Virker de – de kompenserende it-hjælpemidler? Det er det altovervejende og mest interessante spørgsmål nu. Svaret hertil er ja – men er der belæg for at sige det? Hvordan virker de og bliver man en bedre læser eller bedre til at skrive? Herom i dette og næste kapitel.
Der er efterhånden enighed om nogle generelle fordele ved kompensatorisk it-støtte. Disse værende,
- individualiserende undervisning da elever kan arbejde med egne tekster på egne niveauer
- støtten kan individualiseres således at der gives feedback på det ønskede - mulighed for at få utallige gentagelser uden at ”afsløre sig” overfor andre - følelsen af at lykkedes og kunne følge med sine klassekammerater
(Elbro, 2007).
Som følge heraf er, at når selvtilliden øges, ja så øges lysten til at læse og skrive mere også (Petersen, 2003). Altså nærmere en række overførelseseffekter i stedet for decideret bedre læse-, stave- og skriveegenskaber., hvilket bestemt ikke er uvæsentligt, Og alligevel, for når lysten til at læse og skive øges, giver det træning, hvilket igen gør dig til en bedre læser (Gade, 2006).
På årets (2009) IT og Ordblindekonference afholdt af Hjælpemiddelinstituttet var der flere oplæg fra ordblinde der havde været igennem uddannelsessystemet med brug af
kompenserende it-hjælpemidler i større eller mindre grad. Deres dom vedrørende effekten af de kompenserende it-hjælpemidler var tydelig. Her et par af citaterne: ”Ja, jeg er blevet en bedre staver”, ”Ja, jeg er blevet en bedre læser. Jeg kan stadig ikke afkode men jeg kan pludselig genkende flere ord efter at de ved oplæsning har været highlightet”, ”ViTal aflaster min arbejdshukommelse og jeg bruger derfor ikke energi på at afkode og kan nu pludselig meget bedre forstå det jeg læser”. Så brugernes umiddelbare holdning er tydelig – men er der også belæg for disse udtalelser? Hvad siger forskningen?
Tre helt nye danske undersøgelser har fokuseret på om hjælpemidlerne virker, og hvis de gør, hvilken effekt har det så for brugeren – både privat og i uddannelsesøjemed. ”Unge ordblinde skriver løs med it” fra Dansk Videncenter for Ordblindhed, og ”PC-læsning”
forankret i Hjælpemiddelinstituttet samt som en udløber af dette en Masterafhandling af Erik Arendal med titlen ”Voksne ordblindes anvendelse af it-hjælpemidler”. De vigtigste konklusioner i forhold til denne opgave vil blive fremført i de følgende afsnit.
5.1 Unge ordblinde skriver løs med it
Dansk Videncenter for Ordblindhed har netop afsluttet et projekt der undersøgte hvorledes brugen af ordforslagsprogrammer påvirkede elevers stavning og skrivning. Alle elever i forsøget gik på ordblindeefterskoler4 og forsøget gik ud på at undervise en gruppe af eleverne specifikt i brugen af CD-ORD 6 til daglig hjælp med stavning og skrivning imens en kontrolgruppe fik den ”normale” danskundervisning. Tesen var, at eleverne der havde modtaget undervisning i CD-ORD 6 ville få en markant bedre fremgang efter deres undervisningsforløb som forløb over 12 uger med en dobbeltlektion om ugen.
Undervisning var tilrettelagt med fokus på skriftens principper og spørgsmålet var, om dette ville ændre elevernes resultater i såvel stavning som skrivning (Juul & Clausen, 2009).
Eleverne blev testet i starten af forsøget i både diktat og i en skriveøvelse og begge prøver blev gennemført både med og uden brug CD-ORD 6. Efter endt undervisningsforløb, blev alle testet igen både med og uden brug af CD-ORD 6 (Juul & Clausen, 2009).
Resultaterne blev ikke som forventet. Godt nok sås en markant positiv effekt på
deltagernes stavning ved brug af CD-ORD 6 allerede inden undervisningsforløbet, men effekterne af selve undervisningsforløbet var ikke mærkbare. Kun en beskeden større fremgang kunne påvises hos eksperimentgruppen frem for kontrolgruppen i stavningen men fremgangen var ikke større med brug af CD-ORD 6 end uden brug af CD-ORD 6.
Således skyldes den positive effekt af eksperimentgruppen ikke umiddelbart deres brug af CD-ORD 6. Desuden vidste forsøget også, at der kun var beskedne effekter i henhold elevernes skriftlige fremstilling (Juul & Clausen, 2009). Men, værd at bemærke og nævne
4 I Danmark findes der 22 efterskoler som er forbeholdt elever med særlige læse‐ og skriveproblemer.
http://www.ordbl.dk
igen, der var en markant positiv effekt på deltagernes stavning ved brug af det kompenserende it-hjælpemiddel, her værende CD-ORD 6.
Dette stemmer helt overens med de resultater der fremkom i pilotprojektet ”Projekt
@lfatec” som var forløberen til projekt PC-læsning som omtales i næste afsnit. Således konkluderede projekt @lfatec, at de kompenserende it-hjælpemidler som
undervisningsredskab, hvor efterfølgende læsning og skrivning skete uden hjælpemidler, ikke havde markante effekter i forhold til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
Derimod, hvis de kompenserende it-hjælpemidler blev brugt som et værktøj, hvor efterfølgende læsning og skrivning foregik med hjælpemidler, så sås der en stor effekt særlig vedr. læsefærdigheder – også for de deltagere med den dårligste læseforståelse (Projekt @lfatec, 2004). Hermed var grunden lagt for pc-læsning
5.2 PC-læsning
De overordnede formål med projekt PC-læsning var at dokumenterer i hvor høj grad og på hvilke områder oplæsningsprogrammer kan kompenserer voksne med læseproblemer både på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og privat. Forsøget var oplagt på 3 tests. Først blev testdeltagerne testet uden brug af oplæsningsprogrammer og herefter testet med oplæsningsprogrammer for at sammenligne den umiddelbare virkning af disse. Til sidst blev deltagerne testet igen med brug af oplæsningsprogrammer et år efter de første tests, og hermed efter et år hvor de har fungeret som ”pc-læsere”. Testdeltagerne blev også
interviewet både inden og efter forløbet for at få et indblik i hvorledes de udnyttede deres nye ”værktøj” og hvilke forventninger de havde til projektet. Således svarede f.eks. over 90
% at de forventede at kunne forstå tekster bedre og ca. halvdelen af de adspurgte havde en forventning om at de ville blive fri for problemer med læsning og godt 60 % havde en forventning om at de ville have mindre brug for andres hjælp ved læsning (Arendal &
Saabye Jensen, 2009).
Resultaterne viser, at de læsesvage får en tydelig kompensation af at bruge oplæsningsprogrammer jævnført med når de ikke bruger programmerne. Således
konkluderes det bl.a., at især gruppen af de allersvageste læsere kompenseres betydeligt med oplæsningsprogrammerne og at de dermed på en relativ kort periode kan udvide deres læsepotentiale ganske betydeligt (Saabye Jensen et al. 2008).
Ved testen efter et års brug af oplæsningsprogrammerne var der dog ikke den store forskel at spore. Således var kompensationsgraden kun en anelse højere for de dårligste læsere efter et års brug af hjælpemidlerne sammenlignet med den test de lavede med hjælpemidler i starten af forsøget. For en såkaldt mellemgruppe var der ingen forskel i testene imens resultaterne for de bedste læsere (grupperet efter den første test med hjælpemidler) faktisk scorede en anelse lavere efter et år. Altså en manglende effekt efter et år som ”pc-læser”
(Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Kigges der derimod på ”overførselseffekten” fra projektet viser det sig, at 70 % af deltagerne oplevede læsestøtten havde haft nogen eller stor betydning bl.a. for deres selvtillid, åbenhed omkring deres ordblindhed og de fik en følelse af selvstændighed (Arendal & Saabye Jensen, 2009).
Og angående deltagernes egne forventninger, er resultaterne også positive. Således oplevede over 80 % af deltagerne at de havde mindre brug for andres hjælp (godt 60 % havde den forventning) og over 90 % synes de havde lettere ved at forstå tekster hvilket stemmer overens med forventningerne i forsøgets indledning. Der vidste sig også en markant betydning ved uddannelse idet alle adspurgte under uddannelse mente at oplæsningsprogrammerne havde nogen eller stor betydning for at de kunne gennemføre deres uddannelse. Derimod var det kun knap 30 % af de adspurgte der anvendte
programmerne på arbejdspladsen (Arendal & Saabye Jensen, 2009). Bl.a. med
udgangspunkt i dette resultat, arbejdede Arendal videre med dette i sin masterafhandling som refereres i næste afsnit.
5.3 Voksne ordblindes anvendelse af it-hjælpemidler.
Formålet med Arendals undersøgelse var således at vurdere hvorledes de kompenserende it-hjælpemidler har en effekt på voksne ordblindes muligheder, privat som på arbejde og uddannelse. Ydermere også, at undersøge hvilke læringspotentialer og kompetencer it-hjælpemidlerne gav den enkelte bruger (Arendal, 2009a).
Forsøget er bygget op om 3 dybdegående interviews med ordblinde personer som fik chancen for at fortælle deres historie. De 3 informanter blev valgt blandt deltagere i pc-læsning og de blev valgt ud fra følgende kriterier. De scorede alle 3 rigtig dårligt i den første test i pc-læsning (0 rigtige), de havde alle en stor og umiddelbar kompensation ved
brug af hjælpemidlerne i test 2 fra pc-læsning og endelig at ingen af dem på forhånd havde nærmere kendskab til de kompenserende it-hjælpemidler (Arendal, 2009a).
Resultatet viser, at de ordblinde for mange muligheder ved hjælp af de kompenserende it-hjælpemidler til at klare såvel uddannelse, arbejde som det private og ydermere i et læringsperspektiv, en række konkrete potentialer om kompetencer. Således konkluderes det om disse kompetencer, at det er: ”Kompetencer, hvor it-støtten ikke blot oplæser og giver viden til den ordblinde og giver nogle klare læringsmæssige kompetencer. Det er vist at disse også udvikler personligheden til en større tro på egne evner og muligheder, samt giver motivation til forsat uddannelse og erhvervsmæssige udfordringer” (Arendal, 2009a:
53).
Mere konkret, i forhold til spørgsmålet fra pc-læsning om hvorfor de kompenserende it-hjælpemidler ikke blev brugt på arbejdspladsen kom det bl.a. frem at informanterne har valgt arbejde med meget lidt læsning og skrivning (træ- og metal produktion samt lagerarbejder). Desuden at det var besværligt at anvende grundet faktorer som støv og snavs, det er tidskrævende og teksterne der skulle indscannes var svære at ”bakse med”
f.eks. maskinmanualer. Dog viser det sig at de bruger it-hjælpemidlerne privat til breve, mails m.m. men ligeså interessant også til at indscanne de her besværlige manualer fra arbejdet. Det var stadig besværligt men til meget stor hjælp på arbejdet. Og informanterne kunne sagtens se mulighederne i arbejdssituationer f.eks. ved oplæsning på
arbejdsmaskiner, ved f.eks. digitale udgaver af manualer og ved at de nu pludselig havde en mulighed for efteruddannelse og kurser da læsningen nu ikke mere skulle være hindringen hertil (Arendal, 2009b).
Citater som ”Jeg kan tage en faglig uddannelse og gå på kurser” og ”Jeg kan tage et arbejde hvor jeg kan læse – hvis jeg har lyst” siger rigtig meget om deltagernes ”nye”
muligheder i samfundet (Arendal, 2009b).
5.4 Internationale resultater
For sammenligningens skyld sammenholdes disse nye danske resultater med tidligere internationale forsøg der mere eller mindre har dokumenteret det samme. Et par svenske forskere (Föhrer & Magnusson 2003) har samlet en del materiale først og fremmest fra USA og England om effekterne med kompensatorisk it-hjælpemidler. Nogle af deres mest interessante resultater kan sammenfattes således:
Oplæsningsprogrammer:
- Talesyntesen kan fungere som et supplement til stavekontrollen først og fremmest for at høre konteksten hvormed de grammatiske fejl samt stavefejl bliver færre.
- Talesyntesen som læsestøtte kan være effektiv for elever med afkodningsproblemer.
Skrivestøtte:
- Ordprædiktion kan hjælpe elever med store staveproblemer med at få lavet en læsbar tekst
- Stavekontrollen virker dårligst for elever med store staveproblemer.
Sidstnævnte er dog blevet væsentligt bedre i de senere år grundet stavekontrollens
efterhånden uanede muligheder som beskrevet i foregående kapitel. Desuden konkluderes der også at elevernes skriftlige fremstilling ikke bliver kompenseret nævneværdigt (Föhrer
& Magnusson 2003) helt i overensstemmelse med resultaterne i foregående afsnit fra de danske ordblindeefterskoler.
En anden nyere svensk undersøgelse bekræfter at oplæsningsprogrammerne virker fremmende som auditiv stavekontrol (Damsby 2007). Med dette menes at man hører sin skrevne tekst igennem for derved at lytte sig frem til fejlene. Samme rapport konkluderer også, at kompensation fører til øget selvværd hvilket igen fører til bedre læsning og skrivning jvf. resultater beskrevet tidligere i de foregående afsnit.
Afslutningsvis, efter alle disse resultater, er det vær at notere sig, at effekten kan være meget individuel og at alle ordblinde således ikke kan forventes at blive kompenseret i samme grad af de forskellige kompenserende it-hjælpemidler. Der vil være brug for
individuel vejledning om hvilke hjælpemidler der kan hjælpe den enkelte bruger (Petersen, 2005). Mere om dette – bl.a. – i næste kapitel.
Kapitlet opsummeret kort, formodes de kompensatoriske it-hjælpemidler at hjælpe for elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Direkte effekter i form af bedre til afkodning m.m. foreligger der ikke megen dokumentation for, men overførelseseffekter er
påvist. Desuden stor effekt hvis der sammenlignes på tests gennemført med kompenserende hjælpemidler kontra tests gennemført uden.