i oplæsningen.
Cd’en indeholder 10 numre inklusiv denne introduktion svarende til kapitlerne i rapporten.
Således kan kapitlerne høres enkeltvis.
1. Introduktion til cd’en 2. Forord
3. Indledning 4. Læsning 5. Dysleksi
6. Kompenserende it-hjælpemidler
7. Effekten af kompenserende it-hjælpemidler
8. Faktorer ved implementeringen af kompenserende it-hjælpemidler 9. Diskussion
10. Konklusion
Rigtig god læselyst!
Indhold
1. Indledning ... 1
1.1 Problemformulering... 2
1.2 Opbygning og begrænsninger ... 3
2. Læsning ... 4
2.1 Hvad er læsning?... 4
2.2 Skriftens principper ... 5
2.3 Læsning på en ny måde... 6
3. Dysleksi... 6
3.1 En definition ... 6
3.2 Læsning kontra skrivning ... 7
3.3 Udbredelsen... 7
3.4 Et par myter ... 8
4. Kompenserende it‐hjælpemidler ... 9
4.1 Oplæsningsprogrammer ... 9
4.2 Skrivestøtteprogrammer... 10
4.3 Scannerprogrammer ... 11
4.4 Talegenkendelse ... 11
5. Effekten af kompenserende it‐hjælpemidler... 12
5.1 Unge ordblinde skriver løs med it ... 13
5.2 PC‐læsning... 14
5.3 Voksne ordblindes anvendelse af it‐hjælpemidler. ... 15
5.4 Internationale resultater... 16
6. Faktorer ved implementering af kompenserende it‐hjælpemidler ... 18
6.1 Attitude ... 18
6.2 Mangel på computere... 18
6.3 Tid... 19
6.4 Hvornår?... 19
6.5 Læreruddannelsen ... 19
6.6 Egne erfaringer... 21
7. Diskussion... 22
8. Konklusion... 26
9. Litteraturliste... 27
Bilag I: Oversigt over udtalelse af bogstaverne i det danske sprog. ... 30
1. Indledning
ViTal er klar! Det er konklusionen på denne afgangsrapport. I såvel bogstaveligt som overført betydning. De kompenserende it-hjælpemidler for læse- og skrivesvage unge og voksne findes (f.eks. ViTal). Det er vist, at de kompenserende it-hjælpemidler gør en forskel. De hjælper de læse- og skrivesvage unge og voksne med at få læst og skrevet og måske endnu vigtigere hjælper de også på deres selvværd (Arendal 2009a). Problemet er, bruges de – de kompenserende it-hjælpemidler? Hvis ja, super. Hvis nej, hvorfor ikke? Det er udgangspunktet for denne rapport. Og hvorfor i grunden så meget snak om de
kompenserende it-hjælpemidler? UTA er en del af svaret.
UTA - Uddannelse Til Alle (nu mere Ungdomsuddannelse Til Alle). Det er det – stadig det - det hele handler om og har gjort siden det første gang blev lanceret tilbage i 1993. 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og i 2010 er/var målet 85 %. I skrivende stund er tallet godt 80 % (Katznelson et al., 2009).
Erhvervsskolerne forventes at skulle have de fleste af disse sidste 10 – 15 % ind i deres system (Olsen, 2007; Regeringen, 2006) og da mange af disse elever er skoletrætte, vælger de bl.a. en erhvervsuddannelse med den forudsætning at den ikke er boglig (Olsen, 2007;
Lausch & Størner, 2002).
Lidt mere statistik. 7 % af den voksne danske befolkning oplever ordblindhed, 12 % har problemer med dagligdagstekster som f.eks. avisartikler og formodentlig har endnu flere begrænsninger i læsning, som vil hindre dem i at tage en uddannelse eller efteruddannelse (Elbro, 2007). Og mange af disse mennesker står netop foran uddannelse eller
efteruddannelse. Således er ledigheden for unge under 25 år steget med 57 % fra 2008 til 2009 og mere end 9 ud af 10 unge kontanthjælpsmodtagere har ingen
erhvervskompetencegivende uddannelse (Katznelson et al., 2009). Hvis UTA er gældende, så skal de lære at læse – for skal de have en uddannelse, så skal de også kunne læse! For de boglige krav bliver ikke mindre – heller ikke på de tekniske skoler (Olsen, 2007; Lausch &
Størner, 2002) og det er desuden påvist at gode læsefærdigheder er en af vejene til succes på arbejdsmarkedet (Saabye Jensen et al., 2008). Kompenserende it-hjælpemidler til læse- og skrivesvage elever, kunne være en af byggeklodserne for at hjælpe disse unge og voksne på vej.
De kompenserende it-hjælpemidler findes bl.a. i it-rygsækken og denne er således blevet et udbredt begreb ikke mindst i uddannelsesverdenen siden det blev lanceret i 2003. En it- rygsæk består bl.a. af en bærbar computer, en scanner samt de nødvendige programmer der kan hjælpe den læse- og skrivesvage elev. Oplæsningsprogrammer,
skrivestøtteprogrammer, talegenkendelsesprogrammer, scannerprogrammer (Arendal 2006). Kort sagt, de kompenserende it-hjælpemidler.
Men hvad kender vi til brugen og effekten af de kompenserende it-hjælpemidler? For såvel unge som voksne. For såvel i uddannelse som privat. Det er spørgsmålene i denne rapport.
En del projekter og konferencer har, alene i Danmark, i 2009 sat fokus på netop dette, og der foreligger derfor en masse spændende og nyt materiale at tage udgangspunkt i for denne rapport. Til at supplere dette, bygges der videre på egne erfaringer indenfor området.
1.1 Problemformulering
Inden en egentlig problemformulering defineres, kommer et indtryk af egne erfaringer herunder. Nogle indtryk, der skal være med til at illustrere problemformuleringen. Dette i form af en quiz, en sandt eller falsk quiz.
Herunder en god håndfuld udsagn – Find de falske!
1. Ud af ca. 300 nye grundforløbselever med opstart på Vilvorde1 i august 2009 blev der søgt og bevilget 35 it-rygsække!
2. 27 ud af de 35 der fik bevilget en it-rygsæk, havde aldrig prøvet at arbejde med kompenserende it-hjælpemidler!
3. 13 ud af de 35 der fik bevilget en it-rygsæk, hade aldrig hørt om kompenserende it- hjælpemidler!
4. 4 ud af de 35 der fik bevilget en it-rygsæk, kom fra en ordblindeefterskole (ikke samme). Af disse 4, havde 1 elev aldrig arbejdet med kompenserende it-
hjælpemidler!
1 Vilvorde er den grønne afdeling på Roskilde Tekniske Skole
5. 3 ud af de 35 der fik bevilget en it-rygsæk, havde tidligere fået bevilget en it- rygsæk på en anden ungdomsuddannelse – ingen af de 3 kunne bruge de kompenserende it-hjælpemidler!
6. 1 ud af de 35 der fik bevilget en it-rygsæk, kunne selvstændigt arbejde med de kompenserende it-hjælpemidler!
Spørgsmålet er altså – hvilke af de 6 ovenstående udsagn er falske. Svaret er ……. ingen.
Alle 6 udsagn er altså sande! Rystende? Overraskende? Måske!
Mere end 10 % af et optag på Vilvorde modtog en it-rygsæk men kun én elev (svarende til ca. 3 % af dem der fik en it-rygsæk) kunne bruge den uden indledende instruktion. 37 % af dem der modtog en it-rygsæk, havde aldrig hørt om kompenserende it-hjælpemidler.
Det må kunne gøres bedre. Det er hypotesen i denne rapport.
Således fremkommer, problemformuleringen i denne rapport:
Hvordan sikrer vi, at unge med læse- og skriveproblemer, får størst mulig gavn af kompenserende it-hjælpemidler, når de starter på en ungdomsuddannelse?
Som arbejdsspørgsmål i denne rapport til at understøtte problemformuleringen bruges:
- Hvordan bruger de elever, der behersker it-rygsækken, de kompenserende it- hjælpemidler til dagligt i såvel studiet som privat?
- Hjælper de kompenserende it-hjælpemidler eleven i dagligdagen såvel på studiet som privat? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke?
1.2 Opbygning og begrænsninger
For en dybere forståelse og for at tilgodese målgruppen med rapporten som defineret i forordet, vil der indledningsvis i denne rapport blive fokuseret på at forklare lidt om læsning og dysleksi/ordblindhed. Herefter følger et kapitel om hvilke kompenserende it- hjælpemidler der findes og hvordan de fungerer og dermed kompenserer for de læse-
skrivesvages problemer. Med teorien i mente fra disse 3 indledende og grundlæggende kapitler, vil den resterende del af rapporten fokusere på den nyeste viden indenfor området, bl.a. ud fra helt nye danske undersøgelser sammenholdt med egne erfaringer inden der slutteligt vil blive afrundet i en diskussion og konklusion.
Forbeholdene i denne opgave ligger dels i det statistiske materiale. Alle egne erfaringer er ikke officielle statistiske undersøgelser og skal derfor tages som de er – egne erfaringer.
Hvorfor man er ordblind, er et kæmpe forskningsområde i sig selv som ligger uden for denne rapports rammer. Ordblinde/dyslektiske eller læse- skrivesvage elever. De
kompenserende it-hjælpemidler er til for dem alle. Oftest bliver der refereret til ordblinde2 i denne rapport hvis ikke andet angivet i specifikke kilder men det kunne lige så godt være til de læse- skrivesvage elever. En del af litteraturen stammer fra IT og
Ordblindekonferencen 2009 afholdt af Hjælpemiddelinstituttet og findes således ikke publiceret – om end en del af det vil komme snarligt og på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside (
www.hmi.dk) kan en del af oplæggene fra konferencen findes i form af foredragsholdernes slideshows.
2. Læsning
Der kan skrives, der vil blive skrevet og der er skrevet utallige bøger om læsning. Der findes et Nationalt Videncenter for Læsning (www.videnomlaesning.dk), der forskes i læsning osv. Overblikket synes umuligt. Derfor, som det allerførste, vil læsning kort blive defineret med udgangspunkt i Carsten Elbros3 definition af læsning. Hvad og hvordan er hvad dette kapitel omhandler og til sidst hvorfor ikke som en naturlig overgang til næste kapitel om dysleksi/ordblindhed.
2.1 Hvad er læsning?
Læsning kan defineres som at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster. ”Lidt mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden” (Elbro, 2008a: 19). Rent teknisk består læsningen af 2 elementer, afkodning og forståelse. Afkodning handler om at bevæge sig fra skriftens kode til en identifikation af ordene og når ordet er afkodet kan læseren normalt både udtale det og afgøre dets betydning. Afkodning er helt særligt for læsning og
2 Dysleksi eller ordblind – hvad er forskellen. Definition følger i kapitel 3.
3 Carsten Elbro: Professor, dr. phil. Danmarks førende forsker i læsning.
man afkoder således kun tekst når man læser. Forståelsen derimod er ikke særligt for læsningen. Den bruges også ved lytning af sproglige meddelelser (Elbro 2008a). Forståelse handler om at gendanne et forestillingsbillede på baggrund af det opfattede ord. Heri ligger kendskab til syntaks, sprogbilleder, læse mellem linjerne, ordforråd, kendskab til verdenen m.m. (Arnbak, 2008; Elbro, 2008a; Saabye Jensen, 2007). Kort sagt at forstå ordet i dens kontekst både på sætningsniveau men også i teksten som helhed.
Læseligningen siger at Læsning = Afkodning x Forståelse. Det er vigtigt med gangetegnet imellem afkodning og forståelse – altså at læsning er produktet af både afkodning og forståelse. Ingen af de to elementer kan således stå alene ved læsning. Mangler
afkodningen, kan man slet ikke ”tolke” bogstaverne som derved ingen mening giver og hermed er læsning udelukket. Er det imidlertid forståelsen den er gal med, kan man nok læse ordene men meningen er helt væk bagefter og derfor er læsning heller ikke i dette tilfælde sket (Elbro 2008a; Saabye Jensen, 2007). Nogle gange sættes der et M for motivation ind i læseligningen (Læsning = Afkodning x Forståelse x Motivation) hvilket sagtens kan forsvares. Findes lysten og interessen ikke ved læsning, så bliver udbyttet naturligvis også derefter (Buch, 2009).
2.2 Skriftens principper
For at kunne læse, skal afkodningen være til stede. Afkodning sker ved at udnytte skriftens principper eller som Elbro siger: ”…ordafkodning består i at identificere ord ved at udnytte skriftens principper” (Elbro, 2007: 52). Der findes forskellige skrift principper for
afkodning. Det grundlæggende skriftprincip er lydprincippet for enkeltbogstaver (også kaldet det fonematiske princip) som foreskriver at der til enhver sproglyd hører et bogstav (Elbro, 2008a) – dette gælder f.eks. i lydrette ord som ko, bus, ludo og vitamin. Når børn f.eks. lærer dette i det første skoleår, har de ”knækket” koden og læsningen tager herefter fart (Saabye Jensen, 2007).
Lydprincippet for enkeltbogstaver står – desværre - ikke alene da ikke alle ord er lydrette og derfor kommer der flere skriftprincipper ind over. Lydprincippet for bogstavfølger som f.eks. gør at bogstavet e får forskellige udtaler (kaldet betingede udtaler), helt præcist 8 forskellige former (se bilag I). Behersker læseren det fonematiske princip og de betingede udtaler, rammer de den rigtige lyd hørende til bogstavet i 9 ud af 10 tilfælde og er således kommet rigtig langt (Elbro, 2007). Herefter er der betydningsprincippet (også kaldet det
morfematiske princip), hvor læseren bruger sin viden om ordenes mindste
betydningsbærende enheder, morfemer, som altid staves ens (tænk på 6 og 16, seks og seksten) og endelig er der ordspecifikke udtaler, et traditionsprincip (f.eks. udtalen af ordet
”de” - di), og hvor også fremmedord hører ind (ibid.). I næste kapitel uddybes hvorledes ovenstående giver problemer for dyslektikere/ordblinde.
2.3 Læsning på en ny måde
Kan man læse med ørerne? Blinde kan læse ved hjælp af fingrene – blindeskrift. Det accepteres som læsning. Men kan dyslektikere/ordblinde så læse med ørerne – er det acceptabelt? Det blev foreslået allerede for nogle år siden, at justere lidt på læsebegrebet således at netop læsning med ørerne bliver acceptabelt (Andresen, 2003) og i dag er det f.eks. tilladt for elever ved den afsluttende prøve i læsning i folkeskolen, at få teksten læst op ved hjælp af computerens syntetiske tale (Saabye Jensen et al., 2008). Dette til trods, er det kontroversielt set i et kulturelt og læsehistorisk perspektiv (Arendal, 2009a). ”Det er da snyd at få læst op” er den klassiske indvending. Også Elbro har indvendinger imod dette, idet han kalder det for her og nu løsninger og at man ikke læser selv. Elbro sammenligner således oplæsning via computeren for dyslektikere/ordblinde som krykker for en der har brækket benet – heraf udtrykket, en her og nu løsning samt udtrykket ”læsekrykker”
(Elbro, 2008b). Hermed er problemet sat for dyslektikerne/ordblinde og hermed også overgangen til næste kapitel.
3. Dysleksi
Dette kapitel vil i korthed redegøre for hvad dysleksi er, hvor udbredt det er samt aflive et par myter som kun gør skade.
3.1 En definition
Jeg har valgt 3 definitioner som samlet set giver et godt billede af hvad dysleksi er. Det pointeres at de 3 definitioner ikke er forskellige men enkeltvis forklarer dysleksi på forskellige måder med samme facit.
Dysleksi betyder udeblevet eller mangelfuld udvikling af læsefunktionen. Eller mere direkte oversat fra latin, vanskeligheder med ord (Gilberg & Ödman, 1994). Dysleksi er det internationale begreb men i Danmark kalder vi det ofte for ordblindhed (Clausen & Haven, 2005; UVM, 2000) hvilket det også herefter vil blive i denne rapport. Dansk Videnscenter
for Ordblindhed definerer således ordblindhed som ”… vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde” (DVO, 2009: citat fra hjemmesiden).
Som omtalt i foregående kapitel, er skriften bygget på lydprincippet. De ordblindes
problem er, at de har vanskeligheder med at udnytte dette grundlæggende princip i skriften, lydprincippet – det fonematiske princip. Og hvis ikke lydprincippet er veludviklet hæmmes muligheden for at udvikle en stærk og sikker brug af kompenserende strategier, nemlig skriftens øvrige principper hvilket er kerneproblemet for de ordblinde (Arnbak, 2008). Når ikke det fonematiske princip ”virker”, er det svært for læseren at læse nye ord og desuden leder det til usikre repræsentationer i hukommelsen således at også kendte ord forveksles. I stedet baserer mange ordblindes læsning sig på gætterier hvilket selvfølgelig giver et dårligt flow i læsningen ved at gøre læsningen langsom og usikker med risiko for helt at stoppe (Elbro, 2007). Således er følgende, indikationer på ordblindhed:
- Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip.
- Vanskeligheder med at læse nye ord.
- Langvarige vanskeligheder med stavning.
(Elbro, 2007: 72)
3.2 Læsning kontra skrivning
Læsning kontra skrivning – er der en sammenhæng imellem dårlige læsere og skrivere?
Ikke overraskende oplever mange ordblinde problemer med både stavning og skrivning (Juul & Clausen, 2009). Oftest kan der arbejdes og forbedres betragteligt på læsedelen igennem målrettet specialundervisning men det er sværere at gøre noget ved de
skrivevanskeligheder ordblinde måtte have (Juul & Clausen, 2009; Elbro, 2008a). Dette fordi, at stavningen kræver en mere præcis lydanalyse end læsningen gør, en sikkerhed i lydprincippet (Clausen & Haven, 2005) og i stavningen skal læseren desuden selv
gendanne de skrevne ord og ikke blot genkende dem (Elbro, 2007). Som følge heraf øges afstanden i mellem læse- og skriveegenskaber med alderen (Juul & Clausen, 2009).
3.3 Udbredelsen
Som nævnt i indledningen, er det 7 % af den danske befolkning der oplever ordblindhed – i en eller anden grad. Tallet er noget usikkert da det afhænger af hvor man sætter grænsen for hvad der er ordblindhed. For hvis det f.eks. handlede om problemer med at læse
hverdagstekster, så ville tallet være meget højere og hvis der menes personer der grundet læse- og skriveproblemer ville have problemer med at få en uddannelse, er tallet 1-1½ million danskere ifølge OECD (Arendal, 2009a). Omvendt viser internationale
undersøgelser at en mere præcis andel ordblinde ligger et sted imellem 2 – 5 % (DVO, 2009).
3.4 Et par myter
Ordblindhed er en biologisk begrundet tilstand og som trods normal begavelse kommer til udtryk som læse- og skrivevanskeligheder. Heraf drages to meget vigtige pointer ved ordblindhed: det er arveligt og det har intet med dårlig begavelse at gøre (Ordblindeskolen, 2009; Clausen & Haven, 2005). Specielt den sidste er værd at notere idet mange er af den opfattelse at ordblinde er mindre intelligente men det er forkert. Så lige et par linjer for at aflive en myte. Langt de fleste mennesker ligger med en IQ imellem 70 og 130 og 2/3 imellem 85 og 115 og ordblinde vil også ligge i disse kategorier på samme niveau som resten af befolkningen. Først med en IQ på under 70 kan man tale om intelligenshandikap, mental retardering eller lign. og der er altså ingen sammenhæng med ordblindhed (Gilberg
& Ödman, 1994). Omvendt står ordblindhed sjældent alene. En del ordblinde personer har tillægsvanskeligheder i form af adfærdsvanskeligheder eller DAMP og en stor del har haft vanskeligheder med det talte sprog som børn (ibid.).
En anden myte som nok til dels hænger sammen med den forrige: Ordblindhed er heller ikke noget man kan vokse fra – noget der går over (Ordblindeskolen, 2009; Ingvar, 2008;
UVM, 2000). De kan derimod kompenseres en del for vanskelighederne med skriftens lydprincip og trænes til et bedre niveau hvoraf de kompenserende it-hjælpemidler
selvfølgelig er en vigtig faktor (Ordblindeskolen, 2009). Som definitionen givet tidligere fra DVO og Elbro, handler det om at det er svært ”at lære” at læse, det er svært at bruge skriftens lydprincipper - men det er det ikke umuligt (Ordblindeskolen, 2009; Elbro 2007).
Med forståelsen for ordblindhed defineret, er det oplagt at følge op på hvorledes der kan kompenseres for det handikap ordblindhed er ud over den traditionelle undervisning – de kompenserende it-hjælpemidler.
4. Kompenserende it-hjælpemidler
Kompensatoriske it-hjælpemidler er blevet et stort marked! ViTal, ViseOrd, ViTex, CD- ORD, Ordbanken, C-Pen 20, Staver, Ordret, Dictus osv. – programmerne og
hjælpemidlerne er talrige alene i Danmark.
Kompensatoriske it-hjælpemidler omhandler udstyr og programmer som kan afhjælpe et handikap eller en mangel. Således er kompensatorisk it-hjælpemidler indenfor
læse/skrivevanskeligheder følgende:
- Oplæsningsprogrammer med talesynteser
- Skrivestøtteprogrammer bl.a. med ordprædiktion - Scannerprogrammer med OCR (tekstgenkendelse) - Talegenkendelsesprogrammer der omformer lyd til tekst (Arendal, 2006; Gade, 2006).
Disse 4 kategorier vil kort blive gennemgået herunder for at give en forståelse for programmernes muligheder for at kompensere de ordblinde og læse/skrive svage.
Litteraturen til afsnittene kommer primært fra Arendal (2006) og Gade (2006) som begge giver nogle let læselige informationer og introduktioner til programmerne, samt fra egne erfaringer. For mere dybdegående instruktioner, henvises til vejledninger til de enkelte programmer som i de fleste tilfælde findes tilgængelige på Internettet.
4.1 Oplæsningsprogrammer
Oplæsningsprogrammer giver brugeren mulighed for at få al elektronisk tekst læst højt på computeren ved hjælp af talesynteser. Tekstdokumenter, e-mails, brugervejledninger, hjemmesider m.m. Indstillingerne i programmerne kan justeres individuelt efter den enkelte brugers behov. Hvor hurtigt skal der læses, skal teksten markeres når den læses, bogstavering af de enkelte ord osv. Er der ord som talesynteserne ikke kan udtale rigtigt, giver programmerne også mulighed for at tilpasse stemmerne. Et oplagt eksempel hvor udtalen bliver forkert er it-hjælpemidler. Den syntetiske stemme vil læse it som et ord i stedet for bogstaverne i og t. Dette kan så rettes til, osv.
Oplæsningsprogrammerne er meget brugte – dels til at tilegne sig ny viden som ren
indlæsning, dels til at blive en hurtigere læser ved oplæsning, dels som auditiv stavekontrol
hvor man efter at have skrevet sin tekst lytter sig til fejlene og dels til at blive bedre til afkodning.
De mest brugte oplæsningsprogrammer er ViTal, CD-ORD og Ordbanken. Der findes en gratis version på Internettet som kan downloades af alle og den fungerer udmærket selvom indstillingsmulighederne selvfølgelig ikke er så mangfoldige: www.adgangforalle.dk.
Nyeste udvikling indenfor disse programmer er en optagefunktion, der gør det muligt at konvertere teksten til f.eks. en mp3-fil ligesom det er gjort med denne rapport. Desuden kommer der hele tiden nye stemmer til som bliver bedre og bedre og Mette-stemmen som læser denne rapport er allerede blevet ”overhalet” af Sara og Rasmus (udkommer primo 2010).
4.2 Skrivestøtteprogrammer
Skrivestøtteprogrammer er ordforslagsprogrammer der støtter under selve skrivningen. Alt imens brugeren skriver en e-mail, en rapport osv., vises løbende ordforslag som kan blive læst højt at oplæsningsprogrammerne og sættes direkte ind i teksten. Programmerne kan finjusteres ind til mindste detalje for den enkelte bruger idet typiske fejl hos brugeren kan blive rettet af programmerne. Hvis en elev således typisk laver e-æ fejl, ja så indstilles programmerne til dette. Hvor man tidligere skulle sidde med vokaltrappen, kan
programmerne nu indstilles til selv at komme med en nabovokal. Et eksempel – jeg skal skrive seng og starter med at skrive s æ – allerede her vil skrivestøtten foreslå ”seng” ud fra vokaltrappen (figur 1). Eftersom skrivestøtten også kan være kontekstbaseret vil ”seng”
være det allerførste forslag programmerne kommer med hvis jeg har skrevet ”Jeg gik tidligt i sæ ”.
Figur 1. Vokaltrappen
i y u e ø o a æ ö å
Ydermere, hvis brugeren kender enten starten, slutningen eller en del af et ord men ikke resten, kan programmerne oftest finde frem til det rette ord ved hjælp af diverse jokertegn.
Programmerne kan ganske enkelt bruges som en udvidet stavekontrol. De mest brugte programmer er ViseOrd, CD-ORD og Ordbanken.
4.3 Scannerprogrammer
Scannerprogrammerne - eller retter OCR-programmerne (Optical Character Recognition) - kan genkende al tekst de støder på i et scannet dokument eller billede. Teksten kan herefter blive læst op, overført til tekstdokumenter eller konverteres til en lydfil. Kort sagt er det muligt al få al tekst lavet elektronisk. De mest brugte OCR-programmer er ViTex,
ABBYY FineReader og Omnipage men rent faktisk ligger der også et program i Microsoft Office pakken som de fleste dermed har tilgang til (Microsoft Office Document Scanning).
Ud over en standard bordscanner, er C-Pen 20 scanneren meget udbredt. Det er en lille håndholdt scanner, som scanner enkelte linjer ad gangen som herefter igen enten kan blive læst op eller overført til et tekstdokument.
4.4 Talegenkendelse
Talegenkendelse går i alt sin enkelthed ud på at brugeren taler ind i en mikrofon (head set) hvorefter lyden konverteres til tekst i et tekstprogram. Brugeren skal selv træne
programmet til at genkende sin stemme og når først det virker, er programmet genialt.
Talegenkendelse er imidlertid endnu ikke blevet så udbredt til trods for at udgiften hertil er minimal (ca. 1000 kr.). Årsagen skal i stedet findes i, at programmerne skal tilpasses den enkelte brugers stemme hvilket sker ved træning som kan være besværligt da der skal læses meget!!! Utydelig artikulation, børnestemmer, eller dialekter har programmerne som udgangspunkt også svært ved (Myrberg, 2007). Baggrundsstøj er et andet forstyrrende element og endelig det faktum at det kræver en stor koncentration. Brugeren skal løbende kontrollere det sagte bliver ”genkendt” rigtigt af programmet, samtidig med at der skal tænkes over hvad der skal siges (Ingvar, 2008). Dictus er det mest udbredte program i Danmark og der er kommet en ny version her i 2009 som netop gør op mod med nogle af de problematikker beskrevet ovenover. Så der bliver hele tiden udviklet og forbedret.
En afsluttende bemærkning til kapitlet er, at ovenstående på ingen måde er en fuldkommen liste over kompenserende hjælpemidler men blot dem der oftest er i en it-rygsæk.
Mobiltelefoner der kan tage billeder af tekst og få teksten læst op (indbygget talesyntese), en ”oversætterpen”, hvor en engelsk linie scannes ind og oversættes til dansk osv. Der findes mange andre programmer på markedet.
Hermed slutter introduktionen til programmerne der tilsyneladende kan så meget – men virker det?
5. Effekten af kompenserende it-hjælpemidler
Virker de – de kompenserende it-hjælpemidler? Det er det altovervejende og mest interessante spørgsmål nu. Svaret hertil er ja – men er der belæg for at sige det? Hvordan virker de og bliver man en bedre læser eller bedre til at skrive? Herom i dette og næste kapitel.
Der er efterhånden enighed om nogle generelle fordele ved kompensatorisk it-støtte. Disse værende,
- individualiserende undervisning da elever kan arbejde med egne tekster på egne niveauer
- støtten kan individualiseres således at der gives feedback på det ønskede - mulighed for at få utallige gentagelser uden at ”afsløre sig” overfor andre - følelsen af at lykkedes og kunne følge med sine klassekammerater
(Elbro, 2007).
Som følge heraf er, at når selvtilliden øges, ja så øges lysten til at læse og skrive mere også (Petersen, 2003). Altså nærmere en række overførelseseffekter i stedet for decideret bedre læse-, stave- og skriveegenskaber., hvilket bestemt ikke er uvæsentligt, Og alligevel, for når lysten til at læse og skive øges, giver det træning, hvilket igen gør dig til en bedre læser (Gade, 2006).
På årets (2009) IT og Ordblindekonference afholdt af Hjælpemiddelinstituttet var der flere oplæg fra ordblinde der havde været igennem uddannelsessystemet med brug af
kompenserende it-hjælpemidler i større eller mindre grad. Deres dom vedrørende effekten af de kompenserende it-hjælpemidler var tydelig. Her et par af citaterne: ”Ja, jeg er blevet en bedre staver”, ”Ja, jeg er blevet en bedre læser. Jeg kan stadig ikke afkode men jeg kan pludselig genkende flere ord efter at de ved oplæsning har været highlightet”, ”ViTal aflaster min arbejdshukommelse og jeg bruger derfor ikke energi på at afkode og kan nu pludselig meget bedre forstå det jeg læser”. Så brugernes umiddelbare holdning er tydelig – men er der også belæg for disse udtalelser? Hvad siger forskningen?
Tre helt nye danske undersøgelser har fokuseret på om hjælpemidlerne virker, og hvis de gør, hvilken effekt har det så for brugeren – både privat og i uddannelsesøjemed. ”Unge ordblinde skriver løs med it” fra Dansk Videncenter for Ordblindhed, og ”PC-læsning”
forankret i Hjælpemiddelinstituttet samt som en udløber af dette en Masterafhandling af Erik Arendal med titlen ”Voksne ordblindes anvendelse af it-hjælpemidler”. De vigtigste konklusioner i forhold til denne opgave vil blive fremført i de følgende afsnit.
5.1 Unge ordblinde skriver løs med it
Dansk Videncenter for Ordblindhed har netop afsluttet et projekt der undersøgte hvorledes brugen af ordforslagsprogrammer påvirkede elevers stavning og skrivning. Alle elever i forsøget gik på ordblindeefterskoler4 og forsøget gik ud på at undervise en gruppe af eleverne specifikt i brugen af CD-ORD 6 til daglig hjælp med stavning og skrivning imens en kontrolgruppe fik den ”normale” danskundervisning. Tesen var, at eleverne der havde modtaget undervisning i CD-ORD 6 ville få en markant bedre fremgang efter deres undervisningsforløb som forløb over 12 uger med en dobbeltlektion om ugen.
Undervisning var tilrettelagt med fokus på skriftens principper og spørgsmålet var, om dette ville ændre elevernes resultater i såvel stavning som skrivning (Juul & Clausen, 2009).
Eleverne blev testet i starten af forsøget i både diktat og i en skriveøvelse og begge prøver blev gennemført både med og uden brug CD-ORD 6. Efter endt undervisningsforløb, blev alle testet igen både med og uden brug af CD-ORD 6 (Juul & Clausen, 2009).
Resultaterne blev ikke som forventet. Godt nok sås en markant positiv effekt på
deltagernes stavning ved brug af CD-ORD 6 allerede inden undervisningsforløbet, men effekterne af selve undervisningsforløbet var ikke mærkbare. Kun en beskeden større fremgang kunne påvises hos eksperimentgruppen frem for kontrolgruppen i stavningen men fremgangen var ikke større med brug af CD-ORD 6 end uden brug af CD-ORD 6.
Således skyldes den positive effekt af eksperimentgruppen ikke umiddelbart deres brug af CD-ORD 6. Desuden vidste forsøget også, at der kun var beskedne effekter i henhold elevernes skriftlige fremstilling (Juul & Clausen, 2009). Men, værd at bemærke og nævne
4 I Danmark findes der 22 efterskoler som er forbeholdt elever med særlige læse‐ og skriveproblemer.
http://www.ordbl.dk
igen, der var en markant positiv effekt på deltagernes stavning ved brug af det kompenserende it-hjælpemiddel, her værende CD-ORD 6.
Dette stemmer helt overens med de resultater der fremkom i pilotprojektet ”Projekt
@lfatec” som var forløberen til projekt PC-læsning som omtales i næste afsnit. Således konkluderede projekt @lfatec, at de kompenserende it-hjælpemidler som
undervisningsredskab, hvor efterfølgende læsning og skrivning skete uden hjælpemidler, ikke havde markante effekter i forhold til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
Derimod, hvis de kompenserende it-hjælpemidler blev brugt som et værktøj, hvor efterfølgende læsning og skrivning foregik med hjælpemidler, så sås der en stor effekt særlig vedr. læsefærdigheder – også for de deltagere med den dårligste læseforståelse (Projekt @lfatec, 2004). Hermed var grunden lagt for pc-læsning
5.2 PC-læsning
De overordnede formål med projekt PC-læsning var at dokumenterer i hvor høj grad og på hvilke områder oplæsningsprogrammer kan kompenserer voksne med læseproblemer både på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og privat. Forsøget var oplagt på 3 tests. Først blev testdeltagerne testet uden brug af oplæsningsprogrammer og herefter testet med oplæsningsprogrammer for at sammenligne den umiddelbare virkning af disse. Til sidst blev deltagerne testet igen med brug af oplæsningsprogrammer et år efter de første tests, og hermed efter et år hvor de har fungeret som ”pc-læsere”. Testdeltagerne blev også
interviewet både inden og efter forløbet for at få et indblik i hvorledes de udnyttede deres nye ”værktøj” og hvilke forventninger de havde til projektet. Således svarede f.eks. over 90
% at de forventede at kunne forstå tekster bedre og ca. halvdelen af de adspurgte havde en forventning om at de ville blive fri for problemer med læsning og godt 60 % havde en forventning om at de ville have mindre brug for andres hjælp ved læsning (Arendal &
Saabye Jensen, 2009).
Resultaterne viser, at de læsesvage får en tydelig kompensation af at bruge oplæsningsprogrammer jævnført med når de ikke bruger programmerne. Således
konkluderes det bl.a., at især gruppen af de allersvageste læsere kompenseres betydeligt med oplæsningsprogrammerne og at de dermed på en relativ kort periode kan udvide deres læsepotentiale ganske betydeligt (Saabye Jensen et al. 2008).
Ved testen efter et års brug af oplæsningsprogrammerne var der dog ikke den store forskel at spore. Således var kompensationsgraden kun en anelse højere for de dårligste læsere efter et års brug af hjælpemidlerne sammenlignet med den test de lavede med hjælpemidler i starten af forsøget. For en såkaldt mellemgruppe var der ingen forskel i testene imens resultaterne for de bedste læsere (grupperet efter den første test med hjælpemidler) faktisk scorede en anelse lavere efter et år. Altså en manglende effekt efter et år som ”pc-læser”
(Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Kigges der derimod på ”overførselseffekten” fra projektet viser det sig, at 70 % af deltagerne oplevede læsestøtten havde haft nogen eller stor betydning bl.a. for deres selvtillid, åbenhed omkring deres ordblindhed og de fik en følelse af selvstændighed (Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Og angående deltagernes egne forventninger, er resultaterne også positive. Således oplevede over 80 % af deltagerne at de havde mindre brug for andres hjælp (godt 60 % havde den forventning) og over 90 % synes de havde lettere ved at forstå tekster hvilket stemmer overens med forventningerne i forsøgets indledning. Der vidste sig også en markant betydning ved uddannelse idet alle adspurgte under uddannelse mente at oplæsningsprogrammerne havde nogen eller stor betydning for at de kunne gennemføre deres uddannelse. Derimod var det kun knap 30 % af de adspurgte der anvendte
programmerne på arbejdspladsen (Arendal & Saabye Jensen, 2009). Bl.a. med
udgangspunkt i dette resultat, arbejdede Arendal videre med dette i sin masterafhandling som refereres i næste afsnit.
5.3 Voksne ordblindes anvendelse af it-hjælpemidler.
Formålet med Arendals undersøgelse var således at vurdere hvorledes de kompenserende it-hjælpemidler har en effekt på voksne ordblindes muligheder, privat som på arbejde og uddannelse. Ydermere også, at undersøge hvilke læringspotentialer og kompetencer it- hjælpemidlerne gav den enkelte bruger (Arendal, 2009a).
Forsøget er bygget op om 3 dybdegående interviews med ordblinde personer som fik chancen for at fortælle deres historie. De 3 informanter blev valgt blandt deltagere i pc- læsning og de blev valgt ud fra følgende kriterier. De scorede alle 3 rigtig dårligt i den første test i pc-læsning (0 rigtige), de havde alle en stor og umiddelbar kompensation ved
brug af hjælpemidlerne i test 2 fra pc-læsning og endelig at ingen af dem på forhånd havde nærmere kendskab til de kompenserende it-hjælpemidler (Arendal, 2009a).
Resultatet viser, at de ordblinde for mange muligheder ved hjælp af de kompenserende it- hjælpemidler til at klare såvel uddannelse, arbejde som det private og ydermere i et læringsperspektiv, en række konkrete potentialer om kompetencer. Således konkluderes det om disse kompetencer, at det er: ”Kompetencer, hvor it-støtten ikke blot oplæser og giver viden til den ordblinde og giver nogle klare læringsmæssige kompetencer. Det er vist at disse også udvikler personligheden til en større tro på egne evner og muligheder, samt giver motivation til forsat uddannelse og erhvervsmæssige udfordringer” (Arendal, 2009a:
53).
Mere konkret, i forhold til spørgsmålet fra pc-læsning om hvorfor de kompenserende it- hjælpemidler ikke blev brugt på arbejdspladsen kom det bl.a. frem at informanterne har valgt arbejde med meget lidt læsning og skrivning (træ- og metal produktion samt lagerarbejder). Desuden at det var besværligt at anvende grundet faktorer som støv og snavs, det er tidskrævende og teksterne der skulle indscannes var svære at ”bakse med”
f.eks. maskinmanualer. Dog viser det sig at de bruger it-hjælpemidlerne privat til breve, mails m.m. men ligeså interessant også til at indscanne de her besværlige manualer fra arbejdet. Det var stadig besværligt men til meget stor hjælp på arbejdet. Og informanterne kunne sagtens se mulighederne i arbejdssituationer f.eks. ved oplæsning på
arbejdsmaskiner, ved f.eks. digitale udgaver af manualer og ved at de nu pludselig havde en mulighed for efteruddannelse og kurser da læsningen nu ikke mere skulle være hindringen hertil (Arendal, 2009b).
Citater som ”Jeg kan tage en faglig uddannelse og gå på kurser” og ”Jeg kan tage et arbejde hvor jeg kan læse – hvis jeg har lyst” siger rigtig meget om deltagernes ”nye”
muligheder i samfundet (Arendal, 2009b).
5.4 Internationale resultater
For sammenligningens skyld sammenholdes disse nye danske resultater med tidligere internationale forsøg der mere eller mindre har dokumenteret det samme. Et par svenske forskere (Föhrer & Magnusson 2003) har samlet en del materiale først og fremmest fra USA og England om effekterne med kompensatorisk it-hjælpemidler. Nogle af deres mest interessante resultater kan sammenfattes således:
Oplæsningsprogrammer:
- Talesyntesen kan fungere som et supplement til stavekontrollen først og fremmest for at høre konteksten hvormed de grammatiske fejl samt stavefejl bliver færre.
- Talesyntesen som læsestøtte kan være effektiv for elever med afkodningsproblemer.
Skrivestøtte:
- Ordprædiktion kan hjælpe elever med store staveproblemer med at få lavet en læsbar tekst
- Stavekontrollen virker dårligst for elever med store staveproblemer.
Sidstnævnte er dog blevet væsentligt bedre i de senere år grundet stavekontrollens
efterhånden uanede muligheder som beskrevet i foregående kapitel. Desuden konkluderes der også at elevernes skriftlige fremstilling ikke bliver kompenseret nævneværdigt (Föhrer
& Magnusson 2003) helt i overensstemmelse med resultaterne i foregående afsnit fra de danske ordblindeefterskoler.
En anden nyere svensk undersøgelse bekræfter at oplæsningsprogrammerne virker fremmende som auditiv stavekontrol (Damsby 2007). Med dette menes at man hører sin skrevne tekst igennem for derved at lytte sig frem til fejlene. Samme rapport konkluderer også, at kompensation fører til øget selvværd hvilket igen fører til bedre læsning og skrivning jvf. resultater beskrevet tidligere i de foregående afsnit.
Afslutningsvis, efter alle disse resultater, er det vær at notere sig, at effekten kan være meget individuel og at alle ordblinde således ikke kan forventes at blive kompenseret i samme grad af de forskellige kompenserende it-hjælpemidler. Der vil være brug for
individuel vejledning om hvilke hjælpemidler der kan hjælpe den enkelte bruger (Petersen, 2005). Mere om dette – bl.a. – i næste kapitel.
Kapitlet opsummeret kort, formodes de kompensatoriske it-hjælpemidler at hjælpe for elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Direkte effekter i form af bedre til afkodning m.m. foreligger der ikke megen dokumentation for, men overførelseseffekter er
påvist. Desuden stor effekt hvis der sammenlignes på tests gennemført med kompenserende hjælpemidler kontra tests gennemført uden.
6. Faktorer ved implementering af kompenserende it-hjælpemidler
Forsøg fra Danmark, Sverige og Norge har fokuseret på hvilke faktorer der spiller ind ved selve implementeringen af de kompenserende it-hjælpemidler. De vigtigste konklusioner i forhold til denne rapport vil blive fremhævet i det følgende.
6.1 Attitude
Gunvor Damsby har stået i spidsen for en større svensk undersøgelse omhandlende de faktorer der er i spil ved implementeringen af de kompenserende it-hjælpemidler. 43 specialpædagoger fra hele Sverige var med i undersøgelsen. De vigtigste konklusioner var:
- Jo tidligere start, desto bedre - Læreren skal kunne programmerne
- Viden om ordblindhed blandt undervisere meget vigtig
- Faktorer som manglende tid, for få computere og for dårlig teknisk support, har ikke den store betydning
Og den altovervejende faktor, der spiller ind over de andre, er attitude (Damsby, 2008).
Således skriver Damsby som konklusion i sin rapport, at de rigtige attituder til ordblindhed og kompensation, er den overordnede faktor. Det at tage ansvar for, at eleverne får den hjælp de behøver og at have et samarbejde med elever og forældre. Hvis lærerne ved hvad ordblindhed er og respektere det, og kender til og ser mulighederne af kompenserende it- hjælpemidler, ja så arbejder de også hen imod at ordblinde elever skal bruge dem (ibid.).
Og når eleverne får denne mulighed, så bliver de også mere motiverede og selvstændige og præstere herefter efter bedste evne (Thøgersen, 2009; Damsby 2008). Lignende resultater fra Norge og Holland refereres i Clausen og Haven (2005).
6.2 Mangel på computere
En ny dansk undersøgelse, IT og Læsning, har kigget på hvorledes skolerne (lærerne) generelt udnytter it i undervisningen og her er der lidt modsatte fortegn i forhold til
Damsbys resultater. Således svarer næsten halvdelen af lærerne at hovedproblemet for dem
i at udnytte it mere i undervisningen, er mangel på computerudstyr og en femtedel udtaler mangel på tilsyn på teknikken - det er altid i stykker (Buch, 2009).
6.3 Tid
At manglende tid heller ikke skulle have den store betydning, viser sig at være meget individuelt idet en del af de interviewede netop fokuserede meget på at der ganske enkelt manglede tid til at sætte sig ordentlig ind i programmerne (Damsby, 2008). Dette stemmer overens med en norsk masterafhandling som har fokuseret på processen fra det øjeblik der bliver søgt om kompenserende it-hjælpemidler og indtil brugeren kan anvende det. Nogle af konklusionerne i denne afhandling var, at det er nødvendigt med mere tid til at sætte sig ind i programmerne og orientere sig i området omkring hjælpemidlerne, mere tid til teknisk opfølgning og mere tid i form af ressourcer til den enkelte elev (Johnsen, 2008).
6.4 Hvornår?
Vedrørende spørgsmålet om hvornår der skal sættes ind med de kompenserende it-
hjælpemidler, var svaret jo før jo bedre (Damsby, 2008). Men hvor tidligt. Generelt ville de adspurgte vente og se hvordan den traditionelle læse/skriveundervisning forløb men så snart der blev spottet problemer, skal der sættes ind. Hertil var der flere grunde. For det første er det sværere at få eleverne til at forlade klassen for at modtage
specialundervisning, jo ældre de bliver. Det handler om hormoner, sammenhold m.m.
(ibid.). Det er vigtigt for de ordblinde elever, at undervisningen kan foregå på lige fod med de andre i klassen og at de andre elever kan blive inddraget (Thøgersen, 2009; Østergaard, 2008). For det andet har disse ældre elever ofte ikke tid eller vilje til at lære programmerne.
Og det viser sig også, at elever der er begyndt at bruge kompensatoriske hjælpemidler tidligt, fortsætter med det i de ældre klasser (Damsby, 2008).
6.5 Læreruddannelsen
En anden konklusion fra Damsby (2008) var, at næsten samtlige interviewede personer sagde, at kompensatoriske hjælpemidler og viden om ordblindhed burde være en del af læreruddannelsen. På IT og Ordblindekonference 2009, kom vigtigheden i underviserens viden også frem i lyset. Således fortalte en af de ordblinde der holdt et oplæg, at det var supervigtigt at underviserne kunne programmerne til fingerspidserne. Underviserne i dette tilfælde værende læsepædagogerne som også besidder viden om ordblindhed. Selv samme konklusion kom fra en af de andre ordblinde oplægsholdere som meget specifikt
pointerede hvor vigtigt en rolle læsepædagogen spiller, og hvor vigtigt det er, at de kender
både til ordblindhed og kompenserende it-hjælpemidler. Det kræves ganske enkelt, en læsepædagogisk og hjælpemiddelteknologisk viden i opsætning og undervisning i
programmerne tilpasset den enkelte elev (Petersen, 2005). Og sammenlignes der igen med den norske undersøgelse omtalt tidligere, var en anden af deres konklusioner at skolerne ikke havde ”beredskabet” til at hjælpe eleverne med de kompenserende it-hjælpemidler (Johnson, 2008).
Men også den ”almindelige” folkeskolelærer bør kende til såvel ordblindhed som kompenserende it-hjælpemidler, ellers ender det nemt med at skolerne tænker ”Nu
uddanner vi et par læsevejledere, så går det igen” (Thøgersen, 2009). Problemet er, at kan du ikke læse, kan du således heller ikke følge med i natur og teknik, sprog, fysik – ja selv i hjemkundskab er det et problem. Eleverne kunne sagtens modtage undervisning i
kompenserende it-hjælpemidler allerede fra de tidlige klasser idet ordblindhed influerer på alle fag (ibid.). I det hele taget tyder det på at lærerne generelt er klædt på for dårligt hvad angår it-kundskaber. En femtedel af de adspurgte i en undersøgelse svarede således at de manglede viden hvordan de kunne inddrage it i undervisningen generelt (Buch, 2009).
En interessant vinkel kunne være, at undervise alle elever i kompenserende it-hjælpemidler eftersom det ikke kun er ordblinde elever der kan have gavn af programmerne. Et
eksempel herpå er Horsens kommune hvor alle lærere på udvalgte skoler får et kursus i brug af kompenserende it-hjælpemidler så det kan blive et redskab i alle fag. Hermed skal eleverne ikke lære at læse for at kunne følge med i andre fag – det foregår sideløbende helt fra 1. klasse. Forsøget kører over de næste 3 år (Smith, 2009). Lignende idéer har været afprøvet i Skanderborg (Bladt, 2008) og Ringsted (Østergaard, 2008), begge steder med positive resultater og fra Skanderborg dokumenteres følgevirkninger som f.eks. mere ro i klassen og mere naturligt at hjælpe hinanden (Bladt, 2008).
Til sidst gælder det selvfølgelig også at de undervisere som ordblinde måtte støde på senere, på f.eks. ungdomsuddannelserne, også har kendskab til såvel ordblindhed som de kompenserende it-hjælpemidler. Dette er netop blevet konkluderet i en undersøgelse SU- styrelsen har lavet, hvor de har interviewet en masse elever der har modtaget it-rygsækken på ungdomsuddannelserne (Madsen, 2009).
6.6 Egne erfaringer
Til sidst lidt om egne erfaringer indenfor området som ansvarlig for specialpædagogisk støtte på Vilvorde. Som omtalt i indledningen, er der generelt utrolig dårlig indsigt i de kompenserende it-hjælpemidler for de elever der søger og får tildelt hjælpemidler. Når der spørges indtil hvorfor, stemmer de fleste svar overens med hvad de tidligere omtalte projekter og rapporter har konkluderet.
Det klart mest gennemgående svar er således, at der ikke findes nogen på skolen der ved noget om mulighederne med de kompenserende it-hjælpemidler. Og hvis det endelig lykkedes at få hjælp igennem f.eks. kommunen, er der stadig ingen der kan undervise i brugen af programmerne på skolen. Om det så skyldes tid, ressourcer eller vilje må stå hen i det uvisse.
Et andet hinder har været bureaukratiet. Skolerne ved som sagt ikke noget og når, typisk forældrene, går til kommunen, venter der nye forhindringer. Ofte med en mistanke om hvem der skal betale, bliver forældre og elever kastet frem og tilbage i systemet og indtil flere har forklaret at de simpelthen har givet op fordi de ikke har kunnet få den rette vejledning. Dette understøttes bl.a. i en ny rapport fra undervisningsministeriet, for netop manglende koordinering og langsomme sagsbehandlinger ses som en af de vigtigste hindringer i kampen mod at nå 95 % målsætningen (Katznelson et al., 2009).
Med hensyn til selve implementeringen af it-rygsækken, oplæringen af eleven, kan der også drages nogle konklusioner sammenholdt med den tidligere nævnte undersøgelse som SU-styrelsen har lavet i 2008. Således er langt de fleste tilfredse med den instruktion de får, som regel på enmandshånd. Således understregede de interviewede i SU-styrelsens undersøgelse at individuel undervisning var at foretrække (Madsen, 2009).
Ligeledes at det er godt hvis der er en instruktør fast tilknyttet som bl.a. også kan hjælpe med individuel tilpasning af it-rygsækken hvilket igen bevirker, som tidligere nævnt, at denne instruktør/underviser skal have et godt kendskab til it-rygsækkens indhold og muligheder (Madsen, 2009; Petersen, 2005). Dette bakkes ydermere op af erfaringer fra Århus Tekniske Skole, hvor et af de store ønsker er en pædagogisk konsulent med speciel kendskab til de kompenserende programmer som ydermere også kender til it generelt som f.eks. alle Microsoft Office programmerne (Harbo Andersen, 2009). En sådan konsulent ville nok være velkommen overalt hvor der undervises i de kompenserende it-
hjælpemidler! Også i Norge med tanke på de konklusioner nævnt tidligere i dette kapitel (Johnsen, 2008).
Til sidst. Egne erfaringer siger, at mange bruger it-rygsækken i forbindelse med
uddannelsen men så snart det gælder fritid, så bliver computeren også kun brugt som fritid.
Dvs. til spil, musik m.m. men ikke til at få læst tekst op fra nettet eller høre lydbøger, eller scanne breve ind osv. Den bruges primært til skolerelaterede emner hvilket også stemmer helt overens med SU-styrelsens undersøgelse (Madsen, 2009).
Opsummeret. Tidlig indsats, uddannelse af lærere om såvel ordblindhed og kompenserende it-hjælpemidler samt at it-rygsækken, når den endelig er kommet til brugeren, primært bruges i skolesammenhæng og ikke privat.
7. Diskussion
Vital er klar. Men er vi det? Pc-læsning (afsluttet, men endnu ikke færdigrapporteret), Unge ordblinde skriver løs med it (afsluttet oktober 2009, supplerende materiale kommer januar 2010), Voksne ordblindes anvendelse at it-hjælpemidler (endnu ikke publiceret), IT og læsning (afsluttet februar 2009, men mangler sidste fase), Projekt IT-støtte i
almenundervisningen (opstart august 2009) og flere til. Kompenserende it-hjælpemidler er i den grad i fokus netop nu og i skrivende stund (medio december 2009) er der givet allerede flere projekter og rapporter undervejs. Således vil der løbende komme nye interessante resultater frem som kan hjælpe til med at udbrede kendskabet til de kompenserende it-hjælpemidler. Denne rapport er også, om end i det mindre, en del af oplysningskampagnen og formålet iht. forordet var jo netop at oplyse de uoplyste – hvilket hermed er gjort.
Udgangspunktet for denne rapport var at se på, om de kompenserende it-hjælpemidler blev brugt. Svaret hertil er ja. De bruges i høj grad – i hvert tilfælde studiemæssigt for dem under uddannelse. Således viste resultater af en undersøgelse fra SU-styrelsen, at 55 % af dem der fik bevilget en it-rygsæk brugte den dagligt og ligeledes at det hovedsageligt var til lektier den blev brugt (Madsen, 2009). Det at de bruger it-rygsækken, er det dog ikke nødvendigvis det samme som at de bruger de kompenserende it-hjælpemidler, siger egne erfaringer. Office-pakken bliver flittig brugt, men ikke alle bruger det sammen med de kompenserende it-hjælpemidler. Omvendt, så gør de fleste det trods alt. Således svarer 34
% at de dagligt bruger skrivestøtten, som er det mest brugte af de kompenserende it-
hjælpemidler i it-rygsækken (ibid.). Pc-læsning viste, at de kompenserende it-hjælpemidler også blev brugt privat og på arbejdspladsen, dog ikke i så høj grad som deltagerne selv havde forventet (Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Hvad kender vi til brugen og effekten af kompenserende it-hjælpemidler? For såvel unge som voksne. For såvel i uddannelse som privat – det var spørgsmålene givet i
indledningen. Ovenover ligger noget af svaret – til at lave lektier. Også til at tage svære manualer med hjem fra arbejde og få dem scannet ind og læst op til stor nytte vel tilbage på arbejdet (er det så privat brug eller arbejdsmæssig brug?) (Arendal, 2009b).
Der er tilsyneladende stor forskel på anvendelsen. For unge under uddannelse, som ikke har så kraftige læse- skrivevanskeligheder, er det en vigtig faktor. Således svarede alle deltagere i pc-læsning som var under uddannelse, at læsestøtten var af stor eller nogen betydning for at de kunne gennemføre deres uddannelse. Dette til trods for at den kompenserende effekt hos dem var ubetydelig (Arendal & Saabye Jensen, 2009). Dette handler i højere grad om overførelseseffekter. De fleste undersøgelser indenfor området viser en masse forskellige overførelseseffekter (Arendal & Saabye Jensen, 2009; Arendal, 2009a; Damsby, 2007; Elbro, 2007; Andresen, 2003; Föhrer & Magnusson 2003: Petersen 2003). Øget selvtillid, åbenhed omkring egne læsevanskeligheder, følelse af
selvstændighed, være en del af fællesskabet, mod på nye udfordringer – f.eks. det at tage en uddannelse m.m. (Arendal & Saabye Jensen, 2009; Damsby 2008). Øget selvtillid giver mere lyst til at læse, som giver mere træning, som giver en bedre læsning, som giver mere selvtillid, som giv… ringe i vandet!
Anvendelsen blandt dem der ikke er under uddannelse er mere blandet. Således var læsestøtten ikke særlig brugt på arbejdspladsen grundet faktorer som tidskrævende, besværligt, for støvet m.m. (Arendal, 2009b).
Effekten, virker det – ud over den netop forklarede overførelseseffekt. Der foreligger ingen resultater der kan dokumenterer, at ordblinde elever bliver bedre læsere eller stavere fordi de har arbejdet med kompenserende it-hjælpemidler. Men det er bevist, at de
kompenserende it-hjælpemidler har en stor positiv effekt kontra det ikke at bruge dem – specielt for de svageste elever. Således viste pc-læsning at de allerdårligste læsere fik en
kæmpe kompensatorisk effekt ved brug af læsestøtte (Arendal & Saabye Jensen, 2009) og projektet ”unge ordblinde skriver løs med it” viste at der var en stor effekt på at skrive med skrivestøtte frem for at skrive uden når det galt stavningen (Juul & Clausen, 2009).
Eftersom det nu er tilladt at have hjælpemidler med til f.eks. folkeskolens afgangsprøve i læsning, og der findes en dokumenteret effekt af læsestøtten - så virker de kompenserende it-hjælpemidler.
Det handler i stedet om hvorledes der skal tolkes og defineres på læsning, stavning og skrivning. Er det snyd at bruge kompensatoriske it-hjælpemidler? Hvis ja, så har de kompensatoriske it-hjælpemidler ingen effekt. Hvis nej, så har de en stor effekt på såvel læsning som stavning. Det postuleres derfor at læsekrykker har sin berettigelse jvf. med Elbro (2008b) – ligesom briller for den svagtseende, høreapparatet for den hørehæmmede (Arendal & Saabye Jensen, 2008).
Eksemplet i kapitel 4 med vokaltrappen (side 10), er et andet eksempel på hvorledes kompensatorisk it hjælper. I det eksempel, ikke som kompensatorisk men snarere som et pædagogisk hjælpemiddel – også det er diskuteret en del i litteraturen (Myrberg, 2007;
Föhrer & Magnusson, 2003). I stedet for selv at sidde med vokaltrappen foran sig, ligger det allerede i computeren – i de kompenserende it-hjælpemidler. Såfremt hjælpemidlerne er sat op til det – lærens rolle bliver hermed pludselig enormt vigtig.
Hypotesen for denne opgave var, at det må kunne gøres bedre! Altså det med at 37 % af dem der fik bevilget en it-rygsæk på Vilvorde, ikke kendte til programmerne. Og det kan gøres bedre. Lærerne er et af svarene, eller måske snarere læreruddannelsen. Såvel ordblinde brugere, undersøgelser fra Danmark, Sverige og Norge fremfører de samme argumenter for at sikre en bedre implementering at de kompenserende it-hjælpemidler.
Lærerne på skolerne skal vide hvad det handler om. Dels skal de have en teknisk viden om hvordan de enkelte kompenserende it-hjælpemidler fungerer men de skal også kende til de problematikker en ordblind elev sidder med (Harbo Andersen, 2009; Thøgersen, 2009;
Damsby 2008; Johnsen, 2008). Egne erfaringer bakker op om dette.
En anden meget vigtig faktor for at kunne gøre det bedre, er bureaukratiet, sagsgangen.
Manglende viden, manglende gennemskuelighed og måske manglende ressourcer er det brugerne støder på når de f.eks. går til enten deres skole eller kommune for at få hjælp.
Alle er enige om, at selvfølgelig skal der hjælpes, men alt for mange ved, vil eller kan ikke komme igennem systemet. Der efterlyses derfor mere åbenhed om hvordan og hvorledes hvilket tydeliggøres, da netop manglende koordinering og langsomme sagsbehandlinger ses som en af de vigtigste parametre i kampen mod at nå 95 % målsætningen (Katznelson et al., 2009). For det er stadig det det hele handler om – UTA.
Hvornår, eller rettere hvor tidligt, skal der undervises i de kompenserende it-hjælpemidler?
Generelt er der enighed om jo før jo bedre, om end der tager længere tid for yngre elever (3-5 klasse) at lære at bruge programmerne (Damsby, 2007). Egne erfaringer siger, at eleverne gerne skal kende til programmerne inden de kommer til en ungdomsuddannelse.
Når først eleverne er kommet til det stadie, er der ofte ikke tid til også at lære brugen af hjælpemidlerne (Damsby, 2007; Petersen, 2003). Desuden var der det med hormonerne i denne alder samt det faktum, at elever der lærer at bruge programmerne i en tidlig alder også fortsætter med det i de ældre klasser (Damsby, 2008).
En sidste vigtig konklusion fra Damsby (2008) var, at kompensation er godt – men ikke på bekostning af træning. Såvel Elbro (2008a) og Juul & Clausen (2009) er enige i dette.
Kompensation er en form for træning som altså gerne kan påbegyndes tidligt og ydermere at kompensation er ligeså vigtigt som træning. Således udtrykker Petersen (2005), at det er nødvendigt med undervisning i strategier som understøttes af de kompenserende it-
hjælpemidler for at få en optimal anvendelse af disse. Der mangler imidlertid viden om hvordan traditionel læseundervisning og kompenserende it-hjælpemidler kan understøtte hinanden og derved optimere læseundervisningen (Arendal & Saabye Jensen, 2008).
Det netop opstartede forsøg i Horsens er interessant. Alle elever undervises i brug af de kompenserende it-hjælpemidler – ikke bare de ordblinde. Og helt fra de små klasser. Så kommer frygten. Er der så slet ingen der lærer at læse rigtigt? Bliver vi så alle sammen dårlige læsere fremover? Der er ingen resultater der dokumenterer dette men det er
selvfølgelig noget at være opmærksom på fremover. Og, programmerne ses ofte som leg i de små klasser og for dem der har knækket læsekoden, er det trods alt nemmere selv at læse op – trods alt. Det, i stedet for at høre, ViTal er klar.
Hermed afrundes diskussionen idet såvel udgangspunkt, spørgsmål og hypoteser ud fra indledningen er blevet debatteret.
8. Konklusion
I bund og grund handler det om én ting – at lære at bruge de kompenserende it-
hjælpemidler. Ikke bare at lære at bruge dem, men virkelig at lære at bruge dem. At forstå hvor meget hjælp denne lille maskine (computer) rent faktisk har at tilbyde hvis man har svært ved at læse eller skrive – eller begge dele.
Hvordan sikrer vi dette sker, specifikt ved overgangen til en ungdomsuddannelse, var problemformuleringen for denne rapport. Svaret er givet. De bliver nød til at beherske de kompenserende it-hjælpemidler allerede inden de starter på en ungdomsuddannelse. Dette gøres ved at det bliver langt nemmere for ordblinde og deres forældre at få den hjælp de behøver i grundskolen. Dette gøres ved at sagsbehandling gøres meget mere smidigt og at der findes uddannede lærere der kender til såvel ordblindhed som til kompenserende it- hjælpemidler. Dette gøres ved at tilføje ressourcer – er det så enkelt? Nok ikke, men langt hen ad vejen handler det om ressourcer – ingen tvivl om det. Men også om attituder. Det skal være acceptabelt at være ordblind, at have problemer. Det skal accepteres blandt lærere og medstuderende. Det skal være acceptabelt at bruge sine kompenserende it- hjælpemidler som læse- og skriveredskaber. Som f.eks. til folkeskolens afgangsprøve i læsning – det er ikke snyd men derimod det første skridt i den rigtige retning af accept.
Løsningen, svaret på problemformuleringen, det der postuleres herfra er at:
Den altovervejende faktor, der sikrer at unge med læse- og skriveproblemer for størst mulig gavn af de kompenserende it-hjælpemidler, er tidlig indsats i
grundskolen. Det, at eleverne kender til de kompenserende it-hjælpemidler inden de starter på en ungdomsuddannelse, er opskriften til succes. Samtidig skal det anerkendes, at det ikke er snyd at bruge de kompenserende it-hjælpemidler.
Et meget interessant fremtidigt studie kunne som følge heraf være, at sammenligne hvorvidt elever der er blevet introduceret til hjælpemidlerne i grundskolen (måske endda blevet fortrolige med dem!!), klarer sig bedre end dem der først får introduceret
hjælpemidlerne når de starter på en ungdomsuddannelse. Er de bedre klædt på, bedre forberedt, mere klar. For husk, konklusionen – de vise ord – ViTal er klar!
9. Litteraturliste
Arendal, E. & Saabye Jensen, B., 2009. Oplæg ved Ordblinde og it-konferencen 2009.
Hjælpemiddelinstituttet.
Arendal, E. & Saabye Jensen, B., 2008. At læse og at læse selv. Dansk audiologopædi.
Nr. 5, side 18-21.
Arendal, E., 2009a. Voksne ordblindes anvendelse af it-hjælpemidler. Masterafhandling.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Endnu ikke publiceret.
Arendal, E., 2009b. Oplæg ved Ordblinde og it-konferencen 2009.
Hjælpemiddelinstituttet.
Arendal, E., 2006. Hjælpemidler til mennesker med ordblindhed.
Hjælpemiddelinstitutet.78 sider
Andresen, B.B., 2003. Læsning for alle. Følgeforskning vedr. ITMF-projekter om faglig læsning med it-støtte. Hinnerup: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 43 sider.
Arnbak, E., 2008. Faglig læsning – fra læseproces til lærerproces. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, A/S, København, 1. udgave, 3. oplag. 190 sider.
Bladt, K., 2008. It-støttet undervisning fremmer ligeværdig deltagelse. . Viden om læsning.
Nr. 3. Side 16-19.
Buch, B., 2009. Projekt IT og læsning. Afsluttende rapport februar 2009.
http://www.videnomlaesning.dk/UserFiles/File/Pdf- filer/projekter/67116Rapport%20Bettina%20Buch.pdf
Clausen, J.K. & Haven, D., 2005. Voksne ordblinde – en antologi. Dansk Psykologisk forlag, 1. udgave, 1. oplag, 192 sider.
Damsby, G., 2008. Implementering av kompensatoriska datorprogram i undervisningen – belyst ur specialpedagogers perspektiv. Forsknings- och utvecklingsenheten.
Habilitering & Hjälpmedel, Region Skåne. Rapport nr. 2/2008. 90 sider.
http://www.skane.se/Public/HAB/FoUrapporter/100fourapport2008nr02.pdf
Damsby, G., 2007. Kompensatoriska datorprogram – en dyslektikers möjlighet? En studie i samverkan med specialpedagoger och elever med dyslexi. Forsknings- och
utvecklingsenheten. Habilitering & Hjälpmedel, Region Skåne. Bulletin Nr 2/2007. 48 sider. www.skane.se/Public/HAB/FoUbulletiner/100foubulletin2007nr02.pdf
DVO, 2009. Dansk Videncenter for Ordblindhed. http://www.dvo.dk/index.php?id=401
Elbro, C., 2008a. Læsning og Læseundervisning. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, A/S, København, 2. udgave, 2. oplag. 284 sider.
Elbro, C., 2008b. Læsekrykker eller læseundervisning. Dansk audiologopædi. Nr. 4, side 26-28.
Elbro, C., 2007. Læsevanskeligheder. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, A/S, København, 1. udgave, 1. oplag. 325 sider.
Föhrer, U. & Magnusson, E., 2003. Läsa och skriva fast man inte kan. Kompenserende hjälpmedel vid läs- och skrivsvårigheter. Studentlitteratur, Lund. 242 sider.
Gade, M., 2006. Kompensatorisk it – it-hjælpemidler i undervisningen. Håndbogsserien.
Malling Beck A/S, Danmark. 120 sider.
Gilberg G. & Ödman, M., 1994. Dyslexi – vad är det. Natur och Kultur, Stockholm. 115 sider
Harbo Andersen, A., 2009. Oplæg ved Ordblinde og it-konferencen 2009.
Hjælpemiddelinstituttet.
Ingvar, M., 2008. En liten bok om dyslexi. Natur och Kultur, Stockholm. 137 sider.
Johnsen, 2008. Fra søknad til datautstyr. Datatekniske hjelpemidler i skolen formidlet av HMS/NAV : oppfølgingsansvarliges erfaringer og behov. Masteropgave. Institutt for spesialpedagogikk Oslo Universitet. 114 sider.
http://www.duo.uio.no/publ/isp/2008/77451/Johnsenx26.mai.pdf
Juul, H. & Clausen, J.K., 2009. Unge ordblinde skriver løs med it. Projektrapport. Dansk Videncenter for Ordblindhed. 47 sider.
Katznelson, N., Murning, S., & Pless, M., 2009. Vejen mod de 95 % en
erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. KL’s Kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse og UVM. 31 sider.
Lausch, B. & Størner, T., 2002. Samarbejdet mellem elev og skole – udsatte elever i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 20.
Undervisningsministeriet, 64 sider.
Madsen, S.K., 2009. Oplæg ved Ordblinde og it-konferencen 2009.
Hjælpemiddelinstituttet.
Myrberg, M., 2007. Dyslexi – en kunskapsöversikt. Vetenskapsrådet, Stockholm. 107 sider.
Olsen, L., 2007. Den nye ulighed. Gyldendal, Danmark. 179 sider.
