• Ingen resultater fundet

Bliver fjernvarmen en del af fremtidens energisystem?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bliver fjernvarmen en del af fremtidens energisystem?"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Bliver fjernvarmen en del af fremtidens energisystem?

Münster, Marie; Hansen, Lise-Lotte Pade

Published in:

Fjernvarmen

Publication date:

2007

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Münster, M., & Hansen, L-L. P. (2007). Bliver fjernvarmen en del af fremtidens energisystem? Fjernvarmen, (2), 12-14.

(2)

12

www.danskfjernvarme.dk

F J E R N VA R M E N | 2 2 0 0 7

Af PhD studerende Marie Münster, AAU/

Risø og forskningsassistent Lise-Lotte Pade, Risø

Fjernvarmen risikerer at blive glemt

Fjernvarmen er ikke i fokus, når for- skere og politikere analyserer frem- tidens energisystem. Det viser et litteraturstudie af dansk og interna- tional litteratur om fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Projektet kan ses på www.danskfjernvarme.dk.

I litteraturstudiet er 15 danske og internationale databaser afsøgt for lit- teratur om fjernvarmens rolle i frem- tiden. 45 Artikler og rapporter blev udvalgt. Resultatet af litteraturstudiet er blandt andet, at:

• der findes kun få videnskabelige artikler, der omhandler emnet

• litteratur omhandlende fremtidens energisystem behandler fjernvar- mens rolle overfladisk

Der blev fundet få publicerede viden- skabelige artikler, men en del papers til internationale konferencer om fjernvarme og –køling. Dette viser, at emnet ikke er helt glemt, men måske ikke forskningstungt eller nok oppe i tiden til at blive publiceret. Derudover er der fundet en del rapporter fra branche- og interesseorganisationer.

Især den svenske og den tyske fjern- varmeorganisation, samt den europæ- iske er her værd at fremhæve. Endelig er der fundet relevante rapporter hos Energistyrelsen og projekter finansie- ret af Europa Kommissionen.

Når der ses på energisystemet i frem-

tiden, er fokus typisk ikke på fjern- varme, men derimod på individuelle løsninger (mikrokraftvarme, besparel- ser på husstandsniveau etc.). Dette til trods for, at der er udbredt enighed om, at:

• kraftvarme har store potentialer i EU-perspektiv

• kraftvarme medfører energieffektiv produktion af el og varme

• kraftvarme bidrager til CO2-reduk- tion set i forhold til ren termisk kraftproduktion

• fjernvarme kan bidrage til øget anvendelse af vedvarende energi Groft sagt interesserer fjernvarmefolk sig for fjernvarmen, mens øvrige, der beskæftiger sig med fremtidens

energisystem, fokuserer på nye spæn- dende individuelle tekniske løsninger i stedet.

Dette kan bl.a. skyldes de politiske trends, der er oppe i tiden. Her kan fjernvarmen bidrage til at sikre forsy- ningssikkerhed, miljø, eksport af tek- nologi og samfundsmæssig omkost- ningseffektivitet, mens det er mere tvivlsomt, om fjernvarme kan bidrage til ”hotte” udtryk som liberalisering, valgfrihed, fleksibilitet, privatøkono- misk omkostningseffektivitet og nye teknologier. Oven i købet associeres fjernvarme med ”umoderne” begreber som planlægning, tvang og andels- tanke/hvile-i-sig-selv princippet.

Bliver fjernvarmen en del af fremtidens energisystem?

Nyt litteraturstudie viser, at fokus typisk er på individuelle løsninger, når fremtidens energisystemer diskuteres – trods fjernvarmes potentiale.

F

ORSKNING

Styrker

• Anvendelse af spildvarme

• Fleksibelt brændselsforbrug/ -valg

• Fleksibel teknologi

• Effektudjævning

• Forbrugervenlig/ komfort

• Integration af VE

• Forsyningssikkerhed

• Godt energipolitisk instrument

• Høj virkningsgrad

Svagheder

• Investeringstungt

• Distributionstab

• Bundethed/ monopol

• Varmebunden el-produktion

• Kræver planlægning

• Stift system

• Anses som biprodukt til el

• Mange, små og uprofessionelle anlæg

• Adskilt distribution og produktion

Muligheder

• Integration af VE

• Varmepumper/ regulerkraft

• Fjernkøling

• Regulerkraft KV anlæg

• Varmebank

• Lagring

• Forsyning af lavenergihuse

• Effektivisering via benchmarking

• Liberalisering?

• CO2 kvoter?

• Mikroanlæg?

• Fri/ bunden egenkapital?

Trusler

• Nulenergihuse

• Pseudo-liberalisering af el/gas sektor

• Usynlighed/ selvfølge

• Rekruttering

• Liberalisering?

• CO2 kvoter?

• Mikroanlæg?

• Fri/ bunden egenkapital?

SWOT analyse

(3)

13

www.danskfjernvarme.dk F J E R N VA R M E N | 2 2 0 0 7

Fjernvarmens muligheder i fremtiden

Der er i forbindelse med projektet udarbejdet et udkast til en SWOT ana- lyse, der illustrerer fjernvarmens styr- ker, svagheder, muligheder og trusler i fremtidens energisystem. Udkastet blev udarbejdet med deltagelse af repræsentanter fra fjernvarmesekto- ren og Energistyrelsen. Se tabellen side 12.

I nogle tilfælde kan en trussel også blive en mulighed og omvendt, hvor-

for nogle af punkterne går igen på begge sider. Nedenfor gennemgås udvalgte muligheder og trusler.

Tekniske muligheder

Varmepumper, fjernkøling og lagring er nogle af de teknologier, der giver nogle nye muligheder for fjernvarmen i fremtiden:

• Varmepumper og lagring kan yde et stort bidrag til bl.a. indregule- ring af vind

• Varmepumper er meget energief-

fektive frem for el-patroner (op til faktor 4)

• Fjernkøling kombineret med kraft- varme er meget energieffektivt frem for traditionel air-conditioning (op til 84% reduktion af elforbrug).

Der blev fundet en del materiale om de tre teknologier, og området vurde- res at være godt dækket.

Muligheder eller trusler ved liberalisering

Liberalisering af el- og gasmarkederne giver på grund af øget konkurrence mere fokus på kortsigtede finansielle gevinster. Dette fokus kan være uhen- sigtsmæssigt for varmesektoren, da den er forbundet med høje investe- ringsomkostninger i forbindelse med etablering af nye værker og ombyg- ning af eksisterende værker, som kræver mere langsigtet tænkning og planlægning.

(fortsættes næste side) PhD studerende

Marie Münster (tv) og forskningsas- sistent Lise-Lotte Pade har skrevet en rapport om fjernvar- mens rolle i fremti- dens energisystem.

Rapporten kan ses på www.danskfjern- varme.dk.

(4)

14

www.danskfjernvarme.dk

F J E R N VA R M E N | 2 2 0 0 7

I materialet, som omhandler libera- liseringen og dennes betydning for fjernvarmesektoren, blev der lagt vægt på, at liberalisering som sådan er et godt tiltag, men at den nuværen- de liberalisering ikke virker ”rigtigt”.

Der skal derfor sikres passende ram- mer for fjernvarme og kraftvarme, hvis liberalisering af el- og gasmarke- derne skal være en mulighed og ikke en trussel.

Muligheder eller trusler med CO2 kvoter

Der er bred enighed om, at der både er muligheder og trusler ved etab- leringen af kvotehandelssystemet.

På den positive side nævnes det, at kvotesystemet sætter en pris på CO2 - udslip og dermed gør især kraftvarme attraktivt i forhold til separat el- og varmeproduktion. Dette kræver imid- lertid, at kvotesystemet er velfunge- rende, hvilket det på nuværende tids-

punkt ikke er pga. den ulige fordeling af CO2 kvoterne.

Dokumentation af fjernvarmens potentialer

Fjernvarmen har store potentialer for at bidrage til at opnå et velfungerende energisystem. For at sikre sin plads i fremtidens energisystem er det nød- vendigt at dokumentere og arbejde videre med disse potentialer.

En række mulige analyser blev iden- tificeret ved projektets afsluttende møde:

1. Fjernvarme i nyt byggeri – hvornår, hvor og hvordan kan det betale sig?

(inkl. demonstrationsprojekt) 2. Scenarier for udvikling af fjernvar- men i fremtiden (systemanalyse og samfundsøkonomi) – hvilken værdi har den høje grad af fjernvarme for samfundet i dag – hvad hvis andelen falder?

3. Potentialet ved kraftvarme i EU i et velfungerende CO2 kvotesystem

4. Effekter og trusler af et liberaliseret el- og gasmarked i Europa

5. Fjernkøling og varmepumper (samfundsøkonomi og incitamenter) – hænger den samfundsøkonomiske gevinst ved anvendelse af varmepum- per og fjernkøling sammen med de incitamenter, der eksisterer, eller eksi- sterer der administrative barrierer?

6. Varmtvandslagring set i et system- perspektiv (individuel/ decentral/

central) – i hvor høj grad kan varmt- vandslagring bidrage til at højne effektiviteten i energisystemet og til spidslastudjævning?

Derudover blev en række yderligere temaer foreslået, som kan ses i pro- jektrapporten sammen med en lit- teraturliste og resuméer af samtlige dokumenter.

marie.mynster@risoe.dk lise-lotte.pade.hansen@risoe.dk (fortsat fra forrige side)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men der bliver også mulighed for at få svar på mange andre spørgsmål inden for det grønne område. For med de 200 udstillere, der allerede i begyndelsen af maj havde meldt sig

Virksomhederne kan som udgangspunkt få dækket alle omkostninger, der er nødvendige for at producere og levere fjernvarmen. For produktionsanlæg gælder dette dog kun, hvis de kan

Den energipolitiske målsætning om udfasning af fossile brændsler i el- og varmefor- syningen lægger op til en massiv udbygning af fjernvarmen. ULTFV kombineret med varmepumper kan

En bølge af avancerede teknologier, som giver nye muligheder til danske virksomheder - men også kan være en trussel for de virksomheder, som ikke får grebet de nye muligheder

Trænger forholdsvis varm, fugtig luft ind i koldt frø eller korn kan der derfor være risiko for afkøling af luften og deraf følgende kondensering af vand i afgrøden.. Til at

En modsat mening er denne: ”Vi kunne ikke forestille os, hvad der ville være relevant for Jeres historieforståelse, eller hvor- dan I tænker historie i det hele taget, så I

Vel vil der ikke etableres den samme meningsfylde som i ansigt-til-ansigt-situationen, idet der til stadighed vil være en større fokusering på ordene og dermed en mindre

Med lagring som flydende brint (4) vil der kunne opnås de største rækkevidder men også med meget dårlige energieffektiviteter, mens lagring i gastanke eller metalhydrider (3)