Vital er klar. Men er vi det? Pc-læsning (afsluttet, men endnu ikke færdigrapporteret), Unge ordblinde skriver løs med it (afsluttet oktober 2009, supplerende materiale kommer januar 2010), Voksne ordblindes anvendelse at it-hjælpemidler (endnu ikke publiceret), IT og læsning (afsluttet februar 2009, men mangler sidste fase), Projekt IT-støtte i
almenundervisningen (opstart august 2009) og flere til. Kompenserende it-hjælpemidler er i den grad i fokus netop nu og i skrivende stund (medio december 2009) er der givet allerede flere projekter og rapporter undervejs. Således vil der løbende komme nye interessante resultater frem som kan hjælpe til med at udbrede kendskabet til de kompenserende it-hjælpemidler. Denne rapport er også, om end i det mindre, en del af oplysningskampagnen og formålet iht. forordet var jo netop at oplyse de uoplyste – hvilket hermed er gjort.
Udgangspunktet for denne rapport var at se på, om de kompenserende it-hjælpemidler blev brugt. Svaret hertil er ja. De bruges i høj grad – i hvert tilfælde studiemæssigt for dem under uddannelse. Således viste resultater af en undersøgelse fra SU-styrelsen, at 55 % af dem der fik bevilget en it-rygsæk brugte den dagligt og ligeledes at det hovedsageligt var til lektier den blev brugt (Madsen, 2009). Det at de bruger it-rygsækken, er det dog ikke nødvendigvis det samme som at de bruger de kompenserende it-hjælpemidler, siger egne erfaringer. Office-pakken bliver flittig brugt, men ikke alle bruger det sammen med de kompenserende it-hjælpemidler. Omvendt, så gør de fleste det trods alt. Således svarer 34
% at de dagligt bruger skrivestøtten, som er det mest brugte af de kompenserende
it-hjælpemidler i it-rygsækken (ibid.). Pc-læsning viste, at de kompenserende it-it-hjælpemidler også blev brugt privat og på arbejdspladsen, dog ikke i så høj grad som deltagerne selv havde forventet (Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Hvad kender vi til brugen og effekten af kompenserende it-hjælpemidler? For såvel unge som voksne. For såvel i uddannelse som privat – det var spørgsmålene givet i
indledningen. Ovenover ligger noget af svaret – til at lave lektier. Også til at tage svære manualer med hjem fra arbejde og få dem scannet ind og læst op til stor nytte vel tilbage på arbejdet (er det så privat brug eller arbejdsmæssig brug?) (Arendal, 2009b).
Der er tilsyneladende stor forskel på anvendelsen. For unge under uddannelse, som ikke har så kraftige læse- skrivevanskeligheder, er det en vigtig faktor. Således svarede alle deltagere i pc-læsning som var under uddannelse, at læsestøtten var af stor eller nogen betydning for at de kunne gennemføre deres uddannelse. Dette til trods for at den kompenserende effekt hos dem var ubetydelig (Arendal & Saabye Jensen, 2009). Dette handler i højere grad om overførelseseffekter. De fleste undersøgelser indenfor området viser en masse forskellige overførelseseffekter (Arendal & Saabye Jensen, 2009; Arendal, 2009a; Damsby, 2007; Elbro, 2007; Andresen, 2003; Föhrer & Magnusson 2003: Petersen 2003). Øget selvtillid, åbenhed omkring egne læsevanskeligheder, følelse af
selvstændighed, være en del af fællesskabet, mod på nye udfordringer – f.eks. det at tage en uddannelse m.m. (Arendal & Saabye Jensen, 2009; Damsby 2008). Øget selvtillid giver mere lyst til at læse, som giver mere træning, som giver en bedre læsning, som giver mere selvtillid, som giv… ringe i vandet!
Anvendelsen blandt dem der ikke er under uddannelse er mere blandet. Således var læsestøtten ikke særlig brugt på arbejdspladsen grundet faktorer som tidskrævende, besværligt, for støvet m.m. (Arendal, 2009b).
Effekten, virker det – ud over den netop forklarede overførelseseffekt. Der foreligger ingen resultater der kan dokumenterer, at ordblinde elever bliver bedre læsere eller stavere fordi de har arbejdet med kompenserende it-hjælpemidler. Men det er bevist, at de
kompenserende it-hjælpemidler har en stor positiv effekt kontra det ikke at bruge dem – specielt for de svageste elever. Således viste pc-læsning at de allerdårligste læsere fik en
kæmpe kompensatorisk effekt ved brug af læsestøtte (Arendal & Saabye Jensen, 2009) og projektet ”unge ordblinde skriver løs med it” viste at der var en stor effekt på at skrive med skrivestøtte frem for at skrive uden når det galt stavningen (Juul & Clausen, 2009).
Eftersom det nu er tilladt at have hjælpemidler med til f.eks. folkeskolens afgangsprøve i læsning, og der findes en dokumenteret effekt af læsestøtten - så virker de kompenserende it-hjælpemidler.
Det handler i stedet om hvorledes der skal tolkes og defineres på læsning, stavning og skrivning. Er det snyd at bruge kompensatoriske it-hjælpemidler? Hvis ja, så har de kompensatoriske it-hjælpemidler ingen effekt. Hvis nej, så har de en stor effekt på såvel læsning som stavning. Det postuleres derfor at læsekrykker har sin berettigelse jvf. med Elbro (2008b) – ligesom briller for den svagtseende, høreapparatet for den hørehæmmede (Arendal & Saabye Jensen, 2008).
Eksemplet i kapitel 4 med vokaltrappen (side 10), er et andet eksempel på hvorledes kompensatorisk it hjælper. I det eksempel, ikke som kompensatorisk men snarere som et pædagogisk hjælpemiddel – også det er diskuteret en del i litteraturen (Myrberg, 2007;
Föhrer & Magnusson, 2003). I stedet for selv at sidde med vokaltrappen foran sig, ligger det allerede i computeren – i de kompenserende it-hjælpemidler. Såfremt hjælpemidlerne er sat op til det – lærens rolle bliver hermed pludselig enormt vigtig.
Hypotesen for denne opgave var, at det må kunne gøres bedre! Altså det med at 37 % af dem der fik bevilget en it-rygsæk på Vilvorde, ikke kendte til programmerne. Og det kan gøres bedre. Lærerne er et af svarene, eller måske snarere læreruddannelsen. Såvel ordblinde brugere, undersøgelser fra Danmark, Sverige og Norge fremfører de samme argumenter for at sikre en bedre implementering at de kompenserende it-hjælpemidler.
Lærerne på skolerne skal vide hvad det handler om. Dels skal de have en teknisk viden om hvordan de enkelte kompenserende it-hjælpemidler fungerer men de skal også kende til de problematikker en ordblind elev sidder med (Harbo Andersen, 2009; Thøgersen, 2009;
Damsby 2008; Johnsen, 2008). Egne erfaringer bakker op om dette.
En anden meget vigtig faktor for at kunne gøre det bedre, er bureaukratiet, sagsgangen.
Manglende viden, manglende gennemskuelighed og måske manglende ressourcer er det brugerne støder på når de f.eks. går til enten deres skole eller kommune for at få hjælp.
Alle er enige om, at selvfølgelig skal der hjælpes, men alt for mange ved, vil eller kan ikke komme igennem systemet. Der efterlyses derfor mere åbenhed om hvordan og hvorledes hvilket tydeliggøres, da netop manglende koordinering og langsomme sagsbehandlinger ses som en af de vigtigste parametre i kampen mod at nå 95 % målsætningen (Katznelson et al., 2009). For det er stadig det det hele handler om – UTA.
Hvornår, eller rettere hvor tidligt, skal der undervises i de kompenserende it-hjælpemidler?
Generelt er der enighed om jo før jo bedre, om end der tager længere tid for yngre elever (3-5 klasse) at lære at bruge programmerne (Damsby, 2007). Egne erfaringer siger, at eleverne gerne skal kende til programmerne inden de kommer til en ungdomsuddannelse.
Når først eleverne er kommet til det stadie, er der ofte ikke tid til også at lære brugen af hjælpemidlerne (Damsby, 2007; Petersen, 2003). Desuden var der det med hormonerne i denne alder samt det faktum, at elever der lærer at bruge programmerne i en tidlig alder også fortsætter med det i de ældre klasser (Damsby, 2008).
En sidste vigtig konklusion fra Damsby (2008) var, at kompensation er godt – men ikke på bekostning af træning. Såvel Elbro (2008a) og Juul & Clausen (2009) er enige i dette.
Kompensation er en form for træning som altså gerne kan påbegyndes tidligt og ydermere at kompensation er ligeså vigtigt som træning. Således udtrykker Petersen (2005), at det er nødvendigt med undervisning i strategier som understøttes af de kompenserende
it-hjælpemidler for at få en optimal anvendelse af disse. Der mangler imidlertid viden om hvordan traditionel læseundervisning og kompenserende it-hjælpemidler kan understøtte hinanden og derved optimere læseundervisningen (Arendal & Saabye Jensen, 2008).
Det netop opstartede forsøg i Horsens er interessant. Alle elever undervises i brug af de kompenserende it-hjælpemidler – ikke bare de ordblinde. Og helt fra de små klasser. Så kommer frygten. Er der så slet ingen der lærer at læse rigtigt? Bliver vi så alle sammen dårlige læsere fremover? Der er ingen resultater der dokumenterer dette men det er
selvfølgelig noget at være opmærksom på fremover. Og, programmerne ses ofte som leg i de små klasser og for dem der har knækket læsekoden, er det trods alt nemmere selv at læse op – trods alt. Det, i stedet for at høre, ViTal er klar.
Hermed afrundes diskussionen idet såvel udgangspunkt, spørgsmål og hypoteser ud fra indledningen er blevet debatteret.